Juni 2020

Ros til kommunerne, men besparelser på ældreområdet skaber bekymring

Fra stort set alle ældreråd lyder der ros til kommunernes coronahåndtering.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Danske Ældreråd har gennemført. I undersøgelsen peger ældrerådene blandt andet på, at personalet har vist sig enestående til at tilpasse sig den nye situation, at kommunerne har været gode til at informere borgerne og de steder, hvor der har været smitte, har man været god til at inddæmme den.

Danske Ældreråd er glade for, at der tegner sig et generelt positivt billede af kommunernes coronahåndtering.

For selvom coronasituationen fortsat skaber store problemer på ældreområdet, og der er eksempler på, at ældre får frataget deres rettigheder på plejehjem, hører det med til historien, at der bliver gjort et stort arbejde i kommunerne – ikke mindste blandt plejepersonalet – for at håndtere den nye situation bedst muligt.

Det hører også med til historien, at ældre borgere har været rigtigt gode til at passe på sig selv og hinanden for at undgå corona. Det skal vi blive ved med. Men da smittetrykket er lavt, er tiden er også inde til, at ældre kommer ud af isolationen.

På vej mod en genåbning
Derfor hilser Danske Ældreråd det velkomment, at reglerne for plejehjemsbesøg nu er blevet lempet. Der kan nu ikke længere fastsættes forbud mod besøg på udearealer, og der bliver mulighed for at få besøg indendørs i beboerens egen bolig af 1-2 faste besøgspersoner, hvis besøget ikke kan foregå udendørs.

Vi forventer, at de nye retningslinjer snart bliver fulgt op af yderligere tiltag, og at det er slut med at kunne læse om eksempler på plejehjem, der opfinder deres egne, særligt strenge besøgsrestriktioner, som fratager ældre deres basale rettigheder. Det er for eksempel ikke acceptabelt, hvis plejehjemsbeboere ikke må gå ture med deres pårørende på egen hånd, eller hvis besøg skal overvåges af en medarbejder.

Vi hilser det velkomment, at ydelser til borgere i eget hjem nu i stort omfang genetableres. Det er vigtigt, at den personlige og praktiske hjælp, dagcentertilbud, tilbud om genoptræning, aflastningstilbud og andre tilbud til ældre kommer tilbage i gear de steder, hvor hjælpen har været reduceret.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad der venter ældreområdet efter corona. Kommer der besparelser, eller vil der blive tilført flere penge?

Ny økonomiaftale
Noget af svaret fik vi for et par uger siden, da regeringen og KL indgik en økonomiaftale, der giver kommunerne 1,5 milliarder kroner mere til velfærd næste år. Kommunerne kompenseres heldigvis for deres coronarelaterede udgifter, men i Danske Ældreråd vurderer vi, at de ekstra penge ikke nødvendigvis fører til serviceforbedringer på ældreområdet i alle kommuner.

Med sidste års økonomiaftale fik kommunerne et løft på 1,7 milliarder kroner til velfærd, men alligevel sparede flere på ældreområdet. Det fremgår af beregninger fra Sundheds- og Ældreministeriet, der blev offentliggjort i marts.

Her kan man se, at flere end en fjerdedel af kommunerne budgetterer med færre udgifter til ældreområdet i 2020 sammenlignet med 2019. Afhængig af, om der ses på kommunernes brutto- eller nettoudgifter, så er det mellem 26 og 40 kommuner, der budgetterer med besparelser på ældreområdet i 2020 sammenlignet med året før.

Jeg kan kun opfordre til, at man som ældreråd kigger på beregningerne for sin kommune og vurderer dem i forhold til den demografiske udvikling i kommunen. For tallene understreger ikke alene, at der et stort behov for, at pengene følger med stigningen i antallet af ældre. De understreger også behovet for, at kommunerne anvender realistiske demografimodeller til at vurdere det fremtidige ressourcebehov på ældreområdet.

Mogens Rasmussen
formand

Beregningerne for hver enkelte kommune kan læses her

Læs også ”Danske Ældreråd efter økonomiaftale: Vi frygter fortsat udhuling af ældreområdet”

Marts 2020

Midt i en coronatid

På blot en måned er der vendt op og ned på vores samfund. Adfærdsmønstre er forandret, usikkerhed og frygt for at blive smittet med coronavirus dominerer hverdagen. Og ikke mindst hos den gruppe som vi, der er ældre, tilhører.

I skrivende stund, er der mange ubesvarede spørgsmål. Vi ved blandt ikke, hvor lang tid coronaepidemien kommer til at vare i Danmark og om antallet af indlagte og intensive patienter i Danmark vil fortsætte med at stige jævnt, som det ser ud til at være tilfældet lige nu.

Det er også et ubesvaret spørgsmål, hvad følgevirkningerne bliver af, at der nu er lukket ned for besøg på landets plejehjem.

Danske Ældreråd bakker op om besøgsforbuddet, da vi finder det nødvendigt for at beskytte nogle af landets svageste ældre mod at blive smittet med coronavirus og hermed risikere at dø. Men vi er også klar over, at forbuddet efterlader mange ældre i ensomhed – uden kontakt med familie og venner. Det kan i sig selv gå ud over det mentale og fysiske helbred.

Selvom det er meget bekymrende, mener vi dog at alternativet er endnu værre. Det er for tidligt at begynde at åbne op for fysiske besøg på plejehjem, når det stadig er liv, der er på spil. Vi kan derfor kun opfordre til, at familie, venner og frivillige generelt skruer op for kontakten med ensomme ældre via telefonen eller computeren. I den forbindelse er vi glade for, at så mange danskere melder sig som frivillige – blandt andet som samtalevenner hos Røde Kors.

