En ny national demenshandleplan bør sikre, at mennesker med demens får den rette hjælp gennem hele forløbet – fra de første tegn på sygdom og udredning til behandling, støtte og omsorg i hverdagen. Derfor skal planen styrke både sundhedsvæsenet og ældreplejen og skabe bedre sammenhæng mellem indsatserne, mener Danske Ældreråd.

Regeringen er på vej med en ny national demenshandleplan. Det hilser Danske Ældreråd velkommen.

For selv om der er sket fremskridt på demensområdet, møder mennesker med demens og deres pårørende fortsat problemer mange steder i forløbet.

En plan på to ben
– Den kommende demenshandleplan bør gå på to ben – et ben i sundhedsvæsenet og et ben i ældreplejen. I dag er der udfordringer begge steder. Derfor er det afgørende, at planen favner hele forløbet, siger Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd.

I sundhedsvæsenet er der blandt andet behov for tidligere opsporing og kortere ventetider på udredning. Der er også behov for bedre adgang til relevant medicinsk behandling og for at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin. Hertil skal sygehusene være bedre rustet til at skabe trygge rammer og give den nødvendige støtte, når mennesker med demens bliver indlagt.

Hjælpen i hverdagen skal styrkes
I ældreplejen handler det om at forbedre den støtte og hjælp, der skal få hverdagen til at fungere både i tiden op til og efter en demensdiagnose.

Der er blandt andet brug for, at mennesker med demens og deres pårørende får tidligere støtte og rådgivning til at skabe sammenhæng i forløbet, eksempelvis fra en demenskoordinator. Det må ikke være sådan, at den alt for lang ventetid på demensudredning også får den konsekvens, at man som borger og pårørende efterlades uden tilbud om støtte og hjælp i hverdagen.

Der er også et stort potentiale i at styrke andre dele af indsatsen, som kan gøre en konkret forskel for mennesker med demens i hverdagen. Det gælder blandt andet kognitiv stimulationsterapi (CST), fysisk træning, aktiviteter og fællesskaber samt aflastning af pårørende.

– En demenssygdom er for den enkelte og familien begyndelsen på en ny hverdag, som for mange varer i årevis. Her skal man kunne regne med, at den nødvendige hjælp er til rådighed, siger Inger Møller Nielsen.

Tydeligere krav til hjælpen
Danske Ældreråd ønsker derfor, at den kommende demenshandleplan gør det tydeligere, hvilken hjælp mennesker med demens og deres pårørende skal kunne forvente, og det uanset hvor i landet de bor.

I dag er kommunernes forpligtelser på flere områder for løst beskrevet. Det gælder for eksempel aflastning til ægtefæller og andre nære pårørende. Men også når det gælder rådgivning, træning og aktiviteter, bør det være tydeligere, hvilken hjælp der skal være til rådighed, mener Danske Ældreråd.

– Det skal være meget tydeligere, hvad man kan forvente, når man får demens eller står som pårørende. Og hvis der stilles tydeligere krav til kommunerne, skal de nødvendige ressourcer selvfølgelig følge med, siger Inger Møller Nielsen.

Borgeren skal opleve ét sammenhængende forløb
Samarbejdet mellem kommune, egen læge og sygehus er også et område, der kan styrkes, mener Danske Ældreråd. For borgeren skal demensforløbet opleves som ét sammenhængende forløb, selv om ansvaret er fordelt mellem flere aktører.

Et eksempel på, hvordan det kan lykkes, findes i Nordjylland, hvor kommuner, almen praksis og Region Nordjylland samarbejder om en samordnet demensudredning.

I Aalborg Kommune betyder modellen, at de forskellige fagpersoner arbejder tættere sammen, når der opstår mistanke om demens, og en borger skal udredes. Målet er at skabe et tidligere og mere sammenhængende forløb for borgeren og de pårørende.

Indsatsen i Aalborg Kommune blev den 1. september hædret med Demensvenligt Danmark Prisen 2026.

Danske Ældreråd mener, at erfaringerne fra Nordjylland kan tjene som inspiration til den kommende nationale demenshandleplan.

– Erfaringerne fra Aalborg viser, hvordan det kan lade sig gøre at skabe et demensforløb, hvor de forskellige dele af indsatsen hænger bedre sammen. Det er den vej, demensindsatsen skal gå, slutter Inger Møller Nielsen.