En ny landsdækkende undersøgelse fra Danske Ældreråd viser et tydeligt fald i stemmeprocenten ved efterårets ældrerådsvalg i de kommuner, der har digitaliseret centrale dele af valgprocessen. Undersøgelsen dokumenterer, at både digitale valgkort i e-Boks og afstemning på iPad i stemmeboksen har en markant negativ effekt på valgdeltagelsen.

De traditionelle fremmødevalg, hvor vælgerne modtager et fysisk valgkort og sætter deres kryds med blyant i stemmeboksen, får ligesom tidligere også i 2025 den højeste stemmeprocent. I de kommuner, der anvender denne valgform, ligger den gennemsnitlige stemmeprocent på 55,86 procent, hvilket stort set identisk med niveauet i 2021.

Digitalt valgkort og afstemning på iPad giver store fald
I de kommuner med fremmødevalg, hvor valgkortet som noget nyt er udsendt digitalt i stedet for med fysisk post, falder stemmeprocenten i gennemsnit med 10 procentpoint - fra 57,23 procent i 2021 til 46,87 procent i 2025.

Endnu større konsekvenser ses i de 14 kommuner, hvor borgerne i stedet for at sætte deres kryds med en blyant i stemmeboksen har afgivet deres stemme på en iPad i stemmeboksen. Seks af de 14 kommuner afholdt også fremmødevalg i 2021, og for dem betød denne ændring et gennemsnitligt fald i stemmeprocenten på hele 19 procentpoint.

- Vi er tilhængere af digitalisering, når den skaber tryghed og løser opgaven bedre. Men vi må også være ærlige om, at her ser vi et meget klart eksempel på digitale tiltag, der svækker demokratiet for en stor gruppe borgere, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd.

Mindre stigning i stemmeprocent ved rene digitale valg
Brevvalg og kombinerede valgformer ligger ligesom tidligere år lavere end de traditionelle fremmødevalg med en gennemsnitlig stemmeprocent omkring 37 procent. Digitale valg, hvor man kan stemme hjemmefra på egen digital enhed, forbliver den valgform, der giver den laveste deltagelse, på trods af en mindre stigning siden 2021 fra 27,64 procent til 31,64 procent i 2025.

- Tallene er meget tydelige, og det er dybt bekymrende, at valgformerne har så stor betydning for, om vælgerne bruger deres stemme. Det er ikke nyt, at brevvalg og digitalt valg giver lav deltagelse. Det nye er, at selv fremmødevalg ikke længere sikrer en høj stemmeprocent, fordi fremmødevalg nu kan betyde vidt forskellige ting, siger Inger Møller Nielsen.

Samlet fald i stemmeprocenten på tværs af kommunerne
Faldet i stemmeprocenten ved fremmødevalgene betyder, at den gennemsnitlige stemmeprocent på tværs af alle kommuner er faldet fra 46,62 til 42,89 procent i 2025. At faldet ikke er større, skyldes blandt andet gruppen af kommuner, der fastholder et almindeligt fremmødevalg, og at stemmeprocenten ved digitale valg er svagt stigende.

Danske Ældreråd anbefaler, at alle kommunerne gennemfører en samlet evaluering af ældrerådsvalgene, så erfaringerne kan bruges, før næste ældrerådsvalg skal planlægges.

Om ældreråd og ældrerådsvalg

I hver kommune findes et lovfæstet ældreråd, valgt af borgere på 60 år og derover. Ældrerådene – i nogle kommuner kaldet seniorråd – rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske emner, der vedrører ældre. Ældrerådene bidrager med nye ideer og kommer med forslag til forbedringer på ældreområdet.

Der skal mindst hvert fjerde år afholdes valg til ældrerådene. Alle, der er fyldt 60 år, kan stemme og dermed være med til at sammensætte de råd, der sikrer ældre indflydelse på kommunens ældrepolitik.

Kommunerne bestemmer selv, hvordan ældrerådsvalget skal afholdes – herunder valgform og tidspunkt. Det betyder, at der er stor forskel på, hvordan valget gennemføres fra kommune til kommune.