Maj 2024


Kampen om stemmerne er begyndt

I 2025 skal der afholdes ældrerådsvalg i langt de fleste kommuner. Men allerede nu er man flere steder i fuld gang med at beslutte, hvilken valgform der skal benyttes.

Som ethvert ældreråd ved, er det helt afgørende for stemmeprocenten, at valget afholdes som fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget.

De kommuner, der afholdt valget som et almindeligt fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget, fik ved de seneste ældrerådsvalg i gennemsnit en stemmeprocent på 57,64 procent. De kommuner, der afholdt valget som et digitalt valg, fik i gennemsnit en stemmeprocent på 27,64 procent. Mens de kommuner, der afholdt brevvalg, nåede en gennemsnitlig stemmeprocent på 40.

Når forskellene på stemmeprocenten er så tydelige – og har været det i mange år – kan det undre, at flere ældreråd igen og igen må bruge tid og kræfter på at sikre en valgform, der får ældrebefolkningen til at bruge deres stemme.

Dårlige argumenter mod fremmødevalg
Det er aktuelt tilfældet i Odense Kommune. Her har Ældrerådet tre gange i træk forsøgt at få fremmødevalg i stedet for digitalt valg. Argumentet fra kommunen er, at det praktisk er vanskeligt at adskille ældrerådsvalget fra kommunalvalget og regionsvalget på valgstederne, som man skal ifølge reglerne.

Desværre er det en af de dårlige undskyldninger, som Danske Ældreråd ofte hører. Vi er helt enige med Ældrerådet i Odense, når de påpeger, at det i mange andre kommuner sagtens kan lade sig gøre.

En anden ofte anvendt undskyldning, vi hører, er, at det skulle være en nærmest umulig opgave at skaffe valgtilforordnede. Igen må vi i Danske Ældreråd bare sige, at det mange steder ikke er noget problem. Blandt andet fordi det som regel er en opgave, som ældrerådet løfter i tæt samarbejde med andre ældreorganisationer.

Så er der selvfølgelig økonomien. “Det er for dyrt at afholde fremmødevalg,” argumenterer nogle kommuner. Sandheden er igen, at mange kommuner godt kan finde pengene og investere i demokratiet. Og desuden er det ikke altid sådan, at fremmødevalg er dyrere. Der er flere eksempler på, at fremmødevalg i dag er billigere end et brevvalg, fordi portoudgifterne er høje.

Fremmødevalg mest udbredte valgform
Jeg kan derfor kun opfordre jer til at blive ved med at presse på for fremmødevalg. Det er i alles interesse, at ældrerådene har et solidt mandat og afspejler indbyggerne i kommunen bedst muligt. Jo flere der stemmer, jo større repræsentativitet.

Heldigvis kan vi glæde os over, at fremmødevalg trods alt fortsat er den mest udbredte valgform ved ældrerådsvalgene i kommunerne.

Brug for stærke ældreråd
Uanset valgform har vi mere end nogensinde før brug for stærke ældreråd.

Vi står over for, at en stor ældrereform skal implementeres i alle kommuner. Vi står over for massive rekrutteringsudfordringer på ældreområdet samtidig med, at der bliver stadig flere ældre. Vi står over for, at der kommer flere multisyge og kronikere. Vi står over for et boom i anvendelsen af velfærdsteknologi.

Ja, vi står over for massive forandringer på ældreområdet, som kræver ældreråd, der kan være borgernes talerør og konstruktivt og kritisk rådgive kommunerne om udfordringer og løsninger.

Inger Møller Nielsen
formand

 


April 2024


Lovforslag bør trækkes tilbage: Vi skal ikke indespærre mennesker med demens

Mens regeringen taler om at bringe mere værdighed ind i ældreplejen, bevæger den sig i den modsatte retning med et lovforslag, der blandt andet indeholder en række meget vidtgående magtbeføjelser over for mennesker med demens.

Det kan du læse om i dette nyhedsbrev, hvor Danske Ældreråd bringer hele sit høringssvar til lovforslaget, der indeholder flere elementer, som vi mener er dybt bekymrende.

Indelåsning i eget hjem
Noget af det mest foruroligende er, at der med lovforslaget skabes mulighed for, at man kan tillade indelåsning af plejehjemsbeboere med demens i eget værelse i op til 10 timer i døgnet og i op til et halvt år, hvis de er til væsentlig fare for sig selv eller andre, eller hvis borgeren udviser en særligt truende adfærd over for andre.

Desuden vil det blive muligt at aflåse fællesarealer for mennesker med demens, der udviser truende adfærd.

Hvad lovforslaget dermed ikke tager hensyn til, er, at mennesker med demens, der agerer voldsomt og grænseoverskridende, typisk gør det, fordi de ikke trives eller føler sig forstået.

Det skal vi selvfølgelig ikke reagere på med indespærring og dermed forværre den mistrivsel, som nogle mennesker med demens oplever.

Mennesker er ekstremt sårbare og vil formentlig ikke kunne forstå, hvorfor de bliver låst inde. Hvis de en dag oplever, at deres dør er låst, vil de ikke vide hvorfor, og de vil ikke være i stand til at tale deres sag.

Læs også ”Danske Ældreråd: Mennesker med demens skal ikke kunne låses inde i egen bolig”, Avisen Danmark

Kameraovervågning
Lovforslaget indeholder andre elementer, som Danske Ældreråd er kritiske overfor. Blandt andet skal det også være muligt at installere kameraovervågning i beboernes eget værelse på plejehjem, så personalet kan foretage et kamerakig.

Danske Ældreråd har bestemt ikke noget imod, at man anvender teknologien til at holde øje med, om borgeren har brug for hjælp. Det kan give større tryghed. Men vi har noget imod, at man med lovforslaget lægger op til at anvende traditionel kameraovervågning, som ikke i særlig høj grad tager hensyn til privatlivet. I dag findes der teknologier, der ikke sender videoer videre til personalet, men “oversætter” optagelserne til animerede figurer eller på baggrund af kunstig intelligens sender notifikationer til personalet, hvis noget er galt.

Det undrer os, at lovforslaget ikke har øje for disse, langt mindre indgribende teknologier, men i stedet giver carte blanche til at anvende teknologier, som ikke har indbygget særlig høj grad af privatlivsbeskyttelse.

Et lovforslag, der vil øge mistrivslen
I Danske Ældreråd mener vi, at vi som samfund ikke kan tillade, at mennesker med demens på den måde bliver ofre for en lovgivning, der ignorerer deres grundlæggende ret til frihed og værdighed, og som vil øge deres mistrivsel.

Derfor opfordrer Danske Ældreråd til, at regeringen trækker hele eller store dele af sit lovforslag tilbage og vender tilbage til den positive kurs, som den har lagt med ældreformen.

Inger Møller Nielsen
formand

 

 


Februar 2024


Skal kommunerne forpligtes til forebyggelse? Ældreudspil efterlader en lang række ubesvarede spørgsmål

Selvom Danske Ældreråd overordnet set anser regeringens udspil til ældrereform som et stort skridt mod en bedre ældrepleje, har vi også en række bekymringer i forhold de spørgsmål, som regeringen har valgt endnu ikke at give svar på.

Sygepleje og helhedspleje
Et af de helt store ubesvarede spørgsmål er hele spørgsmålet om sygepleje, som ikke er en del af udspillet. En stor del af den personlige pleje, der gives, hænger nemlig tæt sammen med netop sygeplejen. Derfor mener vi også i Danske Ældreråd, at det er svært at tale om helhedspleje, når sygeplejen ikke er med.

Regeringen henviser godt nok til, at emnet først bliver berørt, når Sundhedsstrukturkommissionen kommer med sine anbefalinger senere i år, men at man slet ikke forholder sig til området, kan undre. Danske Ældreråd mener, at Sundhedsstrukturkommissionen her har en stor opgave med at få sygepleje ind i helhedsplejen.

Lokalplejehjem og plejeboligmangel
En anden problemstilling, som udspillet ikke giver svar på, handler om manglen på plejehjemsboliger. Regeringen ønsker at give kommunerne mulighed for at etablere lokalplejehjem med en bestyrelse, der har det fulde økonomiske ansvar og mulighed for at hyre og fyre.

Danske Ældreråd forudser rekrutteringsudfordringer til disse professionelle bestyrelser, ligesom vi ikke umiddelbart kan se, at lokalplejehjem skulle være mere lokale end andre plejehjem. Men det mest centrale er nok det, som lokalplejehjemmene ikke vil kunne løse, nemlig problemet med massiv mangel på plejeboliger. Her er der brug for andre indsatser.

Forebyggelsesområdet
Et tredje ubesvaret spørgsmål er, hvad der skal ske på forebyggelsesområdet. Der står næsten ikke noget om forebyggelse i udspillet. Det mest konkrete er, at man vil fjerne en række specifikke krav om forebyggende hjemmebesøg.

Det kan Danske Ældreråd kun tolke som, at kommunerne ikke længere er forpligtiget til at foretage forebyggende hjemmebesøg til ældre. Om kommunerne så skal forpligtes til noget andet på forebyggelsesområdet, er uvist.

I Danske Ældreråd er holdningen klar. Der skal investeres mere i forebyggelse, ikke mindre. Kommunerne skal fortsat være forpligtet til forebyggelse for ældre, og forpligtelsen skal understøttes af nogle faglige retningslinjer om målgrupper og indsatser. Her mener vi, at de forebyggende hjemmebesøg er et godt redskab til at nå mange ældre, som kommunen i øvrigt ikke er i kontakt med.

Overvejende positive
Når alt dette er sagt, er Danske Ældreråd som sagt meget positive overfor udspillet. Vi deler ambitionen om en helhedspleje, hvor den ældre skal kunne bestemme mere selv. Og det skal være en fast gruppe af medarbejdere, der kommer i den ældres hjem. Vi er også glade for at se, at mange elementer i udspillet harmonerer med de synspunkter, som Danske Ældreråd har fremført, og at det er synspunkter som vi har udviklet på baggrund af input fra ældreråd i hele landet.

Kæmpe opgave venter
Regeringen har nu indledt forhandlinger om udspillet, og forhåbentlig vil der blive givet svar på mange af de ubesvarede spørgsmål.

Et er dog sikkert. Der venter en kæmpe opgave med at få reformen ud at leve i kommunerne. En opgave som involver alle aktører fra kommunalpolitikere, embedsfolk, ledere, medarbejdere, frivillige, ældreråd og selvfølgelig de ældre borgere og deres pårørende.

Ældrerådene står – som både rådgivere for kommunen og som borgernes talerør – i en stærk position til at bidrage til, at reformen bliver implementeret på en fornuftig måde i alle kommuner.

Inger Møller Nielsen
formand

 

 


December 2023


Vi ser ind i et år, hvor regeringen skal levere på ældreområdet

Der kan efterhånden ikke herske tvivl om, at ældre- og sundhedsområdet står på en brændende platform. Der er akut mangel på medarbejdere samtidig med, at antallet af ældre med behov for pleje vokser og vokser.

På ældreområdet er det en ældrelov, som regeringen mener skal løse problemerne. Det er snart to år siden, at statsminister Mette Frederiksen gav løfte om, at ældreplejen skulle styres efter klare værdier om værdighed, valgfrihed og selvbestemmelse.

Vi har endnu ikke fået en ældrelov. Men det forventes, at regeringen kommer med sit udspil i starten af 2024.

På sundhedsområdet lægger regeringen op til, at en væsentlig del af løsningen skal findes i en ny organisering.

Sundhedskommissionen peger blandt andet på, at der mangler sammenhæng i de patientforløb, som går på tværs af sygehus, kommune og almen praksis, og at der er stor geografisk ulighed i fordeling af sundhedstilbud.

Sundhedsstrukturkommissionen afslutter sit arbejde med én samlet afrapportering i foråret 2024. Og regeringen skal herefter komme med sit udspil.

Der er ingen tvivl om, at de to udspil kommer til at få afgørende indflydelse på fremtidens ældreliv.

Ønsker til 2024
Derfor har Danske Ældreråd da også en række ønsker til, hvad der kommer til at ske på de to områder i 2024.

Noget af det vi finder særligt vigtigt er, at Sundhedsstrukturkommissionen kommer med et beslutningsgrundlag, der blandt andet har fokus på strukturel forebyggelse og forpligtende strukturer for samarbejde. Og som lægger op til bindende kvalitetsplaner for det nære sundhedsvæsen. Ligeledes er det nødvendigt med skærpede rammer for midlertidige pladser i kommunerne.

Helhedstænkning i plejen
Når det gælder den kommende ældrelov, mener vi, at det er afgørende, at den understøtter borgerens frie valg i hverdagen og giver borgeren langt større indflydelse på den hjælp, de modtager.

Det kræver blandt andet, at helhedstænkning bliver en integreret del i plejen, så borgernes behov kan varetages fleksibelt på tværs af forskellige faggrupper i et fast team af medarbejdere.

Vi ønsker også, at der bliver oprettet endnu flere plejehjemsråd frem for egentlige bestyrelser. Vi mener i modsætning til regeringen ikke, at professionelle plejehjemsbestyrelser løser noget. Tværtimod vil de give mindre demokratiske kontrol med plejehjem og endnu mindre tid til faglige ledelse på plejehjemmene.

Bedre rammer for ledelse
I det hele taget er der behov for, at der bliver skabt bedre rammer for ledelse i ældreplejen. I dag har ledere i ældreplejen et alt for stort ledelsesspænd. Det gør det svært for dem, at være dem, der stiller spørgsmål, vejleder, anerkender dygtige medarbejdere og sætter retningen for kulturen i det daglige.

Øget brug af velfærdsteknologi
Danske Ældreråd har også et ønske om, at 2024 for alvor bliver året, hvor der for alvor bliver sat skub i udbredelsen af velfærdsteknologiske løsninger. Men det skal ske det med afsæt i borgernes ønsker.

Sætter man borgerne i en situation, hvor de ikke har mulighed for at sige ja eller nej til konkrete velfærdsteknologier, er der stor risiko for, at borgerne oplever at få trukket teknologien ned over hovedet. Derfor skal det være borgernes ønsker og behov, der skal drive udviklingen.

Inger Møller Nielsen
formand

 


November 2023


Vi har brug for velfærdsteknologi i ældreplejen

Der brug for nye løsninger på ældreområdet. Kommunernes økonomi er presset, der er stor mangel på medarbejdere, og vi bliver stadig flere ældre. Samtidig pibler det frem med nye velfærdsteknologier, som giver en masse muligheder – både i forhold til at frigøre ressourcer og skabe serviceforbedringer.

De muligheder skal selvfølgelig udnyttes, og det gør kommunerne i stigende grad.

Gør en positiv forskel
Skærmbesøg, intelligent medicinhåndtering, genoptrænings-apps, sårpleje via en skærm, tørre og skylletoiletter, sensorgulve, døgnrytmebelysning, er blot nogle af de velfærdsteknologier, som landets ældreråd fremhæver i en ny undersøgelse fra Danske Ældreråd som teknologier, der har gjort en positiv forskel i deres kommune

I undersøgelsen er der i det hele taget ingen teknologiforskrækkelse at spore blandt ældrerådene.

Rådene bakker generelt op om brugen af velfærdsteknologi, og en stor andel ønsker endda en endnu større anvendelse af velfærdsteknologi.

Blandt ældrerådene er der også udbredt enighed om, at det primære formål med velfærdsteknologi bør være at forbedre den enkelte borgers livskvalitet – for eksempel i form af større selvhjulpenhed og frihed.

Jeg tror, at hvis man spørger kommunerne, vil de også svare, at de er optaget af, at velfærdsteknologi skal skabe øge livskvaliteten for den enkelte ældre. Det er imidlertid ikke det budskab, som landets ældreråd oplever kommer ud over rampen, fremgår det af undersøgelsen. Her er oplevelsen, at kommunerne vægter de økonomiske gevinster højest – og sekundært, lægger vægt på at give den enkelte borger større livskvalitet.

Serviceforbedringer skal drive udbredelsen
Danske Ældreråd finder det uheldigt, hvis fortællingen om velfærdsteknologi går hen og bliver ensidigt forbundet med effektiviseringer. Potentialet for velfærdsteknologi strækker sig langt ud over blot effektiviseringer. Velfærdsteknologi kan skabe serviceforbedringer og mere livskvalitet, og det er den fortælling, der bør drive udviklingen.

For hvis politikerne stirrer sig blinde på, at velfærdsteknologi først og fremmest skal spare penge og frigøre ressourcer, er der på sigt en fare for, at man kommer ud af trit med borgerne, og så kan det blive op ad bakke med teknologiudbredelsen.

Og ja, velfærdsteknologier kan frigøre ressourcer i kommunerne, men de kan samtidig så meget andet. Ikke mindst kan de ofte give den enkelte ældre meget større frihed og selvbestemmelse i hverdagen.

Tag afsæt i borgernes ønsker og behov
Som ældreråd er det vores opgave at fastholde politikerne i, at velfærdsteknologi først og fremmest skal implementeres med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Det er positivt, at velfærdsteknologi ofte også frigør ressourcer, men for at udnytte de teknologiske muligheder er det afgørende, at fokus er på, at det foregår med udgangspunkt i borgerne. Det betyder blandt andet, at borgerne skal inddrages meget mere i udviklingen og implementeringen af velfærdsteknologi.

Kan borgerne se ideen i teknologien og oplever de den som en reel forbedring, er jeg overbevist om, at der er store gevinster både i forhold til at skabe serviceforbedringer, øget livskvalitet og i forhold til kommunens økonomi.

Inger Møller Nielsen
formand

 


Oktober 2023


Det er nu fremtidens boliger til ældre skal sikres

I dette nyhedsbrev fortæller flere ældre- og seniorråd, at der ikke er nok plejeboliger i deres kommune. 

Rådene fortæller også, at de gennem længere tid har arbejdet ihærdigt for at få boligsituationen for ældre højere op på den kommunale dagsorden. Men samtidig oplever de, at kommunen ikke er på forkant med udviklingen, og at det haster mere end nogensinde med at komme i gang med byggeriet.

