Sundhedsvæsenet har længe haft store udfordringer.
Mange ældre mennesker lever med kronisk sygdom og har komplekse sygdomsforløb, men oplever alt for ofte et sundhedsvæsen, der er fragmenteret, uigennemskueligt og præget af manglende koordinering.
Der er samtidig store kvalitetsforskelle i det nære sundhedsvæsen, og for mange borgere kan bopælen have betydning for, hvilken behandling og pleje der tilbydes. Disse udfordringer skal vi som velfærdssamfund gøre noget ved.
Her er sundhedsreformen et vigtigt skridt mod at løse problemerne, mener Danske Ældreråd.
Sundhedsreformen betyder, at flere sundhedsopgaver skal løses tættere på borgerne. Der skal gøres op med uligheden i sundhed og ressourcer skal fordeles mere lige.
Fire regioner og 17 nye sundhedsråd får ansvar for at skabe større sammenhæng og højere kvalitet i det nære sundhedsvæsen.
Ansvaret for opgaver som midlertidige sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje og patientrettet forebyggelse flyttes fra kommunerne til regionerne.
Danske Ældreråd bakker op om intentionerne i sundhedsreformen, men er også meget opmærksom på, at nye strukturer ikke løfter kvaliteten alene. Det kræver tydelige krav til kvalitet, stærk koordinering og inddragelse af de borgere, reformen er sat i verden for.
Danske Ældreråd arbejder for:
√ At der gennem udarbejdelse af sundhedsplaner og nationale kvalitetsstandarder sikres ensartet, høj kvalitet og patientsikkerhed i det nære sundhedsvæsen uanset geografi.
√ At de nye strukturer skaber mere sammenhæng i behandlingsforløb, og at sundhedsrådene tager ansvar for, at det sker.
√ At brugerinddragelse bliver en integreret del af sundhedsvæsnet, og ældrerådene opnår fast repræsentation i de nye patient- og pårørendeudvalg.
Ensartet og høj kvalitet i det nære sundhedsvæsen
Danske Ældreråd har store forventninger til, at der i den kommende nationale sundhedsplan og i nærsundhedsplanerne arbejdes målrettet med at løfte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. Det samme gælder i forhold til de nationale kvalitetsstandarder, der skal sikre ensartet behandling og smidighed i forløb for mennesker med kroniske sygdomme (fx KOL, diabetes, hjertesygdom og kompleks multisygdom).
Danske Ældreråd finder det afgørende, at nationale planer, nærsundhedsplaner og kvalitetstandarder bliver ambitiøse og samtidig realiserbare i praksis. Det er vigtigt, at planer og standarder også har blik for, hvordan sundhedsvæsenet kan samarbejde med foreninger, frivillige og pårørende.
Kvalitet i det nære sundhedsvæsen handler om faglighed og kompetencer. Men det handler også om tryghed, respekt, aktiviteter og sammenhæng i den ældres hverdag. Det er altafgørende for et godt liv at bevare sit netværk og funktionsniveau længst muligt. Når rette hjælp gives i rette tid - tæt på hjemmet - mindskes risikoen for genindlæggelser og funktionstab.
Ny struktur skal betyde mere sammenhæng i behandlingsforløb
Mange ældre patienter bevæger sig mellem kommune, almen praksis og hospital, og det øger kompleksiteten i den enkeltes forløb. Derfor er der brug for tydelige behandlingsplaner og systematisk opfølgning. Hvis det ikke sker, øges risikoen for fejl, genindlæggelser og unødigt funktionstab – med store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser til følge.
Danske Ældreråd arbejder for, at ældre patienter med kroniske eller komplekse sygdomsforløb oplever sammenhæng i behandlingsforløb. Der skal øget fokus på kontinuitet, informationsdeling og samarbejde på tværs af sektorer. Derudover skal journal- og datadeling fungere problemfrit mellem almen praksis, kommune og hospital, så borgere og pårørende ikke selv skal være bindeled og bære ansvaret for, at informationen kommer videre.
Danske Ældreråd har en forventning om, at flytning af midlertidige pleje- og omsorgspladser samt akutsygepleje fra kommuner til regioner vil sikre mere ensartet og høj kvalitet i tilbuddene. Resultatet må ikke blive mindre sammenhæng i forløb, når snitflader ændres. Det gælder ikke mindst, når akutsygepleje flyttes ud af kommunerne. Danske Ældreråd er bekymret for, hvilke konsekvenser flytningen af akutsygeplejen har for samspillet med den kommunale sygepleje og behandling. Dét bør der være stor opmærksomhed på. Danske Ældreråd vil følge tæt, at de nye sundhedsråd løfter deres ansvar og sikrer en mere sammenhængende indsats for borgerne.
Brugerinddragelse som integreret del af sundhedsvæsenet
Udvikling af et sundhedsvæsen med høj kvalitet og sammenhæng forudsætter, at brugerne bliver inddraget og mødt som aktive medspillere. Sundhedsvæsenet har brug for at høre borgernes erfaringer og oplevelser, hvis kvaliteten skal løftes.
Danske Ældreråd finder det afgørende, at brugerinddragelsen med virkning fra 2027 knyttes til de 17 sundhedsråd, hvor patient- og pårørendeudvalg skal inddrages systematisk i sundhedsrådenes drøftelser af større planlægningsmæssige beslutninger.
Det er vigtigt, at der defineres en national ramme for sundhedsrådenes samarbejde med patient- og pårørendeudvalgene, så der ikke etableres 17 forskellige modeller. Patient- og pårørendeudvalgene skal inddrages systematisk inden sundhedsrådene træffer politiske beslutninger af konkret betydning for patienter og pårørende, de skal have tæt dialog med politikerne i sundhedsrådet, de skal sekretariatsbetjenes, og de skal have adgang til kompetenceudvikling og netværk.
Danske Ældreråd finder det naturligt, at de lokale ældreråd opnår fast repræsentation i patient- og pårørendeudvalgene. Ældrerådene repræsenterer den del af befolkningen, som har det tætteste og mest langvarige møde med sundhedsvæsenet. Ældrerådene har god indsigt i lokale forhold, herunder hvilke udfordringer borgerne oplever, og hvilke løsninger der arbejdes med. Ældrerådene har også en direkte indgang til kommunerne og kan bidrage til at bygge bro mellem sundheds- og ældreområdet.