Materialesamling

Herunder kan I se en række regler, praksis og eksempler, som Danske Ældreråd stiller til rådighed for kommuner og ældre-/seniorråd, der skal gennemføre et ældrerådsvalg. 

Forløb og erfaringer fra ældre-/ og seniorrådsvalg 2017

Ældrerådsvalg, som bliver afviklet sammen med valg til kommune og region giver en klart højere stemmeprocent. Det er konklusionen på Danske Ældreråds undersøgelse af ældrerådsvalgene, som blev afviklet i perioden 2014-2017.

Undersøgelsen, som er foretaget blandt landets 98 ældre-/seniorråd viser, at der i de kommuner, der afholdt ældrerådsvalg sammen med valg til kommune og region (fremmødevalg) blev stemmeprocenten 65,3. Det skal holdes op mod en gennemsnitlig stemmeprocent på 50,6 (en lille tilbagegang) blandt alle de kommuner, der har afholdt ældrerådsvalg i perioden.

– Jeg er sådan set ikke overrasket over, at der er en stor forskel i stemmeprocenten, når vi ser på, om der er fremmødevalg eller ej. Sådan har det også været ved tidligere valg, og der er ingen tvivl om, at ældrerådene i de kommuner, hvor stemmeprocenten er høj, sidder på et stærkere, demokratisk mandat. Jeg noterer mig med tilfredshed, at der er færre fredsvalg end sidst, det er altid godt, når ældrerådet sammensættes efter en demokratisk valghandling, siger landsformand for Danske Ældre, Erik Stagsted.

Danske Ældreråds undersøgelse af ældrerådsvalgene viser, at i de kommuner, hvor man brugte brevstemme som valgform blev stemmeprocenten 45,9 og i de kommuner, hvor man brugte digitale valg, blev stemmeprocenten 29,5. I undersøgelsen er ældrerådene blevet spurgt, om det vil være en fordel med fremmødevalg i forbindelse med kommunal- og regionalvalg, og til det svarede 87 % af ældrerådene ”ja”.

Brevstemme (30) er stadig den mest udbredte stemmeform til ældrerådsvalg, fulgt af fremmødevalg (24) med digitale valg som en endnu ikke særlig udbredt form (3). En del kommuner bruger blandinger af de tre valgformer.

Fakta om ældrerådene
Danske Ældreråds undersøgelse viser desuden, at der i gennemsnit er 10 medlemmer i hvert ældreråd. Kønsfordelingen er 50-50. Fra 2013, hvor undersøgelsen sidst blev foretaget er der sket et fald i antallet af fredsvalg fra 12 til 9.

60 af ældrerådene har medlemmer, der tidligere har siddet i en kommunalbestyrelse, mens 2 ældreråd har medlemmer der aktuelt sidder i en kommunalbestyrelse.

Det største ældreråd har 25 medlemmer, mens det mindste har 5.

Der var ca. 1000 kandidater til ældrerådsvalgene i perioden.

 

Forløb og erfaringer fra ældre-/ og seniorrådsvalg 2013

I 2013/14 gennemførte DANSKE ÆLDRERÅD en spørgeskemaundersøgelse blandt ældre-/seniorråd om forløb og erfaringer fra det seneste valg. 95 ud af 98 formænd svarede, hvilket gav en flot besvarelsesprocent på 97. Vi har sammenholdt resultaterne fra dette valg med resultater fra valget i 2009.

80 ældreråd holdt valg i 2013, heraf 51 i november måned. De sidste 11, der besvarede spørgsmålet, holdt valg tidligere.

Hovedtal fra undersøgelsen 

  • Den gennemsnitlige stemmeprocent var 51,9 blandt kommuner, der afholdt valg. Det er en lille fremgang fra forrige valg, der havde en gennemsnitlig stemmeprocent på 51,3.
  • 71,4 var den gennemsnitlige stemmeprocent for de 21 ældre-/seniorråd, der holdt fremmødevalg samtidig med kommunalvalget i 2013.
  • 47,8 var den gennemsnitlige stemmeprocent for de 30 ældre-/seniorråd, der afholdt brevvalg i november 2013.
  • 45,3 blev stemmeprocenten for 22 ældre-/seniorråd, der holdt valg på andre tidspunkter i 2013.

Brevvalg var den foretrukne valgform (46 svar).  Dernæst fremmødevalg med mulighed for at brevstemme (18), elektronisk valg med mulighed for at brevstemme (9) og fremmødevalg (6). Ingen har angivet, at valget blev afviklet som udelukkende elektronisk valg, fremmødevalg med mulighed for at stemme elektronisk eller som valgmøde. Desværre blev valget aflyst i 12 kommuner.

Se hvordan valget gik i 2013 og 2009 her.

Tryk for at se dokumenter om lovgivning og fortolkningsbidrag om ældrerådsvalg
Tryk for at se dokumenter om at forberede ældrerådsvalg, om valgmetoder og valgregler
Tryk for at finde valgpjece, oplæg på valgmøde og tips til pressehåndtering

Valgpjecerne herover er lige til at printe og bruge sammen med jeres eget valgmateriale. Læg den f.eks. på kommunens Borgerservice, biblioteker, dagcentre og plejehjem. I kan også dele den ud til møder og give den til lokale ældreforeninger.
SÅDAN PRINTER DU PJECEN: – Brug tykt papir – Indstil printeren til at udskrive på begge sider- Fold den printede pjece på højkant

Tryk for at finde valgmateriale fra forskellige kommuner
Tryk for finde yderligere baggrundsinformation

Hvordan ser et ældre-/seniorråd ud?

Det gennemsnitlige ældre-/seniorråd anno 2014 ser sådan ud:

  • Rådet består af 10 medlemmer. Gennemsnitligt 9,7 medlemmer (baseret på 93 besvarelser). Derudover er der valgt fem suppleanter/stedfortrædere. De otte mindste råd har fem medlemmer, det største (Københavns Ældreråd) har 25.
  • Medlemmerne består af næsten lige mange kvinder og mænd. Mænd udgør 52 % af medlemmerne.
  • Aldersfordelingen gennemsnitligt set viser, at fire af medlemmerne i rådet er 70 – 79 år, tre medlemmer er 65 – 69, to er 60 – 64, og én er 80 år eller derover.
  • Der kan godt være ét ældrerådsmedlem, som er erhvervsaktivt, da der er erhvervsaktive medlemmer i 38 % af rådene.
  • 8 % af rådene har et medlem, som også er medlem af kommunalbestyrelsen.

Ældrerådsvalg 2009

I 2009 holdt ca. 80 af landets 98 ældre/-seniorråd valg i samme kvartal som kommunalvalget. Klik her for at se, hvilke kommuner afholdt ældrerådsvalg i efteråret 2013.
Stemmeprocenten ved ældre-/seniorrådsvalg  afholdt i 2009 var 67% ved fremmødevalg og 52% ved brevvalg. Den høje stemmeprocent vidner om stor opbakning til ældre-/seniorråd. Det er vigtigt, når rådene gennem anbefalinger og indstillinger løser  deres opgave med at holde kommunale politikere ajour med ældres behov og holdninger til den kommunale politik.