Et aldersvenligt samfund kræver gode rammer for et aktivt, sundt og meningsfuldt liv. Men mange steder oplever ældre- og seniorråd, at forebyggelse trivsel og sund aldring ikke prioriteres højt nok. Det viser rundspørge blandt landets ældre- og seniorråd.

Af Morten Larsen – mol@aeldreraad.dk

Flere råd beskriver i rundspørgen en virkelighed, hvor nogle ældre oplever ensomhed, hvor patienter kan falde mellem to stole i overgangen mellem hospital og kommune, og hvor forebyggelse ofte først kommer i spil, når sygdom eller funktionstab allerede er en realitet.

- Mange ældre får først hjælp, når problemerne er blevet alvorlige, samtidig med at ensomhed og mistrivsel vokser for nogle – især blandt de mest sårbare. Derfor er der brug for at sætte tidligere ind – gerne allerede omkring 60-års-alderen. Der er også udfordringer i overgangen mellem hospital, læge og kommune, og social ulighed i sundhed rammer ældre hårdt. Samtidig kan vi i dag opleve, at forebyggelsen ofte er projektstyret i stedet for en fast del af kommunernes drift. Det betyder, at nogle ellers gode tilbud risikerer at forsvinde igen, når projektmidlerne er brugt, fortæller Karin Vinther Damborg, formand for Ældrerådet i Ikast-Brande Kommune.

Tilbud når ikke altid ud til dem, der har mest brug for dem
Andre råd fortæller, at forebyggende tilbud ofte bliver beskåret, når økonomien er presset, og at tilbuddene ikke altid når frem til de ældre, der har mest brug for dem.

- Der er et stort potentiale for, at forebyggende og trivselsfremmende tilbud kan nå endnu flere ældre og særligt dem, som ikke selv opsøger aktiviteter eller sundhedsvejledning. Mange oplever, at det kan være svært at få et overblik over de tilbud, der allerede findes. Det betyder, at rigtig gode initiativer ikke altid bliver brugt fuldt ud, lyder det fra Frits Kristoffersen, der er formand for Seniorrådet i Horsens Kommune.

Transport og centralisering skaber barrierer
Samtidig peger flere ældre- og seniorråd på, at transport og centralisering ofte gør det vanskeligt for ældre uden for de større byer at deltage i fællesskaber og forebyggende tilbud.

- Vi er en landkommune, hvor der primært bliver sat aktiviteter i gang i centerbyerne. Vi oplever, at der ikke bliver sat nok fokus på daglige aktiviteter, der for eksempel kan forebygge nedsat muskelstyrke og skabe fællesskaber i de små lokalsamfund, fortæller Lise Anhøj, formand, Seniorrådet, Kalundborg.

Også i Tønder Kommune oplever rådet, at det for nogle ældre kan være svært at få adgang til de forebyggende tilbud.

- Vi anbefaler en styrket, lokal og opsøgende indsats, hvor forebyggelse bliver tilgængelig i hele kommunen – også i landsbyer og tyndt befolkede områder. Det kan blandt andet være mobile sundhedstilbud, lokale mødesteder og samarbejde med frivillige foreninger, siger Peter Christensen, formand Seniorrådet Tønder Kommune.

Fællesskab og mening er afgørende
Et gennemgående budskab fra ældre- og seniorrådene er, at et aldersvenligt samfund i sidste ende handler om at kunne leve et aktivt liv med fællesskab og mening i hverdagen.

– Det er helt afgørende at høre til, gøre nytte og være værdsat. Heraf kommer trivslen, siger Jørgen H. Groth, formand for Seniorrådet i Rudersdal Kommune.

Han peger på, at et aldersvenligt samfund først og fremmest handler om at skabe rammer, hvor ældre har mulighed for at være aktive, indgå i fællesskaber og leve et meningsfuldt liv – også når helbred eller livssituation ændrer sig.