En opgave, der skal løses
Det kan undre. Det har i flere år været velkendt, at der kommer stadig flere ældre, og at der samtidig er behov for at bygge flere plejeboliger og renovere de eksisterende.

Desværre kan man nu frygte, at flere kommuner ikke kan nå at få bygget de nødvendige plejeboliger i løbet af de næste 5-10 år, hvor behovet for alvor slår igennem.

I Danske Ældreråd mener vi, at det er en opgave som skal løses. Vi kan som samfund ganske enkelt ikke leve med, hvis vi ender i en situation, hvor nogle af de mest sårbare ældre ikke kan få den pleje og omsorg, de har behov for, fordi der mangler plejeboliger.

Plejeboligmanglen belaster ikke kun de enkelte ældre og deres pårørende, der må tage sig af deres nære i ventetiden. De manglende pladser kan også føre til ekstra udgifter til hjemmepleje, akut sygepleje og andre sundhedsydelser.

Vigtig dagsorden for ældreråd
Derfor er det vigtigt, at man som ældreråd fortsætter med at presse på for, at ens kommune tager et grundigt kig på boligbehovet. Ikke bare i forhold til plejeboliger, men også i forhold til andre boligtyper, som kan være med til at understøtte et trygt og aktivt seniorliv. Det kan være seniorbofællesskaber, seniorvenlige boliger, ældreboliger, demensegnede boliger og mange andre boligtyper.

For ældre borgere udgør selvfølgelig ikke en ensartet gruppe. Vi har forskellige behov, ønsker og forventninger til vores bolig. Nogle kan klare sig selv langt op i alderdommen, mens andre måske har brug for mere støtte og pleje i deres daglige liv. Nogle ønsker fællesskab og aktiviteter, mens andre foretrækker mere ro og privatliv.

Der er med andre ord brug for en bred vifte af boligformer for ældre, der kan imødekomme disse forskellige behov. Det kræver langsigtet planlægning.

Boliger til ældre er da også en dagsorden, som jeg ved, mange ældre- og seniorråd arbejder med. Blandt andet arbejder mange for, at kommunen udarbejder en langsigtet boligstrategi, der både sørger for, at der er de nødvendige plejeboliger, men også sikrer, at der er et tilstrækkeligt udbud af andre boligtyper.

Fem temadage om fremtidens boliger
Den 24. oktober afholder Danske Ældreråd den først af fem temadage, hvor vi netop sætter fokus på fremtidens boligbehov. Vi har allieriet os med en række eksperter, der både kan fortælle om den overordnede udvikling, men også kan stille skarpt på jeres lokalområde.

Direktør i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliengreen, giver indblik i, hvordan boligmassen følger med samfundsforandringerne, ligesom han ved hjælp af de nyeste økonomiske metoder vil give et bud på, hvordan boligbehovet bliver i de næste 10-20 år i jeres region/kommuner.

Lokale kredskonsulenter fra Danmarks Almene Boliger (BL) vil give indblik i, hvad det almene byggeri er, hvad det kan bidrage med i fremtiden, og hvordan I som ældre- og seniorråd kan skubbe på udviklingen. Og så vil en ældre- eller seniorrådsformand fortælle, hvordan rådet har grebet arbejdet med boliger an. Blandt andet i forhold til, hvad har virket, og hvad har været svært.

Jeg kan kun opfordre jer til at deltage. Det er i disse år, at fremtidens boliger til ældre skal sikres, og I har som ældre- og seniorråd god mulighed for at påvirke udviklingen.

Inger Møller Nielsen
formand

 


September 2023


Vi ser ind i spareforslag, der ikke levner mulighed for værdighed

Slut med aktiviteter på plejehjem, lukning af demensdaghjem, tre bade om måneden, robotstøvsugere og robotgulvvaskere. Det er er blot nogle af de spareforslag, som er på bordet i landets kommuner, og som du kan læse om i dette nyhedsbrev.

I Danske Ældreråd er vi bekymrende. Vi ser ind i spareforslag, der ikke levner mulighed for værdighed på ældreområdet – og som vil få alvorlige konsekvenser for mange ældres fysiske og mentale sundhed og livskvalitet, hvis de bliver til virkelighed.

Kan få store konsekvenser for den enkelte ældre
Flere af spareforslagene virker ovenikøbet kortsigtede og kontraproduktive i forhold til at kunne høste større gevinster på den længere bane. Hvis man eksempelvis – som der er forslag om i nogle kommuner – lukker ned for aktiviteter på plejehjem eller lukker aktivitetscentre, så går det ud over det fysiske og psykiske helbred, hvilket kun vil øge plejebehovet endnu mere.

På den måde vil mange af spareforslagene i sidste ende kunne føre til øgede omkostninger for samfundet.

Pressede kommuner
Kommunerne er selvfølgelig godt klar over, at mange af deres spareforslag er kontroversielle.

Når de alligevel lægger dem på bordet, vidner det om, at de er ekstremt pressede. Det så vi allerede tegn på tidligere på året, da flere kommunerne åbnede deres budgetter for 2023 og vedtog nye besparelser.

Årsagen er ikke mindst, at kommunerne fortsat kæmper med følgerne af sidste års prisstigninger. FOA har vurderet, at kommuner og regioner samlet set mangler 3 milliarder for at kunne følge med.

Derfor er det et skridt i den rigtige retning, når regeringen i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2024 lægger op til at hæve kommunernes serviceloft med 650 millioner kroner i 2024.

Håndsrækningen vil kunne mildne nogle af besparelserne, men den vil ikke forhindre, at man mange steder stadig skal skære dybt. Ifølge KL’s formand Martin Damm (V) rækker det kun til at fjerne de værste tidsler i budgetterne.

Ældre fylder næsten intet i finanslovsforslaget
Foruden håndsrækningen er der ikke noget i det finanslovsforslag, som blev fremlagt den 31. august, der kommer til at kunne ændre på de besparelser, som man lægger op til i kommunerne.

Det er selvfølgelig positivt, at man afsætter 100 millioner kroner årligt til at styrke indsatsen for udsatte ældre i perioden 2024 – 2027. Men herudover er der ikke afsat penge specifikt til ældreområdet.

Svære diskussioner
Mange kommuner, borgere og ældreråd kigger i de næste år derfor ind i nogle svære prioriteringsdiskussioner.

Vi kan ikke blive ved med at gøre det samme.  Vi bliver nødt til at få mange flere nye løsninger i spil. Derfor afholder Danske Ældreråd den 23. november 2023 en stor ældrepolitisk konference, der sætter fokus på nogle de løsninger, der er afprøvet og virker, og hvor vi stiller skarpt på de svære prioriteringsdiskussioner.

Inger Møller Nielsen
formand


Juli 2023


Mange plejehjemsledere har alt for stort ledelsesspænd

For nylig offentliggjorde VIVE en undersøgelse, der viser, at plejehjemsledere i gennemsnit har ansvaret for 55 medarbejdere på landets plejehjem.

Dette tal bekymrer Danske Ældreråd. Normalt siges det, at et ledelsesspænd mellem 12 og 20 medarbejdere giver ledere de bedste forudsætninger for at være reelle personaleledere. Et ledelsesspænd på 55 medarbejdere, og endda op til 130 medarbejdere på visse steder, er derfor klart over grænsen for, hvad der er tilrådeligt.

En tredjedel af lederne i undersøgelsen angiver da også, at deres ledelsesspænd er for stort eller alt for stort.

Derfor er der behov for, at man tager fat om problemet.

Brug for ledere, der går forrest
Vi har brug for plejehjemsledere, der går foran. Som kan stille spørgsmål, vejlede, anerkende dygtige medarbejdere og være dem, der sætter retningen for kulturen i det daglige. Det kræver, at lederne kan være tæt på beboerne, medarbejderne og pårørende. Noget som bliver meget svært, hvis man som plejehjemslederne har ansvaret for mange medarbejdere.

I sidste ende risikerer man at ende i en situation, hvor medarbejderne oplever lederen som fraværende, hvilket igen kan føre til, at medarbejderne ikke føler sig sete og hørte. Dette kan resultere i manglende motivation og utilfredshed med jobbet. Hvilket er noget, som ingen plejehjem har brug for. Og især ikke i en tid, hvor der allerede er mangel på medarbejdere.

Behov for mere støtte
Undersøgen peger dog på, at plejehjemslederne ikke er helt uden støtte. Over halvdelen af lederne henter i særlig grad støtte fra souschefer (62 procent), sideordnede ledere (59 procent) og medarbejdere med særlige funktioner (53 procent). Størrelsen på datagrundlag gør det dog ikke muligt at sige, hvorvidt der er en sammenhæng mellem ledelsesspændets størrelse, og hvor meget hjælp og støtte lederne modtager fra andre.

I Danske Ældreråd mener vi, at der skal skrues endnu mere op for hjælpen og støtten til plejehjemslederne.

Plejehjemslederne sidder med et kæmpe ansvar. De har foruden ledelsesansvar og driftsansvar også et fagligt ansvar for den pleje og omsorg, der gives til borgere, som er meget syge og svækkede. Hertil kommer, at mange plejehjemsledere er på 24 timer i døgnet syv dage om ugen. De er i løbende dialog med pårørende, medarbejdere og skal samtidig være tæt på beboerne. Og de skal navigere på en arbejdsplads, der har stor politisk bevågenheden, og som har lokalsamfundets interesse.

Man kunne kigge mere i retning af, hvordan man indretter ledelsesopgaven på eksempelvis skoler. Her er det helt naturligt, at skolelederen ikke står alene med et kæmpe personaleansvar, men typisk altid har en viceskoleleder.

Der er med andre ord al mulig grund til, at plejehjemsledere får mere optimale arbejdsbetingelser.

Inger Møller Nielsen
formand


Juni 2023


Stram økonomiaftale understreger behovet for nye løsninger

Da Regeringen og KL i sidste uge (den 25. maj) indgik en aftale om rammerne for kommunernes økonomi i 2024 gjorde KL meget ud af, at fortælle, at borgerne skal begynde at nedtone deres forventninger til velfærden.

”Det er en stram økonomiaftale, vi i dag har indgået, hvor det ikke har været muligt fuldt ud at imødegå hele presset på kommunernes økonomi, når der kommer flere ældre og børn samt flere danskere med diagnoser og andre behov for hjælp. Kommunernes økonomiske situation betyder, at borgerne vil opleve stigende afstand mellem den offentlig service og de privatøkonomiske muligheder”, siger KL’s formand Martin Damm.

Danske Ældreråd deler bekymringen. For selvom aftalen løfter den kommunale serviceramme med 2,4 milliarder kroner, har kommunerne allerede i dag svært ved at finansiere udgifterne til flere børn og ældre borgere.

Blandt andet fordi pris- og lønudviklingen endte højere i 2022, end hvad der var lagt til grund for kommunernes økonomi. Det betyder, at den kommunale økonomi er blevet underkompenseret i alt 1,9 milliarder kroner, oplyser KL.

Hermed kommer de 2,4 milliarder ud til nogle kommuner, der i forvejen slås med at få budgetterne til at hænge sammen. Endvidere skal de kommunale udgifter til administration reduceres med 700 millioner kroner i 2024 for at finansiere en ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.

Hårde prioriteringer forude
Professor i statskundskab ved Vive Kurt Houlberg beskriver over for DR Nyheder situationen sådan: ”På papiret ser det ud, som om der er kommet et stort løft til kommunernes serviceramme, men i praksis er det her en meget stram økonomiaftale, når den rammer kommunerne. Derfor vil den virkelighed, man står over for næste år, ikke blive bedre. Der bliver stadig brug for hårde prioriteringer”.

At der foretages hårde prioriteringer er da også et billede, som Danske Ældreråd genkender. Vi hører fra flere ældreråd, at økonomien i deres kommune er presset, og at der skæres ind til benet på ældreområdet. Ikke kun på grund af økonomien, men også på grund akut mangel på arbejdskraft.

Behov for flere løsninger
I den situation er det mere end nogen sinde vigtigt, at man som ældreråd presser på for, at kommunerne får mange flere løsninger i spil. For når kommunerne og regeringen med henvisning til økonomien vil have borgerne til at nedtone forventningerne til velfærden, skal vi omvendt have høje forventninger til, at man i højere grad udnytter de muligheder, der er god økonomi og velfærd i.

Danske Ældreråd mener blandt andet, at der er et uudnyttet potentiale i forhold til at få arbejdskraftbesparende og serviceforbedrende velfærdsteknologier udbredt i langt større omfang i kommunerne. Vi mener, at arbejdskraften kan udnyttes bedre, så eksempelvis sosu-personalet ikke skal bruge tid på opgave, som kan varetages af ufaglærte eller andet faglært personale. Og vi mener, at der er et stort økonomisk og menneskeligt potentiale i mere forebyggelse.

Inger Møller Nielsen
formand


April 2023


Danske Ældreråd hilser ny strukturkommission velkommen

Regeringen kunne i sidste uge præsentere kommissoriet for den nye sundhedsstrukturkommissionen, der skal gentænke sundhedsvæsenets organisering.

Baggrunden er et hårdt presset sundhedsvæsen. Kommissoriet peger blandt andet på, at stadig flere borgere får behov for pleje og behandling, mens der er rekrutteringsudfordringer næsten alle steder i sundhedsvæsenet. Og samtidig oplever borgerne ”ofte store forskelle i sundhedstilbud på tværs af landet og der er alt for ofte ikke nogen rød tråd i deres forløb på tværs af specialer og myndighedsskel.”

Det bliver sundhedskommissionens opgave at opstille nye modeller for den fremtidige organisering, der ”skal understøtte et forbyggende sundhedsvæsen med mere lighed, nærhed og bærdygtighed”.

Danske Ældreråd finder det positivt, at hele sundhedsområdet nu får et 360 grader eftersyn. Det er der hårdt brug for.

Godt med fokus på forebyggelse og sammenhæng
Særligt hæfter vi os ved, at der skal fokus på forebyggelse og på at skabe sammenhæng.

Især den dårlige sammenhæng mellem sygehus, praktiserende læge og det kommunale sundhedsvæsen, er noget som mange ældre patienter lider under, og som Danske Ældreråd mener, det haster at få gjort noget ved.

Derfor var det godt at høre, at formanden for sundhedskommissionen Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør, Jesper Fisker, da kommissoriet blev præsenteret pointerede, at behandlingen af syge ældre på tværs af ældrepleje og sygehuse netop bliver centralt for kommissionens arbejde.

Danske Ældreråd er helt enig. Det er ikke hensigtsmæssigt, at sundhedsområdet og ældreplejen i dag ikke er tænkt bedre sammen.

Alt for mange patienter – og især mange ældre patienter – tabes i sektorovergangene mellem sygehus og det nære sundhedsvæsen i kommunen – af nogle derfor kaldet Bermuda-trekanten.

Blandt andet betyder det, at den store gruppe af ældre, der har flere sygdomme, ofte havner i forløb, der ikke er koordinerede på tværs af sygehus og kommune. De sundhedsprofessionelle mangler desuden overblik over det samlede forløb, blandet andet fordi de nogle steder ikke har adgang til andre sektorers journaler. Det er udfordringer, som netop kalder på en ny organisering og nye incitamenter, der understøtter helhedstænkning, og at man tager afsæt i den enkelte patient.

Ældrelov bør tænkes med
Danske Ældreråd opfordrer til, at helhedstækningen også kommer til at afspejle sig i en ny kommende ældrelov. Vi anbefaler at samle personlig pleje, sygepleje, genoptræning og rehabilitering i én lovgivning. Årsagen er, at der er betydeligt overlap mellem de forskellige ydelser, men i dag er ydelserne spredt på tværs af servicelov og sundhedslov, og det udgør i sig selv en barriere for helhedstænkning og fleksibel opgavevaretagelse.

Nærhospitaler sat i bero
Som konsekvens af, at sundhedsvæsenet står over for en ny-organisering, er finansieringen af de 25 nærhospitaler sat i bero, indtil kommissionen om et år har fremlagt sine forslag til nye modeller, og man har lagt sig fast på en ny organisering. Det er selvfølgelig ærgerligt for kommuner og regioner, som var klar til at gå i gang med etableringen. Men omvendt giver det god mening at vente med etableringen af nærhospitaler, indtil organiseringen er på plads. Ellers risikerer man at have nogle nærhospitaler, der ikke passer ind i den fremtidige struktur for sundhedsvæsenet.

Inger Møller Nielsen
formand

Kommissoriet for den nye sundhedsstrukturkommission kan læses her


Februar 2023


I ældreplejen skal tryghed og teknologi gå hånd i hånd

Vi skal gribe de teknologiske muligheder, og det skal være borgernes ønsker og behov, der skal være styrende. Det kræver hårdt arbejde og konstant dialog, skriver Christina Krzyrosiak Hansen, og Danske Ældreråds formand, Inger Møller Nielsen, i et fælles indlæg.

I Haderslev Kommune kørte medarbejderne i hjemmeplejen før i tiden flere gange dagligt ud til de ældre for at udlevere medicin. Sådan er det ikke længere. I dag står der nemlig en maskine på køkkenbordet hos flere af de ældre, som de selv kan betjene og med få tryk udleverer den rette medicin hver dag.

Maskinen giver de ældre mere frihed, så de ikke skal planlægge deres dag efter hjemmeplejens besøg. Og det giver medarbejderne i hjemmeplejen mulighed for i stedet at hjælpe de ældre med andre ting.

Eksemplet fra Haderslev viser, at ny teknologi rummer store muligheder for at kunne være med til at give ældre borgere et godt, værdigt og trygt liv. Ikke mindst i en situation, hvor vi bliver flere ældre her til lands, og hvor der allerede nu mangler medarbejdere til at kunne løfte opgaverne i ældreplejen.

Skal gøre de ældres hverdag bedre
Kommunerne har allerede i flere år arbejdet med teknologiske og digitale løsninger. For eksempel laver de genoptræning via video, bruger sensor-teknologier til at øge trygheden, bruger robotter til at aflaste tunge løft og udnytter data til at opdage kritisk sygdom så tidligt som muligt.

