Tema: Den kommunale akutfunktion

I dette tema kan du læse om  den kommunale akutfunktion og om de krav, den nye kvalitetsstandard stiller til, hvad en akutfunktion skal/kan indeholde. Ældrerådene er høringspart på kvalitetsstandarden for akutfunktionen i kommunerne, og dette tema er tænkt som en ressource for ældrerådenes medlemmer, så de i endnu højere grad kan indgå i en konstruktiv dialog med kommunalbestyrelserne.

Hvilke opgaver skal kvalitetsstandarden løfte?
 

Nye krav om akutfunktion i kommunerne skal sikre bedre hjælp til syge og skrøbelige ældre, blandt andet ved at sikre hurtigere udskrivelse og undgå indlæggelser. Det er første gang, at Sundhedsstyrelsen stiller faste krav til de indsatser, der varetages af kommunerne, og ældrerådene spiller en vigtig rolle i implementeringen.

Vi hører til stadighed om for mange ældre borgere der oplever behandlingsforløb, der ikke hænger godt nok sammen. Det gælder f.eks. den ældre mand med diabetes og hjerteproblemer, der efter en indlæggelse på sygehuset ikke får afstemt sin medicin, og hurtig bliver genindlagt. Den ældre kvinde med KOL og dårligt hjerte, der med den rette indsats fra sin praktiserende læge og den kommunale sygepleje helt havde kunnet undgået en indlæggelse. Eller en borger med behov for for eksempel instrumentel ernærings – eller antibiotikabehandling, som ville kunne blive i eget hjem og modtage denne behandling af en specialiseret sygeplejerske.

Der er altså et stort behov for at se på, hvordan struktur og sektorer spiller bedre sammen – ikke mindst fra borgerens perspektiv. Borgeren skal sættes først. Vi skal have mere velfærd for pengene, og en mere sammenhængende offentlig sektor, er det politiske budskab, og hvis vi i de kommende mange år skal have en offentlig sektor, som kan levere velfærd af høj kvalitet til borgerne, kræver det fornyelse og innovation. Det kræver ikke alene, at den offentlige sektor skal køre længere på literen – det kræver, at der køres nye veje og nytænkes.

Kommunal akutfunktion
En af de nye veje er bl.a. Sundhedsstyrelsens krav til landets 98 kommuner om indførelse af en kommunal akutfunktion pr. 1. januar 2018. Jf. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen – krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser.

Det er første gang Sundhedsstyrelsen stiller faste krav til de indsatser, der skal varetages af landets kommuner. Årsagen hertil skal findes i, at der i øjeblikket, er alt for stor variation i den behandling som ældre kan forvente at modtage, samt i det samarbejde om behandling af borgere, som man kan se mellem hospital, kommune og almen praksis, rundt i landet. Med indførelse af en landsdækkende kvalitetsstandarder for akutfunktion, med ensartede krav, skal borgerne gerne være sikret, at de fremover får samme høje kvalitet over hele landet. Desuden bliver det tydeligt og muligt for den enkelte borger at se, hvilke indsatser og behandlingsmuligheder, som det skal være muligt at få løst i eget hjem/kommune, med specialiseret hjælp fra kommunens akutfunktion.

I den nye kvalitetsstandard er kravet bl.a., at den kommunale akutfunktion er et tilbud, der er tilgængeligt døgnet rundt alle ugens syv dage, samt at funktionen bemandes med sygeplejersker med tre til fem års relevant klinisk erfaring (minimum to år). Tilbuddet skal nemlig dække behovet hos patienter/borgere, der har brug for en særlig sundhedsfaglig indsats, hvilket indikerer, at opgaven ikke kan/skal varetages af den ‘normale’ kommunale hjemmesygepleje, men af sygepleje på et højt specialiseret niveau.

Ældrerådene sikrer kvaliteten
Set i ældre-/seniorrådssammenhænge kan vi være med til at sikre, at den kommunale akutfunktion bliver en væsentlig forbedring for mange ældre, som ofte ellers ville være på hospital, for noget som kunne behandles i kommunen/eget hjem, eller som kan muliggøre, at borgeren kom hjem fra hospitalet tidligere til et fortsat behandlingsforløb. For det kræver selvfølgelig, at akutfunktionen i den enkelte kommune kommer til at fungere efter sin tiltænkte hensigt, bl.a. med den nødvendige faglige kompetence og bemanding, komplekse sygeplejehandlinger og ansvarlige lægers indvirke, som er krav til akutfunktionens indhold.

