Det er positivt, at ældreplejen optager vælgerne. Det viser, at mange danskere følger med og interesserer sig for, hvordan hjælpen til de ældre fungerer, skriver formand, Inger Møller Nielsen i sin leder i Danske Ældreråds nyhedsbrev. 

Ældreplejen fylder hos vælgerne.

Det viser en måling, som Epinion har lavet op til kommunalvalget.

Her ligger ældreplejen på en tredjeplads over de emner, som vælgerne mener, lokalpolitikerne bør tage sig af – kun overgået af skoler og sundhed.

Bekymrende undersøgelse
Det er positivt, at ældreplejen optager vælgerne. Det viser, at mange danskere følger med og interesserer sig for, hvordan hjælpen til de ældre fungerer.

Samtidig afspejler interessen formentlig også en bevidsthed om, at området står over for udfordringer. En nyere undersøgelse fra Danmarks Statistik peger eksempelvis på, at mange ældre oplever, at den praktiske hjælp og pleje ikke altid dækker behovet.

I 2021 oplevede 20 procent af modtagerne af hjemmehjælp, at de ikke kunne komme i bad, når der var behov. I dag gælder det hele 37 procent. Samtidig svarer 45 procent, at de ikke kan få gjort rent, når der er behov – mod 33 procent i 2021.

Hos Danske Ældreråd finder vi tallene bekymrende. Det er kommunernes ansvar at sikre, at ældre får dækket deres behov for hjælp, og det ansvar skal kommunerne leve op til. Og når jeg læser tallene, må jeg sige, at der er lang vej til at indfri ældrereformens ambitioner om selvbestemmelse til borgerne.

Brug for stærke ældreråd
Derfor er der brug for stærke ældre- og seniorråd, der kan holde kommunalpolitikerne fast på, at vi skal i mål med ambitionerne i ældreformen.

Der er brug for råd, der både kan udfordre og samarbejde med kommunen, og som insisterer på, at reformer og forandringer skal føre til bedre livskvalitet for de mennesker, der modtager hjælpen.

Efterårets ældrerådsvalg er derfor vigtige. De giver ældre mulighed for at få indflydelse på, hvordan ældreområdet skal udvikle sig i de kommende år.

Og heldigvis er interessen stor mange steder.

Mange kandidater og mange nye, men også fredsvalg
En ny opgørelse fra Danske Ældreråd viser, at der i de fleste kommuner er kamp om pladserne, og flere steder stiller markant flere kandidater op, end der er ledige pladser. Det gælder blandet i Aarhus, Holbæk og Tønder, hvor der mere end dobbelt så mange kandidater som pladser.

Samtidig viser opgørelsen, at mere end 60 procent af kandidaterne er nye. Hvilket tyder på, at mange ældre ønsker at engagere sig i udviklingen af ældreområdet.

Men billedet er ikke entydigt positivt. I 19 kommuner bliver valget aflyst, fordi der ikke er opstillet nok kandidater.

Det er uheldigt og noget, vi må gøre alt for at undgå, gentager sig næste gang, der er valg. Jeg hæfter mig dog ved, at det store engagement, vi ser mange steder, viser, at lysten til at deltage og tage ansvar er der. Derfor tror jeg også på, at det kan lade sig gøre at vække interessen i de kommuner, hvor det måske halter lidt.

For samlet set viser efterårets valg til ældre- og seniorrådene, at rigtig mange ældre rundt om i landet ønsker at tage del i arbejdet med at udvikle ældreområdet. Og selv om der er steder med fredsvalg, skal vi huske, at også her er ældrerådsmedlemmerne dybt engagerede i at gøre en forskel for de ældre i deres kommune.

Det engagement er vigtigt. For ældrerådenes stemme kommer til at spille en central rolle i de kommende år, hvor ældreplejen står højt på vælgernes dagsorden, og hvor vi som samfund skal gøre ambitionerne i ældrereformen til virkelighed.

Inger Møller Nielsen
formand