Her kan du læse formandens ledere fra nyhedsbrevet.


2017


 
Leder fra nyhedsbrev 3, august 2017

Et efterår i valgenes tegn

I efteråret 2017 er der valg til ældre-/seniorråd i de fleste af landets kommuner. Det er et valg, der fylder meget, både for bestyrelsen for DANSKE ÆLDRERÅD og sekretariatet, og ikke mindst for alle de lokale ældreråd og kandidaterne. Ældrerådene yder en kæmpe indsats for landets ældre i det daglige, og nu er det altså tid til sammensætte de ældreråd, der skal yde indsatsen i de næste fire år.

Det nytter
Vi hører nogle gange i bestyrelsen om halve eller hele ældreråd, der vælger ikke at genopstille, fordi der er en følelse af, at ældrerådene ikke har reel indflydelse. Umiddelbart kan jeg godt forstå, at det kan være svært at få øje på succeserne i en tid, hvor vi ser besparelser på ældreområdet, og det måske er lidt mere op ad bakke end tidligere.

Men er det så ligegyldigt? Nej, er mit svar på det spørgsmål. Det er bestemt ikke ligegyldigt. Som ældre i Danmark har vi en fantastisk mulighed for at påvirke udviklingen i de kommuner, hvor vi bor, det har lovgiverne nemlig bestemt ved at skrive ældrerådene ind i lovgivningen. Vi er høringspart på alle tiltag, der vedrører ældre, herunder kvalitetsstandarder, som er dér, hvor kommunens serviceniveau fastlægges. Som eksempel kan jeg nævne to nye kvalitetsstandarder, nemlig akutfunktionen og forebyggende hjemmebesøg.

At være skrevet ind i lovgivningen som høringspart giver de lokale ældre-/seniorråd en meget stor indflydelse på alle ældres liv. Det forpligter, og det er et ansvar, som jeg ved, at alle medlemmer af ældrerådene tager på sig.

Høj valgdeltagelse er vigtig
Bestyrelsen håber på en høj valgdeltagelse, og sekretariatet vil i lighed med tidligere foretage en undersøgelse, så vi kan blive klogere på valget. Resultatet af undersøgelsen kommer på DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside. Samtidig håber bestyrelsen også på at få kampvalg i så mange kommuner som muligt, for det er med til at give ekstra en ekstra tyngde til et valg, når der er flere kandidater at vælge imellem. Apropos valgdeltagelse, så havde de 60-69-årige og 70-79 den højeste valgdeltagelse ved sidste kommunalvalg. Derfor er der ingen tvivl om, at de kandidater til kommunalvalget, der har ældre på dagsordenen alt andet lige vil have en bedre chance for at blive valgt, og det kan ældre i Danmark kun være glade for.

Vi har også noteret os, at flere ældreorganisationer bakker op om valget til ældrerådene, og det er DANSKE ÆLDRERÅD glade for.

Nej til listeopstilling
I septemberudgaven af Faglige Seniorers blad slår Enhedslistens Stine Brix for nylig til lyd for, at der skal indføres listeopstilling ved valg til ældrerådene. Det er DANSKE ÆLDRERÅD lodret imod, og det er langt de fleste lovgivere heldigvis også. Det er i lovgivningen sikret, at det er den enkelte ældre, der bliver valgt, således at man ikke skal være afhængig af, eller i lommen på, en stor forening eller organisation for at blive valgt. Sådan forhindrer man også, at foreninger eller organisationer på forhånd kan sætte sig på pladserne i ældrerådet i kraft af deres størrelse. Som valgreglerne er nu, sammensættes ældrerådene af individer, som følger deres overbevisning om, hvad der tjener den enkelte kommunes ældre bedst. Dermed sikrer vi, at repræsentativiteten er intakt, og det er til gavn for alle ældre, både dem, der er medlem af store foreninger og dem, der ikke er.

Godt valg!

Leder fra nyhedsbrev 2, maj 2017

Som de fleste sikkert har læst i DANSKE ÆLDRERÅDS pressemeddelelse fra d. 24. april, er jeg meget glad og ydmyg over den tillid størstedelen af repræsentantskabet viste mig, da de valgte mig som ny landsformand for DANSKE ÆLDRERÅD. Der vil for mig sammen med de to nyvalgte næstformænd samt bestyrelsen blive meget at leve op til. Men jeg er som ny landsformand klar!

DANSKE ÆLDRERÅD har igennem lang tid arbejdet med forskellige handleplaner. Ofte har jeg oplevet, at disse ikke har været konkrete nok til at danne et ordentligt og effektivt arbejdsgrundlag, hverken for sekretariatet eller bestyrelsen.

På ét af de førstkommende bestyrelsesmøder vil jeg foreslå, at DANSKE ÆLDRERÅD ændrer handleplanerne til at være konkrete målbare indsatsområder, der bevæger sig fra holdning til handling. Det er for mig vigtigt, at bestyrelsen altid vil være tro over for de indsatsområder, der vil blive formuleret og være med til at udbrede disse lokalt i form af en løbende debat.

DANSKE ÆLDRERÅD skal have meninger og være debatskabende i medierne, hos samarbejdsparterne, hos de politiske partier, i Folketinget og hos ministrene. For mig, som nyvalgt landsformand, er det vigtigt at fastslå, at ligeværd imellem alle 98 ældreråd i Danmark er vigtigt. Det er ofte de små klokker, der ringer klarest. For mig er hele livet en læreproces, og det kommer også til at indgå som et vigtigt parameter i arbejdet i DANSKE ÆLDRERÅD.

DANSKE ÆLDRERÅD repræsenterer imellem 25 og 27 pct. af Danmarks befolkning. Denne store befolkningsgruppe har fortjent at DANSKE ÆLDRERÅD mener noget, siger noget og ikke mindst gør noget. Alle de konkrete erfaringer jeg, op til formandsvalget, indhøstede hos mange forskellige ældreråd og foreninger, har givet mig en idé om, at DANSKE ÆLDRERÅD skal være meget mere udfarende og turde mene noget om de forskellige væsentlige mærkesager.

DANSKE ÆLDRERÅD har brug for en ledelse og en bestyrelse, der grundigt prioriterer og reflekterer den egentlige opgave – at være et stærkt landsdækkende organ, der arbejder sammen med alle 98 ældreråd i landet, der fører frem til en brugbar model for ny konsensus, hvor alle ældreråd vil opleve at blive hørt og føle sig inspireret til det daglige arbejde med embedsmænd og lokalpolitikere.

Erik Stagsted,
Landsformand DANSKE ÆLDRERÅD

Leder fra nyhedsbrev 1, februar 2017

Tak for 4 fantastiske år, men nej tak til ”4 år mere”

Året 2017 er et spændende år. Danmark har fået landets allerførste ældreminister, der er valg til ældre-/ seniorråd i omkring 80 kommuner, DANSKE ÆLDRERÅD skal have ny bestyrelse, ny formand og flere kræfter i DANSKE ÆLDRERÅDS sekretariat. Mange nye tiltag, jeg vælger nu at give stafetten videre til en ny formand. Min holdning er, at gå i tide, og gerne når tingene er i fremdrift.

I forbindelse med satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017 – 2020 blev ÆldreForum nedlagt med virkning fra 1. januar 2017. Jeg har været DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentant i ÆldreForum og været glad for deltagelsen i arbejdet, så derfor beklager jeg naturligvis nedlæggelsen.

Anderledes positivt er det, at satspuljepartierne, fra 2017, har tildelt 1. mio. kr. i varigt årligt tilskud til at styrke DANSKE ÆLDRERÅDs sekretariat. Midlerne skal kvalificere DANSKE ÆLDRERÅDs sundhedsfaglige og -politiske indsats, bl.a. ved at tilføre øget viden, rådgivning og nye initiativer på området, samt formidle redskaber til at styrke ældre-/seniorråd til relevant samarbejde og dialog med beslutningstagere og embedsværk. Behovet for et sundhedsfagligt- og kommunikationsfagligt løft skyldes i høj grad en markant stigning i opgaveflytning fra regioner til kommuner, hvilket giver behov for kompetenceløft i kommunerne af komplekse pleje- og behandlingsopgaver, rehabilitering, indsats på demensområdet, til døende og til den ældre medicinske patient. Ældre-/seniorråd har udtrykt behov for og efterlyst mere information og rådgivning om aktuelle sundhedsfaglige problemstillinger, hvilket et styrket sekretariat kan bidrage til.

Da jeg tiltrådte som formand for snart 4 år siden, var en af mine mærkesager netop at styrke DANSKE ÆLDRERÅDs sekretariat, så det glæder mig meget, at det er lykkedes. I DANSKE ÆLDRERÅD og bestyrelsen er fokus bl.a. at være synlige overfor og sikre indflydelse hos væsentlige samarbejdspartnere. Det glæder mig, at DANSKE ÆLDRERÅD inviteres i langt flere sammenhænge. Flere end tidligere vil gerne høre DANSKE ÆLDRERÅDs mening, bl.a. i ministerier, hos politiske ordfører, i styrelser og hos andre fag- og ældreorganisationer.

En anden mærkesag var at alle 98 ældre-/seniorråd igen skulle være medlem i DANSKE ÆLDRERÅD, og det er heldigvis lykkedes. Regionsældrerådene er blevet styrket, gennem retten til at udpege medlemmer til patientinddragelsesudvalg, samt ved at regionsældrerådene nu deltager med en observatør i DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse.

Jeg har for nyligt udtalt mig til pressen om tilsyn, som tilsynsmyndigheden har foretaget på landets plejecentre efter lovændring i sommeren 2016. På landets ca. 1000 plejehjem blev der på fire måneder blot udført 14 tilsyn. Det synes af meget få tilsyn for de svageste ældre. Jeg deler bekymringen for, om det nye risikobaserede tilsyn er lige så betryggende, som det tidligere faste tilsyn. Det er et problem, at ældre-/seniorråd ikke, som tidligere, får viden fra tilsynsrapporter og dermed mulighed for dialog med social- og sundhedsudvalg om forhold på plejecentre. DANSKE ÆLDRERÅD afholder i foråret fem landsdækkende temadage med titlen ’Tilsyn i ældreplejen’, og jeg opfordrer alle til at deltage. Valg til bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD forløber i sammenhæng med temadagene i uge 7 og 8. Hver af landets 10 valgkredse vælger ét bestyrelsesmedlem samt to stedfortrædere til bestyrelsen. Bestyrelsens valgperiode er to år, og bestyrelsen træder i funktion umiddelbart efter repræsentantskabsmødet d. 24. april. Jeg synes det er godt, at så mange kandidater har vist interesse for at stille op til bestyrelsen, for det er selvfølgelig vigtigt, at vi fortsat har en stærk bestyrelse.

Min beslutning kommer helt naturligt i forbindelse med en ny bestyrelsesperiode. Jeg har prioriteret DANSKE ÆLDRERÅD og ældrerådsarbejdet højt. Det har fyldt meget, og arbejdet har indeholdt mange spændende udfordringer. Jeg har fået meget igen, og jeg vil altid være taknemlig og stolt over at have bidraget til at styrke det ældrepolitiske arbejde. Når jeg snart giver stafetten videre til en ny formand og bestyrelse, er mit største ønske for dem og DANSKE ÆLDRERÅD, at de må lykkes med at udnytte det fundament, der er skabt til at udvikle organisationen og ældrerådsarbejdet yderligere, til glæ- de og gavn for landets ældre. Tak for de 4 år på posten!