Men selvom ny teknologi kan virke smart, giver den ikke pr. automatik værdi, og den må aldrig blive et mål i sig selv. I stedet handler det om, hvordan vi bruger den. Og her må vi erkende, at kommunerne stadig har svært ved for alvor for at få velfærdsteknologiske og digitale løsninger til give værdi i stor skala i en travl hverdag i ældreplejen.

Skal vi lykkes, kræver det, at både borgere og medarbejdere kan se en mening med teknologien, får rutine i at bruge den og – vigtigst af alt – oplever, hvordan teknologien gør deres hverdag bedre. For det er ikke nok, at en ny dims er smart i sig selv. Det afgørende er, om teknologien kan tilpasse sig de ældres hverdag, rutiner og færdigheder.

Skal være et trygt valg for alle
Samtidig er det enormt vigtigt, at vi tager hensyn til, at ældre borgere har vidt forskellige digitale forudsætninger. Nogle er allerede digitalt selvkørende med mobil, computer og tablet derhjemme – andre har brug for hjælp til at komme i gang eller til, når noget driller i hverdagen. Uanset interesse og evner skal det digitale tilbud fra kommunen være et trygt og naturligt valg.

Dermed ikke sagt, at velfærdsteknologier og digitale løsninger duer i alle situationer. Nogle teknologier er forsat umodne. Og der er borgere, som ønsker det digitale tilbud, mens andre foretrækker fysisk kontakt, som de kender det. Vi vil gerne have mange flere med, når det gælder velfærdsteknologi og digitale servicetilbud. Men det er et valg, den enkelte ældre skal have. For man skal naturligvis have mulighed for at takke nej.

I stedet skal vi se på, hvordan vi kan kombinere digital og fysisk kontakt på bedst mulig vis. Som eksemplet i Haderslev viser, skal det digitale ikke bare stå i stedet for den fysiske kontakt – men i stedet hjælpe til, at de ældre borgere og medarbejdere i hjemmeplejen kan bruge tiden bedre sammen.

Vi skal gribe de teknologiske muligheder, og det skal være borgernes ønsker og behov, der skal være styrende. Det kræver hårdt arbejde og konstant dialog mellem de ældre, deres pårørende, ældrerådet, kommunens medarbejdere og politikerne i både byrådet og på Christiansborg.

I landets ældreråd og kommuner vil vi gøre alt, hvad vi kan for, at det bliver lettere for de ældre at sige ”ja tak” til velfærdsteknologi. Ikke for teknologiens egen skyld. Heller ikke for at spare penge. Men for at give borgerne mere frihed, bedre hjælp og god livskvalitet. Og for at vores medarbejdere i en tid, hvor ældreplejen er under pres, kan bruge deres faglighed og omsorg, når og hvor det gør allermest gavn for de ældre.

Debatindlægget har været bragt i Avisen Danmark den 12. januar 2023.


December 2022


Her er de gode og dårlige elementer i regeringsgrundlaget

Danske Ældreråd er glade for, at den nye regering i sit regeringsgrundlag vil sætte ind over for personalemanglen og udvikle ældreplejen med afsæt i det gode forarbejde til ny ældrelov, som allerede ligger. Men der er også udfordringer i regeringsgrundlaget.

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne skriver i deres regeringsgrundlag, at regeringen ” vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie”. Arbejdet vil regeringen starte på ældreområdet, hvor den vil fremlægge forslag til ny ældrelov, der skaber bedre rammer for livsglæde og tid til nærvær og omsorg.

I Danske Ældreråd ser vi positivt på, at regeringen vil udvikle ældreplejen med afsæt i det gode forarbejde til ældrelov, som allerede ligger, og med det formål at give den ældre reel selvbestemmelse. Der er et stort behov for at give den enkelte ældre og medarbejder mulighed for at bestemme, hvilken hjælp der er behov for på dagen.

Vi hæftet os også ved, at regeringen vil arbejde for, at plejehjem skal være mere et hjem end en institution, og at der lægges op til, at der skal etableres brugerbestyrelser eller lignende, således at aktører fra civilsamfundet får nye muligheder for at bidrage.

Danske Ældreråd kan kun bakke op om, at der etableres et forum for inddragelse på alle landets plejehjem. Vi er overbeviste om, at det kan være en vigtig støtte for ledelsen i udviklingen af plejehjemmene.

Regeringsgrundlaget har også fokus på rekrutteringsudfordringerne. Her vil regeringen blandt andet afsætte en ekstraordinær ramme til løn og ansættelsesvilkår i den offentlige velfærd. Det er glædeligt, at regeringen gør noget ved de massive rekrutteringsudfordringer, som ældreplejen står med.  Det haster, så derfor er der behov for at få sat flere løsninger i spil.

Endeligt er det for Danske Ældreråd helt afgørende, at regeringen fortsat vil lade pengene følge med, når der kommer flere børn og ældre i de kommende år.

Også udfordringer
Selvom Danske Ældreråd overordnet er positive over for det nye regeringsgrundlag, er der også udfordringer.

Vi ser en risiko for, at ældreområdet reduceres til at handle om pleje og omsorg. Eksempelvis står der i regeringsgrundlaget ikke noget om kobling mellem ældre-  og sundhedsområdet.  Her savner vi en klar anbefaling om at samle personlig pleje, sygepleje, genoptræning og rehabilitering i én lovgivning. Der er betydeligt overlap mellem de forskellige ydelser, men i dag er ydelserne spredt på tværs af servicelov og sundhedslov, og det udgør en barriere for helhedstænkning og fleksibel opgavevaretagelse i ældreplejen.

For ældreområdet er langt bredere og mere komplekst end kun at handle om pleje og omsorg. Først og fremmest har mange ældre én og ofte flere, konkurrerende sygdomme og har brug for sundhedsfaglig behandling og sammenhæng i deres forløb.

En anden ting, som Danske Ældreråd finder uheldig er, at man anvender betegnelsen ældrelov. I lyset af at både ældre og yngre mennesker har behov for pleje, sygepleje og genoptræning, mener vi ikke, at det er hensigtsmæssigt at pege på alder, eksempelvis folkepensionsalderen, som en afgrænsning i lovgivningen.

Når det ser sagt, er Danske Ældreråd overvejende positiv over for regeringens ambitioner på ældreområdet. Og vi ser frem til samarbejdet med den nye ældreminister Mette Kierkgaard og den nye indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde.

Inger Møller Nielsen
formand


November 2022


Alle plejehjem bør have et forum for inddragelse

I dette nyhedsbrev kan du blandt andet læse om plejehjemsagen i Køge, og om hvordan Seniorrådet i Køge i forlængelse af sagen arbejder for at få indført plejehjemsråd på alle kommunens plejehjem.

Danske Ældreråd er helt enig med Seniorrådet i Køge i, at plejehjemsråd er en del af løsningen på at reducere risikoen for lignende sager – blandt andet fordi sådanne råd kan skabe et rum, hvor der drøftes udfordringer, bekymringer og vanskelige temaer, før det udvikler sig til konkrete problemer. Men også fordi, at plejehjemsrådene kan medvirke til at fastholde den gode velfærd og trivsel for beboerne, pårørende, medarbejdere og leder, som seniorrådet i Køge skriver.

Danske Ældreråd arbejder for, at der etableres et forum for inddragelse på alle landets plejehjem. Vi er overbeviste om, at et sådan forum med beboere, pårørende og ressourcepersoner fra lokalsamfundet, kan være en vigtig støtte for ledelsen i udviklingen af plejehjemmene.

Det er et synspunkt, vi – i længere tid – blandt andet har fremført på Christiansborg og over for kommunerne. Og som vi da også oplever, at der er lydhørhed overfor.

Jeg ved, at også flere ældreråd arbejder for, at der bliver oprettet plejehjemsbestyrelser eller råd i deres kommune. Danske Ældreråd hilser alle initiativer velkomne.

Dialogmøder, temadage og valg til bestyrelse
Plejehjemsråd er desuden noget, vi kommer til at drøfte på fem dialogmøder, vi afholder i starten af 2023 i hele landet. Her inviterer vi alle formænd og næstformænd til en dialog om, hvordan Danske Ældreråd og landets ældreråd i fælleskab kan få indflydelse på fremtidens ældrepolitik lokalt og nationalt.

Vi kommer til at drøfte, hvordan det står til med samarbejdet mellem ældreråd og kommuner – og hvordan det kan blive udbygget. Vi kommer også til at drøfte den måske kommende ældrelov og Danske Ældreråds mærkesager. Blandt andet stiller vi skarpt på, hvordan man som ældreråd lokalt kan arbejde med mærkesagerne, og på om mærkesagerne stadig afspejler de udfordringer, som ældrerådene oplever i deres kommune.

Blandt andet for at få et solidt afsæt for disse drøftelser vil vi i løbet af de næste uger gennemføre en undersøgelse af, hvordan I som ældreråd oplever jeres indflydelse og samarbejde med kommunen. Jeg håber, at alle ældreråd har lyst til at besvare spørgsmålene, så vi får afdækket tendenser på tværs af landet.

I foråret 2023 afholder vi også fem temadage for alle ældrerådsmedlemmer, der ønsker indblik i, hvordan man kan arbejde proaktivt med kommunikation og pressehåndtering og/eller er interesseret i, hvordan man kan arbejde med tilsyn og tilsynsrapporter.

I forbindelse med temadagen afholdes valg i ulige valgkredse til Danske Ældreråds bestyrelse. Når der ikke er valg i alle Danske Ældreråds valgkredse, skyldes det, at det på sidste repræsentantskabsmøde blev vedtaget at ændre vedtægten, så der er forskudt valgperiode for bestyrelsesmedlemmer, således at hele bestyrelsen ikke kan skiftes på en gang.

Du kan læse meget mere om valg til bestyrelsen, dialogmøderne og temadagene i dette nyhedsbrev.

Inger Møller Nielsen
formand


Oktober 2022


Det bør en kommende regering gøre på ældreområdet

Hvad enten regeringen bliver rød eller blå eller en regering hen over midten, kommer den til at stå med en række problemer, der skal løses på ældreområdet.

Manglen på arbejdskraft er massiv, kommunernes økonomi er presset og mange ældre oplever ikke at få den hjælp, de har brug for.

På tværs af partierne er der heldigvis en erkendelse af, at der er brug for nye løsninger. Men endnu har vi ikke fået konkrete svar på hvilke.

Danske Ældreråd har heller ikke alle løsninger. Men vi tør godt pege på nogle.

Styrk borgerperspektivet
En af hovedoverskrifterne i ”Danske Ældreråds ønsker til en kommende regering” (side 4-7) er, at borgerperspektivet skal styrkes.

I forarbejdet til en ny ældrelov er der peget på mange løsninger, der trækker i den rigtige retning. Danske Ældreråd mener, at det haster med at få dem rullet ud i alle landets kommuner.

Vi anbefaler, at en ny regering kommer med nogle konkrete initiativer, der hjælper udviklingen på vej. Blandt andet ønsker vi, at der defineres en ny visitationsmodel, hvor beslutninger om hjælp sker i dialog mellem den ældre borger og de medarbejdere, der kommer fast i hjemmet, og der defineres nogle nationale kvalitetsrammer for det.

Vi ønsker også, at der laves en ny tilsynsmodel, hvor to statslige tilsyn skal lægges sammen, og at der laves en national ramme for det kommunale tilsyn og sikres en bedre involvering af borgere og pårørende. Samtidig har vi et stort ønske om, at personlig pleje, sygepleje, genoptræning og rehabilitering samles i én lovgivning.

Vi har flere andre ønsker til at styrke borgerperspektivet. Fælles for ønskerne er, at de kan understøtte en ny model for ældreplejen, som i stedet for at se ældre som en opgave i form af ydelser og minutter, ser ældre som de mennesker, de er – og lade deres individuelle præferencer og behov være styrende

Hæv servicerammen
En værdig ældrepleje handler også om økonomi. Kommunerne har her i efteråret indgået politiske aftaler om næste år budget. Mens dette skrives er alle aftaler endnu ikke på plads, men når vi taler med ældreråd, tegner der sig et billede af, at rigtig mange kommuner er økonomisk pressede, og at der bliver gravet dybt for at finde besparelser – også på ældreområdet.

Baggrunden er, at hele den danske økonomi er presset. Ligesom alle andre, er kommunerne ramt af høj inflation og stigende energipriser. Og samtidig stikker udgifterne af på det specialiserede socialområde. Derfor slår de penge, der af sat af til at dække det demografiske træk ikke til. Tværtimod er der overhængende fare for, at der vil blive skåret endnu mere på ældreområdet i de kommende års budgetter, medmindre der bliver reageret nu og her.

Derfor er en anden af hovedoverskrifterne i Danske Ældreråds ønsker til den kommende regering, at kommunerne skal have økonomi til at sikre en værdig ældreplejen. Vi anbefaler, at den kommunale serviceramme hæves, så kommunerne får mulighed for at bruge flere penge og udvikle velfærden.

Akut mangel på arbejdskraft gør, at alle løsninger skal i spil
En tredje kæmpe udfordring er massiv mangel på arbejdskraft på ældreområdet. Danske Ældreråd mener, at der akut er brug for en plan, der tænker nyt og ser fordomsfrit på alle mulige løsninger. Blandt andet anbefaler vi, at man åbner for, at andre faggrupper – og ikke nødvendigvis social- og sundhedsfaglige medarbejdere – kan varetage opgaver relateret til praktisk hjælp. Vi ser også gerne, at man ser mere fordomsfrit på bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft i ældreplejen. Og at indsatsen for at fastholde seniorer, der er ansat i ældreplejen skærpes betydeligt.

Danske Ældreråd har flere andre ønsker til en kommende regering. Dem kan du læse om i dette nyhedsbrev.

Inger Møller Nielsen
formand


September 2022


Nu skal regeringen og Folketinget handle

Under overskriften ”En ældrepleje med tid til omsorg” har tidligere departementschef Per Okkels netop fremlagt sin afrapportering fra det rådgivende panel og ekspertgrupper om ny ældrelov. Et af de mest tydelige forslag er, at visitationen skal tæt på den ældre. En anbefaling som Danske Ældreråd opfordrer regeringen og Folketinget til at handle på.

Danske Ældreråd har deltaget i såvel det rådgivende panel som ekspertgrupper og er grundlæggende enig i mange af de løsningsforslag, man har valgt at tage med i rapporten. Ikke mindst er det helt rigtigt, når rapporten foreslår, at visitationen skal tæt på den ældre, og at medarbejdere skal organiseres i faste teams.

Vi mener, at det centrale spørgsmål i en ny ældrelov bør være, hvordan vi kan sætte den enkelte ældre borger fri. Kommunerne skal gå fra at se ældre som en opgave i form af ydelser og minutter, til at se ældre som de mennesker, de er – og til at lade deres ønsker og behov være styrende.

Må ikke blive en ekstra lov
På andre områder er rapporten knap så tydelig i sine forslag.

Blandt andet savner Danske Ældreråd en klokkeklar anbefaling om, at personlig pleje, sygepleje, genoptræning og rehabilitering skal samles i én lovgivning. Der er betydeligt overlap mellem de forskellige ydelser, men i dag er ydelserne spredt på tværs af servicelov og sundhedslov, og det udgør en barriere for helhedstænkning og fleksibel opgavevaretagelse i ældreplejen. Ældreloven bør derfor ikke blive en ekstra lov, som medarbejdere og borgere skal navigere i, men i stedet samle reglerne i én lovgivning.

Praktisk hjælp og andre faggrupper
I afrapporteringen stilles der spørgsmål ved, om det offentlige skal have ansvaret for levering af praktisk hjælp og madservice til de ældre, der ikke selv er i stand til at udføre opgaven.

For Danske Ældreråd er det afgørende, at kommunerne fortsat har ansvar for praktisk hjælp, fordi det at kunne få hjælp til rengøring og tøjvask, når man ikke længere selv kan, er helt essentielt for at kunne leve et værdigt liv. Når det er sagt, er vi åbne for, at andre faggrupper kan varetage opgaver relateret til praktisk hjælp, så vi bruger de social- og sundhedsfaglige kompetencer der, hvor der er mest brug for dem.

Et nyt tilsynssystem
Rapporten foreslår også, at man lægger de statslige tilsyn sammen, og at der i tilsynene skal være mindre fokus på skriftlige retningslinjer og mere fokus på inddragelse af det enkelte menneske.

Danske Ældreråd bakker op om, at man lægger de to statslige tilsyn sammen. Men vi savner, at man tager stilling til, hvilken rolle det kommunale tilsyn skal spille fremadrettet.

Det er vores holdning, at det kommunale tilsyn fortsat skal udgøre rygraden i det samlede tilsynssystem, men der er brug for en fælles national ramme for det kommunale tilsyn, som også kan være med til at sikre en bedre sammenhæng mellem det kommunale tilsyn og det statslige tilsyn.

Alt i alt vurderer Danske Ældreråd, at regeringen og Folketinget med rapporten har fået en række løsningforslag, der sætter en god retning for hvordan ældreplejen bedst indrettes i fremtiden. Det er nu op til regeringen og partierne at følge op med handling –  blandt andet i form af konkret lovgivning.

Inger Møller Nielsen
formand

Alle Danske Ældreråds bemærkninger til rapporten om ny ældrelov kan læses her


Juni 2022


Dybt bekymrende, at kommuner stopper plejehjemsbyggerier

For nylig kunne man læse i KL’s nyhedsbrev Momentum, at halvdelen af landets kommuner det sidste halve år har udskudt eller skrottet planlagte anlægsprojekter på grund af, at priserne på bygge- og anlægsopgaver er steget markant.

Det rammer blandt andet byggeriet af plejehjem. For eksempel har man i Aalborg Kommune måtte udskyde to plejehjemsbyggerier, ligesom Københavns Kommune har udskudt, hvad der skulle have været Danmarks største plejehjemsbyggeri.

Danske Ældreråd finder det desværre meget sandsynligt, at endnu flere plejehjemsbyggerier vil blive stoppet eller udskudt. For ikke alene er byggepriserne steget markant. Kommunerne vil i 2023 have 1,4 milliarder mindre til anlægsudgifter end i 2022. Det er konsekvensen af den nye økonomiaftale, der for nylig blev indgået mellem KL og regeringen.

