Mens kun 34,9 procent af kandidaterne til kommunalvalget i 2025 er kvinder, er tallet markant højere ved ældrerådsvalgene. Her udgør 46,4 procent af kandidaterne kvinder.

Det betyder, at ældrerådsvalget, som afholdes i mange kommuner i næste uge samtidig med kommunalvalget, ligger langt tættere på ligelig repræsentation mellem mænd og kvinder.

Og det er positivt for lokaldemokratiet, mener Danske Ældreråd.

– Ældrerådene rådgiver kommunalpolitikerne om alt fra kvaliteten af hjemmepleje og boliger til ældre, offentlig transport, forebyggelse og aktiviteter for ældre. En balanceret kønsfordeling, er med til at sikre, at forskellige erfaringer og perspektiver kommer i spil. Og det er enormt vigtigt, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd.

Historisk udligner valget kønsforskellen yderligere
Erfaringerne viser, at kønsfordelingen blandt de valgte medlemmer kan blive endnu mere ligelig end blandt kandidaterne.

Ved ældrerådsvalgene i 2021 var kønsfordelingen blandt kandidaterne præcis den samme som i 2025. 54 procent var mænd, og 46 procent var kvinder. Alligevel endte valget med, at 51 procent af de valgte medlemmer var kvinder og 49 procent var mænd.

– Vi ved selvfølgelig ikke, hvordan det ender i år. Men erfaringerne viser, at det meget vel kan lande tæt på fuldstændig kønsbalance, også selvom der er flere mandlige kandidater, siger Inger Møller Nielsen.

Stærke ældreråd gør en forskel i en tid med store forandringer
Samtidig understreger hun, at selvom en bred repræsentation er vigtig, så er dens værdi meget afhængig af, at mange stemmer.

– Jo flere der stemmer, jo stærkere mandat har ældrerådene, når de rådgiver kommunerne.

Og måske mere end nogensinde er der brug for stærke ældreråd, der kan fungere som borgernes talerør og give kommunerne både konstruktiv og kritisk rådgivning om de mange udfordringer og løsninger, som er i spil.

En ny ældrereform og en sundhedsreform skal implementeres, antallet af ældre stiger, der mangler personale, flere lever med kroniske sygdomme, og velfærdsteknologi får større betydning i hverdagen. Samtidig mangler der boliger til ældre i mange kommuner.

– Midt i de forandringer er der brug for ældreråd, der både kan samarbejde, udfordre og bringe ældres erfaringer helt ind i det kommunalpolitiske maskinrum. Beslutninger bliver bare bedre, når de, der mærker konsekvenserne i hverdagen, bliver hørt, slutter Inger Møller Nielsen.

Opgørelsen for kommunalvalget stammer fra Danmarks Statistik og kan hentes her.

Opgørelsen for ældrerådsvalget er lavet af Danske Ældreråd og kan hentes her.

Om ældreråd og ældrerådsvalg
I hver kommune findes et lovfæstet ældreråd, valgt af borgere på 60 år og derover. Ældrerådene – i nogle kommuner kaldet seniorråd – rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske emner, der vedrører ældre. Ældrerådene bidrager med nye ideer og kommer med forslag til forbedringer på ældreområdet.

Der skal mindst hvert fjerde år afholdes valg til ældrerådene. Alle, der er fyldt 60 år, kan stemme og dermed være med til at sammensætte de råd, der sikrer ældre indflydelse på kommunens ældrepolitik.

Kommunerne bestemmer selv, hvordan ældrerådsvalget skal afholdes – herunder valgform og tidspunkt. Det betyder, at der er stor forskel på, hvordan valget gennemføres fra kommune til kommune.