Bent Aa. Rasmussen, Formand DANSKE ÆLDRERÅD


2016


Leder fra nyhedsbrev 4, december 2016

Et konstruktivt efterår med gode takter for fremtiden

Bevilling til DANSKE ÆLDRERÅD – Så lykkedes det endeligt!
Det glæder mig på DANSKE ÆLDRERÅDs vegne, at Folketingets sundhedspolitiske ordførere med en bevilling på 1 mio. kr. i varig årligt tilskud har besluttet at styrke DANSKE ÆLDRERÅDs sekretariat på sundhedsområdet. Sundhedsfaglige opgaver og forpligtigelser er steget betydeligt i kommunerne, og sekretariatet vil med bevillingen bedre kunne vejlede ældre-/seniorråd samt skabe mere synlighed omkring arbejdet med sundheds- og ældreområdet. Læs i nyhedsbrevet om andre ældre- og sundhedsfaglige områder, som får støtte fra satspuljen 2017 – 2020.

Finansloven vedtaget med midler til en klippekortsordning og bedre mad til ældre
Værdighedsmilliarden, som blev vedtaget fra 2016, vil fortsat blive uddelt med 1 mia. kr. årligt i årene 2017, 2018 og 2019 med henblik på at understøtte kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje. Kommunerne skal årligt redegøre for, at pengene understøtter kommunens værdighedspolitik i forhold til livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring samt en værdig død. I foråret 2017 gennemføres en midtvejsevaluering af kommunernes anvendelse af midlerne i 2016, samt den forventede anvendelse i 2017. DANSKE ÆLDRERÅD ser meget positivt på denne evaluering, så det sikres, at kommunerne holder fokus på at anvende midlerne til værdig pleje af ældre.

Samlet set har finansloven 2017 ydet yderligere 2 mia. kr. i 2017 – 2020 til at understøtte en værdig pleje af ældre. Af disse midler er det besluttet at anvende 380 mio. kr. årligt til en klippekortsordning til ekstra hjælp, som ældre borgere på plejehjem kan anvende til ting, der giver livskvalitet for dem. Plejehjemsbeboere får dét, der svarer til ca. ½ times ekstra hjælp og støtte en gang om ugen. Klippekortet skal anvendes til aktiviteter, der ligger ud over plejeindsatsen, og kan anvendes til mindre aktiviteter, eller den kan spares op til længerevarende aktiviteter. Den enkelte kommune skal sikre, at alle beboere, uanset fysisk og psykisk formåen, får tilbudt ordningen. Samtidig er den enkelte kommune ansvarlig for at oplyse om klippekortsordningen. Jeg vil opfordre ældre-/seniorråd til at bakke op om, at deres kommune søger og synliggør klippekortsordningen, så den på landsplan kommer flest mulige ældre til gode.

I 2017 er det besluttet at yde 450 mio. kr. målrettet bedre mad tættere på den ældre borger. De 425 mio. kr. heraf skal anvendes til at etablere, renovere eller genetablere køkkener på landets plejehjem. De resterende 25 mio. kr. er reserveret til målrettede forsøg med at styrke madkvaliteten til ældre i eget hjem. Gennem de seneste år har vi hørt om plejehjem, hvor køkkener og dermed tilberedning af maden er flyttet tilbage til plejehjemmene. Erfaringer herfra har vist, at madlavning, som en del af hverdagen, giver mange positive oplevelser og livsglæde. Derfor er DANSKE ÆLDRERÅD meget tilfreds med bevillingen til at skabe bedre mad og madoplevelser for ældre borgere.

Indholdsrige initiativer i Demenshandlingsplanen 2025
Regeringens Demenshandlingsplan 2025 blev lanceret i oktober. DANSKE ÆLDRERÅD har med glæde læst handlingsplanen og finder den indholdsrig, hvilket også er fremhævet i DANSKE ÆLDRERÅDs høringssvar. Handlingsplanen afspejler, at mange aktører har bidraget til udarbejdelsen og jeg mener, at en national handlingsplan vil give et solidt fundament for nødvendige indsatser på demensområdet i både kommuner og regioner. Med en politisk vedtagelse af handlingsplanen får Danmark et fagligt stærkt fundament til en langsigtet national indsats på demensområdet. En indsats, som både er virkelighedsnær, relevant og visionær for mennesker med demens, deres pårørende og til alle fagpersoner, som skal udrede, behandle, pleje og skabe gode rammer for mennesker med demens.

Ambitionerne i demenshandlingsplanen er store – men ikke for store. De 3 nationale mål er visionære, og udfordringen bliver, om der afsættes midler nok til de 3 mål, og til de 5 fokusområder med i alt 27 Initiativer. Her rækker 470 mio. kr. ikke, så en prioritering blandt de mange gode initiativer eller tilførsel af yderligere midler vil være nødvendig.

Jeg glæder mig særligt over, at handlingsplanen indeholder en lang række initiativer, med bedre fokus på pårørende, aflastningstilbud til både den demente og de pårørende, samt forslag til langt flere aktiviteter for både mennesket med demens og dennes pårørende. DANSKE ÆLDRERÅD hilser alle initiativer til pårørende velkommen, da pårørende til mennesker med demens let kan opleve sig som nedprioriteret, isoleret og føle, at de står meget alene med et ansvar.  Der er en grund til, at demens også kaldes ”de pårørendes sygdom”.

Et andet initiativ skal sikre flere demensindrettede boliger og tilgængelighedsforhold i det offentlige rum. Det er naturligvis positivt, at vores samfund skal forholde sig langt mere nuanceret til mennesker med demens, samt at handlingsplanen lægger op til et langt mere demensvenligt samfund. I den sammenhæng mener DANSKE ÆLDRERÅD også, at det er positivt, at sundheds– og ældreminister Sophie Løhde selv stiller sig i spidsen for et nationalt partnerskab for et demensvenligt samfund.

Opstilling af kandidater til bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD
I foråret 2017 afholdes valg til bestyrelsen i DANSKE
ÆLDRERÅD. Jeg vil gerne opfordre til, at de 10 valgkredse opstiller kandidater til bestyrelsen. Sekretariatet har primo november udsendt en generel orientering om valget til medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD. I nyhedsbrevet kan du læse meget mere om tidsfrister, kandidater, valgpraksis m.v. i forbindelse med valget.

Bent Aa. Rasmussen

Formand

Leder fra nyhedsbrev 3, september 2016

Mange aktuelle sundhedsfaglige – og ældrepolitiske emner skal i spil og det er nødvendigt! 

Regeringen har indgået en aftale med partierne bag finansloven om at fordele 1.2 mia. kr. til ny national handlingsplan til gavn for den ældre medicinske patient. Partierne er enige om, at mange af de ældre medicinske patienters sygehusindlæggelser kan forebygges. At ældre patienter ikke skal overnatte på sygehusets gange. At kommunerne skal være klar med flere relevante tilbud af ensartet høj kvalitet, så de færdigbehandlede ældre ikke risikerer unødvendige genindlæggelser. Politikerne vil også have, at behandlingsforløb for ældre på tværs af sektorer skal være mere sammenhængende.

 DANSKE ÆLDRERÅD er positive over det 3-årige fokus og kan selvfølgelig tilslutte sig, at der er behov for en kvalificering af behandling og tilbud til den ældre medicinske patient. Det er en borgergruppe, som ofte har det vanskeligt i forvejen, ikke kun på grund af alder og sygdom, men f.eks. også ofte på grund af ensomhed. Desuden har den ældre medicinske patient ofte ikke ressourcer til at påberåbe sig opmærksomhed og retfærdighed i et kompliceret sundhedsvæsen. Derfor hilser jeg som formand for DANSKE ÆLDRERÅD initiativet velkommen, og DANSKE ÆLDRE-RÅD vil følge indsatsområder og resultater nøje i de kommende år.

Satspuljeansøgning
DANSKE ÆLDRERÅD kan forvente at skulle håndtere flere og mere omfattende sundhedspolitiske initiativer i kommuner, regioner og fra Folketinget. Således fylder det sundhedsfaglige og sundhedspolitiske tema tiltagende meget i DANSKE ÆLDRERÅDs sekretariat og i høj grad også på ældrerådenes dagsordner. Eksempler som: udmøntning af værdighedsmilliardens temaer, initiativer på demensområdet, opsporing af svækkede og ensomme ældre, den ældre medicinske patient, og alle rehabiliterings- og forebyggelsesinitiativerne i det nære sundhedsvæsen er komplekse sundhedsfaglige og -politiske problemstillinger.

Jeg oplever også, at det er nødvendigt at øge vores kommunikation for at gøre ældrerådene og deres arbejde mere synligt og kompetent – og dette især i forhold til kommuners sundheds- og forebyggelsesområder. Langt flere sundhedspraktiske og -økonomiske opgaver varetages i dag i kommunerne, og DANSKE ÆLDRERÅD oplever i stigende grad, at ældre borgere efterlyser ældrerådene til at skabe tryghed i tilbuddene til borgerne. Jeg er sikker på, at DAN-SKE ÆLDRERÅD vil kunne løfte disse opgaver i langt højere grad, ved at råde over en styrket sundheds- og kommunikationsfaglig ekspertise. Derfor har vi ansøgt satspuljen om tilskud på 1.1 mio. kr. årligt i de næste 3 år.

Ældrerådenes udfordringer i kommunerne
På bestyrelsesseminaret i august, havde bestyrelsen også fokus på de sundhedspolitiske udfordringer, ældreråd møder i kommuner. På seminaret havde vi gode drøftelser, og især disse fire overordnede emner fyldte meget:

Opgaveglidningen mellem sygehus og kommune. I forbindelse med udskrivning af den ældre patient synes tilbuddene fra hjemme- og sygepleje at halte, og derfor ses problemer med mange genindlæggelser og borgere, som udskrives til eget hjem uden den fornødne hjælp. Hvordan man skal sikre, at borgerne bliver tilbudt de mere komplekse sygeplejefaglige ydelser, specialiseret genoptræning, samt hvordan positive resultater fastholdes, så borgerne ikke får tilbagefald, er også et problem.

Krav om kompetenceløft i hjemme- og sygepleje opleves problematisk. Dette både i forhold til hvordan kom-munen løser, at skulle levere personale, som har kompetent viden om bl.a. tidlig opsporing, psykiatri, palliation og kompleks instrumentel sygepleje, samt om hvilke faggrupper der skal løse opgaverne – f.eks. sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter og -hjælpere eller? Samarbejdet mellem de tværfaglige sundhedsaktører i kommunen, bl.a. til de praktiserende læger, er nogle steder problematisk – f.eks. synes demensudredning at blive nedprioriteret af lægerne.

Den ældre medicinske patient. Borgere i denne patientgruppe indlægges ofte af nogle årsager, som burde have været forebygget. Årsagen kan være dehydrering eller forstoppelse, men der kan også være tale om manglende af-lastningspladser.

Mangel på – eller problemer med at få etableret aflastnings- og akutpladser. Der er ikke altid lokal enighed om behovet og om man skal etablere akutpladser, plejehoteller eller sygeplejeklinikker? Dette er en udfordring både økonomisk, bemandingsmæssigt og fagligt i mange kommuner.

Møder med Folketingets ordførere
I de kommende uger ser jeg frem til de mange møder, som allerede er aftalt mellem formandskabet i DANSKE ÆLD-RERÅD og de forskellige partiers sundheds- og ældrepolitiske ordførere. Set i lyset af, de mange sundhedsfaglige og -politiske områder som optager ældrerådsmedlemmer i kommuner og regioner, vil jeg naturligvis tage udgangspunkt i de tilbagemeldinger, jeg har fået på formands-/ næstformandsmøder.

Afslutningsvis vil jeg nævne at jeg var på årets Folkemøde på Bornholm sammen med, 1. næstformand Erik Stagsted og sekretariatsleder Marianne Lundsgaard. Det var igen i år en konstruktiv oplevelse, men mere derom inde i nyhedsbrevet, hvor du kan læse Erik Stagsteds orientering.

