Hvad betyder selvbestemmelse i praksis, når ældrereformen skal føres ud i livet lokalt? Det spørgsmål er centralt for formanden for Ældrerådet i Næstved Kommune, Ole Jung. Han mener, at borgerne skal have tydelige og konkrete svar, hvis reformen skal blive en succes.

– Hvad er selvbestemmelse, hvis man ikke ved, hvad man kan bestemme? spørger Ole Jung og peger dermed på en af de helt store udfordringer i implementeringen af reformen.

For selvom det i vejledningen til ældreloven er blevet præciseret, hvad helhedspleje og selvbestemmelse handler om - og selvom de nærmere rammer for hjælpen bliver defineret i nye pleje- og omsorgsforløb - er det de færreste borgerne, der ved, hvad selvbestemmelse betyder for dem.

Ifølge Ole Jung forudsætter selvbestemmelse nemlig, at borgerne har overblik over, hvilke muligheder for hjælp, der findes i pleje- og omsorgsforløbene. Og det overblik får de først i mødet med det personale, der kommer i deres hjem.

Store krav til frontpersonale
Det stiller store krav til frontmedarbejderne. De skal ikke blot kunne vejlede, men også kunne formidle mulighederne på en pædagogisk og forståelig måde, så borgerne kan træffe kvalificerede beslutninger om deres eget liv.

- Det er enormt vigtigt, at den frontperson, der er ude hos den ældre borger, kan vejlede i, hvad der er af muligheder, siger Ole Jung.

Fokus på teams
Men selvbestemmelse forudsætter også, at de medarbejderne, der kommer i borgernes hjem, kender dem. Og her spiller mindre, faste og tværfaglige teams en central rolle

I Næstved Kommune er der aktuelt da også særligt fokus på at få de mindre, faste og tværfaglige teams til at fungere. Her har det vist sig, at det at være en stor geografisk kommune, som Næstved giver sine egne udfordringer.

- Der er tale om en stor kulturændring af hele ældreplejen. Vi er en stor geografisk kommune, og det har vist sig, at der er store kulturforskelle på tværs af kommunen, og at der ledelsesmæssigt er noget, der skal arbejdes med, fortæller Ole Jung.

Nødvendigt med forventningsafstemning
Samtidig er det en udfordring, at mange borgere har fået den opfattelse, at teamene nærmest allerede er på plads. Det fører let til misforståelser og urealistiske forventninger, forklarer Ole Jung, som efterlyser en forventningsafstemning mellem borger og kommune.

- Jeg mener, at informationsindsatsen om de mindre, tværgående teams skal prioriteres højere, og at det skal gøres klart, at indførelsen af dem tager tid, og kan strække sig over nogle år, fortæller han.

Forebyggelse bør prioriteres højt
Et andet vigtigt fokusområde for Ole Jung og Ældrerådet er forebyggelse.

- Vi er lidt bange for, at den forebyggende indsats kan blive nedprioriteret, nu hvor der er kommet meget mere elastik på området. Det er vigtigt at opretholde nogle forebyggende indsatser. Her mener vi, at de forbyggende hjemmebesøg skal forsætte, men at man kan overveje at ændre formen, for eksempel ved at udbygge samarbejdet med foreninger, fortæller Ole Jung.

Han forestiller sig blandt andet samarbejdet med frivillige og foreninger kan udbygges – for eksempel gennem sundhedshuse og brobyggende initiativer, der kan opsøge de ældre, som ellers ikke ville blive opdaget.

- Men inddragelse af frivillige kan også gå den anden vej, og være en af nøglerne til at trække nogle hjemmeboende ud af ensomhed ved at tilbyde dem at engagere sig i frivilligt arbejde, for eksempel på det lokale plejehjem, siger Ole Jung.