Sundhedsstyrelsen har udgivet nye nationale kliniske anbefalinger for mennesker med demens, der også har adfærdsmæssige og psykiske symptomer. Styrelsen anbefaler en tilgang, hvor fokus er på patientens ressourcer frem for demenssygdommen.

Når man har en demenssygdom, kan man have perioder med svær uro, agitation, aggression og voldsomme episoder. Det kan være svært at håndtere for både personale, pårørende og personen, der har demens.

Risiko for alvorlige bivirkninger og øget dødelighed
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som udgangspunkt ikke giver personer med demens antipsykotisk medicin ved adfærdsmæssige og psykiske symptomer, fordi forskningen viser, at effekten er beskeden, og der er markant øget risiko for alvorlige bivirkninger samt øget dødelighed.

Udfordrende adfærd kræver forståelse – ikke medicin
I en pressemeddelelse siger Lotus Sonnenborg, som er forperson for arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen.

– Hvis man sætter ind med behandling med antipsykotisk medicin, kan det sløre de bagvedliggende årsager til adfærden og gøre det sværere at iværksætte den rette behandling. Personalets fokus skal i stedet være på at skabe størst mulig fysisk og psykisk velbefindende gennem personcentreret omsorg og en god og tryg relation til personen med demens. Det kan samtidig være med til at gøre, at der bliver et godt samarbejde med de pårørende.

Systematisk analyse af adfærden er afgørende
Sundheds- og plejepersonalet bør i stedet for medicin foretage en systematisk analyse af årsagerne til adfærden hos mennesket med demens. Mennesker med demens kommunikerer gennem adfærd. Derfor kan adfærdsændringer være et udtryk for uopfyldte psykologiske og sociale behov eller somatisk sygdom for eksempel smerte, infektion eller bivirkninger ved medicin. En systematisk årsagsanalyse kan afdække dette ved at se på faktorer som patientens baggrund, personlige værdier og præferencer, helbred, medicin, kognitive funktioner og ressourcer.

Indsatser skal være målrettede og personcentrerede
Anbefalingen er derfor, at det faglige personale sætter ind med en struktureret og målrettet indsats. Indsatsen skal inddrage patienten, så denne er aktivt deltagende, og være centreret om patientens behov, historik med mere.

Indsatsen kan bestå af specifikke psykosociale og non-farmakologiske interventioner, såsom reminiscensterapi, musikterapi eller kognitiv stimulationsterapi. Det kan også være aktiviteter, der skaber tryghed og nærvær eller hverdagsaktiviteter, som bliver tilpasset individets interesser og evner. Aktiviteterne kan både foregå i grupper eller individuelt, alt efter hvad den enkelte person har af ressourcer og behov. Fagpersoner kan med fordel samarbejde om patienten på tværs af sektorer og dele viden om patienten til brug i tilrettelæggelsen af indsatsen.

Hvis personen med demens er voldsomt forpint eller til skade for sig selv eller andre, kan man undtagelsesvist behandle med antipsykotika i lavest mulige dosis i kortest mulig tid.

De nye kliniske anbefalinger kan hentes her