Bent Aa. Rasmussen
Formand

Leder fra nyhedsbrev 2, april 2016

Det drejer sig om værdighed i alle sammenhænge

DANSKE ÆLDRERÅD har hele tiden påpeget, at en værdig behandling af ældre borgere, skal gælde på alle områder – også i overgangen mellem sygehus og hjem.

Dagspressen har på det seneste skrevet om, at der på sygehusene er ca. 40.000 færdigbe-handlingsdage. Dage hvor patienter, der er ud-skrevet, venter på at komme hjem. 80 % af dis-se patienter er over 65 år, og flere venter i mange dage. Det er ikke værdigt. Færdigbe-handlede patienter skal selvfølgelig hjem, og hvis de har behov for opfølgende pleje og træ-ning, er det naturligvis kommunens ansvar. Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde har besluttet, at betalingen (bøden) for disse dage skal forhøjes, så det virkelig kan mærkes, for de kommuner der lader patienter vente. Jeg håber, at initiativet giver anledning til et bedre samarbejde mellem kommune og sygehuse, men jeg er bange for, at det kommer til at tage tid.

På den anden side hører vi fra kommuner, at patienter udskrives for tidligt for at skabe plads til andre. Også her er typisk tale om ældre skrøbelige, sårbare og svækkede borgere. Det er heller ikke værdigt.

Medicinråd
DANSKE ÆLDRERÅD og formænd for regi-onsældrerådene var i sidste uge til møde med Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Et godt møde hvor Bent Hansen bl.a. oriente-rede om etablering af et medicinråd, der træ-der i kraft i 2017. Flere lande, bl.a. Norge og Tyskland har et sådant råd. Rådets 15 med-lemmer sammensættes bredt, har to overlæger som formænd og patienter får to pladser.

Medicinrådets opgave bliver først og fremmest at vurdere nye præparaters gavnlighed set i forhold til prisen. Stor effekt skal retfærdiggøre højere betaling end lille effekt. Et udvalg under rådet får til opgave at forhandle rabatter og sammenligne med priser i andre lande. God-kendelse af nye præparater forventes at tage 3 -4 måneder, hvilket er lidt længere end i dag.

Lægernes frie ordinationsret består, så patien-ter i særlige tilfælde vil kunne få ordineret sær-lig dyr medicin, selvom den ikke er godkendt som standardbehandling.

Det er efter min mening godt, at vi får et råd med disse opgaver. Det har været savnet læn-ge i drøftelserne omkring prioritering af medicin frem for prioritering af personaleressourcer.

Spis sammen
Som formand for DANSKE ÆLDRERÅD glæ-der det mig at se, hvordan ”Folkebevægelsen mod Ensomhed”s første store projekt ”Danmark spiser sammen” har bredt sig ud over landet. At dele et måltid mad for at bryde ensomheden er en meget dansk tanke. DAN-SKE ÆLDRERÅD er en af organisationerne i Folkebevægelsen, og jeg håber, at I lokalt er med til at støtte op om disse arrangementer.

 Vi ses i Nyborg
Jeg ser frem til at møde rigtig mange af jer den 2. og 3. maj på Hotel Nyborg Strand. Vel mødt til de 481, der er tilmeldt til repræsentantskabs-mødet, og de 540 vi er i salen til den efterføl-gende ældrepolitiske konference. Jeg tror og håber på, vi får et par spændende dage med væsentlige og livlige debatter og vigtige me-ningsudvekslinger.

Bent Aa. Rasmussen
Formand

Leder fra nyhedsbrev 1, februar 2016

Sundhed og værdighed på den ældrepolitiske dagsorden

Bent Aa. Rasmussen, formand

Bent Aa. Rasmussen, formand

Værdighedspolitik

Hjemmehjælpskommissionens konklusioner fra 2012 sætter sine spor i forhold til oplægget til værdighedsmilliarden. Når jeg ser på de områder, som kommunale værdighedspolitikker mindst skal omfatte, er der for mig en klar sammenhæng til hjemmehjælpskommissionens anbefalinger.

 

I DANSKE ÆLDRERÅD har vi valgt aktivt at gå ind arbejdet med at formulere værdighedspolitikker. I disse dage deltager flere end 425 medlemmer af ældre- og seniorråd fra 79 kommuner i DANSKE ÆLDRERÅDs temadage. På temadagene arbejdes aktivt med idéer til egen kommunes værdighedspolitik og brug af værdighedsmilliarden. Deltagerne deler også erfaringer omkring processen med at udforme en værdighedspolitik – en proces der forløber meget forskelligt i de enkelte kommuner. Nogle kommuner har valgt med ekspresfart at udforme en værdighedspolitik for så hurtigt som muligt at få del i midlerne. Spørgsmålet er, om alle relevante parter trækkes ind i en så hurtig proces?

 

De fleste kommuner har dog valgt at bruge tiden frem til 30. juni til en aktiv inddragelse af kommunens borgere. Anni Grimm, formand for social- og ældreudvalget i Vejen kommune har – som svar på, at nogle kommuner har ytret, at processen omkring værdighedsmilliarden er for bureaukratisk – skrevet:

”I Vejen kommune har vi allerede en naturlig værdig behandling af vores ældre borgere, og vi vælger at gribe en god anledning til at mødes med borgerne i udviklingen af en egentlig værdighedspolitik. Vi har planlagt et borgermøde, hvor alle interesserede borgere er velkomne til at mødes med politikere, medarbejdere, Ældreråd og Handicapråd, så alle kan give deres besyv med, så udvalg og byråd får gode input til værdighedspolitikken under devisen, at den, der har skoen på, ved bedst, hvor den klemmer”.

 

Den holdning – at borgerne ved hvor skoen trykker, og at man som politiker vælger at stoppe op og tænke efter, om det man gør, kan gøres bedre – er jeg glad for.

 

Forebyggende hjemmebesøg

I den nye lov om forebyggende hjemmebesøg, der er trådt i kraft d. 1. januar 2016 ses også spor fra Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger. Aldersgrænsen for de forebyggende hjemmebesøg er hævet, og kommunerne kan fremover tilbyde besøgene som kollektive besøg. Jeg kan godt forstå, at der i Landsforeningen for ansatte, der varetager de forebyggende besøg (SUFO), er betænkeligheder ved bestemmelsen om kollektive arrangementer. Det kan blive en besparelse med de kollektive besøg. Jeg har den holdning, at ældre, der foretrækker et hjemmebesøg, også skal sikres et sådant. I DANSKE ÆLDRERÅD er vi stort set enig i lovens udformning. Jeg vil dog opfordre alle ældre- og seniorråd til at holde øje med, at lovens gode intentioner holdes i hævd – ikke mindst når kvalitetsstandarden udformes.

 

Faste tilsyn på plejehjem

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde har foreslået, at nedlægge embedslægens faste årlige tilsyn på plejehjem og erstatte det med et risikobaseret tilsyn. De sparede ressourcer fra plejehjemstilsynene skal i stedet bruges på områder, hvor der er størst risiko for patienter. Det sidste er ganske fornuftigt, men jeg er bange for, at sikkerheden og den faglige udvikling på plejehjemmene svækkes, hvis forslaget gennemføres. Som ældreråd er vi meget opmærksomme på, hvad der sker på de enkelte plejehjem, og vi får en del af vores viden gennem tilsynsrapporter og ved deltagelse i pårørende-brugerrådene. Denne mulighed må ikke svækkes.

 

Bestyrelsen i arbejdstøjet i forhold til ældrepolitiske holdninger

Bestyrelsen har færdiggjort arbejdet med udformningen af DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til en række ældrepolitiske temaer. Arbejdet har givet anledning til gode drøftelser og meningsudvekslinger i bestyrelsen. Det endelige dokument kan findes på DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside og ved at klikke her.

 

Jeg glæder mig til at se jer d. 2. maj og ser frem til en god debat på repræsentantskabsmødet. Den efterfølgende dag sætter vi fokus på sundhed med konferencetitlen: ”Når sundheden flytter ud i kommunerne  – hvad er perspektiver og udfordringer for ældre borgere?”. Sekretariatet har sammensat et flot program med meget aktuelle emner.

 

På gensyn i Nyborg d. 2. og 3. maj.

 

Bent Aa. Rasmussen

Formand


2015


Leder fra nyhedsbrev 4, december 2015

Man giver med den ene hånd og tager med den anden

Det blev til en Værdighedsmilliard

Partierne bag Finansloven har vedtaget den såkaldte værdighedsmilliard, og den skal selvfølgelig bruges. Jeg kan godt forstå, at der blandt ældrerådene er flere holdninger til den. Kommunerne skal betale ca. 2,4 milliarder i omprioriteringsbidrag, og den hidtidige ældremilliard er blevet en del af bloktilskuddet. Tiltag, der giver nedskæringer i kommunerne – også på ældreområdet, hvilket stort set alle fra KL til ældreorganisationerne har peget på. Så er værdighedsmilliarden mest af alt et plaster?  Bliver der midler til udvikling og nye tiltag? Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at vi som ældreråd i hver eneste kommune er på vagt og gør alt, hvad vi kan, for at pengene bliver på ældreområdet.

 

Jeg vælger alligevel at glæde mig over Værdighedsmilliarden. Værdighedsmilliarden kræver at kommunalpolitikerne beslutter en kommunal værdighedspolitik. Det, synes jeg, er godt. Vi har fra DANSKE ÆLDREÅDs side flere gange drøftet værdighed og etik på vores møder og konferencer.  Det er godt at alle – politikere, medarbejdere, ledere, ældreråd og andre organisationer – i 2016 får lejlighed til lokalt at debattere værdighed. I finanslovsteksten står, at ældrerådene skal inddrages i fastlæggelse af den lokale værdighedspolitik. Det er så vidt jeg ved første gang, at vi direkte er nævnt i en finanslovsaftale. Vi skal selvfølgelig også inddrages i den efterfølgende udmøntning af midlerne.

 

Vi har derfor valgt at sætte værdighedspolitik på som ekstra punkt på til forårets temadage. Bestyrelse og sekretariat udarbejder et oplæg, som vil blive forelagt til drøftelse på temadagene. FOA, DSR og ÆldreSagen har udarbejdet et spændende oplæg, som vi selvfølgelig er bekendt med og skæver til.

 

Det blev til en ommer – boligstøtten

Danskere med lave indkomster er berettigede til boligstøtte. Regeringen finder, at omkostningerne ved boligstøtten for pensionister er blevet for høje og skal nedsættes. Finanslovsaftalen nævner ca. 90 millioner kroner i 2016 stigende til ca. 500 millioner kroner i 2020.  Forudsætningen er, at kun en mindre del af ældrebefolkningen rammes. ÆldreSagen har før Finanslovsforhandlingerne foretaget beregninger, der viser, at betydeligt flere ældre, end Regeringen forudsætter, vil blive ramt hårdt. Så der er stor uenighed om tallene og gryende usikkerhed hos ældre. Det kan man ikke være bekendt.

 

Jeg vil opfordre de relevante ministre til at udarbejde troværdige beregninger og tal. Tal vi, som DANSKE ÆLDRERÅD, kan forholde os til.

 

Det blev en ny demenshandleplan

Der er afsat 490 millioner kroner til en ny demenshandleplan. Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde havde som startskud til arbejdet indkaldt formænd fra flere end 30 organisationer til en rundbordssamtale. Hver organisation havde et indlæg på fem minutter. Jeg fremførte blandt andet:

  • at en hurtig demensudredning er vigtig,
  • at der tidligt skal tages hånd om pårørende, f.eks. med gode aflastningsmuligheder,
  • at det er vigtigt at omgivelserne har forståelse for den dementes situation,
  • at frivillige skal ”klædes godt på”
  • at de enkelte kommunalbestyrelser skal udarbejde specifikke handleplaner, som omfatter alle dele af indsatsen for at skabe et værdigt liv for den demente og dennes pårørende.

