Sundhedsstyrelsen har offentliggjort sit faglige oplæg til den kommende nationale sundhedsplan. Oplægget er et centralt led i sundhedsreformen og skal danne grundlag for den nationale sundhedsplan, som regeringen, KL og Danske Regioner forventes at vedtage i løbet af 2026. Planen skal sætte retningen for udviklingen af sundhedsvæsenet frem mod 2035.

For landets ældre- og seniorråd er der flere områder, som bliver særligt vigtige at følge i de kommende år.

Mere behandling tættere på borgerne
Et gennemgående tema i oplægget er, at flere sundhedsopgaver fremover skal løses uden for sygehusene. Behandling, kontrol og opfølgning skal i højere grad foregå i borgernes eget hjem, i kommunerne og hos de almenmedicinske tilbud.

Målet er, at flere borgere skal kunne få behandling tættere på deres hverdag, samtidig med at sygehusenes ressourcer bruges på de mest specialiserede opgaver. Sygehusene skal i højere grad understøtte det øvrige sundhedsvæsen gennem rådgivning, udgående funktioner og samarbejde på tværs af sektorer.

For mange ældre kan det betyde færre ture til sygehuset og mere behandling i hjemmet eller i nærområdet. Samtidig stiller det store krav til, at kommuner, almen praksis og sygehuse samarbejder tæt og har de nødvendige kompetencer.

Her er det som ældre- seniorråd blandt andet vigtigt at holde øje med, om kommunerne får de nødvendige kompetencer og ressourcer, at kvaliteten følger med, når opgaver flyttes, og ikke mindst om ældre reelt oplever bedre eller dårligere sammenhæng i forløbene.

Forebyggelse og rehabilitering får større betydning
Oplægget lægger også vægt på, at fremtidens sundhedsvæsen ikke alene skal behandle sygdom, men også forebygge sygdom og understøtte borgernes funktionsevne.

Sundhedsstyrelsen peger på, at der er behov for tidligere og mere sammenhængende indsatser, særligt for borgere med kronisk sygdom eller øget risiko for sygdom.

Forebyggelse, rehabilitering og støtte til egenomsorg fremhæves som nødvendige redskaber, hvis sundhedsvæsenet skal kunne håndtere de kommende års stigende behov.

Det er et område, som landets ældre- og seniorråd allerede har fokus på. Tidlige indsatser kan være afgørende for, at ældre borgere kan bevare selvstændighed, livskvalitet og funktionsevne længst muligt.

Sammenhængende forløb skal styrkes
Mange ældre oplever i dag at bevæge sig mellem flere forskellige dele af sundhedsvæsenet. Oplægget lægger derfor stor vægt på at skabe mere sammenhængende forløb på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis.

For ældre med kroniske sygdomme eller flere samtidige sygdomme kan netop sammenhængen i forløbet være afgørende for kvaliteten af behandlingen og oplevelsen af tryghed.

Digitalisering får en større rolle
Oplægget har også fokus på digitalisering, som skal understøtte den nye organisering af sundhedsvæsenet. Blandt andet skal digitale løsninger gøre det lettere at gennemføre hjemmebehandling, dele oplysninger på tværs af sektorer og skabe sammenhæng i patientforløb.

For ældre- og seniorråd kan det blive vigtigt at følge, hvordan de digitale løsninger implementeres i praksis. Mange ældre er digitale, men ikke alle. Derfor bliver det væsentligt at sikre, at nye løsninger ikke skaber ny ulighed i sundhedsvæsenet ved at skabe barrierer for borgere, som har behov for analoge løsninger.

Nærsundhedsplaner bliver en ny vigtig opgave
Den nationale sundhedsplan skal efterfølgende omsættes til lokale nærsundhedsplaner, som de 17 sundhedsråd skal udarbejde frem mod 1. april 2027. Sundhedsrådene får en central rolle i planlægningen af det nære sundhedsvæsen.

For landets ældre- og seniorråd bliver det en vigtig opgave at følge arbejdet med nærsundhedsplanerne og bidrage med viden om ældre borgeres behov og erfaringer.

Det faglige oplæg til national sundhedsplan kan læses her