Tema Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler

 

Ny lovgivning om sundhedskoordinationsudvalg (SKU) og sundhedsaftaler
 

Lovgivningen om SKU og sundhedsaftaler er blevet ændret, og nye forhold gør sig gældende fra 2018.

Mange borgere/patienter har behov for indsatser, både i kommunalt regi og på sygehuset og nogle gange samtidigt. Sundhedskoordinationsudvalget er et udvalg, som har til formål at understøtte sammenhængende forløb på tværs af kommuner og region. Herunder at understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen, så borgerne oplever en optimal sundhedsindsats. Desuden skal udvalget drøfte større udviklingstendenser på sundhedsområdet, herunder udviklingen i sygehusstrukturen og borgernære sundhedstilbud samt kapaciteten på både det psykiatriske og somatiske område, og påvirke beslutninger på dette område positivt. Efter nye vedtægter og høring vil strukturen for sundhedskoordinationsudvalget og indholdet i sundhedsaftalen blive ændret fra foråret 2018. Her kan du læse om de nye rammer.

Ikke længere direkte repræsentation for alle
Sundhedskoordinationsudvalgets (udvalget) sammensætning vil bestå af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktrådet (KKR) i regionen samt Praktiserende Lægers Organisation i regionen. Det er således ikke længere alle kommuner, der har direkte repræsentation i udvalget, selvom de enkelte kommuner kan have forskellige ønsker til samarbejdet med regionen. Den nye sammensætning af udvalget understreger således behovet for, at kommunerne på tværs lægger en fælles linje, fx via KKR, og drøfter og koordinerer deres arbejde i forhold til sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftalen.

Inddragelse af patientinddragelsesudvalget
Udvalget kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper blandt andet med henblik på faglig rådgivning fra sygehuse, almen praksis eller kommuner. Hvor det er relevant, kan udvalget også inddrage andre aktører som fx private sygehuse, apotekssektoren, den øvrige praksissektor samt andre tilgrænsende velfærdsområder, herunder social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet, ligesom borgere bør inddrages i relevante arbejdsgrupper. Udvalget skal systematisk inddrage patientinddragelsesudvalget i regionen i deres drøftelser, og endvidere bør udvalgets arbejde koordineres med praksisplanudvalget for almen praksis.

 Udvalget udarbejder udkast og følger op
Sundhedskoordinationsudvalgets udkast til sundhedsaftalen skal i den forbindelse understøtte, at regionsrådet og alle regionens kommunalbestyrelser kan godkende aftalen. Udvalget har desuden forpligtigelse til at følge op på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt gennemgå aftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at der i økonomiforhandlingerne og andre nationale aftaler samt i ny lovgivning kan fastsættes nye krav, som influerer på sundhedsaftalen, og som skal indarbejdes i en revideret aftale. Der udarbejdes en plan for implementering af og opfølgning på sundhedsaftalen. Formålet med planen er opfølgning og justering af målsætninger i forhold til at sikre den fælles retning for indsatsen på tværs af sektorerne og den ønskede effekt heraf.

Sundhedsaftalen indgås mellem regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen. Regionsrådet har myndighedsansvaret for sygehusene og praksissektoren, samt for en række specialiserede opgaver på social- og undervisningsområdet, som skal inddrages i sundhedsaftalen i relevant omfang. Kommunalbestyrelserne har myndighedsansvaret for det kommunale sundhedsområde, samt for flere af de øvrige velfærdsområder, herunder social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet, der skal inddrages i relevante dele af sundhedsaftalen.

Almen praksis har vigtig rolle
Almen praksis er ikke aftalepart, men er alligevel en særdeles vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. Almen praksis’ rolle sker gennem repræsentation i sundhedskoordinationsudvalget, og det forudsættes, at udvalget inddrager den fornødne almenmedicinske fagkundskab i udarbejdelsen af sundhedsaftalen. Idet praksisplanen for almen praksis er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og almen praksis, der beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. De opgaver, som almen praksis, jf. sundhedsaftalen, forpligtes til at udføre, skal beskrives i praksisplanen for almen praksis og følges op af en underliggende aftale med de praktiserende læger, hvor implementering og eventuelt ressourcer aftales.