Der er indkaldt til nyt møde på embedsniveau i januar måned, så her tager Marianne Lundsgaard over.

Med tak for gode oplevelser og givende samtaler i det forløbne år vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

 

Bent Aa. Rasmussen

Formand

 

Leder fra nyhedsbrev 3, september 2015

Danmark har fået et Sundheds- og Ældreministerium

Nyt fra Christiansborg

Efter regeringsdannelsen var vi i DANSKE ÆLDRERÅD usikre på, om vi som ældreråd skulle blive i Social – og Indenrigsministeriet, eller om vi fremover skulle høre til i Sundheds- og Ældreministeriet. I dag ved vi, at alt vedrørende ældre er flyttet til Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Ældreforum, det tidligere ældrekontor i Socialministeriet og de dele af Socialstyrelsen, der vedrører ældre. Derfor er det vigtigt, at vi i august var til møde med sundheds- og ældreminister Sofie Løhde. Et “hilse på møde”, men vi fik bl.a. fortalt om ældrerådenes betydning. Vi understregede selvfølgelig, at ældreråd er folkevalgte, og i kommunerne skal høres i alle beslutninger, der vedrører os ældre. Det er mit indtryk, at ministeren har et godt og positivt kendskab til ældrerådene. Vi drøftede forskellige emner herunder problemstillinger i forbindelse med overgangen fra hospital til hjem, digitalisering, værdig ældrepleje, velfærdsteknologi, demens og ensomhed. Jeg fremførte vores ønske om en større bevilling til DANSKE ÆLDRERÅD, så vi kan styrke ældrerådene på det sundhedspolitiske område. Vi har sideløbende anmodet partiernes ældre- og  sundhedspolitiske ordførere om et møde, da vi vil være sikre på, at alle partier kender vores holdninger og vores behov for en styrket sundhedsfaglig profil. Mange af ordførerne er nye, så der skal etableres en kontakt.

 

Nyt fra bestyrelsen

Regionsældrerådene har fulgt op på repræsentantskabets beslutning og valgt Anker Andersen, formand for regionsældrerådet i Region Midtjylland som observatør til DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Merete Helgens fra Region Syddanmark er stedfortræder. Bestyrelsen har i august holdt 2-dages seminar og bestyrelsesmøde i Nyborg. På mødet drøftede bestyrelsen bl.a. holdninger til aktuelle ældrepolitiske temaer. Bestyrelsen har tradition for at invitere en gæst som taler – i år Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Kommune og formand for KLs social- og sundhedsudvalg. Thomas Adelskov holdt et spændende oplæg om kommunale udfordringer set fra borgmesterstolen.

 

Ældreråd valgt som best practice

Et internationalt forskningsprojekt ved navn MOPACT har opregnet, at der findes 88 ældrerådslignende initiativer rundt omkring i Europa. Disse har dog ikke en national lovgivning bag sig og er ikke folkevalgte som ældreråd i Danmark. Forskerne har derfor valgt ”ældreråd i Danmark” som ”best practice” blandt de mange initiativer. Vi kan sammen med politikere i

kommuner og på Christiansborg være stolte af, at Danmark regnes for det bedste land til borgerinddragelse. Vi kan som ældrerådsmedlemmer være stolte af at være nerven i denne borgerinddragelse – det forpligter. Vores model passer til Danmark og kan ikke kopieres. Men vi kan inspirere andre til modeller tilpasset deres kultur og samfund.

 

Kontrol og tillid

Jeg hører ofte, at personalet bruger alt for megen tid på registrering, dokumentation og kontrol og at det var bedre hvis tiden i stedet blev brugt på “varme hænder”. Erling Tiedemann, årets modtager af Ældrerådenes Hæderspris, har i Kristeligt Dagblad haft et indlæg om emnet. Han skriver bl.a.: ”Vi kan ikke bygge kun på tillid, og kontrol alene gør det heller ikke. Etisk set kan de ikke undvære hinanden – og vi ikke dem. I lang tid kan det gå godt uden kontrol. Medarbejderne er

dygtige og har tillid til, at alle vil det bedste og gør det rigtige. Så kommer der et par svigt, og omgående kommer der ønsker om mere kontrol. Jeg synes, det hele tiden gælder om at finde “den gyldne middelvej”.

Jeg synes Erling Tidemanns ord maner til eftertanke.

Bent Aa. Rasmussen
Formand

Leder fra nyhedsbrev 2, maj 2015

Ensomhed – en folkesag

Man hører ofte udtrykket ”gammel og ensom”. Det er selvfølgelig noget sludder. De fleste ældre er bestemt ikke ensomme, men lever et meget aktivt liv med mange mennesker, der kommer dem ved.

En undersøgelse har netop vist, at gruppen af mennesker mellem 65 og 79 år, er den gruppe, der har færrest ensomme. Risikoen for at være ensom er størst i gruppen af 16 – 29-årige, og hos ældre der har rundet de 85 år.

Da Folkebevægelsen mod Ensomhed startede sidste efterår, kunne man frygte, at der mest ville blive fokuseret på ældre mennesker. Sådan er det heldigvis ikke gået. Rigtig mange foreninger, skoler m.v., som repræsenterer alle befolkningsgrupper, har taget udfordringen op, så det virkelig er blevet en folkesag. Man kan daglig høre og se udsendelser om ensomhed i radio og TV.

DANSKE ÆLDRERÅD deltager selvfølgelig i Folkebevægelsens vigtige arbejde, og det sker i et nært samarbejde med andre organisationer.

Mary Fonden vurderer i en ny rapport, at der findes ca. 210.000 ensomme mennesker i Danmark. Det er efter min opfattelse et uhyggelig højt tal, så det er meget vigtigt, at vi i fællesskab får bekæmpet ensomheden på alle fronter. En lille indsats fra den enkelte kan være med til at gøre en forskel. Den ensomme går jo ikke rundt og siger: ’Jeg er ensom’. Det vil i mange tilfælde være den ikke-ensomme, der skal være den udfarende kraft. Godt, at man ikke skal have en særlig uddannelse for at være med til at bekæmpe ensomhed. Almindelig medmenneskelighed og sund fornuft rækker langt. Det er Folkebevægelsens mål at halvere antallet af ensomme mennesker inden 2020. Lad os håbe, at begejstringen fortsætter, og at det vil lykkes os at nå målet.

Som et led i bekæmpelsen af ensomhed, har socialministeren netop afsat en pulje på 3 mil. kr., som kommunerne kan søge midler fra. Penge til oprettelse af hjemmesider, som oplyser ældre om, hvad der er af relevante aktiviteter i kommunen. Det er væsentligt, at hjemmesiden skal kunne bruges af borgeren selv, de pårørende og f.eks. hjemmehjælpen. Hjemmesiden kan absolut være en god hjælp til at skabe kontakt mellem den ældre og det lokale foreningsliv.

Mange ældre-/seniorråd er opmærksomme på, at der uden for de større byer let opstår problemer med at deltage i aktiviteter, fordi der ingen transportmuligheder er. Derfor må der også stilles krav om, at hjemmesiden oplyser, hvordan det er praktisk muligt at deltage i den pågældende aktivitet, hvis man ikke selv har kørelejlighed. Det er hermed endnu et eksempel på, hvordan ældre-/seniorråd kan bidrage til at understøtte det frivillige arbejde og samtidig hjælpe i kampen mod ensomhed.

Så er det snart tid til at afholde årets repræsentantskabsmøde og konference i Nyborg. Igen i år er der rigtig mange tilmeldte. Vi bliver næsten 500. Det er virkelig flot. Det tager jeg som udtryk for stor interesse for DANSKE ÆLDRERÅDs arbejde. Jeg håber, vi får et par dage med godt humør og lyst til debat, så på gensyn i Nyborg.

 

Bent Aa. Rasmussen
Formand

Leder fra nyhedsbrev 1, februar 2015

Værdighed – vil en lovfæstet garanti sikre os en værdig pleje?

Jeg deltog d. 22. januar i en konference med emnet: ”Skal vi have en værdighedsgaranti? Konferencen blev afholdt i Fællessalen på Christiansborg og var arrangeret af FOA, DSR og ÆldreSagen.  Baggrunden er, at de tre organisationer finder, at der er alt for mange eksempler på en uværdig behandling af os ældre. Social- og sundhedspolitiske ordførere fra næsten alle politiske partier deltog aktivt i konferencen.

De tre organisationer har i november 2014 gennemført en befolkningsundersøgelse, samt to undersøgelæser blandt medarbejdere i ældreplejen med det formål at afdække befolkningens syn på ældreplejen og medarbejdernes opfattelse af mulighederne for at yde en værdig ældrepleje.

Det blev bl.a. refereret, at undersøgelsen viser, at 59% af befolkningen frygter at få en uværdig pleje, omsorg og behandling som ældre. Tallet er uhyggeligt højt, men jo ikke uforståeligt med mediernes fokus på de dårlige historier.

I Norge og Sverige er der på forskellig vis lovgivet om værdig behandling af ældre. Det mener de tre organisationer også, at vi skal have i Danmark. Jeg er uenig i dette synspunkt.  Jeg er enig i, at vi i Danmark har behov for en løbende debat om, hvad værdig pleje, omsorg og behandling er. Ikke kun for os ældre, men for alle der får behov for omsorg, pleje og behandling. Debatten kan tages i kommunerne med ældre-/seniorrådene som vigtige aktører. En af ældre-/seniorrådenes vigtigste opgaver er at rådgive kommunalpolitikerne, og her er værdig pleje, omsorg og behandling et meget væsentligt område.

Her i landet er kommet en tendens til, at så snart nogle få har fejlet, gribes til lovgivning med den hensigt, at lovgivning sikre mod gentagelser. Det er en trist udvikling.  Jeg tror på en anden vej  til at komme ”det uværdige” til livs. Lad ledere fortælle de få, at de er på gal vej, lad lokale politikere gennemse lokale kvalitetsstandarder og rette dem op, hvis de ikke er gode nok, lad fagligheden komme i højsædet hos medarbejderne. Det er vejen frem for at sikre en værdig behandling, pleje og omsorg.

Som jeg hørte politikerne er hovedparten af dem ikke indstillet på at lovgive om en værdighedsgaranti, men de hilser debatten velkommen, og finder den relevant. Jeg er af samme holdning. Jeg vil gerne slå fast, at jeg selvfølgelig er enig i, at alle mennesker skal behandles værdigt, men jeg er uenig i, at værdighed bør indskrives i social- og sundhedslovgivningen. Jeg er også – på trods af, at jeg er formand for DANSKE ÆLDRERÅD – uenig i, at vi ældre skal have en særlig værdighedsgaranti. Vi er en del af samfundet, og vores alder skal ikke give os ret til særlige garantier.

Ældremilliarden for 2015 er nu fordelt. Af ministerens pressemeddelelse fremgår det, at kommunerne har søgt bredt, og at pengene i det store og hele bliver anvendt som tiltænkt. Ældremilliarden er varig, men kriterierne for tildeling næste år er endnu til forhandling. DANSKE ÆLDRERÅD arbejder for at midlerne skal være øremærkede og ikke fordeles via bloktilskud.

Debatten om værdighed og brug af ældremilliarden er vigtig både for os i ældre-/seniorrådene og for  kommunalpolitikerne. Som ældre-/seniorråd har vi en fornem opgave i at holde relevante debatter i gang og lokalt at holde øje med, at ældre får en værdig behandling.

