Der afholdes valg til bestyrelsen i Danske Ældreråd i første kvartal 2026 i valgkreds 2, 4, 6, 8 og 10, jf. vedtægten. Der skal vælges ét bestyrelsesmedlem og én stedfortræder i hver valgkreds for en toårig periode.

Valgene afholdes i forbindelse med Danske Ældreråds temadage den 23. februar til 5. marts 2026:

Valgkreds 8 og 10
23. februar, Danske Ældreråd, København S

Valgkreds 6
25. februar, Scandic, Ringsted

Valgkreds 2
4. marts, Tinghallen BDO lounge, Viborg

Valgkreds 4
5. marts. Fuglsangcentret, Fredericia

Anmeldelse af kandidater
Valgbare er medlemmer af ældre- og seniorråd i pågældende valgkreds. Kandidater indstilles af et eller flere råd i pågældende valgkreds. Hvert råd kan højst indstille to kandidater, én kandidat til bestyrelsen og én kandidat til stedfortræder.

Bestyrelsesmedlemmer, der genopstiller, indstilles på samme måde som øvrige kandidater.

Frist for kandidatanmeldelser er:

  • For valgkreds 6, 8 og 10 den 21. januar 2026.
  • For valgkreds 2 og 4 den 2. februar 2026.

Skema til anmeldelse af kandidater udfyldes og sendes til info@aeldreraad.dk

Spørgsmål
Kontakt Morten Larsen, kommunikationskonsulent, Danske Ældreråd, hvis du har spørgsmål til valgafviklingen: Tlf.: 38 77 01 62 , mail: mol@aeldreraad.dk

Materiale:

*Antal stemmer opdateres primo februar 2026, når vi fra Danmarks Statistik kan få opgjort antal +60-årige i kommunerne pr. 1. januar 2026).

Ovenstående er udsendt den 25. november 2025 til alle formænd i lige valgkredse. Fristen for kandidatanmeldelse er den 10. december blevet forlænget.