Kvalitetsløft i ældreplejen skal bygges på tillid

Bragt i Nyhedsinformation, d. 14. marts 2014kvalitetsløft på ældreområdet 3

Med finansloven for 2014 blev 1 mia. kr. afsat til et bredt kvalitetsløft af ældreområdet i kommunerne. Pengene er netop blevet udmøntet af Socialministeriet og skal nu ud og arbejde i kommunerne. Jeg håber, denne pengeindsprøjtning varsler en ny tid på ældreområdet. En tid, hvor tillid er udgangspunktet.

Regeringen tog det første skridt og sendte et stærkt signal til kommunerne: Vi er enige med jer i, at ældreområdet skal prioriteres højere, og vi stoler på, at I bedst ved, hvor skoen trykker hos jer. I alle kommuner blev der arbejdet på højtryk. Politikere, forvaltningsfolk, ældreråd og andre lagde hovederne i blød for at skrive gode ansøgninger.

FOA, Ældre Sagen og flere politiske partier har været på barrikaderne. Det har lydt, at de svageste ældre ikke tilgodeses tilstrækkeligt i kommunernes ansøgninger. Jeg har givet udtryk for, at jeg tror, at kommunerne vil leve op til tilliden, og at såvel ældrechefer, personale, ældreråd som pårørende i alle landets kommuner vil det bedste for de sårbare ældre.

Nu har Socialministeriet udmøntet midlerne og konkluderet, at kommunerne har søgt bredt til hele ældreområdet. Ca. 37 % af milliarden er søgt til bedre praktisk hjælp og personlig pleje, ca. 34 %. til de svageste ældre som eksempelvis er på plejehjem, mens ca. 26 % er søgt til en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats og ca. 3 % til andre initiativer.

Netværksrehabilitering og klippekort til valgfri hjælp
Mange kommuner vælger at give et generelt løft og enkelte afprøver nye initiativer. F.eks. Norddjurs Kommune, som modtager godt 8 mio. kr. af ældremilliarden. 3,5 mio. kr. er søgt til bedre rengøring og flere bade. Kommunen ønsker, at ansætte terapeuter og aktivitetsmedarbejdere til plejecentrene for 1,5 mio. kr. En spændende nyskabelse hedder ”netværksrehabilitering”. Tanken er, at nyskabelsen skal styrke borgernes sociale netværk og modvirke ensomhed. Faldforebyggelse, bedre sygepleje og hurtigere revisitering er også med i ansøgningen.

I Egedal Kommune er fokus på rengøring og bedre genoptræning af ældre. De godt og vel 5,9 mio.kr., som er tildelt kommunen, er søgt til, at visiterede borger kan få rengøring hver anden uge, hvor det nu er hver tredje uge. Egedal Kommune ønsker desuden at ansætte flere plejemedarbejdere på plejecentre, der skal hjælpe med genoptræning. Ansættelsen af en terapeut skal nedbringe ventetiden til træning fra 40 til 10 dage.

Et tredje eksempel er Københavns Kommune. København er sikret 60,8 mio.kr. af ældremilliarden. 11,7 mio.kr. er søgt til et såkaldt klippekort. Med klippekortet vil ældre borgere få to timers ekstra hjælp om måneden, som de selv kan bestemme, hvad de vil bruge til. Klippekortet er tiltænkt ca. 1.500 ældre borgere, der i forvejen får omfattende hjælp og ikke er i stand til at komme ud på egen hånd. Det skaber en mere fleksibel hjemmepleje, der giver de svageste ældre mere frihed og livskvalitet, i form af f.eks. højtlæsning af avisen eller en tur til frisøren.

Jeg ved, at mange ældreråd har indgået i en konstruktiv dialog med deres ældrechef og socialudvalg op til ansøgningsfristen. Her har de givet forslag til indsatsområder og prioriteringer. Inddragelse af ældreråd og andre i processen sikrer kvalitet i ansøgningerne, og er et udtryk for et tillidsfuldt samarbejde.

Rehabilitering kan også indebære menneskeligt nærvær
Fra flere sider har der været udtrykt bekymring for ansøgningernes store fokus på rehabilitering. Vil rehabilitering ske på bekostning af de svageste ældre? Ryger de midler, der kan spares ved øget rehabilitering, tilbage i den fælles kommunekasse?

Jeg deler ikke bekymringerne. Rehabilitering kommer også de svageste ældre til gode. Som formand for Svendborg Ældreråd vil jeg fremhæve min egen kommune, som er sikret 12,2 mio. kr. Svendborg Kommune har søgt om, at en stor bid af midlerne bruges til styrket rehabilitering og til genoptræning. En nærmere gennemgang af ansøgningen viser, at målgruppen for denne indsats er de svageste ældre, f.eks. søges om træningstilbud til demente, rehabilitering og genoptræning på plejecentre. Derudover søges om 2,7 mio. kr. til bedre forhold for de svageste ældre på plejehjem. Her bliver ingen ladt i stikken.

I teksten for finanslovsforliget står, at pengene skal gå til et løft af området. Dermed forpligter Folketinget kommunerne til, at det ikke blot skal blive en spareøvelse. Hvis øget rehabilitering fører til færre hjemmehjælpstimer, vil det indebære flere timer til andre indsatser på ældreområdet.

Jeg glæder mig til, at pengene for alvor skal ud og arbejde. Vi vil i ældrerådene følge indsatserne tæt. Som formand for DANSKE ÆLDRERÅD har jeg fuld tillid til, at alle i kommunerne – fra kommunalpolitikere til medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentre – vil arbejde for at sikre et permanent kvalitetsløft af ældreområdet.

Et knivskarpt fokus på indsatserne
Ministeriet vil følge op på anvendelsen af ældremilliarden. Den enkelte kommune skal redegøre for, at pengene er anvendt til de formål og indsatser, som de er bevilget til. Ellers vil der blive stillet krav om tilbagebetaling. Det sikrer et knivskarpt fokus på indsatserne og gør, at vi som ældreråd og borgere kan have tiltro til, at midlerne bruges til det, de er bevilget til. Dermed bevares tilliden til systemet.

Formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Aa. Rasmussen