Mennesker med demens kan have svært ved at deltage i sociale aktiviteter og fritidstilbud, hvis de ikke kan transportere sig selv. En ny evaluering fra VIVE viser, at en særlig kørselsordning kan gøre en positiv forskel. Men det kræver, at tilbuddet er enkelt, trygt og tilpasset mennesker med demens.

VIVE har evalueret en forsøgsordning, hvor mennesker med let til moderat demens har kunnet få hjælp til transport og ledsagelse til sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter. Fem kommuner - Greve, Hvidovre, Odense, Svendborg og Varde - har deltaget i forsøget, der løber fra 2024 til 2026.

Evalueringen viser, at ordningen er værdsat af de borgere og pårørende, der benytter den. Transporthjælpen kan gøre det lettere at bevare et aktivt liv, forebygge funktionstab og samtidig aflaste pårørende.

Men evalueringen viser også, at det er vanskeligere end forventet at få mennesker med demens til at benytte tilbuddet. Det gælder også, selvom der er mulighed for ledsagelse.

Små ting kan gøre en stor forskel
Ifølge VIVE er det afgørende, at kørselsordningen tager hensyn til de særlige behov, mennesker med demens kan have.

Det skal blandt andet være nemt at tilmelde sig, nemt at bestille kørsel telefonisk og så skal man kunne betale automatisk.

Også chaufførernes rolle er vigtig. Det skaber tryghed, når chaufføren har kendskab til demens, kommer helt ind til borgeren og hjælper med eksempelvis overtøj og med at huske at låse døren.

Demenskoordinatorer har en nøglerolle
Evalueringen peger desuden på, at kommunernes demenskoordinatorer har været den centrale indgang til ordningen. Med deres kendskab til målgruppen og deres kontakt til mennesker med demens har de spillet en nøglerolle i at informere om tilbuddet, opspore relevante borgere og hjælpe dem med at blive tilmeldt ordningen.

VIVE peger på mulighed for landsdækkende ordning
VIVE anbefaler, at en eventuel videreførelse af kørselsordningen tager udgangspunkt i de eksisterende ordninger med Flextrafik for mennesker med bevægelses- og synshandicap.

Det vil desuden kunne mindske den forskel, der i dag er mellem mennesker med demens og mennesker med fysiske mobilitetsproblemer, når det gælder adgang til transport.

VIVE vurderer, at en landsdækkende ordning vil koste mellem 20 og 39,2 millioner kroner årligt afhængigt af, hvor mange der benytter den, og hvor meget de kører.

Ældreministeren glæder sig over ordningen
Ifølge Ældreminister Jacob Mark (SF) vil erfaringerne fra befordringsordningen indgå i det videre arbejde på demensområdet.

- En demensdiagnose skal ikke betyde, at man holder op med at leve det liv, man holder af. Man skal fortsat kunne komme til fritidsaktiviteter, besøge venner og familie og indgå i fællesskaber med andre mennesker. Derfor er jeg glad for, at befordringsordningen har gjort en positiv forskel for de borgere, der har benyttet den, siger Jacob Mark i en pressemeddelelse.

Relevant for ældrerådene

Evalueringen kan også være en anledning for ældre- og seniorråd til at undersøge, om mennesker med demens i deres kommune har mulighed for at deltage i aktiviteter og fællesskaber, selvom de ikke længere selv kan sørge for transporten.

Hvilke transportmuligheder findes der i kommunen? Er tilbuddene tilpasset mennesker med demens? Og hvordan hjælper kommunen borgere og pårørende med at få kendskab til og benytte mulighederne?

Det er nogle af de spørgsmål, man som råd kan tage op med kommunen.