Den 6. januar deltog formand for Danske Ældreråd, Inger Møller Nielsen i den traditionsrige nytårskur hos Kong Frederik X og Dronning Mary på Christiansborg Slot.

Nytårskuren er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Kongeparret inviterer repræsentanter fra centrale organisationer, foreninger og samfundsinstitutioner til at markere begyndelsen på det nye år.

Arrangementet fungerer både som en formel tradition og som en anerkendelse af de organisationer, der spiller en vigtig rolle i samfundsudviklingen.

Det er første gang, Danske Ældreråd er inviteret med til nytårskur. Deltagelsen er en anerkendelse af ældre- og seniorrådenes arbejde, der udføres landet over.

 

 

Inger Møller Nielsen på vej ind til den traditionelle nytårskur hos Kong Frederik X og Dronning Mary på Christiansborg Slot.