Sundhedsstyrelsen udstikker med kvalitetsstandarden en model for, hvordan kommunerne tildeles, skal og kan løse opgaven, men i sidste ende er det kommunerne selv, der skal sikrer en rigtig og brugbar implementering pr. 1. januar 2018. Som med alle andre kvalitetsstandarder, der vedrører ældrebefolkningen, spiller ældrerådene en vigtig rolle. I de folkevalgte ældreråd har I til opgave, at rådgive kommunerne og øve indflydelse på beslutninger på alle områder, der vedrører ældrebefolkningen. Med den kommunale akutfunktion ligger altså en væsentlig opgave forude for ældre-/seniorråd!

Læs alle anbefalinger og krav i Kvalitetsstandarden her.

Hvad er SKAL og hvad er ANBEFALINGER i kvalitetsstandarden?
 

Det er første gang vi ser så markante krav fra sundhedsstyrelsen til kommunerne – med skal – krav og med anbefalinger

Formålet med standarden er at understøtte en ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner på tværs af landet, samt at understøtte kommunens samarbejde med sygehuse og almen praksis, som vil kunne henvise patienter til kommunale akutfunktioner. Dette med en kendt kvalitet og med et kendt indhold og kompetenceniveau.

Kravene er:

Den kommunal akutfunktion tilrettelægges så den skal

  • være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage – (kan være team, plads eller begge dele)
  • løbende vurdere behovet for akutfunktionens indsatser – og så vidt muligt tilpasse akutfunktionens kapacitet herefter

Det anbefales

  • at kapacitetsvurderingen i kommuner og regioner sker i samarbejde med almen praksis og sygehus
  • at kommuner med et lille patientgrundlag indgår i tværkommunale samarbejder om varetagelsen af opgaver i den kommunale akutfunktion
  • at tilrettelægge indsatsen så den er koordineret med den øvrige kommunale hjemmesygepleje, almen praksis og sygehuse samt med andre kommunale indsatser fx trænings-, rehabiliterings- og ernæringsindsatser.

Den kommunal akutfunktion skal kunne varetage følgende målgrupper:

  • lægehenviste patienter med akut opstået eller forværring af kendt sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse
  • lægehenviste patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefaglige kompetencer, som er til stede i akutfunktionen
  • patienter, henvist fra hjemmesygeplejen, hvor der er behov for sparring med akutfunktionens personale, med henblik på hjælp til vurdering eller indsats.

Den kommunal akutfunktion skal kunne varetage følgende opgaver:

  • Varetage ”Sygeplejefaglig vurdering” og kommunikation, herunder:
  • observation og vurdering af patienten ved behov, herunder måling af vitale parametre (ABCDE-princippet). Behovet vurderes af læge og akutfunktion i fællesskab (der skal kunne foretages opfølgende sygeplejefaglig vurdering flere gange i døgnet)
  • sikker mundtlig kommunikation, fx ved ISBAR-metoden, med læge om observationsfund
  • helhedsvurdering af forhold omkring patienten, herunder andre kommunale indsatser.

Desuden skal personalet kunne varetage Instrumentelle indsatser, herunder:

  • akutte bed-side blodprøver (kapillærer blodprøvetagning til måling af infektionstal, blodsukker og blodprocent)
  • subkutan og intermuskulær medicinadministration, herunder smertebehandling
  • sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder
  • parenteral ernæring herunder til- og frakobling samt forbindingsskift ved intravenøse katetre
  • inhalationsbehandling
  • pasning af dræn
  • kateteranlæggelse og –pleje
  • prøvetagning til mikrobiologisk undersøgelse, herunder podning og urindyrkning

Det anbefales

at der, såfremt den kommunale akutfunktion vælger at varetage opgaver udover de angivne, fx venøs blodprøvetagning og intravenøs væske og medicinadministration, også laves underliggende aftaler herom.

I Den kommunal akutfunktion skal opgaverne varetages af erfarne sygeplejersker med følgende uddannelse og kompetencer:

Autoriseret sygeplejerske

mindst to års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling

Grundlæggende sygeplejeopgaver kan efter konkret vurdering varetages af erfarne social- og sundhedsassistenter med følgende kompetencer:

Autoriseret social- og sundhedsassistent.