Bent Aa. Rasmussen
Formand

 


2014


Leder fra nyhedsbrev 4, december 2014

Finanslov med fokus på ældre

Finansloven tredjebehandles d. 18. december, og vi forventer en vedtagelse. Vi har – op til og under de første behandlinger – forsøgt at få forhøjet vores driftsbevilling, der pt. er 1 mio. kr. Vi har holdt møde med socialminister Manu Sareen, med socialordførere for de involverede politiske partier, og jeg skrev også direkte til finansminister Bjarne Corydon. Det lykkedes desværre ikke, at få den ønskede forhøjelse, men vi fortsætter ufortrødent og kan også se muligheder i satspuljen, hvis den får lov at fortsætte. Vi har brug for midler til at styrke sekretariatet, dels ift. det sundhedspolitiske og sundhedsfaglige område og dels ift. kommunikation.

Selvom vi ikke fik øget bevillingen, så kan vi glæde os over, at ældreområdet på flere punkter blev tilgodeset. Det bliver spændende at se det ført ud i praksis.

 

Sundhedspolitik på dagsordnen i kommunerne

Sundhedsområdet fylder i dag og fremover stadig mere i kommunerne. Patienter hjemsendes tidligere, kommunerne overdrages flere og flere områder fra regionerne, alt sammen forhold der betinger en større indsats i den enkelte kommune. Ældrerådene skal derfor være godt rustede til at tage sundhedspolitiske drøftelser og til at levere konstruktive høringssvar i kommunerne.

I 2014 blev regionsældreråd indskrevet i en lovtekst i forbindelse med oprettelse af patientinddragelsesudvalgene ( PIU). Det er vigtigt, at vores repræsentanter i disse udvalg er godt rustet og kan søge råd og vejledning i sekretariatet.

Vi har set, at den sundhedspolitiske del præger ældrerådenes arbejde mere og mere og at vi derfor har behov for at styrke vores sekretariat på det sundhedsfaglige og sundhedspolitiske område.  Det kan vi kun, hvis vi får ansat en medarbejder til området, da der hverken er tid eller viden nok p.t. i sekretariatet.

Vi holder fortsat møder med partiernes socialpolitiske ordførere med henblik på at forklare vores behov.

 

Ældremilliardens fremtid

I 2015 er Ældremilliarden stadig øremærket til ældreområdet. Alt tyder på, at den også udmøntes i 2016, men det er usikkert hvordan. Vi gør derfor partiernes socialordførere opmærksom på, at det for DANSKE ÆLDRERÅD er meget vigtigt at Ældremilliarden fortsat er øremærket til ældreområdet og ikke udmøntes som bloktilskud.  Det er vores indtryk, at der på Christiansborg er stor forståelse for vores synspunkt og argumenter.

I forbindelse med udmøntningen af Ældremilliarden i 2014 er det værd at bemærke, at Alzheimerforeningen har beregnet, at 56% af de bevilligede midler kommer  borgere der har en demenssygdom til gode –  enten med bedre pleje eller uddannelse.

Ældreråd blev i 2014 indskrevet i verdenshistorien gennem modtagelsen af  1. prisen i ”Open  Gowerment Award”.  Sekretariatsleder Marianne Lundsgaard fik prisen overrakt at statsminister Helle Thorning  i FN-bygningen i New York. En pris som både vores politikere og vi som ældreråd skal være stolte over. Vi har haft prisen med på Christiansborg til diverse møder og modtaget anerkendende nik.

I-pads til ældreråd

Mange emner blev taget op på efterårets formands- og næstformandsmøder og det blev på et par af møderne drøftet, om ældrerådsmedlemmer bør have en IPad. Nogle har fået den af forvaltningen, andre har frabedt sig den og nogle har fået nej. Jeg har ikke som formand en holdning til Ipads, idet jeg mener at det er op til det enkelte ældreråd at beslutte og argumentere for eller imod.

Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår – og siger tak for mange gode snakke og oplevelser i 2014.

 

Bent Aa. Rasmussen, formand

Leder fra nyhedsbrev 3, september 2014

Det skal nok gå – men hvordan? 

Jeg tror, det kommer til at gå godt! Det er mit indtryk efter at have ledet tre formands- og næstformandsmøder i Jylland og på Fyn. Stort set alle ældre- og seniorråd har været repræsenteret – adskillige med nye folk på posten som formand og næstformand. Det er dejligt med den store opbakning og spændende at høre, om de udfordringer og opgaver I tumler med. Ældremilliarden har givet gode drøftelser om ”vores” kommunes ældrepolitik og prioriteringer. Der er der gang i budgetdrøftelser, og hovedparten af jer melder om besparelsesdagsordner på ældreområdet. Selvom det er svært, må vi som ældre- og seniorråd gå ind og rådgive konstruktivt. Jeg glæder mig til møderne på Sjælland.

Møderne er et godt input til mig til mine drøftelser med Socialminister Manu Sareen d. 3. november og til møder med folketingets socialpolitiske ordførere.

Ny sundhedspakke

Regeringen har op til finanslovsforhandlingerne spillet ud med en langsigte sundhedsstrategi og vil i perioden 2015 – 2018 investere i et ekstraordinært løft af det offentlige sundhedsvæsen. Fokus i pressen har især været på, at alle borgere skal have lige muligheder for et langt liv, på et løft af kræft- og kronikerområdet samt på en reduktion af antallet af akutte indlæggelser.

Interessant er det dog også, at der i forbindelse med styrkelse af den almene praksis lægges op til fast læge for beboere på plejecentre. Evalueringen af et forsøgsprojekt på syv plejehjem har været så gode, at regeringen vil udbrede ordningen med faste læger til alle plejehjem. DANSKE ÆLDRERÅD har gennem flere år været fortalere for, at alle borgere på plejecentre skal have mulighed for at skifte til en læge, der har sin faste gang på plejecentret. Med en fast læge er der større sandsynlighed for at blive tilset jævnligt, for en bedre medicinhåndtering, samt for færre akutte indlæggelser. Kort sagt for en større sammenhæng i indsatsen for den enkelte. Men vi skal ikke tilbage til en tvungen plejehjemslæge – den enkelte beboer skal kunne vælge mellem sin hidtidige praktiserende læge og den faste læge.

Hvor meget kan man forlange af os som familie?

Pressen har hen over sommeren haft fokus på, at pårørende skal hjælpe ældre – også med pleje. FOA mener, at normeringer spiller ind på, hvor mange opgaver man lægger over på pårørende og råber vagt i gevær overfor udviklingen, mens andre finder det naturligt, at man som familie hjælper med praktiske opgaver som indkøb og at blive fulgt til undersøgelser m.m. Vi skal som ældre-/seniorråd være opmærksomme på kommunens kvalitetsstandard for omsorg og pleje. Sniges der yderligere krav ind af bagdøren på dette område?

Bestyrelsen har netop fået det lovforslag, der følger op på Ældrekommissionens arbejde, i høring. Stort set et godt udspil ikke mindst i forhold til rehabilitering. Vi mangler dog en afklaring af, hvem der skal betale for den velfærdsteknologi, som skal kunne lette borgere og personale. Vores høringssvar vil kunne læses på DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside, når det er afgivet.

Behov for sundhedsfaglig og -politisk oprustning i sekretariatet

Regeringen har afsat en reserve til forhandlingerne på 1.5 milliarder. Som formand for DANSKE ÆLDRERÅD vil jeg gerne lægge billet ind på et mindre beløb fra denne reserve. F.eks. 600.000 – 800.000 kroner. Vi har et stort behov for at opruste sekretariatet på det sundhedsfaglige og -politiske område. Såvel bestyrelse som sekretariat oplever et stigende behov for viden på netop dette område, men vi har ikke kapaciteten. Flere og flere opgaver omkring borgernes sundhed skal løses i kommunerne og dermed med ældrerådene som høringsparter. DANSKE ÆLDRERÅDs finanslovsbevilling er på 1 million kr. årligt, hvilket er 600.000 kr. mindre end DANSKE ÆLDRERÅD fik over Satspuljen. Det er på tide, at bevillingen opnormeres.

Bent Aa. Rasmussen, formand

Leder fra nyhedsbrev 2, 2014

Folkemøde, digitalisering og velfærdsteknologi

Tak for gode dage i Nyborg med faglige diskussioner og socialt samvær d. 28. og 29. april. Repræsentantskabsmødet blev afviklet i en god stemning, og jeg er glad for de beslutninger, vi fik truffet. Et højdepunkt for mig var socialminister Manu Sareens tale, hvor han roste DANSKE ÆLDRERÅD for at komme med kvalificerede og nuancerede indlæg i debatten om ældremilliarden. Det kan vi være stolte af, og det giver et praj om, at vi ikke skal være bange for at gå imod strømmen. Jeg har en aftale om et møde med ministeren til efteråret.

DANSKE ÆLDRERÅDs ældrepolitiske konference satte mange spændende emner på tapetet, bl.a. sundhedsøkonomi i forhold til ældrebefolkningen, offentligt-privat samarbejde, forebyggende hjemmebesøg, pårørende til demensramte og ældre med en anden etnisk baggrund end dansk, mad og måltider – emner der har relevans for arbejdet i ældrerådene. Netop mad og måltider er emnet for to artikler i dette nyhedsbrev.  Den første artikel slår til lyd for, at hjemmelavet mad skal tilbage på plejehjemmene, og at det skal være slut med centralkøkkener, som laver gaspakket eller frosset mad. Den anden artikel fortæller om et nyt måltidskoncept, som lægger vægt på sundhed, valgfrihed og bedre måltidsoplevelser.  Jeg mener, det er vigtigt, at vi som ældreråd blander os i de lokale debatter og indstillinger vedrørende mad, og at overvejelserne er vigtige i forhold til udviklingen af fremtidens ældreservice.

Jeg ser frem til at deltage i Folkemødet på Bornholm d. 12. – 15. juni. DANSKE ÆLDRERÅD har valgt den strategi, at stille sig til rådighed med debattører for relevante organisationer og foreninger. En strategi der har givet pote – DANSKE ÆLDRERÅD er programsat som paneldeltager ved fem debatter. Debatterne omhandler bl.a. sund aldring, værdighedsgaranti i ældreplejen, velfærdsteknologi, rettigheder for ældre, tilgængelighed og ældrerådenes rammer og virke. Formand, næstformand og sekretariatsleder vil desuden være aktive deltagere ved andre debatter, og jeg har tid som taler på den åbne talerstol, Speakers Corner. Vi har ikke en stand, da det er en bekostelig affære og kræver et meget større forarbejde. På DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside er en oversigt med alle debatter, som vi er programsat i – klik her.

Offentlige, digitale løsninger skal være bedre og mere brugervenlige. Sådan lyder repræsentantskabets opfordring til politikerne på Christiansborg og i kommunerne i den udtalelse, der blev vedtaget på repræsentantskabsmødet. Og opfordringen bliver nu fulgt op med en undersøgelse af de kommunale hjemmesider. DANSKE ÆLDRERÅDs sekretariatet er i samarbejde med ÆldreForums sekretariat ved at lægge sidste hånd på et spørgeskema, som udsendes til jer efter sommerferien.  Intentionen er, at I som folkevalgte repræsentanter for kommunens ældre borgere, tester jeres kommunes hjemmeside for nogle af de informationer, en ældre borger kan tænkes at søge efter. Er informationerne lette at finde? Er hjemmesiden brugervenlig? Er sproget til at forstå? Gennem undersøgelsen får vi et landsdækkende billede af brugervenligheden på de kommunale hjemmesider. I får som ældreråd tillige en konkret viden og dermed mulighed for at tage en drøftelse med de ansvarlige for hjemmesidens ældreområde.