Situationen vækker bekymring hos Danske Ældreråd. Behovet for plejehjemspladser vokser markant i disse år i takt med, at vi bliver stadig flere ældre borgere. Ifølge Danmarks Statistik vil der i løbet af de næste 10 år blive 160.000 flere danskere over 80 år.

Stor risiko for mangel på plejehjemspladser
Hvis plejehjemsbyggerier derfor nu udsættes eller helt skrottes, risikerer vi at få et stort problem med for lidt pladser om ganske få år – og måske får vi også et problem i forhold til ikke at have de rigtige type plejehjemspladser. Ikke mindst er der et stort behov for flere demensvenlige pladser.

Kombinationen af høje byggepriser og færre penge til at bygge nyt, tvinger hermed kommunerne til at prioritere. Men selvom de ønsker at bygge de nødvendige plejehjem, kan det muligvis slet ikke lade sig gøre på grund af en anden udfordring.

Almene plejeboliger skal nemlig opføres inden for et maksimalt rammebeløb per kvadratmeter, så huslejen ikke bliver for dyr. Det er staten, der fastsætter rammebeløbet. Når vi som nu oplever, at det er meget dyrt at bygge, er det meget svært at holde sig inden for rammebeløbet.

En mulig løsning
En løsning på noget af dette problem finder man i et forslag fra Danmarks Almene Boliger (BL). De foreslår et midlertidigt gennemførelsesbidrag, der kan dække ekstraudgifterne for de stigende byggepriser uden, at huslejeudgifterne stiger. De peger også på, at ekstraudgifterne kan dækkes af Landsbyggefonden og således ikke belaster de offentlige finanser.

Danske Ældreråd bakker op om dette forslag. Vi mener, at det kan skabe bedre vilkår for kommunerne, men vi er også åbne over for, at der kan være andre løsninger. Vigtigst af alt er, at der bliver gjort noget, så svækkede ældre ikke kommer til at opleve ikke at kunne få den plejehjemsplads, de har behov for.

Læs også ”Danske Ældreråd advarer mod stop for plejehjemsbyggeri”, debatindlæg i Avisen Danmark

I Danske Ældreråd arbejder vi for, at der bliver gjort noget ved problemet. Og jeg kan kun opfordre til, at man som ældreråd følger udviklingen i sin kommune – og orienterer Danske Ældreråd, hvis I oplever noget tilsvarende. Vi finder det meget vigtigt, at der bliver holdt øje med, hvor stort problemet med udskudte og skrottede plejehjemsbyggerier vil vokse sig på tværs af hele landet.

Inger Møller Nielsen
formand


Maj 2022


Dét ser jeg frem til på Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde og ældrepolitiske konference

Snart er der repræsentantskabsmøde og ældrepolitisk konference. Vi bliver cirka 500 deltagere begge dage, og 88 ældre- og seniorråd er repræsenteret. Det, synes jeg, er et imponerede fremmøde, og jeg ser frem til at møde jer alle – både nyvalgte og garvede rådsmedlemmer.

Jeg ser også frem til at høre social- og ældreminister Astrid Krag. Hun indleder mandagens program med blandt andet at fortælle mere om arbejdet med den nye ældrelov. Et arbejde som Danske Ældreråd indgår i, idet vi er repræsenteret i såvel regeringens rådgivende panel som to af tre ekspertgrupper. Her arbejder vi helt overordnet for at sikre, at borgerperspektivet bliver styrket markant.

Bestyrelsen fremlægger som tidligere år også på dette repræsentantskabsmøde et forslag til udtalelse. I år forslår vi en udtalelse, der netop handler om et styrket borgerperspektiv i ældreplejen.

Nærmere bestemt adresserer bestyrelsens forslag til udtalelse, at meget af debatten om ældreloven har handlet om at sætte medarbejderne og kommunerne fri. Men ikke så meget om, hvordan vi kan få sat de enkelte ældre borgere fri til at leve det liv, de ønsker.

I forslaget til udtalelse efterlyser vi blandt andet, at kommunerne skal gå fra at se ældre som en opgave i form af ydelser og minutter, til at se ældre som de mennesker de er – og til at lade deres ønsker og behov være styrende. Noget, som vi mener, kræver en ældrepleje, der bygger på et fundament af tillid til borgeren.

På repræsentantskabsmødet kommer vi også til at drøfte bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer. Blandt andet stiller vi forslag om, at næstformanden – ligesom formanden – vælges ved direkte valg på repræsentantskabsmødet.

Bestyrelsens forslag til udtalelse og vedtægtsændring kan læses på Danske Ældreråds hjemmeside under repræsentantskabsmøde.

Også på konferencen dagen efter repræsentantskabsmødet vil vi få nogle interessante drøftelser. Vi har samlet en række skarpe oplægsholdere, der vil sætte spot på nogle af de store ældrepolitiske dagsordener.

På hovedsporet kommer vi blandt andet til at høre om, hvad en borgmester vil lave om, hvis kommunen sættes fri på ældreområdet. Vi kommer også til at høre en professor fortælle om kommunernes økonomi, og hvad man som ældreråd skal være særligt opmærksomme på de næste år.

På de i alt 10 seminarer bliver der desuden rig lejlighed til at få indblik i mange af de områder, som optager ældreråd. Blandt andet er der oplæg om selvstyrende teams, selvvisitering, plejehjemsbestyrelser, ensomhed og meget mere.

Sidst, men ikke mindst, bliver der på de to dage god mulighed for at netværke og udveksle erfaringer på tværs af råd. Jeg kan kun opfordre til, at I udnytter muligheden. Personligt får jeg masser af inspiration og viden ud af de samtaler, jeg har med andre ældreråd.

Jeg glæder mig til at møde jer alle på repræsentantskabsmøde og konferencen den 9. og 10. maj på Hotel Nyborg Strand.

Inger Møller Nielsen
formand


April 2022


Særligt to problemer sætter ældreplejen under pres

En bedre ældrepleje står højt på den politiske dagsorden, men særligt på to områder går udviklingen den forkerte vej. Problemerne med at få hænder i ældreplejen tårner sig op, ligesom det går den forkerte vej med ældres sundhed.

Det er et par af de hårde realiteter, man kan læse i to nye udgivelser.

Fald i gode leveår
Rapporten Den Nationale Sundhedsprofil 2021 tegner et billede af en ældrebefolkning, hvor levealderen stiger, men hvor antallet af gode leveår fra at have været svagt stigende nu igen er faldende. Det kommer blandt andet til udtryk i, at den mentale mistrivsel stiger efter de 75 år, og i at en stor andel af ældre har tegn på social isolation. Desuden lever rigtigt mange ældre med flere sygdomme.

Hertil har flere ældre har et højt alkoholforbrug. Blandt andet ses den største andel, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, blandt mænd i alderen 65-74 år (32,5 procent).

Danske Ældreråd har længe haft en mistanke om, at ældre ikke har flere gode leveår, bare fordi de lever længere. Derfor skal kommunerne også være meget varsomme med at bruge ”sund aldring” som begrundelse for, at pengene ikke skal følge med, når vi bliver flere ældre. Hvis I som ældreråd oplever det, kan jeg kun opfordre til at gøre jeres kommune opmærksom på konklusionerne i den nationale sundhedsprofil.

Rekrutteringsproblemer hober sig op
En anden udgivelse med dystre tal kommer fra VIVE. De har lavet en opsamling af den eksisterende viden om arbejdskraftmangel på de store velfærdsområder. Tallene er ikke nye. Men sat sammen får man et præcist billede af, hvor omfattende ældreplejens rekrutteringsproblemer i virkeligheden er.

Noget af det, der springer i øjnene, er de mange ubesatte stillinger. For eksempel var der i december 2021 en forgæves rekrutteringsrate på 45 procent for sosu-hjælpere, 38 procent for sosu-assistenter og 43 procent for sygeplejersker. En af årsagerne er, at færre søger ind på sosu-uddannelserne.

Men manglen på varme hænder bliver også forstærket af, at langt de fleste, der arbejder i ældreplejen, er ansat på deltid.  Således er kun 12 procent af sosu-hjælperne og 25 procent sosu-assistenterne i kommunerne beskæftiget på fuld tid.

Udfordringen bliver ikke mindre af, at 38 procent blandt de ansatte sosu’er på 50 år og derover forventes at gå på efterløn. Hertil kommer, at ældreplejen må slås med et meget højt fravær. Det største fravær er blandt sosu-assistenter i kommunerne, der har et fravær på 14,3 procent.

Politisk vilje til forandring
Som sagt er disse tal ikke nye. Og det er problemer, man i flere år har forsøgt at få bugt med. Vigtigst af alt er derfor, at vi ikke hænger fast i vante måder at løse problemerne på.

Danske Ældreråd oplever da også, at der for tiden er politisk vilje til at tænke anderledes. Der foregår forsøg med selvstyrende teams i mange kommuner, ligesom flere kommuner har indledt et opgør med deres egne procedurer og regler. Og på nationalt plan er der med de kræfter, der lægges i en ny ældrelov tydeligvis en ambition om gøre tingene meget anderledes.

Danske Ældreråd er repræsenteret i et rådgivende panel og to ekspertgrupper, der skal rådgive regeringen i arbejdet med ny ældrelov. Vi er ikke naive. Der skal meget mere til end en ny ældrelov. Men en ny ældrelov kan understøtte, at ældreplejen bliver bygget på værdier, principper og praktiske løsninger, som både de ældre og medarbejderne kan se sig selv i.

Det er noget, som Danske Ældreråd vil arbejde for, bliver en rettesnor i den nye ældrelov.

Læs mere i artiklen ”Ældreråd: Behov for paradigmeskifte i ældreplejen” i dette nyhedsbrev.

Inger Møller Nielsen
formand


Februar 2022


Danske Ældreråd inviterer til dialog om ny ældrelov

”I kan noget som Ældreråd. I kan følge forholdene tæt. I er værdifulde og kan indgå i et tæt samarbejde med byrådet”. Sådan lød det for nylig fra social- og ældreminister Astrid Krag på et møde, hun holdt med Ikast-Brande Ældreråd for at få input til den nye ældrelov.

Når jeg nævner Astrid Krags ord, er det, fordi de meget godt beskriver den unikke situation, ældrerådene befinder sig i. Vi er tæt på kommunen, vi er tæt på borgerne, og vi er interessante for landspolitikerne.

Det er værd at have in mente, når ældrerådene i 2022 kan fejre, at det er 25 år siden, alle kommuner fik et folkevalgt ældreråd. Jeg er overbevist om, at det gode arbejde, der er gjort af tusindvis af ældrerådsmedlemmer gennem årene, er stærkt medvirkende til, at ældrerådene i dag står i en god position til at få indflydelse på den nye ældrelov.

Den nye ældelov er da også et af Danske Ældreråds fokusområder i 2022.

Statsministeren annoncerede i sin nytårstale, at regeringen vil afskaffe den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starte helt forfra. Der skal laves en ny, kort og præcis ældrelov med klare værdier om værdighed, valgfrihed og selvbestemmelse og med få dokumentationskrav.

Ældrerådenes perspektiver og erfaringer
Danske Ældreråd deler regeringens ønske om en ældrepleje med større værdighed og selvbestemmelse. Vi tror, at vejen dertil ikke kun går via et opgør med unødvendige statslige regler. Mange regler og dokumentationskrav på ældreområdet er blevet til i kommunerne.

Det er vigtigt, at ældrerådenes perspektiver og erfaringer kommer til at trække ældreloven i den rigtige retning.

Derfor vil vi allerede i marts invitere alle ældrerådsformænd til en drøftelse af, hvordan de og deres ældreråd ser på mulighederne for skabe større værdighed og selvbestemmelse i ældreplejen, og hvordan en ny ældrelov kan understøtte det.

Vi forventer at afholde møder 3 steder rundt i landet. Vi kommer ikke alene til at drøfte, hvad det er for nogle budskaber, Danske Ældreråd skal tage med til Christiansborg, og hvilke tanker Danske Ældreråds bestyrelse har gjort sig. Vi kommer også til at tale om, hvordan ældrerådene bedst stiller sig, når flere kommuner i 2022 vil benytte sig af den nye mulighed for at blive sat fri af statslige regler på ældreområdet.

Borgerperspektivet skal styrkes
Danske Ældreråds bestyrelse er optaget af at sikre, at borgerperspektivet bliver styrende i en ny ældrelov.

Der skal være friere rammer til, at medarbejdere og borgere i dialog kan definere, hvad borgeren har brug for af hjælp.

Det betyder samtidig, at en ny ældrelov skal skabe de bedst mulige betingelser for at arbejde i mindre, selvstyrende teams i hjemmeplejen.

Det er positivt, hvis en ny ældrelov kan sætte medarbejderne fri for unødvendige regler og krav til blandt andet dokumentation. Men vi kan ikke give køb på borgernes grundlæggende retssikkerhed eller for den sags skyld patientsikkerheden.

Bestyrelsen vurderer, at de fleste dokumentationskrav i dag er følger af lovgivningen på sundhedsområdet, og at mange af de dokumentationskrav er nødvendige af hensyn til patientsikkerheden. Det vigtige er derfor også at sikre en god systemunderstøttelse af den nødvendige dokumentation.

Serviceloven indeholder ikke samme dokumentationskrav, og derfor kommer afbureaukratisering på ældreområdet ikke kun til at handle om at fjerne regler, men også om at forandre de eksisterende styringsmodeller, så de bliver mere meningsfulde for medarbejdere og borgere.

Desuden kan en ny ældrelov med fordel sætte nogle klare rammer for tilsynene på ældreområdet, så vi får mere ud af dem. Det afgørende skal være, om hjælpen har den nødvendige kvalitet – ikke som det er i dag i de kommunale tilsyn, om borgeren får præcis de ydelser, som han eller hun er visiteret til. Der skal mere fokus på borgerperspektivet, og de to nationale tilsyn på henholdsvis ældre- og sundhedsområdet må gerne slås sammen.

Dette er nogle af de overvejelser, som bestyrelsen har gjort sig i forhold til den nye ældrelov. Jeg håber, at alle ældrerådsformænd er interesserede i, at vi mødes for at drøfte bestyrelsens overvejelser. Og ikke mindst jeres egne perspektiver og erfaringer på området, sådan at vi med fælles fodslag kommer med nogle kvalificerede anbefalinger til ny ældrelov.

Inger Møller Nielsen
formand


December 2021


Det kan vi lære af efterårets ældrerådsvalg

Langt de fleste af efterårets mange ældrerådsvalg er nu overstået, og vi kan begynde at drage de første konklusioner.

Først og fremmest skal der herfra lyde et stort tillykke til alle nye kandidater og til alle dem, der har haft lyst til at tage en valgperiode mere. Det er meget positivt, at rigtigt mange ældre har haft lyst til at stille op til ældrerådene. Danske Ældreråd ser det som en særlig opgave at være med til at klæde nyvalgte medlemmer på til arbejdet.

Mange kandidater
I nogle kommuner så det i en periode ellers ud til, at der ikke kunne findes nok kandidater. De fleste steder endte det alligevel med, at rigtigt mange kandidater stillede op. Det så man blandt andet i Aalborg, der i en periode havde ganske få kandidater, men endte med at få 32 kandidater til 13 pladser

Og kigger man på tværs af hele landet, så er der ifølge en opgørelse fra Danske Ældreråd i gennemsnit 9,58 medlemmer af et ældreråd, mens der i gennemsnit var opstillet 14,63 kandidater per ældreråd dette efterår. Det kan selvfølgelig blive bedre, men i det store hele ser det ganske fornuftigt ud.

Vi skal også glæde os over, at der i de fleste råd er en næsten ligelig kønsfordeling. Ser man på ældrerådsvalgene i de 69 kommuner, som Danske Ældreråd i skrivende stund har data på, så er 51 procent af de valgte kvinder og 49 procent mænd.  Hermed er ældrerådene langt foran byrådene på ligestilling, idet kun lidt over tredje nyvalgte byrådsmedlem her er kvinde.

Det er også positivt, at mange ældrerådskandidater har fået flere stemmer end mange af kommunalpolitikerne. Jeg ser det som et sikkert tegn på, at der er opbakning til ældrerådenes arbejde, og at mange vælgere har en holdning til, hvem der skal sidde i ældrerådene.

Enorme forskelle på stemmeprocent
Desværre er der stadig enorme forskelle i stemmeprocent på tværs af landet.  I de kommuner, der afholdt ældrerådsvalget som et almindeligt fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget, var den gennemsnitlige stemmeprocent 57,78. Stemmeprocenten ved brevvalg lå gennemsnitligt på 40,22 og ved digtalt valg på 27,76.

Flere kommuner har også forsøgt at eksperimentere med at kombinere flere valgformer. Typisk ved at kombinere et digitalt valg eller brevvalg med en særlig form for fremmødevalg, hvor man kan udfylde stemmesedlen hjemme og aflevere den, når man er nede at stemme til kommunalvalget. Den gennemsnitlige stemmeprocent ved disse hybridvalg ligger på omkring 40 procent, hvilket er 17 procentpoint lavere end fremmødevalgene.

Fald i stemmeprocent
Kigger man på stemmeprocenten, så ser den på papiret fornuftig ud. Den gennemsnitlige stemmeprocent i de 69 kommuner er faldet med knap fire procentpoint. Hvilket nogenlunde svarer til det fald i stemmeprocent, der har været ved kommunalvalget.

Men når stemmeprocenten er så afhængig af valgformen, er der mange mellemregninger, man skal tage højde for.

Fremmødevalgene har oplevet en tilbagegang i stemmeprocenten på næsten syv procentpoint. Nogle steder er stemmeprocenten endda faldet omkring 10 procentpoint. Og selvfølgelig har corona afholdt mange ældre fra at gå i stemmeboksen.

Men også de digitale valg og brevvalgene er faldet i stemmeprocent.

Årsagen, til at stemmeprocenten samlet set ikke er faldet mere ved ældrerådsvalgene, er derfor først og fremmest, at flere kommuner end sidst afholder fremmødevalg. På trods af corona giver fremmødevalg en stemmeprocent, der ligger mindst 17 procentpoint højere end andre valgformer. Valgformen har på denne måde langt større indflydelse på stemmeprocenten ved ældrerådsvalgene end det, at vi befinder os i en global pandemi.

