Hvordan kan forebyggelse organiseres, så ældre får den rette støtte i tide og bevarer mest mulig selvstændighed i hverdagen?

Af Morten Larsen – mol@aeldreraad.dk

Det spørgsmål var omdrejningspunktet på det mest velbesøgte seminar på Danske Ældreråds ældrepolitiske konference den 5. maj. Her gav Jenny Havn, leder af forebyggende hjemmebesøg og frivillighed i Odense Kommune, et indblik i, hvordan kommunen arbejder med forebyggende hjemmebesøg og tidlig opsporing.

Og ifølge Jenny Havn, kan det ikke understreges nok, at forebyggelse ikke er en udgift, men en investering.

– Forebyggelse betaler sig rigtig godt, og derfor har vi ikke råd til at lade være, lød det.

Hun pegede samtidig på, at forebyggelse ikke kun handler om at opspore problemer, men også om at skabe konkrete muligheder for støtte, aktiviteter og fællesskaber.

– Hvis man bare skal opspore, skal man lade være. Der skal være noget at opspore til, sagde hun.

I Odense Kommune arbejder man derfor målrettet med både tidlig opsporing og med at hjælpe ældre videre til tilbud og fællesskaber, som kan styrke trivsel og selvstændighed i hverdagen.

Systematisk opsporing
Odense Kommune startede den 1. januar 2026 med at indføre en ny model for Forebyggende Hjemmebesøg. Modellen hedder WIPP360 og er allerede i brug i flere danske kommuner.

Kommunen kontakter alle 70-årige, der bor alene, samt borgere på 75, 80 og 82 år. Fra det 82. år bliver borgerne herefter kontaktet hvert år.

I første omgang modtager man et spørgeskema via e-Boks med spørgsmål om trivsel, funktionsniveau og helbred. Svarene analyseres, hvorefter borgerne placeres i forskellige kategorier alt efter deres forebyggelsespotentiale: rød, gul eller grøn.

Personer med størst behov bliver kontaktet med henblik på et forebyggende hjemmebesøg, mens andre tilbydes telefon- eller videokonsultationer eller opfordres til selv at tage kontakt ved ændringer i deres situation.

Borgere, der er fritaget for Digital Post, bliver automatisk vurderet til at have et højt forebyggelsespotentiale og kontaktes direkte.

- Der er selvfølgelig borgere, som ikke besvarer spørgeskemaet. Dem arbejder vi på at skabe kontakt til og blive klogere på - dels via stikprøver og telefonisk opfølgning og dialog om, hvorfor de ikke har svaret. Dels arbejder vi på en teknisk løsning, så borgeren modtager en sms-påmindelse, fortalte Jenny Havn.

Endelig er der også planer om at identificere geografiske områder, hvor svarprocenten er lav.

- Her tænker vi blandt andet gennem fælles arrangementer og lokale indsatser at få kontakt med borgere, som kunne være i målgruppen for forebyggende hjemmebesøg.

Ud over at spørgeskemaerne giver mulighed for at målrette indsatsen, peger Jenny Havn også på, at de borgere, der takker ja til en samtale med en forebyggelseskonsulent, ofte er bedre forberedte til samtalen.

Særlige indsatser til udsatte grupper
Samtidig har man fokus på grupper af ældre med særlige behov.

Blandt andet tilbydes særlige besøg til enker og enkemænd fra 65 år. Efterladte får tilbud om en sorgsamtale cirka to måneder efter ægtefællens eller samleverens dødsfald og et nyt besøg omkring et halvt år senere.

Disse borgere indgår ikke i den almindelige digitale screening med spørgeskemaer.

Kommunen arbejder også med særlige indsatser målrettet ældre med anden etnisk baggrund, hvor der ofte kan være komplekse problemstillinger knyttet til blandt andet sprog, kultur, religion, sygdomsforståelse og økonomi.

Her benytter kommunen blandt andet tosprogede forebyggelseskonsulenter eller tolkebistand.

”Vi vil være en livline”
Men ifølge Jenny Havn handler forebyggelse også om noget så enkelt som, at det skal være nemt at få fat i et menneske i kommunen, og et menneske, der i mange tilfælde i forvejen kender ens situation.

Forebyggelseskonsulenterne fungerer derfor også som en fast og let tilgængelig indgang til kommunen – en slags ”livline”, som borgerne kan kontakte. Alle hverdage mellem klokken 8.00 og 9.00 er der telefontid.

Konsulenterne tilbyder blandt andet sparring om fremtiden, vejledning om kommunale tilbud samt hjælp til at finde frivillige aktiviteter og fællesskaber i lokalområdet.

- Hvis man ringer til vores hovednummer, ringer man til en kompetent fagperson, man ofte kender - eller som kan vise videre til den forebyggelseskonsulent, man kender. Det afgørende ligger i relationen. At man kender én i kommunen, det skaber tryghed, fortalte Jenny Havn.