Sundhedsaftalerne som drejebog og referenceramme
En række aktører leverer sundhedsydelser til de målgrupper eller inden for de områder, som vil være omfattet af sundhedsaftalen. Ved aktører forstås i denne sammenhæng organisatoriske enheder og deres medarbejdere. Det er inden for de enkelte målgrupper og områder forskelligt, hvilke aktører det er relevant at omfatte i sundhedsaftalen. Sygehuse, kommunale tilbud og almen praksis er dog gennemgående aktører. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at sygehuse omfatter både stationære, ambulante og udgående funktioner, og at kommunale sundhedstilbud omfatter en række forskellige funktioner inden for både forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning, rehabilitering og palliation.

Den øvrige praksissektor er relevant i forhold til dele af sundhedsaftalen. Det gælder særligt for praktiserende fysioterapeuter, praktiserende speciallæger og praktiserende psykologer. Aktører på tilgrænsende velfærdsområder, eksempelvis social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet, omfattes af sundhedsaftalen, når dette er relevant for kvalitet og sammenhæng i patientforløb. Derudover inddrages i relevant omfang fx specialiserede institutioner inden for social- og undervisningsområdet samt kliniske funktioner, sundhedskoordinatorer og rehabiliteringsteam, som kommuner og regioner har etableret med henblik på at understøtte borgeres tilbagevenden til arbejde.

Formålet med sundhedsaftaler
Sundhedsaftalen udgør den overordnede, generelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner og regioner, herunder almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af regioner og kommuner, med fokus på kvalitet, effekt og patienttilfredshed.

Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats af høj og ensartet kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Herudover er sigtet med sundhedsaftalen at understøtte lighed i sundhed, som blandt andet opnås gennem et fokus på at tilrettelægge differentierede indsatser, som svarer til borgerens behov, ressourcer og præferencer, samt at understøtte, at parterne inddrager borgere og pårørende i beslutninger om egen sundhed og behandling, ligesom borgernes og pårørendes perspektiv inddrages i udvikling af samarbejdet om indsatser i sundhedsaftalen. Endelig skal sundhedsaftalen understøtte en effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsenet.

Sundhedsaftalen omfatter samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren, herunder særligt almen praksis. Derudover er sundhedsaftalen en oplagt ramme for at understøtte sammenhæng i indsatsen mellem sundhedsområdet og andre tæt forbundne velfærdsområder, herunder social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet. Parterne bør i den forbindelse så vidt muligt koordinere sundhedsaftalen med andre aftaler, som har betydning for aktiviteterne på relevante områder for at skabe sammenhængende forløb.

Sundhedsaftalens ikrafttrædelse og gyldighed
Sundhedsaftalen er indgået, når den er godkendt af både regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen og indsendt til Sundhedsstyrelsen senest den 1. juli i regionsrådets og kommunalbestyrelsernes valgperiodes andet år. Det skal fremgå af aftalen, hvornår den træder i kraft. Ikrafttræden behøver ikke at afvente Sundhedsstyrelsens godkendelse. Sundhedsaftalen er gældende, indtil en ny aftale træder i kraft.

PIU - Patientinddragelsesudvalgets rolle
 

Patientinddragelsesudvalgene i de 5 regioner har repræsentanter fra regionsældrerådene med. Derfor er det væsentligt at forholde sig til hvilken indflydelse PIU har i forhold til SKU og Sundhedsaftalerne. I lovteksten præciseres at SKU systematisk skal inddrage PIU i regionen i deres drøftelser, og endvidere bør udvalgets arbejde koordineres med praksisplanudvalget for almen praksis. Men det skulle de faktisk også i den gamle version, så spørgsmålet er om der er nogle nye forhold som gør sig gældende efter lovændringen?

Ved granskning af både 2013-vejledningen og 2018-vejledningen fremgår som nævnt begge steder at SKU systematisk skal inddrage PIU. Dvs. patientinddragelsesudvalgenes lovfæstede rolle i sundhedsaftalearbejdet er ikke ændret fra gammel til ny vejledning.

Der er dog ændret en smule i ordlyden af vejledningen ift., hvilken viden og hvilke perspektiver PIU kan tilvejebringe i SKU. Det nye i 2018-vejledningen er, at der står, at PIU bl.a. kan understøtte, at SKU inddrager patient- og pårørendeperspektivet i forbindelse med udarbejdelse og implementering af samt opfølgning på aftalen. Dette fremgår ikke af 2013-vejledningen, men der står til gengæld, at brugerperspektivet skal inddrages i udviklingen af samarbejdet mellem aftalens parter, og at PIU herunder skal inddrages (afsnit 5.3).