Det mener Danske Ældreråd understreger behovet for, at vi får en lovændring, så det bliver obligatorisk for kommunerne at afholde ældrerådsvalgene som fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget. Den dagsorden vil vi forfølge og presse på over for ældreministeren.

Inger Møller Nielsen
formand


Oktober 2021


Højt aktivitetsniveau i landets ældreråd

Forberedelserne til efterårets mange ældrerådsvalg er i fuld gang. Landet over arbejder ældreråd benhårdt for at skaffe kandidater og skabe interesse om valget. Der afholdes informationsmøder, skrives læserbreve, laves valgvideoer, informationsfoldere og meget andet.

Det store engagement viser, at landets ældreråd brænder for at gøre en forskel og er en vigtig del af lokaldemokratiet. Forhåbentlig bliver det omsat i en høj stemmeprocent, sådan at de nyvalgte ældreråd har et solidt mandat i ryggen, når de skal rådgive kommunalbestyrelserne.

Mærkesager tilpasset lokale forhold giver resultater
Også på efterårets fem møder for formænd og næstformænd, som Danske Ældreråd netop har afholdt, oplevede jeg, at ældreråd i hele landet virkelig har noget på hjerte og lægger et stort arbejde ude i kommunerne.

Blandt andet arbejder mange ældreråd lokalt med Danske Ældreråds fire mærkesager – enten med en hel mærkesag eller med dele af en mærkesag.

Nogle ældreråd har haft held til at få deres kommune til at prioritere klippekortsordningen, så de svageste ældre kan få en halv times hjælp om ugen til aktiviteter efter eget valg. Andre ældreråd har sat boliger til ældre på dagsordenen eller fået kommunen til at give demografimodellen et serviceeftersyn. Et ældreråd har også fået fjernet egenbetalingen for kost ved ophold på en kommunal midlertidig døgnplads i kommunens sundhedshus.

Det gennemgående budskab fra ældrerådene har været, at det kræver vedholdenhed at arbejde med mærkesagerne, og at de skal tilpasses til den praksis og de udfordringer, som ældreråd oplever lokalt i kommunerne.

Klar til at tage imod nye medlemmer
På formands/næstformandsmøderne oplevede jeg også, at ældrerådene er meget opmærksomme på, at der skal tages godt imod de mange nye ældrerådsmedlemmer, som bliver valgt ind i ældrerådene i efteråret. Det er vigtigt, at nye medlemmer får en grundig indføring i ældrerådsarbejdet, og at der sker en forventningsafstemning. Det er også vigtigt, at der på et tidligt tidspunkt igangsættes et visionsarbejde, som kan give energi til rådsarbejdet og definere nogle fælles mål.

Danske Ældreråd er selvfølgelig klar til at hjælpe med at klæde nye ældrerådsmedlemmer godt på. Vi har velkomstinformation, en håndbog i ældrerådsarbejde, tilbud om rådgivning og vil i tilrettelæggelse af næste års arrangementer have særligt øje for nye ældrerådsmedlemmer.

FN’s ældredag satte fokus  på vigtig digital problematik
Ældrerådenes store engagement kom også til udtryk i forbindelse med FNs ældredag den 1. oktober, som flere ældreråd markerede med borgermøder.

I år satte FN fokus på, hvordan alle generationer kan få lige muligheder i et digitalt samfund. En problematik som Danske Ældreråd finder meget relevant at få sat højere på dagsordenen i Danmark. For selvom Danmark for nylig igen blev kåret som verdens bedste til offentlig digitalisering, og selvom langt de fleste af os oplever, at digitaliseringen gør hverdagen nemmere, så er der en stor gruppe for hvem, digitaliseringen komplicerer hverdagen.

Læs også ”Danske Ældreråd: Ældre risikerer social eksklusion, hvis vi udelukkende satser på digitalisering”, debatindlæg i Politiken (kræver abonnement)

Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at et sted mellem 17 og 22 procent af den voksne befolkning – deriblandt mange ældre – er digitalt udsatte. Det vil sige, at de ikke kan eller har meget svært ved at anvende digitale løsninger.

Danske Ældreråd mener, at det er tankevækkende, at Danmark kan blive kåret til verdens bedste i offentlig digitalisering samtidig med, at hver femte borger ikke kan eller har svært ved at anvende de digitale løsninger. Her er det nærliggende at spørge, om digitalisering er blevet et mål i sig selv, og om vi nogle gange derfor er for hurtige til hælde velfungerende analoge løsninger ud med badevandet.

Inger Møller Nielsen
formand


August 2021


De store diskussioner bør ikke få os til at glemme det, der kan gøres allerede i dag

Danske Ældreråd tager til Ældretopmødet den 16. september med oplevelsen af, at der er taget mange gode initiativer i forhold til at starte en genopretning af ældreplejen. Men vi har også en bekymring for, at vi midt i de store diskussioner og de mange interessante forsøg, glemmer nogle af de indsatser, som umiddelbart kan iværksættes, og som kan styrke det borgerperspektiv, som der er bred enighed om, skal styrkes.

Vi anerkender selvfølgelig vigtigheden af, at vi afprøver nye ting, når vi ønsker at gentænke ældreplejen. Og vi hilser de initiativer, der er sat i gang i forlængelse af sidste ældretopmøde meget velkomne.

Blandt andet bliver det interessant at se, hvordan de tre forsøgskommuner Viborg, Langeland og Middelfart Kommune vil tilrette ældreplejen, efter at de har fået stor frihed til at gøre det, som de vil. Vi ved, at ældrerådene følger det tæt.

Det bliver også interessant at se resultaterne af de 31 kommunale forsøgsprojekter, der skal styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. Projekterne i fuld gang, og flere ældreråd er involveret.

Men samtidig er Danske Ældreråd af den klare overbevisning, at der er masser på ældreområdet, der kan gøres allerede i dag og ikke først om flere år.

Beskyt klippekortet
I Danske Ældreråds september-nyhedsbrev kan du eksempelvis læse om en ny rundspørge fra KL, der viser, at hver femte kommune har droppet den klippekortsordning, som netop giver borgerene selvbestemmelse i form af hjælp til aktiviteter efter eget valg.

Danske Ældreråd finder det problematisk, at alt imens der foregår et omfattende arbejde med at finde de gode løsninger, der kan styrke borgerperspektivet, så dropper mange kommuner et tilbud, der allerede er gode erfaringer med. Det viser, at der er behov for, at man får skrevet klippekortet ind i serviceloven, så ordningen bliver obligatorisk i alle kommuner.

Tilsyn med borgerperspektiv
Et andet eksempel på hvordan vi ikke i tilstrækkelig grad får plukket de lavthængende frugter, er i forhold til det kommunale tilsyn. Gennem årene er der gjort masser af erfaring i, hvordan man kan får borgerperspektivet mere frem i tilsynene. Det, kunne vi godt tænke os, blev udbredt til hele landet.

Kort sagt så handler det om, at vi skal have alle kommuner til at have et tilsyn, der kigger på, om borgerens selvbestemmelse understøttes af tonen, adfærden og kulturen på stedet. Vi skal ikke et have tilsyn, der kun fokuserer på, om borgeren får de ydelser, borgeren er visiteret til.

Også her handler det om, at der skal laves nogle klare lovgivningsmæssige rammer, som kommunerne kan støtte sig til og efterleve.

Ældrerådsvalg
Behovet for at styrke borgerperspektivet vil uden tvivl også blive diskuteret i forbindelse det kommende kommunalvalg og ikke mindst ældrerådsvalg. Jeg tror, at det, at der igen er kommet stort politisk fokus på ældreområdet, vil smitte positivt af på interessen for ældrerådsvalgene.

En ny opgørelse, som Danske Ældreråd har foretaget, viser, at der er ældrerådsvalg i hele 90 kommuner i 2021. Så mange ældreråd vil få god mulighed for at bruge ældrerådsvalgene til at sætte øget fokus på, hvordan vi lokalt kan styrke ældreplejen.

I Danske Ældreråd vil vi blive ved med at fremføre vores anbefalinger. Det er nu, der er vilje til forandringer. Den skal omsættes i konkrete initiativer.

Inger Møller Nielsen
formand


Juli 2021


Vi skal sætte ord på forskellighederne

Jeg er stolt over at være en del af Danske Ældreråd. Ældrerådene i de enkelte kommuner gør en forskel, og de problemstillinger ældrerådene støder på, skal vi i Danske Ældreråd bære frem til både regering, politikere på Christiansborg og øvrige samarbejdspartnere. Erfaringen viser nemlig, at der bliver lyttet, når Danske Ældreråd kan referere direkte til, hvordan ældrerådene lokalt oplever problemerne.

Min vision som ny formand i Danske Ældreråd er – både på lang og kort sigt – at de mærkesager, vi har vedtaget sammen, kommer ud at leve i kommunerne og påvirker udviklingen nationalt.

Mærkesager
Allerede på formands- og næsteformandsmøde efteråret 2021 får vi mulighed for at drøfte mærkesagerne. Vi skal høre, hvordan ældreråd landet over arbejder med dem, vi skal inspirere hinanden, og så skal vi drøfte, om der er behov for tilpasninger.

Vi skal også følge op på, at der i kommunerne bliver lavet gode strategier for boligområdet, så vi kan være på forkant med den udvikling, der kommer til at ske i forhold til stigningen i den ældre befolkning. Ligeledes skal vi være opmærksomme på, at der bliver taget hensyn til demografiregulering i de enkelte kommuner. Vi skal være en god medspiller omkring en kommende sundhedsaftale og være opmærksomme på de nye sundhedsklynger.

Og så skal vi tage bestik af, at det ikke er det samme at være ældrerådsformand i Gentofte Kommune som i Lemvig Kommune. Vi skal turde sætte ord på de forskelligheder, der er på tværs af kommunerne.

Ældrerådsvalg
Se bare på ældrerådsvalgene og de vidt forskellige demokratiske vilkår, kommunerne tilbyder. I flere kommuner vil man have ældrebefolkningen til at være digitale frontløbere og stemme digitalt. I andre eksperimenterer man med et mix af valgformer eller anvender brevvalg.

Det skal vi for forsat kæmpe for at få ændret. Både lokalt og via en lovændring. Og heldigvis ser det ud til, at være lidt lys for enden af tunnelen i forhold til at få ændret reglerne.

Social- og ældreminister Astrid Krag kunne på vores netop afholdte repræsentantskabsmøde således fortælle, at hun ser nogle spændende perspektiver i Danske Ældreråds ønske om at kunne holde valg til ældreråd som fremmødevalg, og at hun sammen med indenrigs- og boligministeren er ved at kigge på Danske Ældreråds konkrete forslag om en lovændring.

Det er selvfølgelig ikke sikkert, at der i sidste ende kommer en lovændring. Men man kigger på sagen på Christiansborg, og Danske Ældreråd presser fortsat på alle de steder, det giver mening.

Garanter for et godt ældreliv
Det samme gør ældreråd landet over. For uanset bopæl skal ingen borger behandles hverken bedre eller ringere. Det gælder i forhold til ældrerådsvalg, det gælder i forhold til ældreplejen og en lang række andre områder. Der skal selvfølgelig altid være plads til kommunale forskelle og måder at gøre tingene på. Men i alle kommuner skal der være en ældrepolitik, der bidrager til, at alle ældre kan få et godt liv.

Det kan Danske Ældreråd og landets ældreråd være garanter for gennem vores ældrerådsarbejde, og fordi vi er en organisation samlet af folk, der brænder for at skabe de bedste vilkår for et godt senior- og ældreliv for alle borgere.

Den mulighed skal vi gribe sammen.

Inger Møller Nielsen
formand


Maj 2021


Tak for samarbejdet

Om få uger afholder Danske Ældreråd repræsentantskabsmøde. Jeg er glad for, at det igen er muligt at samles, selvom corona-restriktionerne forsat gør, at det bliver under lidt andre former end tidligere år.

Muligheden for at mødes personligt med andre ældrerådsmedlemmer på konferencer, temadage, bestyrelsesmøder og i andre sammenhænge er netop noget af det, jeg har savnet mest under corona-krisen. Derfor er jeg glad for at kunne fortælle, at Danske Ældreråd også afholder formands- næstformandsmøder i september/oktober, og ældrepolitisk konference den 25. oktober.

Har mødt stort engagement

Det har været utrolig spændende at være en del af Danske Ældreråds bestyrelse gennem snart otte år, heraf de sidste to år som formand.

Ikke mindst har det været en fornøjelse at opleve det store engagement og vilje til at gøre en forskel for landets ældre, som ældrerådene udviser. Det er et stærkt fundament for både ældrerådene og for Danske Ældreråd.

Inspiration på kryds og tværs
Da jeg stillede op som formand, var det blandt andet med en ambition om, at Danske Ældreråd i endnu højere grad skulle skal arbejde for, at ældreråd på kryds og tværs kan inspirere hinanden.

Den viden og erfaring, som ældrerådene ligger inde med, skal opsamles og anvendes i Danske Ældreråds kommunikation eksternt og i kommunikationen på tværs af ældrerådene. Den tilgang kommer blandt andet til udtryk i, at Danske Ældreråds mærkesager og de anbefalinger, vi har med os til møder med politikere og andre, er blevet til med afsæt i ældrerådenes input.

Den kommer også til udtryk ved, at vi regelmæssigt gennemfører undersøgelser blandt ældreråd, hvor vi spørger ind til aktuelle dagsordener. Og så kommer den til udtryk ved, at vi har fokus på at fortælle om det ældrerådsarbejde, der foregår ude i de enkelte kommuner. Eksempelvis kan du i dette nyhedsbrev læse om, hvordan flere ældreråd allerede er gået i gang med forberedelserne til ældrerådsvalg i november, ligesom du kan læse om en stor undersøgelse, Regionsældrerådet i Midtjylland har gennemført blandt regionens ældreråd.

Nye tilbud under corona
Når jeg kigger tilbage på min formandsperiode, fylder corona-krisen naturligvis. Danske Ældreråd har brugt mange kræfter på at udskyde, ændre og aflyse arrangementer og på at udvikle nye, supplerende tilbud til ældrerådene.

Der er blandt andet afholdt webinarer for ældreråd som supplement til fysiske møder, lavet en håndbog i ældrerådsarbejde, en undersøgelse af ældrerådsvalg, en valgfolder, et lukket medlemsområde, et nyt kursustilbud til formænd, en publikation med anbefalinger til arbejdet med mærkesager og mange andre tilbud.

Tak for samarbejdet
Jeg vil gerne takke alle ældreråd og bestyrelsen for det gode samarbejde, for jeres villighed til at spille ind med ideer og viden, og ikke mindst for jeres tålmodighed og fleksibilitet her under corona-krisen. Jeg er blandt andet glad for, at I har taget godt imod webinarerne, og at mange af jer havde mod på at møde op til sidste efterårs temadage, hvor coronarestriktionerne i en periode var lempede.

En særlig tak skal også lyde til et dygtigt og velfungerende sekretariat. Jeg ønsker alt godt for den nye bestyrelse og den nye formand. Og så ser jeg frem til repræsentantskabsmødet. Jeg er sikker på, at vi vil få nogle interessante diskussioner.

Mogens Rasmussen
formand


April 2021


Vigtigt med mere inddragelse og selvbestemmelse på ældreområdet

Der foregår flere forsøg med plejehjemsbestyrelser rundt om i kommunerne, ligesom bruger- og pårørenderåd genindføres flere steder. Danske Ældreråd hilser initiativerne velkomne. Mere inddragelse er nødvendig, hvis plejehjem i større grad skal møde ældres behov.

Der foregår flere forsøg med plejehjemsbestyrelser rundt om i kommunerne, ligesom bruger- og pårørenderåd genindføres flere steder. Danske Ældreråd hilser initiativerne velkomne. Mere inddragelse er nødvendig, hvis plejehjem i større grad skal møde ældres behov.

Fem ældreråd og Danske Ældreråd var i sidste uge til virtuelt møde med social- og ældreminister Astrid Krag. Blandt de mange ting vi drøftede var en genindførelse af bruger- og pårørenderåd på landets plejehjem.

Danske Ældreråd støtter ideen. Vi mener, at der skal være et fast forum for dialog på alle plejehjem. Det kan være bestyrelser, bruger- og pårørenderåd eller noget tredje. Det vigtigste er, at der er et forum, hvor repræsentanter for beboere og pårørende, medarbejdere og ledelse samt lokale ressourcepersoner med viden om ældreområdet kan mødes og drøfte alt fra daglig drift og økonomi til kvalitetsudvikling.

Derfor følger vi med stor interesse et beslutningsforslag om plejehjemsbestyrelser, som de borgerlige partier har fremsat i Folketinget. Danske Ældreråd vil dog ikke lægge sig fast på, om det skal være egentlige plejehjemsbestyrelser, og hvordan de skal arbejde, når der lige nu foregår forsøg med bestyrelser. Vi skal lære af disse forsøg, der blandt andet foregår i Brønderslev og Holstebro.

Klippekortsordningen
Vi skal også lære af to nye rapporter fra Videnscenter for værdig ældrepleje, som afdækker, hvordan ældre borgere oplever hjemmeplejen. Ikke mindst bør de kommuner, der har afskaffet klippekortsordningen lytte til de interviewede ældre i rapporterne, der over en bred kam fortæller, at klippekortet er de rene lykketimer for dem, og at de positive oplevelser med hjemmeplejen ofte knytter sig til oplevelser forbundet med klippekortet.

På mødet med Astrid Krag var klippekortsordningen også på dagsordenen.

Danske Ældreråd ser gerne, at klippekortsordningen skrives ind i serviceloven, så den ikke kan spares væk af kommunerne.

Det handler om at give nogle af de svageste ældre mulighed for mere selvbestemmelse. Eller som Kirsten Holst, formand for Hjørring Ældreråd formulerede det, så ”er klippekort-ordningen et serviceløft til dem, der har brug for ledsager til for eksempel en tur på kirkegården, til egen frisør, aflastning til ægtefælle, og hvad hver enkelt har ønske og brug for. Vi kan derfor kun anbefale, at klippekortsordningen bliver obligatorisk i alle kommuner”.

