Spørger man landets 98 folkevalgte ældre- og seniorråd, er det hverken aldersdiskrimination eller seniorers jobmuligheder, der bør stå øverst på dagsordenen for et aldersvenligt Danmark. Det er forebyggelse, trivsel og sund aldring.

Af Morten Larsen – mol@aeldreraad.dk

Det viser en ny rundspørge foretaget af Danske Ældreråd. Her svarer 9 ud af 10 ældreråd, at forebyggelse, trivsel og sundhed bør have første prioritet, hvis Danmark skal udvikle sig til et mere ældrevenligt Danmark. I alt har 74 af landets 98 folkevalgte ældre- og seniorråd svaret på undersøgelsen.

Danske Ældreråd mener, at de klare svar bør være et klart signal til både Christiansborg og kommunerne om, at forebyggelse skal prioriteres langt højere.

- Det er tydeligt, at der er et kæmpe uudnyttet potentiale på forebyggelsesområde. Når ældre får de rette muligheder for at holde sig fysisk aktive, indgå i fællesskaber og få den nødvendige støtte i tide, kan mange flere bevare både livskvalitet og selvhjulpenhed i flere år, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd.

Voksende behov for forebyggelse
Og ifølge Danske Ældreråd er der mere end nogensinde behov for forebyggelse. Den Nationale Sundhedsprofil 2025, som netop er offentliggjort viser, at danskerne lever længere end tidligere, men samtidig lever flere med kroniske sygdomme eller nedsat funktionsevne de sidste år af deres liv.

– Når de gode leveår bliver færre, er det en klar påmindelse om, at forebyggelse, trivsel og sund aldring skal fylde langt mere. Indsatser, der styrker fysisk aktivitet, fællesskaber og sunde vaner, kan jo netop være med til at forebygge sygdom og mistrivsel og give flere aktive år med en høj grad af selvhjulpenhed, fortæller Inger Møller Nielsen.

Flere ældreråd peger på barrierer i hverdagen
I rundspørgen peger ældreråd landet over imidlertid på, at forebyggelse ikke får den prioritet, som potentialet ellers tilsiger. Når økonomien er presset, oplever mange, at forebyggende indsatser bliver nedprioriteret.

Flere råd peger også på udfordringer i sammenhængen mellem sundhedsvæsenet og kommunerne. I flere tilfælde falder patienter mellem to stole i overgangen mellem hospital og kommune, og forebyggelse kommer først i spil, når sygdom eller funktionstab allerede er en realitet.

Samtidig fortæller ældrerådene, at de oplever, at mange ældre har svært ved at finde frem til eller deltage i de tilbud, der findes. Information om aktiviteter og sundhedstilbud ligger ofte flere forskellige steder, og det gør det svært at få overblik. I nogle kommuner er tilbuddene desuden samlet i de større byer, hvilket betyder at det bliver sværere for ældre i yderområderne at deltage, især hvis de har begrænsede transportmuligheder.

– Det er vores erfaring, at de fleste ældre gerne vil leve et sundt og aktivt liv. Derfor skal der gøres meget mere for at sikre, at rammerne altid er til stede. Tilbuddene skal selvfølgelig være tilgængelige og nemme at finde, også for dem, der ikke selv har ressourcerne til at opsøge dem, siger Inger Møller Nielsen og understreger:

- Forebyggelse må ikke være det første, der skæres væk, når budgetterne bliver stramme. Tværtimod bør det være et af de områder, man investerer mere i. Der er brug for flere fællesskaber, mere opsøgende arbejde og et tættere samarbejde mellem kommuner, regioner og civilsamfund.

Rundspørgen er gennemført blandt landets ældre- og seniorråd fra primo februar til primo marts 2026 og bygger på svar fra 74 af landets 98 ældre- og seniorråd. Rådene er blevet bedt om at prioritere mellem de sekst centrale indsatsområder og angive, hvilke af områderne, der bør have henholdsvis 1., 2. og 3. prioritet i arbejdet med et aldersvenligt Danmark.

Derudover har rådene haft mulighed for i åbne svarfelter at pege på de udfordringer og løsninger, de ser på de områder, de vurderer, er vigtigst.