Positive takter i regeringens udspil – men husk de ældre
 

Regeringen kom den 18. januar med sit længe ventede udspil til en sundhedsreform. Danske Ældreråd var onsdag den 30. januar inviteret til møde med ministeren for offentlig innovation og sundhedsministeren for at drøfte udspillet. Med til mødet var også Alzheimerforeningen og ÆldreSagen.

Danske Ældreråd er enig i afsættet for regeringens sundsreform, nemlig en styrket indsats for den øgede ældrebefolkning og det stigende antal kronikere og ældre medicinske patienter. Flere ældre skal hjælpes i eller tæt på hjemmet, så de kan undgå indlæggelse på sygehus. Det er målet, og det deler vi i Danske Ældreråd. Men når det er sagt, så er den afgørende faktor for Danske Ældreråd en sikkerhed for, at kvaliteten er i orden. Derfor vil netop kvaliteten af kommunernes sundhedsydelser være noget, som ældrerådene skal holde skarpt øje med, også i fremtiden.

Vigtigt med nationale standarder for kvaliteten i det nære sundhedsvæsen
Danske Ældreråd finder det afgørende, at der stilles nationale krav til udstyr og kompetencer, når flere og mere komplicerede sundhedsfaglige opgaver flyttes ud. Hvis vi skal kunne have tillid til kvaliteten, så må den ikke svinge for meget fra kommune til kommune.

Et godt eksempel er Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard for den kommunale akutfunktion – den har været et nyttigt redskab for de lokale ældreråd i dialogen med kommunerne om kvaliteten i akutfunktionen. Det er helt afgørende, at kommunerne er klar, når det nære sundhedsvæsen overtager opgaverne – og derfor skal de national kvalitetskrav også være på plads allerede på det tidpunkt, hvor opgaverne flyttes.

Inddragelsen af ældrerådene bør fremgå eksplicit
Det fremgår af regeringens udspil, at de 21 sundhedsfællesskaber får til opgave at inddrage patienter, pårørende og borgere, og der bliver nævnt nogle eksempler på, hvordan det kan ske. Fx gennem høringer. Det fremgår også, at sundhedsfællesskaberne overtager dialogen med patientinddragelsesudvalget (PIU).

Danske Ældreråd ser gerne, at denne patient- og borgerinddragelse bliver formuleret mere som et krav til sundhedsfællesskaberne. Ældrerådene repræsenterer den målgruppe, som sundhedsfællesskaberne i høj grad er sat i verden for at skabe mere sammenhæng for – nemlig den øgede ældrebefolkning. Men vi er ikke nævnt.

I Danske Ældreråd mener vi, det bør fremgå eksplicit, at ældrerådene i de berørte kommuner skal inddrages og høres i forhold til arbejdet i sundhedsfællesskaberne. Ligesom ældrerådene i dag er centrale høringsparter i forhold til fx sundhedsaftalerne.

Så fik Danmark et udspil til en ny sundhedsreform
 

Så fik Danmark et udspil til en ny sundhedsreform
Efter måneders ventetid præsenterede regeringen onsdag morgen på et pressemøde i Statsministeriet deres udspil til en sundhedsreform.

Udspillet indeholder både større forandringer af styringen af sundhedsvæsenet og mere konkrete forslag om blandt andet patientrettigheder. Med udspillet lægger regeringen op til en helt ny organisering af sundhedsvæsenet:

Ny Struktur for sundhedsvæsnet
Det umiddelbart mest opsigtsvækkende ved udspillet er forslaget om afskaffelse af de 205 regionrådspolitikere, som skal erstattes af 5 sundhedsforvaltninger; som altså ikke er politisk ledet med administrativt og organisatorisk. De 5 nye sundhedsforvaltninger skal fortsat være placeret i de 5 regionsbyer, Viborg, Vejle, Ålborg, Sorø og Hillerød. Statsminister Lars Løkke Rasmussen oplyser, at han gerne ser, at de siddende regionrådsformænd sætter sig i spidsen for de 5 sundhedsforvaltninger.

Desuden skal der oprettes 21 sundhedsfællesskaber omkring landets 21 akutsygehuse. I sundhedsfællesskaberne skal sygehuset, områdets praktiserende læger og fire-fem kommuner samarbejde om patienterne.

Til at strukturere hele sundhedsvæsnet på nationalt plan, skal der oprettes et helt nyt Sundhedsvæsen Danmark, som skal have hovedsæde i Århus.

Rammen for sundhedsvæsnet skal således bestå af regeringen, Sundhedsvæsen Danmark, de 5 sundhedsforvaltninger og 21 sundhedsfælleskaber.

Konkrete forslag i Sundhedsreformen
På det konkrete plan vil regeringen med reformen sikrer, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser. Det skal især gælde for patienter med diabetes, hjertekarsygdomme, muskel-skelet sygdomme, angst, depression og lungesygdommen KOL, og disse Kronisk syge patienter skal i langt højere grad behandles hos læger i lokale kommunale sundhedshuse og hos de praktiserende læger.

Regeringen vil øge det nationale sundhedsbudget med 6. mia. kr. og en god del af disse skal tilføres som flere penge og medarbejdere til kommunerne og de praktiserende læger.

Af andre initiativer fremhæver statsministeren, at sygehuse får pligt til at sende patienter videre til behandling et andet sted, hvis sygehusene ikke kan tilbyde behandling inden for fristen på 30 dage.

Patientvejledningen skal også forbedres. Og det skal blandt andet ske ved hjælp af ét samlet landsdækkende patientnummer, som man kan ringe til for at få vejledning og hjælp. Det eksisterende 112 til livstruende situationer bibeholdes.

Desuden skal førstegangsfødende have ret til at være indlagt 48 timer på hospital eller et patienthotel. Dette skal sammen med en del andre initiativer styrke barnets trivsel og start på livet.

Du kan se hele regeringens udspil til sundhedsreform her