Medlemsundersøgelse
Alt i alt var det godt møde med ældreministen, hvor vi kom rundt om mange emner. Det er meget positivt, at ældreministeren går i direkte dialog med landets folkevalgte ældreråd, og hermed får indblik i de udfordringer, som ældrerådene arbejder med at løse.

Den viden og erfaring, som ældrerådene ligger inde med, er nemlig vigtig at få frem i lyset. Og det er da også derfor, Danske Ældreråd er i færd med at gennemføre en medlemsundersøgelse, hvor vi retter blikket mod de kommende kommunalvalg og de ældrerådsvalg, som i år afholdes i mange kommuner, ligesom vi spørger ind til klippekortsordningen og kommunernes arbejde med boligstrategi.

Jeg håber derfor, at alle ældreråd har lyst til at deltage i undersøgelsen.

Mogens Rasmussen
formand


Marts 2021


Vel overstået bestyrelsesvalg

Valg til Danske Ældreråds bestyrelse er vel overstået, og jeg er glad for at kunne byde velkommen til en ny bestyrelse.

Det er første gang, at Danske Ældreråd har afholdt sit bestyrelsesvalg skrifteligt. Normalt afholdes valgene i forbindelse med temamøderne først på året. Men da de blev aflyst på grund af corona-situationen, måtte vi finde en anden løsning. En løsning, som der blev taget godt imod.

Bestyrelsen i Danske Ældreråd vælges for en toårig periode. Hertil vælges en ny formand på repræsentantskabsmødet. Regionsældrerådene har desuden en observatør i bestyrelsen.

Der blev valgt syv nye medlemmer ind i bestyrelsen, tre bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt.

side 13 i dette nyhedsbrev kan du se, hvem der blev valgt til bestyrelsen og hvem der ikke genopstillede. Desuden er en oversigt over valgte stedfortrædere.

Repræsentantskabsmøde udskydes
Som følge af corona-situationen og de seneste meldinger i forhold til genåbning, har vi desværre været nødt til at udskyde repræsentantskabsmødet til den 16. juni 2021. Udskydelsen betyder, at Danske Ældreråds nyvalgte bestyrelse først tiltræder umiddelbart efter repræsentantskabsmødet, hvor der også skal vælges ny formand.

Det er selvfølgeligt ærgerligt at være tvunget til igen at udskyde, men vurderingen er, at ved at udskyde mødet til juni øges sandsynligheden for, at forsamlingsloftet er hævet for siddende forsamlinger. Blandt andet som følge af, at en stor gruppe danskere – heraf mange ældre – på det tidspunkt er færdigvaccineret.

Vaccinationsindsatsten forbedret
I det hele taget ser corona-situationen ud til at lysne. Næsten alle plejehjemsbeboere er færdigvaccinerede og efter en tumultarisk start på vaccinationsindsatsen for ældre i eget hjem, går det fremad. De fleste kommuner hjælper nu de borgere, der har brug for en håndholdt støtte i forhold til booking og transport. Dog er der forsat eksempler på ældre, der må sidde i lang tid for at komme igennem til at booke en tid, og flere steder er der langt i mellem vaccinationsstederne.

Mange ældre i eget hjem fortsat isolerede
Et andet problem finder vi blandt flere ældre i eget hjem. Mange af dem har fortsat meget begrænset mulighed for at deltage i aktiviteter. Det gælder både ældre, der er visiteret til aktivitetstilbud, men hvor tilbuddene nogle steder fortsat er helt eller delvist lukkede. Og det gælder i høj grad også ældre, der ikke er visiterede, og som er afskåret fra at bruge klubber, gå til træning og andet på grund af forsamlingsforbuddet.

Her er det vigtigt, at ældrerådene er opmærksomme på, at den nødbekendtgørelse, der har givet kommunerne mulighed for at fravige forpligtigelser og rettigheder med henvisning til at sikre kapacitet til håndtering af covid-19, er ophævet. Det vil sige, at kommunerne nu ikke længere kan fravige forpligtelser og rettigheder ud fra et kapacitetshensyn, men at der selvfølgelig stadig gælder de almindelige retningslinjer om afstand, forsamlingsloft med videre.

Mogens Rasmussen
formand


Januar 2021


Velkommen til ny ældreminister

Astrid Krag (S) blev i sidste uge ny ældreminister. Hun fortæller, at hun har fået til opgave at genoprette ældreplejen. Danske Ældreråd ser frem til samarbejdet med Astrid Krag.

På Facebook skriver Astrid Krag blandt andet:

– Ældreplejen er presset, efter at pengene i mange år ikke er fulgt med det stigende antal ældre. Mange steder løber man for stærkt og bruger for meget tid på papirarbejde og bureaukrati. Og vi ved, at der er eksempler på en forrået kultur. Sidste sommer kom vi allesammen på fornavn med den 90-årige Else med demens, der blev udsat for en fuldstændig uværdig og uacceptabel behandling. Den slags må ikke ske.

– Vi skal skabe meget mere nærhed i velfærden, så de dygtige fagfolk kan sikre bedre velfærd fremfor at være bundet af stive regler og proceskrav. Det handler om at skabe tid til nærvær og kvalitet i omsorgen og plejen af borgere.

I Danske Ældreråd kan vi kun være enige og tilslutte os ældreministerens ambitioner.

Anbefalinger til ministeren
Spørgsmålet er, hvad der skal til for, at ambitionerne bliver indfriet. Her har Danske Ældreråd en række forslag, som også er sendt til den nye minister.

Vi mener blandt andet:

  • De midler, der nationalt tilføres kommunerne som følge af flere af ældre, skal også reelt bruges på ældreområdet i kommunerne.
  • Som led i arbejdet med en ny velfærdslov bør der skabes øget åbenhed om udviklingen i de kommunale udgifter på ældreområdet set i forhold til antallet af ældre.¨
  • Alle kommuner skal anvende demografimodeller, der synliggør, hvilke budgetreguleringer der skal til for at fastholde et uændret serviceniveau i ældreplejen, når antallet af ældre ændrer sig.
  • Klippekortene til plejehjemsbeboere og de svageste hjemmehjælpsmodtagere skal fastholdes i alle kommuner og skrives ind i serviceloven.

Vi mener også, at tryghed, omsorg og selvbestemmelse skal skrives ind i serviceloven, at tilsynet med ældreplejen skal styrkes, og at der på alle plejehjem bør være et forum, hvor ledere, beboere, pårørende, medarbejdere og andre med viden om ældreområdet lokalt kan drøfte spørgsmål om alt fra daglig drift til kvalitetsudvikling.

Du kan læse flere af Danske Ældreråds anbefalinger til Astrid Krag i dette velkomstbrev.

Corona-krisen
Her og nu har corona-krisen selvfølgelig førsteprioritet. Umiddelbart efter sin udnævnelse afholdt Astrid Krag sit første mødet i partnerskabet på ældreområdet under covid-19, hvor Danske Ældreråd deltog. På mødet redegjorde ministeren for situationen lige nu, og på Facebook skrev hun:

 – Vi står lige nu i en meget svær og alvorlig situation på landets plejehjem. De mest svækkede ældre har allerede fået det første vaccine-stik. Men smitten har nu fået fat alt for mange steder. Det skal vi have greb om. Vi skal have nedbragt smitten. Med kviktest af medarbejderne. Med besøgsrestriktioner, der virker. Og stor omsorg for de ældre, der har været isoleret i lang tid nu. Vi må ikke snuble nu, så tæt på målstregen.

Danske Ældreråd er enig med ministeren. Det gælder om at holde fast og ikke mindst få bremset den store smittespredning, der desværre sker nu på mange plejehjem. Heldigvis er en meget stor del af plejehjemsbeboerne nu vaccineret med første stik og mange også med andet stik. Derudover ser Danske Ældreråd tests – herunder kviktest af både personale, beboere og pårørende – som et meget vigtigt led i at få styr på situationen på plejehjemmene.

Men det er også vigtigt at hjælpe de mange svækkede ældre, der bor i eget hjem, og som har udfordringer med booking af tid til covid-19-vaccination og transport til vaccinationscenter. Det kan du læse mere om her.

Mogens Rasmussen
formand


December 2020


Det forventer Danske Ældreråd sig af 2021

Finanslovsaftalen er endelig kommet på plads. Danske Ældreråd hæfter sig ved, at der er afsat penge til flere initiativer, der skal forbedre kvaliteten på ældreområdet.

Det er blandt andet godt, at der afsættes penge til at ansætte 1.000 flere sosu’er i ældreplejen, og at det foregår efter en model, hvor kommunerne får finansieret en ekstra ansat i ældreplejen per ufaglært ansat i ældreplejen, der sendes i efteruddannelse. Hermed får man flere hænder og forhåbentlig opkvalificeret de 19 procent af de ansatte på social- og sundhedsområdet, der ifølge tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, ikke er uddannet.

Det er også godt, at der afsættes penge til sociale aktiviteter for svækkede ældre, og til at videreføre Nationalt videnscenter for værdig ældrepleje.

Desuden er det positivt, at der i økonomiaftalen med kommunerne tidligere på året, blev afsat ekstra 1,5 milliarder kroner til, at velfærden kan følge den demografiske udvikling.

Alle forbedringer som Danske Ældreråd har udtrykt sin tilfreds med.

Serviceforringelser stopper
Men det betyder også, at vi forventer, at der ikke fortages yderligere serviceforringelser på ældreområdet i kommunerne i 2021. Det var desværre det billede, man så i forlængelse af sidste års økonomiaftale, hvor flere end en fjerdel af kommunerne budgetterede med færre udgifter til ældreområdet i 2020 sammenlignet med 2019.

Nu har kommunerne så fået ekstra midler til velfærd i 2021, og der ligger en vigtig opgaver for kommuner og ældreråd i at arbejde for, at pengene kommer ældre til gavn. I Danske Ældreråd forventer vi, at flere ældre kommer til at mærke et løft i 2021.

Ældretopmødet omsættes i konkrete initiativer
Det er også et af Danske Ældreråds nytårsønsker, at der kommer konkrete politiske initiativer ud af ældretopmødet.

Danske Ældreråd har blandt andet anbefalet, at det lovgivningsmæssige og økonomiske fundament under ældreområdet bliver styrket. Og at der laves nationale anbefalinger om brug af demografimodeller på ældreområdet og stilles nationale krav til de kommunale tilsyn på ældreområdet. Det vil vi gerne se konkrete initiativer på i det nye år.

Høj valgdeltagelse ved ældrerådsvalg
Når Danske Ældreråd kigger ind i det nye år, ser vi også frem til de cirka 85 ældrerådsvalg, der afholdes i 2021. De fleste af ældrerådsvalgene afholdes i forbindelse med kommunalvalget den 16. november, og Danske Ældreråd og ældreråd rundt i landet får et travlt år med at skabe interesse for valget og debat om de ældrepolitiske emner, der er på dagsordenen i kommunerne. Vi tror, at 2021 bliver et år, hvor endnu flere ældre borgere bakker op om lokaldemokratiet og sætter deres kryds ved ældrerådsvalget.

Hverdagen vender tilbage
Vi ser også frem til, at de første vacciner mod covid-19 bliver givet. Alt for mange ældre har enten ufrivilligt eller frivilligt levet i isolation. Heldigvis ser det ud til at lysne. Selvom året desværre slutter med høje smittetal, er der også udsigt til, at vaccinationen af befolkningen mod covid-19 snart begynder. Og ifølge myndighedernes vaccinationsplan, står de ældste borgere forrest.

Vi håber og tror, at hverdagen som vi kender den gradvist vender tilbage i 2021.

Danske Ældreråd sender de bedste hilsner til alle ældreråds- og seniorrådsmedlemmer i håb om en glædelig jul og et godt nytår 2021.

Mogens Rasmussen
formand


November 2020


Positivt og tiltrængt: Folketinget styrker Ældretilsynet

Danske Ældreråd hilser det velkomment, at en bred politisk aftale sikrer, at det risikobaserede Ældretilsyn styrkes

Der er tale om midler fra reserven fra den nedlagte satspulje, hvor 61,7 millioner kroner nu fordeles til at videreføre og styrke Ældretilsynet. Det nationale Ældretilsyn under Styrelsen for Patientsikkerhed blev oprindeligt etableret som en forsøgsordning 2018-2021. Med aftalen fortsætter ordningen i perioden 2022-2024, ligesom der bliver afsat yderligere 3,1 million kroner årligt i 2023 og 2024, så der kan føres tilsyn på flere plejehjem.

Hertil oprettes et udgående rejsehold, som skal gennemføre et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb for de plejehjem, der får et påbud.

Danske Ældreråd finder det positivt, at man viderefører Ældretilsynet og giver det flere muskler. Det er vigtigt med et nationalt tilsyn, og det er helt rigtigt at sætte fokus på, hvordan der bedst følges op på tilsynene. På den måde kan vi ikke alene få den nødvendige kontrol med ældreplejen, men også sikre læring og løfte kvaliteten.

Danske Ældreråd er generelt optaget af, at borgerperspektivet tænkes mere ind i tilsynene på ældreområdet. Så der eksempelvis ses på, om borgeren oplever selvbestemmelse, og om det understøttes af den tone, adfærd og kultur, der er på stedet. Det gælder ikke alene i det nationale Ældretilsyn, men i mindst lige så høj grad i de kommunale tilsyn. Desuden bør tilsynene gå på tværs af servicelov og sundhedslov.

I Danske Ældreråd er vi derfor tilfredse med, at partierne bag aftalen er enige om, at der er brug for en bredere drøftelse af det samlede tilsyn med ældreplejen, og at sundheds- og ældreministeren nu vil invitere partierne til drøftelser herom.

Aftalen kan læses her

Penge til information om bekymringshenvendelser
En anden god ting, der kom ud af aftalen, er, at partierne afsætter 1,3 millioner kroner til en registreringsindsats og en informationsindsats. Dels skal pårørende og medarbejder blive bedre informeret om muligheden for at indgive en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed. Dels skal Styrelsen for Patientsikkerhed håndtere indgående bekymringshenvendelser på en måde, der understøtter, at Ældretilsynet kan fange mønstre i bekymringshenvendelser fra pårørende og medarbejdere.

Baggrunden for registrerindsatsen er sandsynligvis, at det tidligere på måneden kom frem, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har et samlet overblik over de bekymringshenvendelser, som de modtager. Et forhold, som Danske Ældreråd var ude at kritisere. For ikke alene går styrelsen hermed glip af vigtigt viden om, hvor dybt problemerne i ældreplejen stikker rundt omkring i landet, man kan også frygte, at de tilsyn, som styrelsen foretager på baggrund af henvendelserne foregår de forkerte steder.

Læs mere i indlægget Danske Ældreråd: Bekymrende mangel på overblik, Jyllands-Posten  (kræver abonnement)

Finansloven forhandles
I disse uger er forhandlingerne om næste års finanslov inde i den afgørende fase. Selvom regeringen i sit finanslovsudspil kun har afsat 200 millioner ekstra til ældreområdet, forventer Danske Ældreråd, at der under forhandlingerne bliver givet mere. Alt andet vil være mærkeligt set i lyset af de mange løfter om forandringer, der er givet. Du kan i dette nyhedsbrev læse mere om, hvad partierne har af ønsker til ældreområdet i de igangværende finanslovsforhandlinger.

Mogens Rasmussen
formand


Oktober 2020


Det er nu viljen til forandringer på ældreområdet skal omsættes til konkrete initiativer

Et nyt folketingsår er skudt i gang. Og forude venter et år, hvor man fra politisk hold har forpligtiget sig til, at ældreområdet igen kommer højt på den politiske agenda.

Sådan kan man kun tolke statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale og den store opmærksomhed efterårets ældretopmøde har fået.

I åbningstalen annoncerede Mette Frederiksen, at regeringen vil give syv kommuner fuldstændig frihed på tre velfærdsområder. Tre af de syv kommuner får frihed til at eksperimentere på ældreområdet, så kvaliteten kan hæves. Det er Viborg, Middelfart og Langeland Kommune.

De nærmere rammer for forsøget, er endnu ikke på plads, men ifølge mediet Altinget er det hensigten, at flere af de forslag, der blev fremhævet på efterårets ældretopmødet, skal rulles ud i de tre kommuner. Det drejer sig for eksempel om en omlægning af tilsynsindsatsen, faste teams i ældreplejen og en større grad af selvledelse.

Danske Ældreråd og ældrerådene i de tre forsøgskommuner hilser forsøget velkomment og vil følge det tæt. Blandt andet bliver det interessant at se, hvilke specifikke dokumentationskrav og regler de tre kommuner vil fjerne, og hvordan man fortsat vil sikre, at borgerne får den pleje og behandling, de har brug for. I dette nyhedsbrev kan du læse, hvad ældrerådene i de tre forsøgskommuner tænker om forsøget.

Også efterårets ældretopmøde sendte klare politiske signaler om, at tiden er inde til forandringer på ældreområdet.

Danske Ældreråd hæfter sig ved, at flere af de perspektiver og forslag, som blev fremhævet, flugter med de forslag, som Danske Ældreråd tog med sig på mødet. Blandt andet, at der er behov for en gentænkning af tilsynsmodellen, hvor borgerperspektivet tænkes mere ind. Og at den faglige ledelse skal tættere på medarbejdere, borgere og opgaver.

Status på ældretopmødet er i skrivende stund, at der er etableret en idébank på Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside, hvor borgere, ældreråd og andre kan indsende idéer frem til den 9. december.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har desuden bekræftet, at der vil blive afholdt et nyt ældretopmøde i 2021, som skal samle op på initiativer og løsningsforslag.

Selvom der således ikke er taget konkrete politiske beslutninger i forlængelse af topmødet, er Danske Ældreråd optimistisk. Ældretopmødet, frikommuneforsøget og en kommende velfærdslov, som skal sikre, at pengene følger med den demografiske udvikling, viser at der lige nu er vilje og vej til forandringer på ældreområdet.

Vi ser derfor frem til, at den gode vilje og de mange gode idéer bliver omsat i konkrete initiativer. Det er nu, der skal handles.

