Ældrerådene skal bidrage.

Fotograf: Maj Skibstrup

Ældrerådenes Historie

I 1995 blev det ved lov bestemt, at der skulle vælges ældreråd i alle danske kommuner (lov nr. 1114 af 20/12/1995 Historisk). Loven trådte i kraft d. 1. januar 1997. Efter lovens vedtagelse blev der på frivillig basis også oprettet ældreråd i en række amter. Efter strukturreformen i 2007 blev amterne og dermed også amtsældrerådene nedlagt. I forhold til regionerne er der på frivillig basis blevet dannet regionsældreråd. Flere ældreråd har valgt at kalde sig seniorråd.

Ældre-/seniorrådene udgør et nyt forum i dansk politisk og administrativ praksis. Hensigten er, at det kommunale, politiske og administrative niveau skal inddrage ældre-/seniorråd i og øve indflydelse på beslutninger og handlinger i kommuner på alle områder, der vedrører ældrebefolkningen.

Ved at varetagelse de opgaver opsamler ældre-/seniorråd dels erfaringer om ældres livsbetingelser – herunder behov og muligheder -, dels erfaringer om samarbejde med kommunale råd og forvaltninger. De erfaringer har ældre-/seniorrådene behov for at drøfte og udvikle sammen.

Den viden om ældres livsbetingelser og om virkningen af de offentlige tilbud,  som ældreådene er med til at opsamle, er der brug for at sammenfatte og videregive til beslutningstagere i folketing, regering, regioner og kommuner.

DANSKE ÆLDRERÅDs historie

DANSKE ÆLDRERÅD hed først Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark. Sammenslutningen blev til på foranledning af en række ældreråd, der alle var medlemmer af Omsorgsorganisationernes Samråd. Ved de tilbagevendende Ældrerådstræf på Askov højskole havde disse gennem flere år diskuteret muligheden for at oprette en selvstændig Sammenslutning af Ældreråd, og i august 1998 nedsattes en gruppe til at undersøge mulighederne og opstille et udkast til vedtægter for en sådan organisation.

Gruppen, der bestod af 25 personer fra forskellige regioner og amter, nedsatte internt en mindre arbejdsgruppe på fem medlemmer til at forestå det praktiske arbejde. Den mindre gruppe arbejdede således videre på mandat fra hovedgruppen og lagde sidste hånd på det forberedende arbejde i slutningen af 1998.

D. 21. januar 1999 blev der indkaldt til møde for hovedgruppen på Askov Højskole, hvor udkast og resultat blev fremlagt. Samme eftermiddag stiftede forsamlingen Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark af de 90 ældreråd, der på daværende tidspunkt var medlemmer af Omsorgsorganisationernes Samråd. Arbejdsgruppen fungerede som midlertidig bestyrelse frem til Sammenslutningens første ordinære generalforsamling i august 1999.

Sammenslutningen ansøgte allerede i 1999 om tildeling af SATS-puljen, en pulje der årligt fordeles af forligspartierne (S, V, K, R, KrF, SF) omkring SATS-forliget. Fra og med finansåret 2000 tildeltes Sammenslutningen en tre-årig bevilling til drift og videreførelse af arbejdet med at støtte op om ældrerådenes arbejde. Ved SATS-puljeforliget i 2001 tildeltes Sammenslutningen ligeledes midler i perioden 2002-2005. I 2006 startede satspuljeprojektet, “Ældrerådene – en aktiv medspiller i nærdemokratiet”, som løb til og med 2008. “Ældrerådsnetværk og Ældrerådsrådgivning”, som også er et satspuljeprojekt,  startede i 2007, og løb til og med 2010. Sammenslutningen/DANSKE ÆLDRERÅD fik ved uddeling af satspulje på det sociale område i 2010 bevilget midler i tre år til projekt “Uddannelse, rådgivning og netværk”. Dette projekt tager udgangspunkt i og videreudvikler på resultaterne fra projekt “Ældrerådsnetværk og Ældrerådsrådgivning”.

Siden stiftelsen voksede Sammenslutningen fra de oprindelige 90 medlemmer til en medlemskreds på 227 kommunale ældreråd samt to amtsældreråd. Efter strukturreformen, hvor antallet af kommuner blev betydeligt mindre, blev der naturligvis også færre medlemmer.

Ved repræsentantskabsmøde i maj 2007 besluttede de stemmeberettigede deltagere, at Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark skulle skifte navn til DANSKE ÆLDRERÅD.

DANSKE ÆLDRERÅD repræsenterer alle landets 98 folkevalgte ældre-/seniorråd.

Generelt om ældrerådene

PROFIL AF ET ÆLDRERÅD 2014-15

Hvordan ser et ældre-/seniorråd ud? (DANSKE ÆLDRERÅDs undersøgelse i 2014)

Det gennemsnitlige ældre-/seniorråd anno 2014 ser sådan ud:

  • Rådet består af 10 medlemmer. Gennemsnitligt 9,7 medlemmer.
  • Medlemmerne består af næsten lige mange kvinder og mænd. 52 % er mænd.
  • Aldersfordelingen gennemsnitligt set viser, at fire af medlemmerne i rådet er 70 – 79 år, tre medlemmer er 65 – 69, to er 60 – 64, og én er 80 år eller derover.
  • 8 % af rådene har et medlem, som også er medlem af kommunalbestyrelsen.

