Danske Ældreråd udbyder i samarbejde med VELUX FONDEN kursus i kommunal økonomi og budgetlægning. Kurset er skræddersyet til medlemmer af ældre- og seniorråd.
Formålet med kursusdagen er:
- At grave et spadestik dybere i den kommunal økonomi og budgetlægning på ældreområdet
- At gennemgå nøgletal på området, f.eks. tal der på kommuneniveau viser kommunernes udgifter til ældreområdet set i forhold til antallet af ældre
- At klæde ældrerådene på i forhold til hvornår og hvordan de bedst har mulighed for at få indflydelse på de kommunale budgetter.
Dagen vil byde på oplæg om forskellige emner med mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog med oplægsholder.
Målgruppen er medlemmer af ældre- og seniorråd med en særlig interesse for området.
Undervisningen varetages af professor Kurt Houlberg fra VIVE.
Der udbydes to kursusdage:
- Onsdag den 31. august 2022 klokken 10.30-15.00 – Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted
- Torsdag den 1. september 2022 klokken 10.30-15.00 – Severin, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart
Der kan maksimalt være 80 deltagere hvert sted.
Klik her for tilmelding og mere information.
Danske Ældreråd prioriterer, at så mange ældre- og seniorråd har mulighed for at deltage og åbner derfor i første omgang op for, at hvert råd kan tilmelde to deltagere inden tilmeldingsfristen den 10. august.
Hvis der efter tilmeldingsfristen stadig er ledige pladser, bliver der lejlighed for at tilmelde flere.
VELUX FONDENs pulje ”Aktive Ældre” har bevilget støtte til kursusdagene ved at dække deltagergebyr for de tilmeldte medlemmer af ældre- og seniorråd.
Rådene skal selv dække transport, men deltagelse i øvrigt er uden omkostninger.
Program
Kl. 10.30 Ankomst, kaffe/brød
Kl. 11.00 Velkomst ved Danske Ældreråd, præsentation af program og underviser
Kl. 11.05 Overordnet om kommunal økonomi
Kl. 11.30 Den kommunale budgetlægning på ældreområdet
Hvad er budgetprocessens forskellige faser, og hvordan er de lokale aktørers mulighed for at opnå indflydelse? Kurt Houlberg ser på udviklingen i de kommunale udgifter på ældreområdet over tid og på tværs af kommuner.
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 12.45 Kommunernes brug af demografimodeller i budgetlægningen på ældreområdet
Kl. 13.45 Kaffe
Kl. 14.00 De vigtigste nøgletal
Hvad er de vigtigste økonomiske nøgletal for ældre- og seniorrådene at kende til?
Kl. 15.00 Tak for i dag
Om underviser Kurt Houlberg
Professor, cand.scient.pol., ph.d., VIVE
Professor i statskundskab, interesserer sig for kommunernes rolle i velfærdspolitikken. Har særlig ekspertise inden for analyser af kommunernes økonomiske grundvilkår, økonomiske styring og opgaveløsning på de store velfærdsområder.