Hvad sker der, når kommunale klima- og økologimål begynder at sætte retningen for, hvor mange gram kød ældre på plejehjem må spise om ugen, hvor mange æg der bør bruges, eller om der må serveres saftevand og frugt på dåse?
Det spørgsmål har præget debatten den seneste måned, efter at der er kommet fokus på Københavns Kommunes mad- og klimapolitik på plejehjemsområdet. Her opstilles en række detaljerede pejlemærker for, hvor mange gram af forskellige fødevarer, der bør serveres om ugen.
Blandt andet fremgår det, at plejehjemsbeboere samlet set højst bør få serveret 500 gram tilberedt kød om ugen, og at kun 80 gram bør være okse-, kalve- eller lammekød. Samtidig opstilles der vejledende mål for blandt andet æg, bælgfrugter og andre råvarer.
Til Berlingske fortæller Københavns Ældreråd, at de ude på plejehjemmene har set eksempler på, at ældre helst skulle have æbler frem for bananer på grund af CO2-udslippet. Rådet har også set madplaner med 2-3 vegetarmåltider om ugen og hørt fra beboere, at de kun kan få en hakkebøf på deres fødselsdag.
Det bør give anledning til eftertanke.
Plejehjemmet er beboernes hjem
For selvfølgelig skal kommunerne arbejde med klima og bæredygtighed. Men når det gælder ældre mennesker på plejehjem, må hensynet til livskvalitet, appetit og selvbestemmelse komme først.
Et plejehjem er den ældres hjem. Her bor mennesker, som ofte er svækkede, småtspisende og lever med flere sygdomme. Mange er fuldstændig afhængige af den mad, de får serveret, fordi de ikke har mulighed for selv at vælge noget andet.
Danske Ældreråd mener, at ældrelovens værdi om selvbestemmelse også skal være retningsgivende, når det gælder mad og måltider. Derfor bør det ikke være kommunale klima- eller bæredygtighedsmål, der afgør, om ældre kan få bananer, æg eller den hakkebøf, de har lyst til at spise, og de måske altid har spist.
Hvad ældre mennesker spiser, bør som udgangspunkt være deres egen beslutning. Det bør ikke være en beslutning, der træffes på rådhuset.
Vejledende mål sætter stadig en retning
Derfor er det også positivt, at både Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning og sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken nu har understreget, at pejlemærkerne ikke er obligatoriske, men vejledende.
I en kommentar til B.T. skriver forvaltningen blandt andet, at der ikke er tale om regler, men om vejledende pejlemærker i stil med de officielle kostråd. Borgmesteren har desuden i et brev til kommunens plejehjem slået fast, at hvis beboerne har lyst til eksempelvis kød, så skal de have det – og der skal være rigeligt af det.
Det er selvfølgelig glædeligt.
Men samtidig kan man undre sig over, at kommunen tilsyneladende ikke har forudset, at så detaljerede pejlemærker naturligvis vil påvirke den mad, der bliver serveret på plejehjemmene i praksis. For når kommunen opstiller mål for, hvor meget kød der bør serveres, og hvilke råvarer der helst skal vælges, så sætter det selvfølgelig en retning, som køkkener og medarbejdere forventes at arbejde efter.
Derfor bør sagen være et wakeupcall til politikerne om, at velmente klima- og økologimål kan komme til at begrænse ældres selvbestemmelse og livskvalitet, hvis man ikke hele tiden holder fast i, hvem plejehjemmene er til for.
Inger Møller Nielsen
formand