Svarende til mindst to års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling.

Personalet i akutfunktionen skal overvejende være beskæftiget med de særlige opgaver, som er kendetegnet for akutfunktionens opgaveportefølje.

Personalets kompetencer skal løbende udvikles og vedligeholdes.

Vedr. kvalitetssikring og dokumentation skal en kommunal akutfunktion:

  • følge relevante kliniske retningslinjer, og der skal foreligge lokale instrukser for alle opgaver, der varetages i akutfunktionen efter lægelig delegation.
  • løbende kvalitetssikre indsatserne, fx ved at udføre journalaudits og/eller ved at monitorere og følge op på relevante indikatorer.

Det anbefales

  • at monitorering og evaluering af indsatsen udføres med fælles og standardiserede kvalitetsindikatorer, så kvaliteten løbende kan dokumenteres.

Vedr. ansvar og samarbejde anbefales

  • at rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis. Aftalen skal blandet andet, jævnfør kapitel 9 i øvrigt, afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud
  • at henvisende læge tager telefonisk kontakt med akutfunktionen og udformer en skriftlig korrespondance på henvisningstidspunktet
  • at læger på sygehuse og i almen praksis sikrer de fornødne aftaler, så det er entydigt for personalet i akutfunktionen, hvem de skal kontakte ved spørgsmål om patientens behandlingat behandlingsansvaret for patienter henvist af praktiserende læge ligger hos praktiserende læge i dagtiden og vagtlæge uden for åbningstid
  • at behandlingsansvaret for patienter henvist af sygehuslæge, i tilfælde hvor den igangsatte behandling på sygehuset ikke afsluttes ved udskrivelse, aftales lokalt, og at behandlingsansvaret ved overdragelse til praktiserende læge sker mundtligt og efter aftale med praktiserende læge
  • at intravenøs medicinsk behandling som hovedregel påbegyndes i sygehusregi, og at der fra sygehuset lægges en plan for behandlingen, samt at det overordnede ansvar for den intravenøse behandling bliver hos sygehuslægen, også efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktion
  • at den kommunale akutfunktion giver patientens praktiserende læge besked, når indsatsen i akutfunktionen afsluttes.

Kommunalbestyrelsens pligt til at høre ældrerådene
 

I forhold til de kommunale kvalitetsstandarder – skal ældre-/seniorråd nu forholde sig til den nye ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen – krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser”

Ældrerådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål, og ældrerådenes høringspligt kan i omfang og procedure variere lidt fra kommune til kommune. Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med ældrerådet fastlægge de nærmere rammer for rådets virke og proceduren for høringspligten, og kommunalbestyrelsen har derefter pligt til at høre ældrerådet om de sager, der er omfattet af aftalens fastlagte rammer. Dog er det en betingelse, at rådets lovpligtige formål opfyldes. Dette indebærer bl.a., at rådet skal høres om kommunalbestyrelsens forslag til de lovpligtige kvalitetsstandarder, jf. servicelovens § 139. Andre områder som er relevante for ældrerådene kan være de årlige budgetter, udbygningsplaner, iværksættelse af aktiviteter for ældre, borgerservice, biblioteksvæsen, forslag fra kommunale og regionale forsyningsselskaber eller beslutning om placering af stoppesteder.

Den nye ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen – krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser” blev lanceret af Sundhedsstyrelsen i april 2017, med et krav om at standarden skal implementeres i og af kommunerne fra 1. januar 2018.

Ældrerådene skal derfor være opmærksomme på at standarden snart bør komme i høring. Hvis dit ældreråd ikke har hørt noget om standarden endnu, kan rådet måske med fordel forespørge om hvor langt deres kommune er i processen. Læs mere her om selve standarden, om Akutfunktionen i Helsingør, som har eksisteret siden 1997 og få inspiration til at stille de rigtige spørgsmål til din kommunalbestyrelse. (REf. LG).

