DANSKE ÆLDRERÅD er en medlemsbaseret landsorganisation for de kommunale ældreråd. Den øverste myndighed  er repræsentantskabet, som består af DANSKE ÆLDRERÅDs medlemmer. De indkaldes en gang årligt til repræsentantskabsmøde, hvor de delegerede vælger formanden for en to-årig periode.
Bestyrelsen vælges ved lokale valg i 10 valgkredse – også for to år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig med to næstformænd som sammen med den på repræsentantskabsmødet valgte formand udgør DANSKE ÆLDRERÅDs formandskab. Bestyrelsen afholder mindst tre ordinære møder årligt. Desuden kan der komme møder i udvalg, som bestyrelsen nedsætter.
DANSKE ÆLDRERÅD har et sekretariat, som betjener bestyrelsen og servicerer medlemmerne i forhold til ældrerådenes arbejde. 

Repræsentantskabsmødet finder sted hvert år. Hvert andet år er bestyrelsen på valg. Fotograf Maj Skibstrup