En ny undersøgelse fra foreningen Danske Demenskoordinatorer viser, at demenskoordinatorerne på landsplan er meget ulige fordelt. I nogle kommuner er der ansat knap to demenskoordinatorer per 1.000 borgere over 65 år, mens der i andre kommuner kun er 0,1 ansat per 1.000 borgere over 65 år.

Statsminister Mette Frederiksen annoncerede i sin nytårstale, at regeringen vil fremlægge en national demensplan i løbet af 2026, der skal styrke indsatsen over for borgere med demenssygdom og deres pårørende ved at fokusere på tidlig opsporing, forebyggelse, lindring og mere støtte.

Behovet er stort. Den tidligere nationale demenshandlingsplan udløb ved årsskiftet, og ifølge Nationalt Videnscenter for Demens lever cirka 100.000 mennesker på 65 år eller derover med en demenssygdom. Det antal forventes at vokse til mere end 145.000 i 2040 som følge af en stigende ældrebefolkning.

Kommunernes demensindsats
Med undtagelse af enkelte lægemidler, som kan stabilisere eller forsinke sygdommens progression, findes der for nuværende ikke en medicinsk behandling for demenssygdom. Derfor handler indsatserne om vedligeholdende aktiviteter og om at støtte op om, at borgere med demenssygdom og deres pårørende bevarer et godt hverdagsliv.

Det kan være gennem kognitiv stimulationsterapi (CST), som er en gruppeaktivitet for borgere med let til moderat demens. Terapien hjælper med at holde symptomer i skak og med at forbedre kognition.

Det kan også være gennem aktiviteter som gåture og socialt samvær, der stimulerer kognitive funktioner, eller pårørendegrupper, der mindsker isolation, og – når sygdommen er fremskreden – personcentreret omsorg, hvor plejeindsatsen er tilpasset den enkelte borger og dennes behov.

Disse indsatser kræver koordinering og sammenhæng på tværs af tilbud. Her spiller demenskoordinatorerne (også kaldet demenskonsulenter) en meget central rolle i kommunernes demensindsats.

Der er demenskoordinatorer i alle kommuner
Alle kommuner har en eller flere demenskoordinatorer ansat, der arbejder at koordinere på tværs af indsatser og faglige områder i relation til de enkelte borgere med demenssygdom.

Konkret kan det foregå ved hjemmebesøg, hvor demenskoordinatoren i dialog med borgerne og deres pårørende yder vejledning og rådgivning. De fleste har også opgaver, der består i at supervisere, uddanne og rådgive plejepersonale, terapeuter og andre faggrupper på plejecentre og i helhedsplejen.

På den måde har demenskoordinatorerne en gennemgående funktion, som forankrer og udbreder faglig viden om demenssygdom til hele kommunens organisationen. Desuden er demenskoordinatoren for mange familier en livline i et sygdomsforløb, der ofte er langvarigt og ressourcekrævende.

Fordeling af demenskoordinatorer på landsplan
En ny undersøgelse fra foreningen Danske Demenskoordinatorer viser imidlertid, at demenskoordinatorerne på landsplan er meget ulige fordelt. I nogle kommuner er der ansat knap to demenskoordinatorer per 1.000 borgere over 65 år, mens der i andre kommuner kun er 0,1 ansat per 1.000 borgere over 65 år.

Dertil kommer, at nogle demenskoordinatorer er fuldtidsansatte, mens funktionen i andre kommuner kun varetages få timer om ugen. Undersøgelsen viser også, at paletten af opgaver er meget stor og meget forskellig alt afhængig af kommunen.

Det betyder, at borgere med en demenssygdom og deres pårørende kan opleve meget forskellige vilkår afhængigt af, hvor i landet de bor. Det er problematisk, mener formand for Danske Demenskoordinatorer, Gitte Kirkegaard.

- Demenskoordinatoren er en faglig støtte gennem en sygdom, som udvikler sig i forskelligt tempo og på forskellig vis afhængig af den enkelte sygdom og det enkelte individ. Vi skylder de mennesker, der har en demenssygdom og deres pårørende, at vi i alle kommuner kan tilbyde den samme hjælp i form af følgeskab af en demenskoordinator.

Danske Ældreråds holdning
Danske Ældreråd deler vurderingen af, at demensindsatsen bør styrkes og gøres mere ensartet på tværs af landet. Med udsigten til en ny national demensplan i 2026 er det afgørende, at kommunernes eksisterende indsatser og erfaringer bliver taget alvorligt.

- Demenskoordinatorerne spiller i dag en helt central rolle i at skabe sammenhæng, kontinuitet og tryghed for mennesker med demens og deres pårørende. Men den store variation i både opgaver og normering viser, at hjælpen ikke er lige tilgængelig i hele landet, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd.

Hun peger samtidig på, at de lokale ældre- og seniorråd har en vigtig rolle:

- Ældre- og seniorrådene har en stærk stemme lokalt og kan være med til at sikre, at demensområdet får den nødvendige politiske opmærksomhed, så alle borgere og pårørende får adgang til kvalificeret og sammenhængende støtte.

Kortet viser antal demenskoordinatorer ansat per 1.000 borgere over 65 år. Mørkere farver viser kommuner med flere demenskoordinatorer, der arbejder 25–37 timer i funktionen om ugen. De gule kommunefelter er de kommuner, som ikke har deltaget i undersøgelsen. Data om antallet af borgere over 65 år per 1. januar 2025 er trukket hos Danmarks Statistik.