Forebyggelse er en af de mest effektive indsatser til at opretholde en aktiv hverdag med god trivsel for ældre. Forskning viser, at sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i mange tilfælde kan udskyde - og nogle gange helt forhindre - udvikling af sygdomme. Samtidig kan målrettede initiativer styrke ældres mentale sundhed, mindske isolation og øge trivsel.

Men effekten kommer ikke af sig selv. En stærk forebyggende indsats kræver både strukturelle rammer, der gør det nemt at træffe sunde valg, og individuelle tilbud, der støtter den enkelte i at fastholde et godt fysisk og mentalt helbred. Det er to sider af samme sag.

Derfor skal forebyggelse og sundhedsfremme integreres i indsatser og borgerforløb hele vejen rundt i systemet - på tværs af sektorer og fagligheder. Kun med en fokuseret og sammenhængende indsats kan det sikres, at flere ældre får mulighed for et langt liv med høj livskvalitet.

Danske Ældreråd arbejder for:

At der sker en markant højere prioritering af forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af sundheds-, ældre-, og socialområdet.

At den kommende folkesundhedslov har konkrete mål for ældre borgeres sundhed.

At der etableres rammer, der styrker samspillet mellem kommune, region og civilsamfundet.

Forebyggelse skal være en tværgående prioriteret indsats

Mange ældre trives og har gode sociale relationer. De har en aktiv seniortilværelse og bidrager til civilsamfundet. Men med alderen stiger også risiko for at udvikle sygdomme og samtidig falder ægtefæller, venner og nære relationer ofte fra. Det er grundvilkår, som kan skabe komplekse udfordringer for både den enkelte, de pårørende og for samfundet.

Derfor er det nødvendigt med et styrket fokus på forebyggelse, dels for at bevare flest mulige gode leveår for den enkelte, dels for at mindske presset på det samlede sundhedsvæsen i fremtiden.

En sundhedsfremmende og forebyggende tilgang handler om, at sundhed er meget mere end fravær af sygdom. Der er brug for en bred tilgang, som går på tværs af forvaltninger og lovgivning på både social-, sundheds- og ældreområdet.

Med den nye ældrelov har kommunerne fået en generel forpligtelse til at tilbyde forebyggende indsatser til ældre. Samtidig er den lovmæssige ramme om aldersspecifikke forebyggende hjemmebesøg ophævet.

Danske Ældreråd mener, at friheden skal bruges rigtigt. Den skal føre til nytænkning og styrkelse af forebyggelse, ikke til udvanding af indsatsen eller til at sprede forebyggelse så ’tyndt’ ud, at den bliver usynlig. Den individuelle forebyggelsesindsats skal målrettes dem med størst behov – men samtidig skal der sættes ind tidligt for ældre med sundhedsfremme på et strukturelt plan.

Folkesundhedsloven skal også være for ældre borgere

Danske Ældreråd støtter det pågående arbejde med at udarbejde en folkesundhedslov, som skal sikre, at kommuner og regioner styrker folkesundheden. Men det er afgørende, at loven også har et skarpt øje for den ældre del af befolkningen – en gruppe med forhøjet risiko for at rammes af kroniske, kognitive og neurologiske sygdomme, funktionstab og faldulykker.

Forebyggelse og sundhedsfremme målrettet den ældre del af befolkningen kan netop udskyde eller undgå dette, og vil også forebygge unødige indlæggelser.

Derfor skal den kommende folkesundhedslov give en forpligtende ramme for, at de forskellige aktører prioriterer og samarbejder om forebyggelse - også på ældreområdet. Målet er en langsigtet og systematisk folkesundhedsplan, som giver handlekraft på tværs af systemer og faggrupper, og som skal bidrage til at komme uligheden i sundhed til livs.

Danske Ældreråd mener, at folkesundhedsloven skal have fokus på, at der er specifikke udfordringer, der gør sig gældende for den ældre del af befolkningen, og som der skal samarbejdes om på alle planer, såvel kommunalt som regionalt, herunder prioriteres i de kommende sundhedsråd.

Danske Ældreråd ønsker, at den kommende folkesundhedslov sætter konkrete mål for ældres sundhed og sikrer de nødvendige rammer for, at sundhedsfremme og forebyggelsesindsatsen bliver en prioriteret indsats for ældre. Specifikke målepunkter for ældre kan for eksempel baseres på funktionsniveau, fysisk og mentalt helbred, kontakt til andre etc.

Der er stadig større ulighed i sundhed i Danmark - også blandt ældre. De ældre aldersgrupper har behov for nationale mål for folkesundheden, der driver initiativer og indsatser for at fremme et godt og sundt ældreliv.

Systematisk samarbejde om styrket forebyggelse

Danske Ældreråd ser civilsamfundet som en central spiller i fremtidens forebyggelse af sundhedsmæssige udfordringer for ældre.

Gennem ældreloven har kommunerne fået øget frihed til at styrke forebyggelse. Det åbner op for nye måder at involvere frivillige, lokale fællesskaber og ildsjæle på.

Der er eksempler på kommuner, som har omlagt de forebyggende hjemmebesøg til brobygningsfunktioner mellem kommune og civilsamfund. En brobygningsfunktion kræver et stærkt fagligt fundament og viden om, hvilket tilbud til fællesskaber, der vil være det rette for den enkelte borger. Derfor skal vi have fagligt kompetente medarbejdere, som kan varetage en specialiseret funktion dels i forhold til samarbejdet med civilsamfundet – men også i forhold til rådgivning og støtte til den enkelte ældre såvel som til samarbejdspartnere.

Danske Ældreråd opfordrer til, at sundhedsrådene også kommer til at arbejde organisatorisk og systematisk med inddragelse af og samspil med civilsamfundet på ældreområdet. Samspillet skal understøttes lokalt på tværs af kommuner og regioner til gavn for de ældre.

Samspil gennem lokale partnerskaber

På ældreområdet har 16 kommuner fået midler til etablering af lokale partnerskaber. I de lokale partnerskaber er det kommunernes opgave at skabe bred forankring og at indtænke civilsamfundsaktører og andre lokale aktører på systematisk vis og i tæt samspil. Partnerskaberne skal tage afsæt i lokale behov og potentialer for inddragelse med henblik på at understøtte et godt ældreliv.

Danske Ældreråd mener, at lokale partnerskaber er en god måde at systematisere og sikre gode rammer for samspillet på ældreområdet. Når kommuner, civilsamfund og ældre arbejder tættere sammen, skabes der bedre rammer for meningsfulde aktiviteter og fællesskaber, som kan modvirke ensomhed og understøtte en alderdom med trivsel og livsglæde. Partnerne kan via samarbejdet få øjnene op for forskelligheden i ældre borgeres ønsker til forebyggelsesindsatser.

Danske Ældreråd ser ældrerådene som oplagte deltagere i de lokale partnerskaber. Ældrerådene har et godt kendskab til, hvad der rører sig lokalt, og ældrerådene kan gennem de lokale partnerskaber arbejde for at sikre, at inddragelse sker inden for klare rammer og med en gensidig forventningsafstemning, der gavner både ældre og civilsamfundet.