Det lokale demokrati er udfordret. Men både blandt borgere og lokalpolitikere er der en vilje til at styrke det lokale demokrati. Sådan lyder kort opsummeret konklusionen fra den arbejdsgruppe, som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i december 2012 bad tage temperaturen på det lokale demokrati. Nu er arbejdsgruppens afsluttende rapport offentliggjort. 

Formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Rasmussen, glæder sig over, at borgere over 60 år fortsat er meget aktive deltagere i demokratiet. Han udtaler: “Det glæder mig, at 80% af 60-80-årige stemte ved sidste kommunalvalg. Ældrerådene spiller fortsat en vigtig rolle, når vi skal sikre borgerinddragelse og styrkelsen af det lokale demokrati, også for ældre borgere.

Læs mere om rapporten om det lokale demokrati her.