 Hvordan er borgernes opbakning til ældreråd?

  • 51,9 % af kommunernes borgere over 60 år stemte ved valg afholdt i 2013. (80 ud af 98 ældreråd holdt valg i 2013).
  • 71,4 % af borgerne over 60 år stemte til de 21 ældrerådsvalg, der blev holdt som fremmødevalg samtidig med kommunalvalget i 2013.

Hvad koster ældreråd? (DANSKE ÆLDRERÅDs undersøgelse og beregning i 2014)

  • Staten refunderer kommunerne via bloktilskuddet: I 2014 var refusionen 37 mio. kr. til drift af ældreråd, og 9 mio. kr. til diæter/udgiftsgodtgørelse. Ældrerådenes regnskaber og budgetter er meget varierede, da rådenes opgaver og midler aftales individuelt med kommunalbestyrelserne.

Høringssvar og høringsfrist (DANSKE ÆLDRERÅDs undersøgelse i 2012)

  • Ældre- og seniorråd bliver hørt og bruger deres høringsret: Gennemsnitligt afgives to eller flere høringssvar pr. måned.
  • Høringsmateriale tilsendes rådet for det meste eller altid senest fire dage før svarfristen.
  • 29 ældre-/seniorråd har svaret på, hvor tilfredse de er med deres muligheder for at drøfte og følge indhold og udformning af kommunens ældrepolitik. Tre ud af fire er overvejende tilfredse med deres muligheder.

Ældrerådenes samarbejdsrelationer (DANSKE ÆLDRERÅDs undersøgelse af politikere, forvaltningsmedarbejdere og ældreråds syn på det indbyrdes samarbejde i 2011)

Alle tre svargrupper er enige i, at samarbejdet mellem ældreråd og kommunalbestyrelse overordnet er godt. De tre svargrupper er enige om, at hvis samarbejdet mellem ældreråd og kommunalbestyrelser skal udvikles yderligere, skal det især være i forhold til:

  • at inddrage ældrerådene i relevante initiativer/projekter,
  • i højere grad indgå i dialog med ældrerådet,
  • at skærpe opmærksomheden på, at ældrerådet skal høres i relevante sager.

HVEM ER DANSKE ÆLDRERÅD?

Formål og Opgaver

DANSKE ÆLDRERÅDs formål har siden 1999 været, at varetage ældrerådenes interesser og at styrke og videreudvikle ældrerådene i deres lokale virke. DANSKE ÆLDRERÅDs medlemmer er ældreråd fra landets 98 kommuner. Dermed repræsenterer organisationen alle landets ældreråd.

Arbejdsopgaverne indbefatter betjening af bestyrelsen, udgivelse af nyhedsbrev, udarbejdelse af høringssvar, afholdelse af konferencer og temadage, samt generel vejledning og rådgivning af ældreråd i tvivlsspørgsmål. Derudover skal DANSKE ÆLDRERÅD markere sine holdninger til aktuelle ældrepolitiske emner og gennemføre undersøgelser af interesse for ældrerådene.

En landspolitisk repræsentation, både i forhold til Christiansborg og til andre landsdækkende interesseorganisationer. I forhold til disse arbejder DANSKE ÆLDRERÅD primært på at styrke ældrerådene og holder sig partipolitisk neutral.

Finansiering

DANSKE ÆLDRERÅDs økonomi består af kontingentindtægter på ca. 650.000 kr. og en finanslovsbevilling på 1 mio. kr. årligt.

Organisation

DANSKE ÆLDRERÅDs øverste myndighed er repræsentantskabet, som består af DANSKE ÆLDRERÅDs 98 medlemmer. Ca. 90 % af medlemmerne deltager i det årlige repræsentant-skabsmøde, hvor formanden vælges for en to-årig periode. Bestyrelsen vælges ved lokale valg i 10 valgkredse – også for to år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig med formand og to næstformænd, som udgør formandskabet. DANSKE ÆLDRERÅDs sekretariat betjener bestyrelsen og servicerer medlemmerne i forhold til ældrerådenes arbejde.

Hver region har etableret et regionsældreråd, hvor repræsentanter fra regionens kommunale ældreråd samarbejder om opgaver – især på sundheds- og trafikområdet. Hvert regionældreråd udpeger en repræsentant til Patientinddragelsesudvalget. Regionsældrerådene udpeger i fællesskab en observatør til DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse.

Succeshistorien om ældreråd og DANSKE ÆLDRERÅD

I 2014 vandt DANSKE ÆLDRERÅD på vegne af ældrerådene førsteprisen i den internationale konkurrence ”Open Government Award”. Begrundelsen for den internationale pris var bl.a. at, ”Ældreråd i kommunerne er et socialt innovativt initiativ, som understøtter, at ældre inddrages i og øver indflydelse på beslutninger og handlinger i deres lokalsamfund. Ældreråd er således et innovativt konkret eksempel på danske politikeres ønske om borgerdeltagelse og brugerindflydelse, som desuden er en helt unik institution for Danmark. Ældrerådene udspringer af dansk sociallovgivning og er koblet til kommunens politikere og forvaltning. Her har ældrerådene bevist deres effekt og fået reel indflydelse på kommunal politik, som vedrører ældre.”

Efterfølgende har MOPACT i Europa udnævnt ældreråd til ’Best practice’