Øget fokus på digitale data og dokumentation på plejehjem risikerer at gøre væsentlige dele af omsorgen usynlige. Det viser ny forskning fra Roskilde Universitet.
Digitale dokumentationssystemer fylder stadig mere i hverdagen på landets plejehjem. De skal sikre kvalitet, overblik og effektivitet. Men kravet om målbarhed kan komme til at skygge for den relationelle og personcentrerede omsorg.
Omsorg lader sig ikke altid registrere
Det viser et nyt studie, der er udført af erhvervs-ph.d.-stipendiat Mie Winther Christensen og professor Nete Schwennesen og bygger på feltarbejde blandt medarbejdere på plejehjem.
Studiet beskriver, hvordan en ”datarejse” ikke er et simpelt flow fra observation til registrering. Tværtimod opstår data gennem et omfattende oversættelsesarbejde, hvor plejehjemsmedarbejdere forsøger at omdanne komplekse og relationelle situationer til noget, der kan passe ind i et digitalt system.
Men ikke alt kan oversættes.
En social- og sundhedshjælper i studiet forklarer:
- Det er svært at dokumentere omsorg. Hvad er omsorg? Det er noget socialt. Alt det arbejde, vi gør for at skabe god omsorg og en hverdag, som er tryg og hænger sammen for beboerne – dét arbejde ser man ofte ikke.
Når data og omsorg kolliderer
Medarbejderne oplever, at de i stigende grad oplæres i at være “gode dataarbejdere”. At dokumentere korrekt er blevet en central del af det professionelle arbejde. Men dokumentationskravene afspejler ikke altid det, medarbejderne selv vurderer som vigtigt for at kunne yde god omsorg.
En anden medarbejder i studiet peger for eksempel på:
- Vi får altid at vide, at vi ikke skal skrive, at ”Fru Jensen har haft en god dag”. Men nogle gange vil jeg gerne vide, om Fru Jensen har haft en god dag. Det er vigtigt for mit arbejde, siger en social- og sundhedshjælper.
Her opstår det, forskerne kalder data- og omsorgsdilemmaer, som er situationer, hvor to forskellige måder at gøre god omsorg kolliderer, dels den dokumenterbare, dels den relationelle.
Når systemet overskygger faglige hensyn
Studiet beskriver blandt andet en situation, hvor en beboer ikke ønsker, at et fald registreres i systemet af hensyn til beboerens værdighed.
Medarbejderne vælger af hensyn til beboeren ikke at dokumentere episoden. Senere bliver det på et møde omtalt som “en kæmpe fejltagelse”, fordi hændelsen ikke er registreret digitalt i systemet.
I diskussionen overskygger fokus på manglende dokumentation de etiske overvejelser, personlige hensyn og faglige vurderinger, som lå bag beslutningen, fortæller forskerne.
Det vigtige forsvinder
Forskerne advarer om, at når det primært er det målbare, der tæller, risikerer plejehjemmene at miste blikket for de kreative, fleksible og kontekstuelle praksisser, som er afgørende for personcentreret omsorg.
- Nogle gange føler jeg, at jeg skriver noget ind for at vise, at jeg har gjort noget. Så er jeg ikke overflødig, siger en social- og sundhedshjælper.
- Vores studie peger på et grundlæggende spørgsmål for fremtidens ældrepleje: Hvordan sikrer vi, at digitale systemer understøtter – og ikke undergraver – den omsorg, de er sat i verden for at dokumentere? siger Mie Winther Christensen.