Mogens Rasmussen
formand


September 2020


Ældrerådsvalg er på dagsordenen i kommunerne

Rundt omkring i landet er kommunerne optaget af fastlæggelse af næste års budgetter. For flere af de mange kommuner, der i 2021 skal afholde ældrerådsvalg, er det i budgetforhandlingerne, de afsætter penge til næste ældrerådsvalg.

Selvom langt de fleste kommuner prioriterer ældrerådsvalget, er der desværre også eksempler på det modsatte.

Et af de grelleste, som Danske Ældreråd hidtil har set, er fra Høje-Taastrup Kommune. Her har kommunen i forbindelse med budget for 2021 stillet forslag om, at næste valg til Seniorrådet ikke afholdes som fremmødevalg, men som et ”kaffemøde”, hvor alle valgberettigede borgere inviteres til at deltage.

Danske Ældreråd og Seniorrådet i Høje-Taastrup har i fællesskab protesteret mod forslaget, som vi vurderer vil give en ekstrem lav valgdeltagelse, og dermed skade lokaldemokratiet og borgernes mulighed for at få indflydelse på ældrepolitikken. Læs mere om sagen i dette nyhedsbrev.

Heldigvis hører eksemplet til undtagelsen. I nyhedsbrevet fortæller en række kommuner om, hvorfor de skifter til fremmødevalg, og hvad man som ældreråd kan gøre, hvis man gerne vil overbevise sin kommune om, at næste valg skal afholdes som fremmødevalg.

Ældretopmøde
I skrivende stund er der kun få dage til ældretopmødet, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt til sammen med en række andre organisationer.

Forud for topmødet har Danske Ældreråd rettet henvendelse til alle landets ældreråd for at få jeres input.

Vi har modtaget mange gode forslag til, hvordan vi sikrer en værdig ældrepleje med selvbestemmelse og livskvalitet. Blandt forslagene er bedre normeringer og mere tid til omsorg, flere midler og bedre kommunale tilsyn.

Vi vil gerne takke for alle gode ideer, som vi tager med på topmødet. I dette indlæg på Altinget kan du læse mere om, hvad Danske Ældreråd mener der skal gøres for at forbedre kvaliteten af den pleje og omsorg, der ydes svækkede ældre.

På grund af stigende smittespredning aflyses repræsentantskabsmøde og ældrepolitisk konference
Danmark befinder sig igen i en periode med stigende smittespredning. Set i det lys vurderer Danske Ældreråd, at det ikke er hensigtsmæssigt at samle flere end 350 deltagere fra hele landet – også selvom vi overholder alle retningslinjer. Derfor har bestyrelsen besluttet at aflyse repræsentantskabsmøde og konference i Vingsted den 24. november 2020. Du kan læse mere om beslutningen her i nyhedsbrevet.

Vi er selvfølgelig meget ærgerlige over at skulle aflyse, men håber, at I har forståelse for beslutningen. Forhåbentlig er vi tilbage til en mere normal hverdag i foråret 2021, hvor vi den 10. og 11. maj afholder næste repræsentantskabsmøde og ældrepolitisk konference.

Mogens Rasmussen
formand


August 2020


Omsorgen skal tilbage i fokus

Optagelserne af de svigt, som to plejehjemsbeboere i Aarhus og Randers udsættes for, har været sommerens helt store samtaleemne. Optagelserne og den efterfølgende debat viser, at der er behov for, at kvaliteten af den omsorg, der ydes svækkede ældre, kommer tilbage i fokus.

Et skridt mod at finde løsningerne, er det ældrepolitiske topmøde, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har meddelt, at han snart vil invitere til. På topmødet skal borgere, pårørende, ledere, medarbejdere og andre med viden komme med konkrete idéer og forslag til retningen for fremtidens ældreplejen.

Mere synlig ledelse
Nogle af de forslag, som Danske Ældreråd ønsker at fremføre, er, at der er brug for mere synlige og nærværende ledere, som er tæt på opgaven, superviserer og kan være med til at sætte retning for kulturen i det daglige.

Der er også behov for, at plejehjemmene i langt større omfang inddrager og lytter til borgere og pårørende. For eksempel kunne landets plejehjem gøre det til en fast rutine at afholde møder, hvor beboere, pårørende og medarbejdere kan have en dialog om trivsel, nye initiativer, bekymringer og forbedringer.

Det er vigtigt, at borgere og pårørende ved, hvor de kan henvende sig, hvis noget ikke er, som det skal være, og at de kender til muligheden for at rette en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis de ikke bliver hørt i kommunen.

Ambitionsniveauet for det kommunale tilsyn skal hæves
Danske Ældreråd mener også, at ambitionsniveauet for de kommunale tilsyn på plejehjemmene og i hjemmeplejen skal hæves. Ikke med det primære formål at påvise fejl og svigt, men først og fremmest for at sikre læring og forbedre kvaliteten.

Det er i dag ingen krav til, hvad de kommunale tilsyn skal indeholde. På tværs af landet er ambitionsniveauet i de kommunale tilsyn derfor også meget forskelligt.

Danske Ældreråd mener, der bør stilles nogle nationale krav til indholdet i og opfølgningen på de kommunale tilsyn med ældreplejen. Tilsyn fanger ikke alt, men det er et vigtigt element i den løbende kvalitetsopfølgning og dermed også en del af løsningen.

Opkvalificering af medarbejdere
Vi kommer heller ikke uden om, at vi lige nu kigger ind i nogle enorme rekrutteringsudfordringer i ældreplejen, som betyder, kommunerne ofte må ansætte ufaglært arbejdskraft, og at nye medarbejdere alt for hurtigt kastes ud i selv at skulle løse opgaverne i stedet for at få den nødvendige oplæring. Det er der ikke nogen enkel løsning på. Men en del af løsningen er, at det skal være mere attraktivt uddanne sig og gøre karriere inden for ældreplejen, ligesom der er behov for en større flerfaglighed.

 Ældreområdet tåler ikke flere besparelser
I sidste ende er man fra politisk hold nødt til at erkende, at der også på ældreområdet er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Efter flere år, hvor pengene ikke er fulgt med stigningen i antallet af ældre, er der et stort efterslæb, som skal rettes op.

Besparelser, der bare bliver ved og ved, kan ikke undgå at sætte sine spor. Medarbejderne løber for stærkt og har for kort tid til at løse opgaverne og til omsorg. Det slider. Besparelser og tidspres fører selvfølgelig ikke i sig selv til den adfærd og kultur, som optagelserne fra Aarhus og Randers viser. Men for få ressourcer kan øge risikoen for omsorgssvigt.

Den nuværende regering skal have ros for, at være gået i gang med at tilføre flere midler til området, men det har langt fra sat en prop i udhulingen af ældreområdet. Beregninger fra Sundheds- og Ældreministerie, viser for eksempel, at flere end en fjerdedel af kommunerne budgetterer med færre udgifter til ældreområdet i 2020 sammenlignet med 2019.

dette nyhedsbrev og i dette indlæg i Kristeligt Dagblad kan du læse mere om, hvad Danske Ældreråd mener, skal gøres for at løfte ældreområdet. Du kan også læse om, hvordan Ældrerådet i Aarhus har håndteret sagen omkring Kongsgården. Danske Ældreråd mener, at håndteringen er et godt eksempel på, hvordan man som Ældreråd kan agere i medierne, når en af de største skandalesager på ældreområdet udspiller sig i ens kommune.

Mogens Rasmussen
Formand


Juni 2020


Ros til kommunerne, men besparelser på ældreområdet skaber bekymring

Fra stort set alle ældreråd lyder der ros til kommunernes coronahåndtering.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Danske Ældreråd har gennemført. I undersøgelsen peger ældrerådene blandt andet på, at personalet har vist sig enestående til at tilpasse sig den nye situation, at kommunerne har været gode til at informere borgerne og de steder, hvor der har været smitte, har man været god til at inddæmme den.

Danske Ældreråd er glade for, at der tegner sig et generelt positivt billede af kommunernes coronahåndtering.

For selvom coronasituationen fortsat skaber store problemer på ældreområdet, og der er eksempler på, at ældre får frataget deres rettigheder på plejehjem, hører det med til historien, at der bliver gjort et stort arbejde i kommunerne – ikke mindste blandt plejepersonalet – for at håndtere den nye situation bedst muligt.

Det hører også med til historien, at ældre borgere har været rigtigt gode til at passe på sig selv og hinanden for at undgå corona. Det skal vi blive ved med. Men da smittetrykket er lavt, er tiden er også inde til, at ældre kommer ud af isolationen.

På vej mod en genåbning
Derfor hilser Danske Ældreråd det velkomment, at reglerne for plejehjemsbesøg nu er blevet lempet. Der kan nu ikke længere fastsættes forbud mod besøg på udearealer, og der bliver mulighed for at få besøg indendørs i beboerens egen bolig af 1-2 faste besøgspersoner, hvis besøget ikke kan foregå udendørs.

Vi forventer, at de nye retningslinjer snart bliver fulgt op af yderligere tiltag, og at det er slut med at kunne læse om eksempler på plejehjem, der opfinder deres egne, særligt strenge besøgsrestriktioner, som fratager ældre deres basale rettigheder. Det er for eksempel ikke acceptabelt, hvis plejehjemsbeboere ikke må gå ture med deres pårørende på egen hånd, eller hvis besøg skal overvåges af en medarbejder.

Vi hilser det velkomment, at ydelser til borgere i eget hjem nu i stort omfang genetableres. Det er vigtigt, at den personlige og praktiske hjælp, dagcentertilbud, tilbud om genoptræning, aflastningstilbud og andre tilbud til ældre kommer tilbage i gear de steder, hvor hjælpen har været reduceret.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad der venter ældreområdet efter corona. Kommer der besparelser, eller vil der blive tilført flere penge?

Ny økonomiaftale
Noget af svaret fik vi for et par uger siden, da regeringen og KL indgik en økonomiaftale, der giver kommunerne 1,5 milliarder kroner mere til velfærd næste år. Kommunerne kompenseres heldigvis for deres coronarelaterede udgifter, men i Danske Ældreråd vurderer vi, at de ekstra penge ikke nødvendigvis fører til serviceforbedringer på ældreområdet i alle kommuner.

Med sidste års økonomiaftale fik kommunerne et løft på 1,7 milliarder kroner til velfærd, men alligevel sparede flere på ældreområdet. Det fremgår af beregninger fra Sundheds- og Ældreministeriet, der blev offentliggjort i marts.

Her kan man se, at flere end en fjerdedel af kommunerne budgetterer med færre udgifter til ældreområdet i 2020 sammenlignet med 2019. Afhængig af, om der ses på kommunernes brutto- eller nettoudgifter, så er det mellem 26 og 40 kommuner, der budgetterer med besparelser på ældreområdet i 2020 sammenlignet med året før.

Jeg kan kun opfordre til, at man som ældreråd kigger på beregningerne for sin kommune og vurderer dem i forhold til den demografiske udvikling i kommunen. For tallene understreger ikke alene, at der et stort behov for, at pengene følger med stigningen i antallet af ældre. De understreger også behovet for, at kommunerne anvender realistiske demografimodeller til at vurdere det fremtidige ressourcebehov på ældreområdet.

Mogens Rasmussen
formand

Beregningerne for hver enkelte kommune kan læses her

Læs også ”Danske Ældreråd efter økonomiaftale: Vi frygter fortsat udhuling af ældreområdet”


Marts 2020


Midt i en coronatid

På blot en måned er der vendt op og ned på vores samfund. Adfærdsmønstre er forandret, usikkerhed og frygt for at blive smittet med coronavirus dominerer hverdagen. Og ikke mindst hos den gruppe som vi, der er ældre, tilhører.

I skrivende stund, er der mange ubesvarede spørgsmål. Vi ved blandt ikke, hvor lang tid coronaepidemien kommer til at vare i Danmark og om antallet af indlagte og intensive patienter i Danmark vil fortsætte med at stige jævnt, som det ser ud til at være tilfældet lige nu.

Det er også et ubesvaret spørgsmål, hvad følgevirkningerne bliver af, at der nu er lukket ned for besøg på landets plejehjem.

Danske Ældreråd bakker op om besøgsforbuddet, da vi finder det nødvendigt for at beskytte nogle af landets svageste ældre mod at blive smittet med coronavirus og hermed risikere at dø. Men vi er også klar over, at forbuddet efterlader mange ældre i ensomhed – uden kontakt med familie og venner. Det kan i sig selv gå ud over det mentale og fysiske helbred.

Selvom det er meget bekymrende, mener vi dog at alternativet er endnu værre. Det er for tidligt at begynde at åbne op for fysiske besøg på plejehjem, når det stadig er liv, der er på spil. Vi kan derfor kun opfordre til, at familie, venner og frivillige generelt skruer op for kontakten med ensomme ældre via telefonen eller computeren. I den forbindelse er vi glade for, at så mange danskere melder sig som frivillige – blandt andet som samtalevenner hos Røde Kors.

Midt i en usikker tid, må man heller ikke glemme at sætte pris på den kæmpe indsats, der ydes af kommunernes medarbejdere for at få hverdagen til at fungere på trods af mange vanskelige situationer. Det er også prisværdigt, at tusindvis af pensionerede læger, sygeplejer, sosu’er og andre fra sundheds- og ældreområder melder sig til regionernes og kommunernes corona-beredskaber. Det viser stort mod og samfundssind.

I dette nyhedsbrev har vi samlet information, der på nuværende tidspunkt, er relevant for ældrerådsarbejdet. Når jeg skriver på nuværende tidspunkt, er det fordi udviklingen går meget hurtigt. Myndighederne opdaterer løbende krav og anbefalinger. Og det, der er relevant nu, kan vise sig ikke længere at gælde i morgen. Danske Ældreråd følgere udviklingen tæt og opfordrer ældreråd til at holde sig løbende opdateret.

I forhold til det planlagte repræsentantskabsmøde og konference i slutningen af april, er vi naturligvis kede af, at have været nødt til at aflyse. Lige nu arbejder vi på at få afklaret, hvordan nogle formelle procedurer omkring repræsentantskabsmødet, kan gennemføres.

Påsken står for døren. Og mange vælger klogeligt at følge myndighedernes råd og springer traditionen med at samles med familie og venner over. Jeg håber, at alle alligevel får en god påske, og at vi alle snart kan mødes igen.

Danske Ældreråd ønsker alle en god påske.

Mogens Rasmussen
Formand


Januar 2020


Akut behov for at beskytte klippekortsordningen

Danske Ældreråd finder det meget bekymrende, at flere kommuner afskaffer klippekortsordningen.

I de seneste år har plejehjemsbeboere og de svageste hjemmehjælpsmodtagere via klippekortsordningen haft mulighed for at få en halv times ekstra hjælp om ugen til aktiviteter efter eget valg.

Den mulighed tager cirka hver femte kommune nu fra plejehjemsbeboerne. Det fremgår af svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), som også oplyser, at han nu vil kontakte de relevante kommuner for at få en forklaring.

Læs svaret her

Flere kommuner nedlægger ordningen
Danske Ældreråd finder det kritisabelt, at kommuner nedlægger en velfungerende ordning som klippekortet, der har spredt glæde blandt de svageste ældre.

Klippekortsordningen giver de svageste ældre mulighed for større selvbestemmelse, fordi klippekortet er de ældres egen tid og kan bruges til alt det, som giver livskvalitet for lige præcis dem.

Men Danske Ældreråd kan samtidig konstatere, at kommunerne har ret til at tage klippekortet fra ældre, eftersom pengene til ordningen ikke længere udmøntes som puljer, kommunerne søger om, men er overgået til det generelle bloktilskud.

Derfor anbefaler Danske Ældreråd, at klippekortet bliver skrevet ind i serviceloven. Et synpunkt, som heldigvis møder opbakning hos partier i Folketinget.

Risiko for at ordningen bliver udvandet
Samtidig opfordrer vi til, at ældrerådene i de kommuner, der viderefører klippekortsordningen, er opmærksomme på, om kommunen reducerer ordningen eller ændrer den grundlæggende.

Det er nemlig tilfældet nogle steder. Danske Ældreråd har modtaget flere tilbagemeldinger fra ældreråd om, at klippekortet godt nok videreføres, men at det sker i en reduceret eller ændret form.

Et billede man også kan finde i en afdækning som TV2 Lorry gennemførte for nylig. Afdækningen viser, at hver tredje af de 34 adspurgte kommuner i TV2 Lorrys sendeflade har afskaffet klippekortsordningen til plejehjemsbeboere. Men nogle kommuner oplyser samtidig, at de har ændret klippekortsordningen, sådan at de ældre for eksempel kun modtager den halve tid.

Se TV2 Lorrys afdækning her

Hvis dit ældreråd har kendskab til eksempler, vil jeg opfordre jer til at kontakte Danske Ældreråds sekretariat.

Mogens Rasmusen
formand


December 2019


Fire nye mærkesager skal sætte retningen

Danske Ældreråd runder året af med fire nye mærkesager, der skal sætte retningen for vores arbejde for en ældrepolitik, der bidrager til, at alle ældre kan få et godt liv.

En stor tak til de næsten 200 ældrerådsformænd og næstformand, der på fem dialogmøder i efteråret, gav værdifulde input om de udfordringer ældrerådene oplever, og som nu er indsamlet i de fire nye mærkesager:

  • Vi vil sikre økonomi til en værdig ældrepleje
  • Vi vil sikre forebyggelse, så ældre kan få et godt liv
  • Vi vil sikre et nært sundhedsvæsen med kvalitet og uden egenbetaling
  • Vi vil sikre udbredelse af nye boligformer til ældre

Du kan her læse meget mere om, hvad der gemmer sig bag overskrifterne.

En af næste års vigtigste opgaver for Danske Ældreråd bliver at få mærkesagerne ud at flyve nationalt og lokalt.

Vi skal ikke kun kæmpe for at pengene følger med den demografiske udvikling, men også for, at der sker et reelt velfærdsløft på ældreområdet. Vi skal også kæmpe for flere forebyggende indsatser over for ældre, for at kvaliteten i det nære sundhedsvæsen ikke varierer for meget på tværs af kommuner og for nye boligformer til ældre.