Jeg har hen over foråret beskæftiget mig en del med velfærdsteknologi og har netop deltaget i et scenarieværksted arrangeret af teknologirådet. Vi drøftede spørgsmål som: Hvordan skal vi organisere brugen af velfærdsteknologierne på ældreområdet? Hvad er acceptabelt? Hvordan oplever ældre borgere selv teknologien, og hvilke muligheder og udfordringer står politikerne overfor? Det var en spændende dag, hvor vi udviklede visioner og løsningsforslag. Teknologirådet udarbejder en rapport, som også sendes til relevante politikere på kommunalt, regionalt og nationalt plan for at give dem input til beslutningsprocessen omkring velfærdsteknologi.  I kan i dette nyhedsbrev læse en artikel om velfærdsteknologi skrevet af to bestyrelsesmedlemmer i DANSKE ÆLDRERÅD.

Bent Aa. Rasmussen

Formand

Leder fra nyhedsbrev 1, 2014
Leder fra Nyhedsbrev 1 , 2014:

Efter at have rejst rundt i landet og mødt over 500 af jer ansigt til ansigt på DANSKE ÆLDRERÅDs syv temadage, kan jeg med glæde konstatere, at I er trukket i arbejdstøjet og er kommet godt i gang.

Der har været nok at rive i. Hovedparten af jer er kommet med konkrete forslag til, hvordan I mener, ældremilliarden bedst kan bruges i jeres kommune.  Mange spændende initiativer er på bedding. De kan for alvor blive sat i søen efter d. 5. marts, hvor Socialministeriet udmønter midlerne.

DANSKE ÆLDRERÅD har været aktiv i debatten om ældremilliarden med pressemeddelelser, udtalelser og en kort udtalelse fra mig i TV-avisen. FOA, Ældre Sagen og flere politiske partier gav udtryk for bekymring for, om de svageste ældre bliver tilstrækkeligt tilgodeset, da ansøgningerne især har fokus på rehabilitering og genoptræning. Jeg deler ikke denne bekymring. Rehabilitering og genoptræning er et vigtigt indsatsområde, som kan komme alle ældre borgere til gode – lige fra den ellers fuldt funktionsdygtige borger, som netop er blevet udskrevet efter et knoglebrud, over den langtidssvækkede medicinske patient, som får hjælp til at vedligeholde sine færdigheder, til den demente plejehjemsbeboer, som hjælpes til selv at kunne gå på toilettet.

En anden kritik, der rejses, er, at omsorg ikke er prioriteret. Omsorg er en del af rehabilitering, og i mødet mellem borger og medarbejder er der rum for samtale og nærvær. Jeg har en sikker tro på, at såvel ældrechefer, personale, ældreråd som pårørende i alle landets kommuner vil det bedste for de sårbare ældre. Så jeg mener, kritikken er forfejlet.

En ny undersøgelse omtalt her i nyhedsbrevet viser, at kommuner og regioner kun har sparet halvt så meget på digitalisering som forventet i 2013. Borgerne har taget digitaliseringen til sig, men ifølge forskerne har de offentlige myndigheder ikke været gearet til skiftet. Bloktilskuddet fra staten til kommunerne nedsættes, idet de forventede besparelser allerede er modregnet. Det er skuffende, at kommuner og regioner ikke er bedre forberedte. Det er bekymrende, da digital post fremover er den primære måde, vi som borgere skal kommunikere med offentlige myndigheder på. DANSKE ÆLDRERÅDs digitaliseringsudvalg følger udviklingen tæt. Læs udvalgets artikel her i nyhedsbrevet.

Sidst i januar offentliggjorde daværende social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen regeringens ældrepolitiske udspil med titlen ”Livet skal leves hele livet”. Udspillet følger op på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger til fremtidens hjemmehjælp. Udspillet har fokus på målrettet og effektiv forebyggelse, borgeren i centrum for en bedre og mere systematisk rehabilitering samt bedre kvalitet og sammenhæng i indsatsen til de svageste ældre. Jeg vil i den nærmeste fremtid anmode om et møde med den nye minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Sareen. Her vil vi drøfte udspillets temaer. Jeg er glad for, at Manu Sareen har takket ja til at holde tale på DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde d. 28. april.

Når KL i marts har konstitueret sig med formand og udvalg ønsker DANSKE ÆLDRERÅD et møde med relevante udvalgsformænd for at drøfte kommunal ældrepolitik og et fremtidigt samarbejde.

D. 28. og 29. april afholder DANSKE ÆLDRERÅD repræsentantskabsmøde og ældrepolitisk konference på Hotel Nyborg Strand. Jeg ser frem til at se mange af jer til et par spændende dage i Nyborg med ældrepolitiske drøftelser, input og samvær. På gensyn.

Bent Aa. Rasmussen

Formand for DANSKE ÆLDRERÅD.

 


2013


Leder fra nyhedsbrev 4, 2013
Leder fra nyhedsbrev 4, december 2013:

Kære læser,
DANSKE ÆLDRERÅD har i dette efterår oplevet stor mediesynlighed.

Politiken gennemførte i oktober i samarbejde med sekretariatet en undersøgelse om den kommunale hjemmehjælp. Alle ældrerådsformænd modtog et spørgeskema, og besvarelsesprocenten var tæt på 100.

Selvom der er sket nedskæringer på timetallet i hjemmehjælpen, svarede 80%, at hjælpen i deres kommune er god eller meget god. At kun 20% har en standard for minimum to bade om ugen er overraskende.

Undersøgelsen gav ved offentliggørelsen i november stor presseomtale. Vinklen var primært på nedskæring i timetallet og på frygt for egenbetaling. Jeg påpegede, at kommunernes fokus på rehabilitering formodentlig vil give en besparelse, og at vi mener, at frigivne midler skal forblive på ældreområdet.

Formandskabet og sekretariatsleder Marianne Lundsgaard har holdt møde med Folketingets Socialudvalg. Udvalgsmedlemmerne stillede mange spørgsmål, og vi fremførte vores synspunkter, bl.a. i forhold til ovennævnte undersøgelse og pressens brug af resultaterne. Og vi understregede, at vores ældreråd er folkevalgte og direkte repræsenterer kommunernes ældre borgere. Og at det derfor først og fremmest der, at politikerne bør søge råd.

Til Jyllandsposten har jeg udtalt, at DANSKE ÆLDRERÅD er imod nationale standarder, da det indskrænker det kommunale selvstyre. Og det ønsker vi ikke. Artiklen blev bragt samtidig med, at Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne stillede forslag om at tilføre ældreområdet 1 mia. kr., som skulle bindes gennem nationale minimumstandarder – f.eks. bad to gange om ugen – for at sikre at de blev brugt rigtigt. Jeg fastholdt vores synspunkt i den debat, der fulgte, men var og er enig i målet om 1 mia. kr. Dette gjorde jeg Enhedslisten opmærksom på, så de vidste, hvor de havde os. Tak til Danske Seniorer for deres opbakning gennem et åbent brev til mine udmeldinger i pressen.

Resultatet af finanslovsforhandlingerne blev 1 mia. kr. til ældreområdet, og i aftaleteksten står bl.a.:
– at en god ældrepleje skal sikre, at de ældre kan fortsætte med at leve det liv, de ønsker.
– at der er tale om et varigt løft.
– at midlerne skal løfte ældreplejen, hvor der er størst behov i den enkelte kommune.

Det skal ved dokumentation sikres, at pengene er brugt på området.

DANSKE ÆLDRERÅD er fra 1. jan 2014 på finansloven med 1 mio. kr. Samme beløb som de foregående år, men nu har vi et fast driftstilskud. Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med.

Kommunalvalgene og ældrerådsvalgene er overstået, og der bliver nok at tage fat på, ikke mindst i forbindelse med fordelingen af 1 mia. kr. til ældreområdet. Ældrerådene bør få stor indflydelse på dette. Husk: Andre kan høres – ældrerådene skal høres.

Jeg vil gerne slutte året med at takke for et særdeles spændende godt første halve år som formand. Jeg har mødt mange ældrerådsmedlemmer og følt god opbakning. Jeg glæder mig meget til at møde en række af jer på de kommende temamøder. Tak til sekretariatet for en formidabel indsats og for et godt samarbejde med bestyrelsen og de enkelte ældreråd.

Godt nytår.
Bent Rasmussen, formand

Leder fra nyhedsbrev 3, 2013

Leder, nyhedsbrev 3, oktober 2013:
Velkommen til nyhedsbrevet for DANSKE ÆLDRERÅD

Det er sæson for valgkamp. Der er snart kommunalvalg, og i ca. 80 af landets 98 kommuner er der i år også ældrerådsvalg. Ældreråd i hele landet arbejder for at få så mange kandidater som muligt til at stille op og gør en stor indsats for at få en endnu højere stemmeprocent end ved sidste valg. Dette engagement understreger i den grad danske ældreråds potentiale – vi er en vigtig og uundværlig del af den demokratiske proces i samspillet med politikere og embedsværk i kommunerne.

På vores ældrepolitiske Vingsted-konference d. 10. oktober tager vi også temperaturen på det lokale demokrati, når vi sætter spot på borgerinddragelse. Jeg håber at se rigtig mange af jer.

I sensommeren har sekretariatsleder Marianne Lundsgård og jeg deltaget i fem formands-/næstformandsmøder, hvor 74 ældreråd var repræsenteret. Det var nogle givende møder, og det er min opfattelse, at de fleste ældreråd føler, at de bliver hørt og har fået skabt et godt forhold til myndighederne og politikerne. Når det er sagt, er der stadig nok at tage fat på. F.eks. må rehabilitering ikke blive et spareobjekt, men et projekt, som øger den ældre borgers livskvalitet. Ligesom vi skal sikre gode overgange fra sygehus til kommunal pleje, sikre tidssvarende boligforhold, og skabe gode forhold for de frivillige.

Der blev selvfølgelig også udtalt forventninger til DANSKE ÆLDRERÅD. Vi skal være mere synlige. Vi skal være med i så mange råd og udvalg som muligt og holde en tæt kontakt til baglandet. Endelig er der et massivt ønske om at få samlet alle 98 ældreråd, hvilket bestyrelsen selvfølgelig er helt indstillet på.

TV2-udsendelsen ‘Operation X’ afdækkede for nylig svindel hos flere private udbydere af hjemmehjælp. Snyd med offentlige midler går lige så meget ud over kommunen som borgeren, og det er i alles interesse at komme det til livs. Dog er svaret ikke eksternt tilsyn. Det vil øge bureaukratiet. Vi opfordrer i stedet til, at kommunalbestyrelserne sikrer en grundig gennemgang af indgåede kontrakter med de private udbydere, og at ældrerådene i hver kommune sikrer, at det kommunale tilsyn finder sted og bliver fulgt op, som loven foreskriver. Kommunerne har desuden i dag mulighed for at reducere antallet af private udbydere og dermed minimere risikoen.

Hvad enten det gælder private eller offentlige udbydere, finder DANSKE ÆLDRERÅD det under alle omstændigheder helt urimeligt, hvis man indenfor rehabiliteringsområdet bruger ufaglært arbejdskraft.