Se især punkt 2 og 3 ”Vejledning om ældreråd” Ministertidende 2011

Helsingør Kommune - 20 år med akutteam
 

Helsingør Kommunes akutteam: Faglighed og gode relationer er vigtigt

20 år. Så længe har Helsingør Kommune haft et akutteam, der rykker hurtigt ud til borgere, der har brug for en hurtig og præcis indsats. Meget er sket på de 20 år, hvor akutteamet har eksisteret, og mange er de erfaringer, som både medarbejdere og kommune har høstet. Derfor bliver Helsingør Kommunes akutteam også ofte brugt af andre kommuner, når de skal etablere eller organisere en akutfunktion eller simpelthen bare ønsker gode råd.

Akutteamets kerneopgaver
Helsingørs akutteam udfører mange forskellige opgaver, men deres primære, overordnede opgave er at kunne rykke hurtigt ud til en borger og opstarte hurtig hjælp. Faktisk med en times varsel. Ude hos borgeren, som er blevet udskrevet fra behandling på sygehuset, skal akutsygeplejerskerne starte hjælpen op og også visitere til det videre forløb. Som tommelfingerregel er akutfunktionen ikke hos den enkelte borger længere end fem dage, hvorefter hjemmeplejen tager over. Dette gælder dog ikke terminalpatienter, som akutteamet er ansvarlig for plejen af.

Helsingørs Akutteam er også stedet, hvor nye projekter starter. For eksempel så har man fået et ”kom-godt-hjem”-projekt, hvor akutteamet via en telefonscreening sikrer sig, at borgeren har det godt. Det er med til at forebygge hospitalsindlæggelser. Akutteamet er også involveret i brobyggerprojekter med hospitalerne og bliver brugt som second opinion, for eksempel i forhold til terminalpatienter,

Akutfunktionen og de nye kvalitetsstandarder
Der er kommet nye kvalitetsstandarder for akutfunktionen i kommunerne. Det er kvalitetsstandarderne, der lægger niveauet for den kommunale service på bl.a. sundhedsområdet. Ældrerådene bliver hørt om de nye kvalitetsstandarder og således også om den, der vedrører akutfunktioner.

Samarbejde og gode relationer
Selvom sygeplejerskerne i Helsingørs akutteam er specialiserede og har ekspertisen inden for deres felt, så er de ikke en ø, og det understreger de da også selv. Samarbejdsrelationer, specielt med de praktiserende læger er alfa og omega. Derudover er det også vigtigt at understrege, at selvom akutteamet kun består af sygeplejersker, så er samarbejdet med alle faggrupper uhyre vigtigt, specielt fordi, det jo er hjemmeplejen, der skal tage over, når akutteamets indsats er slut.

Gode råd til ældrerådene, der skal kigge på kvalitetsstandarderne omkring akutteam:

Fakta:

  • Befolkningsunderlag: Ca. 68.000
  • 7 hjemmeplejedistrikter med 30-45 medarbejdere i hver gruppe
  • 13 sygeplejersker i akutteamet,  der er i vagt mellem 7 og 23, hvorefter nattevagten i Sygeplejen har ansvaret for borgerne.
  • Arbejdet med at lave second opinion blev startede for fem år siden, og der laves nu 3-4 om dagen. Det laves af to sygeplejersker sammen.
  • Akutfunktionen vurderer selv, om de har forebygget en indlæggelse og følger op på, om borgeren er blevet indlagt fem dage senere af hensyn til evalueringen.
  • Akutfunktionen har rådet over fire akutpladser i et år, som akutfunktionen selv indlægger på. Borgerne kan være der 7-14 dage.
  • Der er blevet argumenteret kraftigt for, at en akutfunktion kræver yderst erfarne sygeplejersker. I akutfunktionens forholdsvis lange levetid har der været andre personalegrupper med, men det har ikke fungeret.
  • Der er gjort et stort ”salgsarbeje” i forhold til at få de praktiserende læger til at samarbejde omkring udviklingen af akutfunktionen.

I gang med akutfunktionen - overvejelser fra Rebild Kommune
 

I Rebild kommune har man indledt arbejdet med at afklare, hvordan man vil organisere og starte akutfunktionen op. I første omgang har kommunen nedsat en arbejdsgruppe, som skal lave en for-analyse, som skal forelægges det politiske udvalg i kommunen til januar 2018. For-analysen bliver foretaget fordi kommunen gerne vil have afklaret, om det bedst kan betale sig at gå sammen med omkringliggende kommuner, som Ålborg og Mariager Fjord. Desuden skal det afklares mange andre forhold, bl.a. om man skal have akutpladser og akutteam. Spørgsmålet om ansvar for patienten, i samarbejde med de praktiserende læger, tager også meget tid at få afklaret, siger Gytte Gade, som er Pleje – og Omsorgschef i Rebild Kommune, og som også leder arbejdet med for-analysen.