Endelig er det nyt i 2018-vejledningen, at PIU eksplicit er nævnt som målgruppe for sundhedsaftalen. Det fremgår ikke af 2013-vejledningen. Summer summarum – PIU skal fortsat involveres i arbejdet, men ordlyden i loven er skærpet, således at PIU skal involveres i alt.

Hvad er det nye ved sundhedsaftalerne?
 

Det enkelte sundhedskoordinationsudvalg skal i sundhedsaftalerne fremover opstiller fælles, forpligtende målsætninger for sundhedsområdet generelt i regionen og for de områder og/eller målgrupper, som SKI vælger at indgå aftale om. Dermed udgår de obligatoriske indsatsområder vi kender fra tidligere. Nu skal sundhedsaftalerne blot som minimum leve op til de 8 nationale sundhedsmål. Dette giver naturligvis større handlefrihed i de fem regioners aftaler med kommunerne.

Det er også en ændring at vejledningen til hvordan sundhedsaftalerne skal udformes, nu opstiller en ramme for samarbejdsaftaler bestående af en række delelementer, som parterne bør tage stilling til, når der indgås aftaler om samarbejde om indsatser eller opgaveløsning i regi af sundhedsaftalen. Det drejer sig om følgende rammen og deleelementerne

Opgaveløsning og opgavefordeling
Der er klarhed over, hvor indsatsen mest hensigtsmæssigt løses og hos hvilke(n) faggruppe(r). Herunder at der er klarhed over ansvarsfordelingen i forhold til levering af indsatsen.

Mål for indsatsen
Mål for indsatsen er klare, konkrete og operationelle for de involverede parter. Målene bør primært omhandle effekt og kvalitet, herunder den patient-/borgeroplevede kvalitet, og, så vidt muligt, være dataunderstøttede. Målene kan suppleres af delmål og succeskriterier med henblik på at understøtte operationalisering, implementering og opfølgning.

Kapacitet
Parterne drøfter og koordinerer løbende, hvilken kapacitet der er nødvendig for at kunne levere og samarbejde om den pågældende fælles/tværsektorielle indsats, samt om (og eventuelt hvornår) der er behov for opfølgning på kapaciteten, eksempelvis i en opfølgningsplan. Det er fortsat op til den enkelte part at træffe beslutning om egen kapacitet og sikre, at den fornødne kapacitet er til stede til at kunne levere eller samarbejde om den pågældende indsats.

Ansvar for borgerens/patientens forløb, herunder det lægelige behandlingsansvar

Der er klarhed over, hvilke aktører som har ansvar for borgerens/patientens forløb samt, hvornår ansvaret herfor overdrages i forbindelse med sektorovergange fx i forbindelse med udskrivelse fra sygehus til eget hjem eller til et kommunalt tilbud.

Adgang til kompetencer og rådgivning
Der er klarhed over behovet og muligheden for adgang til rådgivning og sparring på tværs af sektorer, fx fra sygehus til kommune eller fra almen praksis til kommune. Herudover at der er klarhed over, hvilke kompetencer som bør være til stede for at løse en given indsats, samt om der i den forbindelse er behov for (fælles) kompetenceudvikling.

Adgang til medicin, udstyr, digital understøttelse og lignende
Der er klarhed over, om der på tværs af sektorer er behov for adgang til medicin, udstyr eller lignende for at kunne levere indsatsen. Det kan fx vedrøre, om kommunen har adgang til specifik medicin og/eller udstyr på sygehusene, samt i hvilket omfang der er behov for digital understøttelse af en indsats eller fælles indkøbsaftaler. I så fald indgås aftale mellem aktørerne herom.

Implementering af og opfølgning på indsatsen
Der er udarbejdet en plan for implementering af og opfølgning på indsatsen. Herunder bør der være klarhed over, hvordan data, viden og forskning kan anvendes i opfølgningen på de fastlagte mål, delmål og succeskriterier for indsatsen.

Vilkår for ændret opgaveløsning og arbejdsdeling, herunder økonomi

Der er klarhed over parternes vilkår, hvis der sker ændringer i opgaveoverdragelse eller arbejdsdeling mellem sektorerne, herunder økonomi, i de aftalte indsatser.