Bent Aa. Rasmussen, formand, DANSKE ÆLDRERÅD

Leder fra nyhedsbrev 2, 2013
Bent Bornholm
Leder fra nyhedsbrev 2, 2013:
Forventninger, Folkemøde og Frivillighed
Kære læser,
Overskriften på denne leder er Forventninger, Folkemøde og Frivillighed . Det vil jeg vende tilbage til. Først vil jeg sig tak for varmt og positivt repræsentantskabsmøde og konference på Nyborg Strand med stor deltagelse. Viden, faglighed og holdninger kom i spil, og formanden for Folketingets Socialudvalg Anne Baastrup slog til lyd for at tale tingenes tilstand på ældreområdet op i stedet for ned. Det er jeg meget enig i.
Biskop Kjeld Holm sluttede dagene med et indlæg om dannelse, empati og etik under pressede samfundsvilkår, og det vakte eftertanke at gå hjem på.Jeg vil også sige tak til sekretariatet med Marianne Lundsgaard i spidsen for velplanlagte og velafviklede møder.  Også en stor tak for jeres tillid i valget af mig som formand for DANSKE ÆLDRERÅD. Det er en stor ære at fortsætte på det grundlag, som Kirsten Feld har skabt.

Forventninger.
Dem har jeg rigtig mange af. Vores nyvalgte bestyrelse har holdt det første bestyrelsesmøde i en god atmosfære, og vi har konstitueret os med Hanne Vedersø og Aage Meldgaard første og anden næstformand. Foruden bestyrelsesmøder har vi fem formands-/næstformandsmøder i kalenderen i år. Jeg har store forventninger til det fælles arbejde i den kommende tid, og det vil i høj grad være præget af den nye handleplan. Jeg er overbevist om, at vi vil få nogle gode debatter, som vil føre til rigtige beslutninger. Den netop publicerede rapport fra Hjemmehjælpskommissionen er et punkt, som allerede er på dagsordenen til næste møde. Rapportens anbefalinger vil uden tvivl komme til at præge efterårets ældredebatter og også være et godt værktøj i den kommunale valgkamp.

Folkemødet
Jeg tilbragte tre meget spændende dage på Bornholm, hvor jeg som ny formand blev beriget med kontakt til gode folk fra ældreorganisationerne, til politikere og fagpersoner. Jeg overværede spændende indlæg, som kan give gode ideer til fremtiden. På dette link kan du se et videointerview om mine oplevelser på Bornholm (LINK).

Frivillighed
Det var et af emnerne på vores ældrepolitiske konference, og det fokuserede Folkemødet også meget på. Det er ikke DANSKE ÆLDRERÅDs
opgave at hverve og organisere frivillige, men det er i høj grad vores opgave at bakke op og skabe gode rammer for dem i en tid, hvor meget i vores velfærdssamfund er under forandring, og hvor ældre bliver en mere og mere mangfoldig befolkningsgruppe. For eksempel får h ver anden folkepensionist nu nedsat pensionstillæg, fordi de har egen indkomst ved siden af. Mange af disse mennesker både kan og ønsker at udføre frivilligt arbejde, ligesom en gruppe ældre med stort behov for omsorg kan have glæde af andres frivillige indsats.I dette nyhedsbrev kan også du læse bl.a. om en kommende konference i samarbejde med Københavns Universitet. Den vil sætte spot på ældre indvandrere – deres behov og vilkår, og hvad kommunerne gør og kan gøre for denne lille, men særlige gruppe om kommunalvalg, valg til ældreråd, om efterårets konference i Vingsted, som kommer til at handle om borgerinddragelse, og meget mere. God læsning.
Bent Aa. Rasmussen, Formand
Leder fra nyhedsbrev 1, 2013
Fremtidens udfordringer
At vi er midt i en forandring af velfærdssamfundet, står klart for os alle. Der er pres på den offentlige sektor – stat, regioner og kommuner, men også på det private erhvervsliv. Som ældre- og seniorråd er vi især opmærksomme på den kommunale økonomi, hvor hovedparten af det offentlige område varetages.Kommunernes udfordring er at fastholde serviceniveauet for færre penge.

Kan det lade sig gøre på ældreområdet, når vi bliver flere ældre i de kommende år?
Tidsskriftet Danske Kommuner spørger i nr. 5, 2013 om det fortsat er hensigtsmæssigt at benytte den automatiske demografiregulering.  Flere ældre, flere penge til området. Færre børn, færre penge til området. Under overskriften: ”Demokratimodel på ældreområdet er en politisk diskussion” argumenteres for, at borgernes sundhedstilstand, behov og den igangværende omlægning af indsatsen skal indgå i politikernes budgetovervejelser.

Den økonomiske udfordring har betydning for os som ældre- og seniorråd. Hvordan kan vi være med til at sikre, at igangværende omlægninger sker med respekt for og i dialog med den enkelte borger? Hvordan sikrer vi, at ændringer i pleje, omsorg og praktisk bistand sker med udgangspunkt i den enkeltes muligheder og ressourcer og efter en individuel vurdering af situationen?  De fleste kommuner visiterer i dag til hjemmeplejen efter en ”hjælp til selvhjælp” model. Her bør respekten for den enkelte borger være i centrum og tværfagligheden i højsædet. Er det sådan, det foregår i vores kommune?

Professor Bent Greve fra RUC har til dette nyhedsbrev skrevet en artikel om muligheder i ny teknologi. Ny teknologi kan blive en gevinst for alle: Borgere, personale og økonomi. Men det forudsætter, at der skabes forståelse, tillid og ikke mindst tryghed til de enkelte teknologiske løsninger. At der afsættes den nødvendige tid til dialog med borgeren.

Flere mener, at nye arbejdsmetoder vil resultere i større ensomhed blandt ældre. Jeg er enig med Bent Greve i, at det ikke er en af velfærdsstatens kerneopgaver at afhjælpe ensomhed. Ny teknologi kan forebygge ensomhed hos nogle, men familie og den frivillige verden skal inddrages og træde til.  Forebyggende medarbejdere, plejepersonale og familien skal vide, hvad den frivillige verden tilbyder, og hvordan kontakten skabes. Det er her, hjælpen findes.

Pressen har igen haft fokus på overbelægning på sygehuse og patienter på gangene. Det hævdes, at 20 % af patienterne ikke burde være indlagt – mange af disse er ældre medicinske patienter. Unødige indlæggelser, overbelagte stuer og patienter på gangene er utilgiveligt over for den enkelte ældre patient og spild af kostbare ressourcer. Kommunerne har igangsat initiativer, der skal forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser – men hvorfor virker initiativerne ikke? Er det et manglende økonomisk incitament eller noget så banalt som et kommunikationsproblem mellem aktørerne? Sygeplejerske-, læge- og patientorganisationerne er kommet med et fællesudspil, som kommuner og regioner har taget godt i mod.  Jeg ser frem til, at udspillet føres ud i livet og kommer til at virke.

Som ældreråd har vi en vigtig rolle at spille i en tid, hvor en stram økonomi stiller større krav til den indsigt, som beslutninger på området skal bygge på. Vi har en viden, som er afgørende, når de bedste løsninger skal udvikles inden for snævre økonomiske rammer i en skarp prioritering med andre opgaver og behov.  Vores råd og idéer er gratis, og vi er en del af den lokale debat. Vi vil inddrages, og vi ved, at inddragelse forpligter, men vi ved også, at det kun er sammen, vi finder de bedste løsninger.

Kirsten Feld, Formand
[/accordian]

2012


Leder fra nyhedsbrev 4, 2012

Behov for nytænkning om sammenhængende patientforløb, klagemuligheder og forebyggelse af ensomhed

Høring om sammenhængende patientforløb

DANSKE ÆLDRERÅD var på linje med andre landsdækkende organisationer inviteret til høring i Landstingssalen på Christiansborg fredag d. 23. november. Temaet var sammenhængende patientforløb, og høringen var arrangeret af Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. En række eksperter drøftede, hvordan vi får skabt sammenhængende patientforløb, hvilken betydning sundhedsaftalerne har for bedre sektorovergange og mulige løsningsmodeller i praksis.

Tre væsentlige spørgsmål, hvor alle var enige om, at der er plads til forbedringer.

Der er behov for, at patienter kommer bedre igennem et indlæggelsesforløb, og at der udarbejdes ét system til at understøtte sammenhængende patientforløb. Sundhedsaftalerne er ikke er kendt af borgere og medarbejdere, men er et administrativt instrument og et samarbejdsredskab. For patienter er forløbskoordinatorer, sammenhængende informationer og fælles mål og værdier i de forskellige sektorer dét, der kan give et bedre forløb. Folketingspolitikerne er meget opmærksomme på problemstillingen, dels fordi de skal evaluere kommunalreformen, dels fordi kun en høj kvalitet i ydelser legaliserer den høje skat.

 

Forebyggelse af ensomhed

DANSKE ÆLDRERÅD og Ensomme Gamles Værn satte d. 20. november i fællesskab fokus på forebyggelse af ensomhed med konferencen Før livet bliver ubærligt.

Flere end 250 ældre- og seniorrådsmedlemmer fra 63 ældreråd, politikere og medarbejdere fra kommunerne, repræsentanter fra Social- og Integrationsministeriet og Socialstyrelsen samt fra pensionistorganisationer havde fundet vej til Vingstedcentret.

Det blev en indholdsrig dag, hvor vi blev ført rundt i ensomhedens verden og fik set glimt af ensomhedens mangesidede væsen. Det var tankevækkende. Hvor kan jeg gøre en forskel? Hvor kan vi som ældreråd gøre en forskel? Mon ikke det spørgsmål dukkede op hos mange.

Jeg tror, at vi alle oplever ensomheden nu og da, uanset om vi er singler eller lever i parforhold. Det er der ikke noget skræmmende i. Men det er, når den ikke vil forsvinde, når den slår følge med sorg, angst eller afmagt, at den bliver ubærlig, måske livstruende.

Sekretariatet har udarbejdet en konferencerapport, der udsendes sammen med dette nyhedsbrev.

Behov for retskrav for sagsbehandlingstid

DANSKE ÆLDRERÅD er tilhænger af fornyelser i stedet for forringelser og hilser det servicetjek af statsforvaltningens struktur, som økonomi- og indenrigsministeren har forelagt, velkommen. Men vi er betænkelige ved, at forslaget blandt andet indebærer, at de sociale nævn nedlægges.

Vi er enige i formålet: At højne såvel kvalitet som hastighed i klagesagernes afgørelser indenfor den sociale lovgivning. Det er der behov for. Det tager i dag alt for lang tid at få afgjort en borgers klagesag over en kommunes afgørelse f. eks. om hjemmehjælp, og afgørelserne kan være forskellige afhængig af, hvor borgeren bor i landet.

Hurtigere og mere kvalificeret klagebehandling bør være et retskrav og ikke en hensigtserklæring. Hvis forslaget ikke kun skal ses som en spareøvelse med formindskede rettigheder for borgerne, skal der fra politisk hold fastsættes en tidsfrist for afgørelse, indenfor hvilken en klage over f. eks. hjemmehjælp skal være afgjort og borgeren informeret.

Syge, handicappede og ældre borgere, som har behov for offentlige serviceydelser må have en række berettigede forventninger til et klagesystem på det sociale område.

For det første skal det være smidigt, hurtigt og uafhængigt.

For det andet skal det sikre ensartede afgørelser for ensartede spørgsmål.

For det tredje skal det skabe gennemsigtighed, fordi afgørelser er offentligt tilgængelige.

For det fjerde skal der være samme grad af retssikkerhed for borgere i sociale sager, som retssystemet i civile sager.

For det femte skal der være en retsgaranti på fire uger.

Som ældreråd er vi ikke sikret en mulighed for at kunne følge klagesagernes udfald, da de sociale nævns afgørelser ikke er offentligt tilgængelige. Derfor er det vigtigt, at vi får en aftale med kommunalbestyrelsen om at kunne følge de lokale afgørelser. De kommunale politikere og embedsmænd må også kunne forvente at finde nyttig viden i afgørelserne.

Godt nytår

EU’s år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne rinder ud. Året, der satte fokus og skabte debat om aktiv aldring og generationernes betydning for hinanden. En debat, der ikke må forstumme.