Og der er nok at tage fat på i det nye år.

Efter nytår forventes det, at regeringen vil fremsætte en velfærdslov, der skal forpligtige enhver siddende regering til at afsætte nok penge til velfærd, så de dækker de demografiske træk med flere børn og ældre.

Forude venter også en kommende sundhedsaftale, der skal afstikke de overordnede rammer for fremtidens sundhedsvæsen, hvor stadig flere opgaver flytter fra sygehusene ud i det nære sundhedsvæsen.

Danske Ældreråd vil følge disse og mange andre politiske initiativer nøje. Det vil vi blandt andet gøre med afsæt i mærkesagerne og de mange løsningsforslag, der er beskrevet i dem.

Foråret 2020 byder også på fem temadage, der sætter fokus på samarbejdsrelationer og forebyggelse i kommunerne. Deltagerne får både ældrerådenes og kommunernes syn på, hvad der kendetegner det gode samarbejde, ligesom de får oplæg om tidlig opsporing og forebyggelse i forhold til sårbare ældre.

Programmet kan læses her 

Jeg ønsker alle ældreråds- og seniorrådsmedlemmer en god jul og et godt nytår.

På gensyn i 2020.

Mogens Rasmussen
formand


November 2019


Digitalisering bør ikke være et mål i sig selv

Digitalisering og velfærdsteknologi fylder mere og mere på ældreområdet i kommunerne og det har ført mange gode ting med sig. Men nogle gange virker det som om, at digitalisering er et mål i sig selv i stedet for et middel til at opnå serviceforbedringer.

Paradokserne står i kø, når man taler ældre og digitalisering. Danske ældre de meste digitale i EU. Men samtidig har flere end 100.000 ældre i Danmark aldrig brugt internettet. Danske ældre er også bedre end de unge til at anvende de offentlige selvbetjeningsløsninger, men samtidig er omkring 300.000 ældre fritaget for digital post, fordi de ikke magter de digitale løsninger.

Som ældreråd skal vi have øje for både de digitale og de ikke digitale ældre borgere. Vi skal forholde os kritisk til teknologien, men også se på de mange muligheder, den giver.

To sider af mønten
Begge sider af mønten blev behandlet på Danske Ældreråds ældrepolitiske konference den 26. november i Vingstedcentret i Vejle. Det glæder mig, at flere end 300 ældrerådsmedlemmer fra hele landet mødte op for at diskutere digitalisering og velfærdsteknologi. Du kan læse om konferencen i dette nyhedsbrev.

Digitalisering og velfærdsteknologi er noget, der fylder meget i kommunerne. Ifølge KL’s velfærdsteknologiske landkort har kommunerne de sidste fem år delt viden om godt 1.400 forskellige initiativer. Herudover er der hen over de seneste år sket en omfattende digitalisering af de kommunale sagsgange, som betyder, at al kommunikation med det offentlige som udgangspunkt er digital, med mindre man er fritaget for digital post.

Det ser mange ældre borgere som en positiv udvikling, mens andre oplever, at de bliver sat uden for samfundet.

Som ældreråd skal vi være opmærksomme på, om ældre borgere oplever, at de konkrete digitale løsninger tjener borgerne, medarbejderne eller økonomien. Hvis vi kan svare ja til det hele, er det en rigtigt god løsning. Kan vi ikke, er det godt med en sund portion skepsis.

Noget af det, jeg personligt har undret mig over, er, at den sunde skepsis imidlertid har tendens til at forsvinde, når vi bruger teknologien. Når vi downloader en app, accepterer vi som en refleks brugervilkårene, selvom vi meget vel giver leverandøren og deres samarbejdspartner adgang til vores data. Når vi besøger hjemmesider, accepterer vi ofte blindt, at der bliver placeret cookies på vores computer, der følger vores færden på nettet.

Serviceforbedringer bør være målet – ikke digitaliseringen i sig selv
Vi skal også være opmærksomme på, at digitaliseringen ikke bliver et mål i sig selv, sådan at velfungerende analoge løsninger kasseres til fordel digitale løsninger, der ikke altid magter opgaven. Et af de seneste eksempler fandt sted tidligere på året, hvor busselskabet Movia valgte at fjerne køreplanerne ved stoppestederne, så passagerne i stedet skal finde afgangstider og busruter på internettet eller ved at downloade en app. At Movia efterfølgende har tilbudt at undervise ældre i at anvende den digitale løsning, vidner om, at den digitale løsning ikke magter opgaven godt nok.

Samme problematik går igen i de offentlige selvbetjeningsløsninger. Her fjernes eller begrænses muligheden for telefonisk, skriftlig eller personlig kontakt. Og det selvom muligheden for fx at ringe op til en medarbejder, hvis man gået i stå i selvbetjeningsløsningen, kan gøre, at sagsbehandlingen glider meget hurtigere.

Jeg tror, at de analoge og digitale løsninger sagtens kan gå hånd i hånd – og at de ved at supplere hinanden, kan løfte servicen på ældreområdet.

Mogens Rasmussen
Formand


Oktober 2019


Ældreråd styrker lokaldemokratiet

I 2014 fik Danske Ældreråd overrakt ”Open Government Award” ved en ceremoni i FN-bygningen i New York.

De internationale dommere fandt dengang, at den danske model med ældreråd er en så unik institution, at de skulle hædres med førsteprisen.

I dag fem år senere lever ældrerådene stadig i bedste velgående. Det viser tal fra Danske Ældreråds nye medlemsundersøgelse, som blev gennemført i sommer, og som du kan læse meget mere om i Danske Ældreråds nyhedsbrev.

I undersøgelsen fortæller det store flertal af ældrerådsformænd, at kommunerne både lytter til ældrerådene, og at ældrerådene har indflydelse på de beslutninger, som kommunen tager på ældreområdet. I alt 88 ud af de 95 ældreråd, der deltager i undersøgelsen, vurderer, at de i høj eller i nogen grad har indflydelse på beslutninger i kommunen, der vedrører ældre.

Det er meget glædeligt. Og viser, at de mange timer som ældrerådsmedlemmerne lægger i arbejdet, betaler sig.

Aktive ældreråd
Medlemsundersøgelsen tegner i det hele taget et billede af nogle meget aktive ældreråd, der på tværs af landet styrker lokaldemokratiet. Både gennem klassisk høringsarbejde, men også ved at arrangere borgermøder, indgå i samarbejde med andre organisationer og meget andet.

Alt er selvfølgelig ikke rosenrødt. Der findes flere eksempler på, at kommuner og ældreråd ikke er enige. Det skal der være plads til. Uenighed er en naturlig følge af rollefordelingen, hvor ældrerådene både er rådgiver for kommunalbestyrelsen og de ældre borgeres talerør.

Ofte opstår uenigheden som følge af en besparelser. Rengøring hver 3. uge, et bad om ugen, fjernelse af klippekortet er desværre forslag, der i dag er ikke er usædvanlige, og noget som ældrerådene må kæmpe imod.

Noget tyder på, at samarbejdet mellem de fleste kommuner og ældreråd giver plads til denne uenighed. 82 ud af 95 ældreråd vurderer, at samarbejdet med kommunalbestyrelsen er meget godt eller godt.

Personligt er jeg af den overbevisning, at hvis man skal have et optimalt samarbejde, så skal kommunerne og rådene give plads til et fortroligt rum, hvor man kan diskutere emner, som man senere godt kan blive uenige om – men hvor man holder kritikken på et sagligt og faktuelt plan.

Vil inddrages tidligere
Det er i det hele taget interessant at se på, hvilke knapper der kan skrues på for at optimere samarbejdet mellem ældreråd og kommune.

I undersøgelsen peger hele 65 ud af 95 ældreråd på, at kommunalbestyrelsen skal inddrage dem tidligere. Flere ældreråd mener også, at de selv kan være mere på forkant og opsøgende i forbindelse med nye tiltag.

Alt i alt fortæller medlemsundersøgelsen, at landet over samarbejder kommuner og ældreråd om at udvikle og styrke ældrepolitikken. Det er et samarbejde, der fungerer godt de fleste steder, men som har potentiale til at blive yderligere styrket.

Finanslov på vej
I skrivende stund forhandles finansloven. Danske Ældreråd hilser det velkomment, at regeringen afsætter ekstra milliarder til velfærd i sit finanslovsudspil, men kan desværre samtidig konstatere, at udspillet ikke lægger op til et egentligt velfærdsløft på ældreområdet

Mogens Rasmussen
Formand


September 2019


Stort fremmøde på dialogmøder

De seneste uger har omkring 200 ældrerådsformænd, -næstformænd og medlemmer af Danske Ældreråds bestyrelse hen over fem dialogmøder i hele landet drøftet, hvilke udfordringer ældreområdet og ældrerådene står overfor i kommunerne.

En stor tak til alle dem, der havde lyst til at bidrage. Det vidner om stort engagement, og at ældrerådene har fingeren på pulsen i forhold til de dagsordener, der optager kommunerne og borgerne lokalt.

Ny kommuneøkonomiaftale
Udfordringerne er mange. På dialogmøderne kom det frem, at mange ældreråd oplever, at pengene ikke er fulgt med det stigende antal ældre i kommunerne, og at der over de senere år er sket en udhuling af velfærden på ældreområdet.

Derfor afventer ældrerådene at se effekten af de 1,7 milliarder kroner, som den kommunale serviceramme er hævet med i den nye kommuneøkonomiaftale for 2020. Bekymringen er, at nye serviceforringelser truer ældreområdet, hvis pengene ikke slår til.

Mange ældreråd ser først i disse dage kommunernes budgetforslag for 2020, og står hermed over for en opgave med at holde øje med, at de ekstra penge fra kommuneøkonomiaftalen, bliver anvendt rigtigt på ældreområdet.

Det er generelt vurderingen, at pengene i kommuneøkonomiaftalen næppe rækker til mere end at opretholde det eksisterende serviceniveau. De fleste kommuner vil stadig ikke have råd til at hæve serviceniveauet. Og det er selvfølgelig ikke godt nok, når der i mange kommuner gennem de senere år er skåret helt ind til benet på ældreområdet. Det kan du læse mere om i nyhedsbrevet.

Danske Ældreråd vil derfor fortsat arbejde for, at der tilføres flere midler til ældreområdet, ligesom vi vil pege på problemerne og komme med vores løsningsforslag.

Allerede i starten af oktober vil Danske Ældreråd på et møde med sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke præsentere nogle af drøftelserne fra dialogmøderne.

Vi ser også frem til, at regeringen den 2. oktober 2019 præsenterer sit forslag til finanslov for 2020.

Spot på digitalisering og velfærdsteknologi
En af de løsninger som ofte nævnes, når man taler om flere ældre og færre hænder, er teknologien. Den 26. november 2019 tager Danske Ældreråd emnet under behandling på sin årlige ældrepolitiske konference i Vingsted.

En række forskere og praktikere stiller her skarpt på spørgsmål som: Er digitalisering og velfærdsteknologi svaret på fremtidens borgernære velfærd? Er digitalisering og velfærdsteknologi fremmende eller hæmmende for relationer mennesker imellem? Og hvilke etiske problemstillinger er forbundet med den teknologiske udvikling? Der er netop udsendt program og åbnet op for tilmelding.

Mogens Rasmussen
Formand


August 2019


Det er nu ældreplejen skal have et løft

Danmark har fået en ny regering, der klart har meldt ud, at den vil en føre en velfærdspolitik, hvor pengene følger med, når der bliver flere børn og ældre.

Det hilser Danske Ældreråd velkomment. Og vi ser frem til, at se om løfterne om ekstra milliarder til ældreområdet bliver til virkelighed, når regeringen skal have en økonomiaftale på plads med KL i løbet af efteråret.

Ønsker til regeringen
Vi ser også frem til at samarbejde med den nye sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

Danske Ældreråd har kontaktet ministeren og givet ham vores forslag til, hvordan ældreområdet kan udvikles til gavn for alle landets ældre.

Vi mener, at det først og fremmest handler om, at regeringen – som den har lovet – skal tilføre kommunerne de nødvendige penge til at give ældreplejen et kvalitetsløft.

Men det handler også om, at der skal større fokus på forebyggelse og rehabilitering, som bør have langt mere opmærksomhed i mange kommuner.

Det handler desuden om, at der skal bygges flere boliger til ældre, og om at sikre det nære sundhedsvæsen, hvor kommunerne løfter flere og flere opgaver.

Danske Ældreråd vil tage disse og andre aktuelle sager op med den nye sundheds- og ældreminister. Det er nu ældreplejen skal have et løft.

Efteråret byder på mange arrangementer
Der sker hele tiden nyt på ældreområdet. Derfor afholder Danske Ældreråd hvert år temadage, kurser og møder for og med ældrerådene.

I september/oktober dykker vi ned i kommunernes sundhedsfaglige opgaver nu og i fremtiden. Det sker på fem temadage, som afholdes i hele landet. Temadagene henvender sig til alle ældrerådsmedlemmer.

I efteråret er der også arrangeret møder mellem Danske Ældreråd og ældrerådenes formænd- og næstformænd.

Her vil vi meget gerne høre om, hvilke udfordringer ældrerådene oplever på ældreområdet, og hvad Danske Ældreråd kan gøre for at sætte dem på dagsordenen hos centrale samarbejdspartnere.  Herudover bliver der på møderne lejlighed til at drøfte bestyrelsens oplæg til mærkesager, som udarbejdes på et bestyrelsesseminar i uge 32.

De gode historier skal frem i lyset
I det hele taget er Danske Ældreråd meget interesserede i at høre fra ældrerådene, så vi kan dele erfaringer og de gode historier.

I dette nyhedsbrev kan du fx læse om, hvordan Ældrerådet i Aarhus må kæmpe for plejehjemsbeboeres ret til selv at bestemme, hvad de vil spise. Årsagen er, at byrådet i Aarhus har besluttet, at der skal serveres mindre kød på plejehjem og mere grønt for at lette kommunens klimaaftryk.

Du kan også læse om Horsens Ældreråds arbejde med at etablere en bevægelse, der gør det nemmere for ældre at hjælpe andre.

Og du kan læse om, hvordan Ældrerådet i Favrskov sammen med kommunen har gennemført en undersøgelse af nattevagtsnormeringen.

Hvis du har en god historie, kan jeg kun opfordre til at kontakte Danske Ældreråds sekretariat. Ambitionen er at kunne bringe flere af den slags inspirationshistorier.

Mogens Rasmussen, formand

Lederen er fra Danske Ældreråds nyhedsbrev


Maj 2019


Politikerne skal holdes fast på deres velfærdsløfter

Debatlyst og stort engagement. Det var kendetegnede for Danske Ældreråds velbesøgte repræsentantskabsmøde og ældrepolitiske konference den 29. og 30 april på Hotel Nyborg Strand.

En stor tak til alle 500 deltagere, til afgående bestyrelsesmedlemmer og til alle de ældrerådsmedlemmer, der til daglig lægger tid og kræfter i at forbedre forholdende for landets ældre.

Og der er nok at tage fat på. Kommunerne er økonomisk pressede og i de kommende år bliver der flere ældre, som har behov for hjælp. De serviceforringelser vi i dag oplever på ældreområdet, bliver kun værre, hvis ikke der gøres noget.

Flere penge til ældreområdet
 ”Grænsen er nået for forringelser”, lød derfor overskriften i den fælles udtalelse, som blev vedtaget på repræsentantskabsmødet.

I udtalelsen opfordrede et enigt repræsentantskab til, at et kommende Folketing tilfører flere midler til kommunerne, så ældre med behov for hjælp kan leve et anstændig og værdigt liv.

Jeg er derfor glad for at se, at flere partier i forbindelse med det aktuelle folketingsvalg lover flere penge til ældreområdet, og at man fra både rød og blå blok tilkendegiver, at man vil lade udgifterne til ældre stige proportionalt med, at antallet af ældre stiger.

Hos Danske Ældreråd vil vi holde folketingspolitikerne fast på disse velfærdsløfter, ligesom de lokale ældreråd til daglig arbejder på at holde kommunalpolitikerne fast på deres.

Vi vil også opfordre til, at I ude i de enkelte ældreråd spørger ind til, hvordan jeres kommune demografiregulerer budgetterne. Det er Danske Ældreråds opfattelse, at kommunerne anvender vidt forskellige modeller, og at det derfor er vigtigt at være ekstra opmærksom på, om den demografiregulerede budgetlægning reflekterer sammensætningen af ældre i kommunen.

Samarbejde har høj prioritet
På repræsentantskabsmødet var der også valg om formandsposten. Jeg er glad for den tillid, der blev vist mig, og vil gøre midt yderste for at leve op til den. Blandt andet vil jeg sammen med bestyrelsen og sekretariatet arbejde for, at alle ældreråd på kryds og tværs kan inspirere hinanden med gode ideer og erfaringer.

Som led i det arbejde gennemfører Danske Ældreråd i juni en spørgeskemaundersøgelse blandt alle ældrerådsformænd. Formålet er at få afdækket ældrerådenes arbejdsbetingelser og undersøge om der er nogle problematikker, som Danske Ældreråd skal arbejde videre med på landsplan.

Men det er ikke kun vigtigt for Danske Ældreråd, at der er et godt samarbejde og fælles fodslag på tværs af landets ældreråd. Det er også vigtigt, at der et godt samarbejde med andre organisationer. Og det er der heldigvis. Danske Ældreråd får mange positive henvendelser fra organisationer, der vil samarbejde.

Et eksempel på det er årets Folkemøde på Bornholm den 13. – 16. juni, hvor Danske Ældreråd har en plads i menneskerettighedsteltet, og blandt andet skal diskutere skærmbesøg i hjemmeplejen. Dagen efter er der fælles-arrangement med Højskoleforeningen under konceptet ”Spis, Syng og Snak” på tværs af generationer. Desuden deltager vi i paneldebat med Danske Seniorer om værdihed i ældreplejen. Håber de af jer, der deltager på Folkemødet har lyst til at kigge forbi.

Læs mere om arrangementerne her i vores nyhedsbrev

Mogens Rasmussen Formand