Endelig indskærpes i både lovtekst og beskriver vejledningen forhold vedr. opfølgning på og afrapportering af sundhedsaftalen. Formålet hermed er at betone SKU´s pligt til at gøre status på sundhedsaftalens resultater og følge op på de fælles, forpligtende målsætninger, som er aftalt.

Igangsættelse og godkendelse og af sundhedsaftalen
 

Sundhedsaftalen skal indsendes til Sundhedsstyrelsens godkendelse. Det er regionsrådet, som er forpligtet til at indsende den indgåede sundhedsaftale til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsaftalerne indsendes til Sundhedsstyrelsen senest den 1. juli i kommunalbestyrelsernes og regionsrådets valgperiodes andet år. Det vil sige, at sundhedsaftalerne for valgperioden 2018-2021 skal indsendes til Sundhedsstyrelsen senest den 1. juli 2019.

Inden regionsrådet indsender sundhedsaftalen til Sundhedsstyrelsen, skal den være godkendt af både regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen.

Sundhedsstyrelsens godkendelse af sundhedsaftalen forudsætter, at der er formuleret overordnede målsætninger for sundhedsaftalen, som viser sammenhæng med de nationale mål for sundhedsvæsenet, og at det er dokumenteret, at sundhedsaftalen er udarbejdet med afsæt i det fælles grundlag for samarbejde om målgrupper og indsatser i sundhedsaftalen.

Når regionsrådet har indsendt aftalen, som de meget gerne må indsende inden den 1. juli 2019, må den pågældende region gerne ibrugtage sundhedsaftalen, – men vil naturligvis skulle justere forhold som Sundhedsstyrelsen ikke godkender.

Hvad sagde regionerne og kommunerne til de nye regler?
 

Den nye bekendtgørelse og vejledning omkring sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler var i høring i foråret 2018. Her havde mange interessenter (inklusiv Danske Ældreråd) mulighed for at give deres mening tilkende om indholdet af bekendtgørelse og vejledning. Specielt KL’s og Danske Regioners høringssvar er interessante, fordi de to parter er de vigtigste interessenter i udformningen af de kommende sundhedsaftaler.

Hvad sagde KL om bekendtgørelse og vejledning?
I deres høringssvar vedrørende sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler forholder KL sig ret positive. KL er dog i deres høringssvar meget fokuserede på, at det meget præcist aftales, hvordan opgaveoverdragelsen fra regioner til kommuner skal håndteres, både i forhold til den konkrete opgaveløsning og finansieringen af opgaverne.

KL skrev også i deres høringssvar, at det var vigtigt med en national opfølgning på ”opgaveudviklingen”, altså de opgaver, der flyttes fra regioner til kommuner, ligesom KL efterlyste en egentlig opgaveplan for udflytninger af opgaver i forbindelse med det nære sundhedsvæsen.

Den enkelte kommunes ret til selv at prioritere ressourcer fremhæver KL også i deres høringssvar. Man mener ikke, at det er parternes opgave at koordinere kapaciteten i de enkelte sektorer. Det skal være op til den enkelte kommune (og region) at sørge for, at den fornødne kapacitet er til stede og det skal ske på baggrund af en politisk vurdering (og prioritering) i den enkelte kommune.

Hvad sagde Danske Regioner om bekendtgørelse og vejledning?
Danske Regioner var i sit høringssvar meget positive omkring den vejledning vedr. sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Danske Regioner så det som et meget stort fremskridt, at det nu i højere grad er lokale prioriteringer, der skal ligge til grund for samarbejdet mellem regioner og kommuner. Der bliver i høringssvaret lagt vægt på, at ”…rammerne for indholdet, og hvilke konkrete indsatser og målgrupper regioner og kommuner kan rette fokus mod, nu i meget højere grad er op til en lokalpolitisk prioritering med udgangspunkt i viden om befolkningen.”

Samtidig bemærkede Danske Regioner, at man var meget tilfreds med, at der nu ikke længere ville være obligatoriske indsatsområder for parterne, men at sundhedskoordinationsudvalgene i sundhedsaftalerne kan opstille, fælles forpligtende målsætninger om udvalgte områder eller målgrupper.