Godt nytår.

Leder fra nyhedsbrev 3, 2012

”Et levet liv sætter sine spor”Således sagde social- og integrationsminister Karen Hækkerup i sin tale på DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand, som indledning til næste dags konference: ”Aktivt ældreliv – også for borgere med behov for hjælp.”

Karen Hækkerup fortsatte: ”Og nogen gange betyder sporene, at man får brug for offentlig hjælp og støtte til at klare hverdagen. Men at blive ældre er ikke en sygdom eller et svaghedstegn, der udløser hjælp.”

Ministeren konstaterede, at vi som ældreråd spiller en vigtig rolle ved at tale ældre voksnes sag og udfordrede os til at tage ansvar, nu hvor velfærdsydelserne er under pres. Ministeren mener, at vi skal bruge krisen som potentiale til at tænke ældrepolitik på en ny måde, også for borgere med behov for hjælp

Et enigt Folketing står bag kommissoriet for den Hjemmehjælpskommission, der blev nedsat kort før sommerferien. Kommissionen er bredt sammensat og besidder en bred viden. Hjemmehjælpskommissionen er uafhængig, kommissionens medlemmer er personlig udpegede og repræsenterer kun sig selv. Jeg ser det som en spændende udfordring at have en plads i kommissionen.

De værdier, der skal præge arbejdet er beskrevet i indledningen til kommissionens kommissorium: ”Indsatsen på hjemmehjælpsområdet skal understøtte de ældres trivsel og livskvalitet. Den skal tage udgangspunkt i de ældres ressourcer og samtidig give de ældre mulighed for at bevare indflydelse, medbestemmelse og medansvar for eget liv.”

Det slås fast, at forslag skal holdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer, at hjemmehjælp skal tildeles på baggrund af en individuel og konkret vurdering af borgerens behov for hjælp, og at forslag ikke vedrører sundhedsområdet. Men ellers er alt i spil – og det er ikke så lidt.

Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD drøftede for få uger siden områder, jeg kan tage med i kommissionsarbejdet og udarbejdede et inspirationspapir. Eksempler fra drøftelsen er listet nedenfor.

  • At der er et behov for et større samarbejde mellem sundheds- og sociale aktører for borgere, der er afhængige af hjemmehjælp, ikke mindst så rehabilitering og medicinhåndtering forbedres. Der skal tænkes sammenhængende og helhedsorienteret.
  • At der er behov for en forstærket indsats overfor demensramte familier (især samboende, hvor den ene er rask).
  • At borgerne bør have samme tilvalgsmuligheder hos kommunernes leverandører som hos private leverandører.
  • At der for at sikre borgernes retssikkerhed er behov for en større gennemsigtighed i klager på området.
  • At det bør afklares om ensomhed blandt hjemmeboende er et stigende problem.

Hjemmehjælpskommissionen skal sætte forskellige undersøgelser i værk for at få belyst særlige områder. Der er allerede publiceret mange spændende undersøgelser, thi der er fokus på den voksende ældrebefolkning. F.eks. har forskere fra AKF (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut) set nærmere på spørgsmål som: Hvor er udfordringerne, hvem er fremtidens ældre, er velfærdsstaten truet. Ældrepolitikken skal nytænkes og måske med andre forudsætninger, end vi går og tror. Læs selv Eigil Boll’s artikel her i nyhedsbrevet.

En anden udfordring er digitaliseringen af den offentlige sektor. Digitaliseringen skal være gennemført i 2015. DANSKE ÆLDRERÅD har ved flere lejligheder gjort beslutningstagerne opmærksom på, at der er borgere, som ikke kan og ikke har mulighed for at komme på nettet. Så tidligt som ved Folketingets høring om retssikkerhed i 2009 og i Repræsentantskabets udtalelse i 2010 var DANSKE ÆLDRERÅD på banen. Bestyrelsen har nedsat et ad hoc-udvalg, der følger udviklingen og holder bestyrelsen orienteret. Alle ældreorganisationer prioriterer området, gør opmærksom på borgere, der risikerer at komme i klemme og peger på løsninger. Fra ministeriet er en bekendtgørelse på trapperne – en bekendtgørelse der handler om digitalisering og borgere med få ressourcer.

Som medlemmer af ældreråd skal vi tage stilling til mange spørgsmål – spørgsmål der har betydning for borgeres hverdag og for hvilken retning, ældrepolitikken i ”vores” kommune skal tage. Vi er ikke beslutningstagere, men vi har et ansvar for at pege på løsninger.

Kirsten Feld

formand

Leder fra nyhedsbrev 2, 2012

Nyhedsbrev 2, 2012

Livskvalitet gennem hele livet

Som borgere har vi alle del i fællesskabet, samfundet omkring os. Vi har alle et ansvar for, at det fungerer. Vi forsørger os selv, er aktive på arbejdsmarkedet. Vi opdrager vores børn, og vi betaler skat til fællesskabet, der til gengæld sørger for, at infrastrukturen er i orden, at der er daginstitutioner og skoler, at der er sygehuse, og at ældreplejen fungerer, når behovet opstår. Livet igennem oplever vi alle, at vi har vekslende behov for at trække på fællesskabets ydelser. Ansvaret for og deltagelsen i fællesskabet forsvinder ikke med alderen. Det er vel dybest set også en væsentlig del af livskvaliteten.

Et længe næret ønske om en hjemmehjælpskommission bliver opfyldt. Regeringen nedsætter en hjemmehjælpskommission, der skal se på trivsel og livskvalitet for ældre i eget hjem og på plejebehovet for fremtidens ældre. Forud for den seneste forespørgselsdebat i Folketingets Socialudvalg d. 17. april skrev DANSKE ÆLDRERÅD til social- og integrationsministeren og udvalgets medlemmer med en opfordring til at arbejde positivt for nedsættelse af kommissionen. DANSKE ÆLDRERÅD stiller gerne op med bidrag til kommissionen og opfordrer til, at alle relevante parter indbydes, så vi kan få en bred debat med inddragelse af alle synspunkter.

Der er emner nok at tage fat på:

• Er Ankestyrelsens seneste afgørelse om rengøring hver fjerde uge fremtidens niveau?

• Kan kvalitetsstandarder danne grundlag for en dialog med borgeren om behov og brug af egne ressourcer?

• Hvilken brug af velfærdsteknologi vil være hensigtsmæssig for borger og medarbejder?

• Har medarbejderne brug for nye kompetencer til mødet med borgeren?

Disse og flere spørgsmål er aktuelle i kommunerne, og vi har brug for debatten. Jeg er enig med social- og integrationsminister Karen Hækkerup, der giver udtryk for, at vi har brug for en ny ældrepolitik, der giver plads til forskelligheder, og som hviler på grundlæggende værdier som medbestemmelse, selvhjulpenhed, tryghed og værdighed.

En anden positiv nyhed er, at et fremsat forslag om beskæring af embedslægetilsyn på plejehjem er blevet taget af bordet igen. Det er godt og på linje med DANSKE ÆLDRERÅDs holdning – en holdning som vi har givet udtryk for i et brev til sundhedsminister Astrid Kragh.

Henning Kirk vil, sammen med Lone Kühlmann, afskaffe alderdommen – det kan vi læse om i en tankevækkende, provokerende artikel her i nyhedsbrevet. Når jeg læser artiklen, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor tit vi siger ”de ældre”, selv om snakken drejer sig om jævnaldrende medborgere. Vi distancerer os. Det er ikke nogen rar tanke. De vil også afskaffe ældrerådene – nej, det er nok ikke dét, de vil – men den nedre aldersgrænse, dermed er ”ældre” og ”senior” i navnet ikke mere relevant. Det demokratiske talerør, for borgere med behov for hjælp, mener de stadig, der er brug for. Jeg glæder mig til at læse bogen.

Jeg ser frem til d. 14. og 15. maj på Hotel Nyborg Strand: Vel mødt til de flere end 465 tilmeldte til repræsentantskabsmødet og de 470 til den efterfølgende ældrepolitiske konference. Jeg tror og håber på, vi får et par spændende dage med livlige debatter, vigtige meningsudvekslinger og netværksdannelse.

Kirsten Feld

Formand

 

Leder fra nyhedsbrev 1, 2012

Nyhedsbrev 1, 2012

Aktiv aldring, livskvalitet og selvbestemmelse

Ældrekommissionens rapport om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem er offentliggjort og sendt til kommunerne, og dermed til ældrerådene. Spørg i forvaltningen, hvis I ikke allerede har fået den overdraget.

Rapporten er et godt arbejde, der ender op med 43 anbefalinger, som sætter beboernes ejerskab til eget hjem, respekt for menneskers selvværd og forskellighed i centrum.

Værdier, der falder i tråd med DANSKE ÆLDRERÅDs udmeldinger om livskvalitet på plejehjem og i plejeboliger. Det er værd at lægge mærke til anbefalingen om en fast tilknyttet læge – en anbefaling DANSKE ÆLDRERÅD tidligere har fremført. En fast læge kan give tryghed og sikre en bedre kommunikation mellem beboer, læge og personale. Men det er vigtigt, at ordningen bliver frivillig for beboerne. Blandt kommissionens 43 anbefalinger vil jeg tillige nævne: Personalet skal respektere beboernes egne ønsker. Den daglige pleje skal understøtte, at borgeren skal kunne klare sig selv mest muligt. Der skal være frivillige på alle plejehjem.  Ledelsen skal være nærværende og tilgængelig.

At rapportens anbefalinger allerede følges i praksis i mange plejeboliger og plejehjem er vi i DANSKE ÆLDRERÅD kun tilfredse med. Rapporten kan tjene som et godt arbejdsredskab, når vi som ældreråd vil tage temperaturen på livskvaliteten på de lokale plejehjem og stille os selv spørgsmålet: Hvor er der brug for at sætte fokus i vores kommune?

Udfordringerne er store, når der – indenfor de givne rammer – skal findes lokale løsninger for kvalitet i hjemmeplejen.  Næsten alle kommuner arbejder med rehabilitering i hjemmeplejen, modellerne er forskellige. Sigtet er det samme: At styrke borgerens selvværd ved at kombinere hjælp med træning, og derved sætte den enkelte i stand til at klare flere opgaver selv. Aktiv aldring handler ikke mindst om glæden ved selv at klare hverdagens gøremål. At sidegevinsten er en positiv økonomisk effekt for den kommunale økonomi, kan vi i DANSKE ÆLDRERÅD kun glædes over. Så længe det ikke bliver det eneste mål.

I disse år sker der en rivende udvikling i velfærdsteknologi. Mange kommuner implementerer teknologiske løsninger i administration og i pleje og omsorg. DANSKE ÆLDRERÅD mener, at den enkelte skal føle sig tryg ved og se en mening med den nye teknologi. Teknologien må aldrig blive et krav, men skal være en mulighed.

Tiden er moden til, at kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem følges op af en hjemmehjælpskommission. De fem grundlæggende værdier, som har ligget til grund for det netop afsluttede arbejde, er centrale værdier også for hjemmehjælpens virke. Jeg ser gerne, at brugere, medarbejdere, ældreråd, ældreorganisationer og beslutningstagere sætter sig sammen og kommer med anbefalinger til, hvordan borgere med behov for offentlig velfærdsservice sikres livskvalitet og selvbestemmelse. Anbefalinger der af kommuner kan bruges til at videreudvikle hjemmehjælpen.

”Der skal fokuseres på fornyelser og ikke forringelser i fremtidens velfærd” udtalte ældrerådene ved sidste års repræsentantskab. Budskabet er stadig aktuelt.

2012 – EU’s år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne er skudt i gang. Det tegner til at blive et aktivt år.

Kirsten Feld

Formand