Hun tilføjer, ”kommunerne skal være særligt opmærksomme på visse forhold ved gennemførelse af akut-kvalitetsstandarder. Kommunerne skal på baggrund af lokale forhold træffe beslutning om kapaciteten i de kommunale akutfunktioner, gennem visitations- og planlægningsretten. Indsatser i akutfunktionen skal kunne ydes 24 timer i døgnet, dog kan indsatsen i sene aften- og nattetimer organisatorisk tilrettelægges i regi af hjemmesygeplejen på betingelse af, at de i standarden beskrevne kompetencer er tilstede. Indsatser kan tilrettelægges i et samarbejde på tværs af kommunerne, og rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud skal fastlægges i en underliggende aftale i regi af sundhedsaftalen og skal bl.a. afstemme forventninger til kapacitet i såvel akutfunktionen som de regionale behandlingstilbud”. Alt dette har man med i sine overvejelser i Rebild Kommune.

Afslutningsvis siger pleje – og omsorgschefen, at hun mener, at akutfunktionen er en helt rigtig løsning, da man i kommunerne jo bliver nødt til at tage sig af mange flere opgaver. ”Superhospitalerne er jo ikke konstrueret til at behandle sygdomme og forholdsvis ukomplicerede færdigbehandlingsforløb. Der må vi som kommune sikrer at bl.a. ældre borgere ikke falder mellem to stole, for noget vi i kommunen kan og skal klarer. Alt andet vil være ”synd” for vore ældre medborgere”.

Stil de rigtige spørgsmål til kommunalbestyrelsen
 

  • Interessér jer for standardens indhold, i forhold til SKAL og ANBEFALINGER. Hvis den nye akutfunktion skal løfte de tiltænkte mere komplekse opgaver i kommunen, så er det væsentligt, at akutfunktionen kommer til at fungere efter hensigten.
  • Interessér jer for, hvordan kommunen vælger at organisere akutfunktionen – som team, pladser eller begge dele? De to varianter giver forskellige muligheder: Med et team realiseres bedst muligheden for pleje og behandling i ”eget hjem”. Akutpladser, i tilknytning til et plejecenter, kan være den bedste løsning for borgere uden pårørende, samt være den billigste løsning bemandingsmæssigt, da personalet i en vis udstrækning kan deles med plejecenteret.
  • Interessér jer for, hvor stor akutfunktionen er tænkt etableret. Hvilke overvejelser ligger bag kommunens beslutning vedr. antal personale i fx akutteamet og/eller antallet af akutpladser. Hvordan matcher antallet med det antal borgere, som forventes, at få brug for hjælp fra akutfunktionen.    
  • Interessér jer for, hvordan samarbejdet mellem akutteamet og lægerne er tænkt. Hvem har ansvaret for borgerens behandling – Hvornår er det hospitalslæge eller den praktiserende læge? Jo mere dialog og samarbejde, jo bedre.
  • Sørg for, at det bliver beskrevet og skrevet ned, hvad det er, akutteamet skal tage sig af. Hvad har fx hjemmesygepleje og andre kommunale aktører som opgaver. Det er vigtigt at grænsefladerne er definerede og kendte?
  • Interessér jer for, hvordan medarbejdersammensætningen i akutteamet er tænkt? Den store kompleksitet i opgaverne gør, at det kræver specialuddannet personale til at udføre jobbet. Standarden kræver, at akutfunktionen skal kunne varetage langt mere komplekse opgaver end i hjemmesygeplejen. Vær også opmærksom på, at kompetencen, give I.V. medicinering (medicinering via blodet), dog ikke er et krav i standarden. En akutfunktion, som besidder denne kompetence vil dog være ensbetydende med, at et langt større antal borgere kan behandles i kommunen og hjemtages hurtigere fra hospital. I en akutfunktion må I.V. medicinering kun varetages af specialuddannede sygeplejersker.  
  • Interessér jer for, hvordan er økonomien tænkt? Følger der tilstrækkelige ressourcer med kommunens planer for akutfunktionen?