Midt i en usikker tid, må man heller ikke glemme at sætte pris på den kæmpe indsats, der ydes af kommunernes medarbejdere for at få hverdagen til at fungere på trods af mange vanskelige situationer. Det er også prisværdigt, at tusindvis af pensionerede læger, sygeplejer, sosu’er og andre fra sundheds- og ældreområder melder sig til regionernes og kommunernes corona-beredskaber. Det viser stort mod og samfundssind.

I dette nyhedsbrev har vi samlet information, der på nuværende tidspunkt, er relevant for ældrerådsarbejdet. Når jeg skriver på nuværende tidspunkt, er det fordi udviklingen går meget hurtigt. Myndighederne opdaterer løbende krav og anbefalinger. Og det, der er relevant nu, kan vise sig ikke længere at gælde i morgen. Danske Ældreråd følgere udviklingen tæt og opfordrer ældreråd til at holde sig løbende opdateret.

I forhold til det planlagte repræsentantskabsmøde og konference i slutningen af april, er vi naturligvis kede af, at have været nødt til at aflyse. Lige nu arbejder vi på at få afklaret, hvordan nogle formelle procedurer omkring repræsentantskabsmødet, kan gennemføres.

Påsken står for døren. Og mange vælger klogeligt at følge myndighedernes råd og springer traditionen med at samles med familie og venner over. Jeg håber, at alle alligevel får en god påske, og at vi alle snart kan mødes igen.

Danske Ældreråd ønsker alle en god påske.

Mogens Rasmussen
Formand

Januar 2020

Akut behov for at beskytte klippekortsordningen

Danske Ældreråd finder det meget bekymrende, at flere kommuner afskaffer klippekortsordningen.

I de seneste år har plejehjemsbeboere og de svageste hjemmehjælpsmodtagere via klippekortsordningen haft mulighed for at få en halv times ekstra hjælp om ugen til aktiviteter efter eget valg.

Den mulighed tager cirka hver femte kommune nu fra plejehjemsbeboerne. Det fremgår af svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), som også oplyser, at han nu vil kontakte de relevante kommuner for at få en forklaring.

Læs svaret her

Flere kommuner nedlægger ordningen
Danske Ældreråd finder det kritisabelt, at kommuner nedlægger en velfungerende ordning som klippekortet, der har spredt glæde blandt de svageste ældre.

Klippekortsordningen giver de svageste ældre mulighed for større selvbestemmelse, fordi klippekortet er de ældres egen tid og kan bruges til alt det, som giver livskvalitet for lige præcis dem.

Men Danske Ældreråd kan samtidig konstatere, at kommunerne har ret til at tage klippekortet fra ældre, eftersom pengene til ordningen ikke længere udmøntes som puljer, kommunerne søger om, men er overgået til det generelle bloktilskud.

Derfor anbefaler Danske Ældreråd, at klippekortet bliver skrevet ind i serviceloven. Et synpunkt, som heldigvis møder opbakning hos partier i Folketinget.

Risiko for at ordningen bliver udvandet
Samtidig opfordrer vi til, at ældrerådene i de kommuner, der viderefører klippekortsordningen, er opmærksomme på, om kommunen reducerer ordningen eller ændrer den grundlæggende.

Det er nemlig tilfældet nogle steder. Danske Ældreråd har modtaget flere tilbagemeldinger fra ældreråd om, at klippekortet godt nok videreføres, men at det sker i en reduceret eller ændret form.

Et billede man også kan finde i en afdækning som TV2 Lorry gennemførte for nylig. Afdækningen viser, at hver tredje af de 34 adspurgte kommuner i TV2 Lorrys sendeflade har afskaffet klippekortsordningen til plejehjemsbeboere. Men nogle kommuner oplyser samtidig, at de har ændret klippekortsordningen, sådan at de ældre for eksempel kun modtager den halve tid.

Se TV2 Lorrys afdækning her

Hvis dit ældreråd har kendskab til eksempler, vil jeg opfordre jer til at kontakte Danske Ældreråds sekretariat.

Mogens Rasmusen
formand

December 2019

Fire nye mærkesager skal sætte retningen

Danske Ældreråd runder året af med fire nye mærkesager, der skal sætte retningen for vores arbejde for en ældrepolitik, der bidrager til, at alle ældre kan få et godt liv.

En stor tak til de næsten 200 ældrerådsformænd og næstformand, der på fem dialogmøder i efteråret, gav værdifulde input om de udfordringer ældrerådene oplever, og som nu er indsamlet i de fire nye mærkesager:

• Vi vil sikre økonomi til en værdig ældrepleje
• Vi vil sikre forebyggelse, så ældre kan få et godt liv
• Vi vil sikre et nært sundhedsvæsen med kvalitet og uden egenbetaling
• Vi vil sikre udbredelse af nye boligformer til ældre

Du kan her læse meget mere om, hvad der gemmer sig bag overskrifterne.

En af næste års vigtigste opgaver for Danske Ældreråd bliver at få mærkesagerne ud at flyve nationalt og lokalt.

Vi skal ikke kun kæmpe for at pengene følger med den demografiske udvikling, men også for, at der sker et reelt velfærdsløft på ældreområdet. Vi skal også kæmpe for flere forebyggende indsatser over for ældre, for at kvaliteten i det nære sundhedsvæsen ikke varierer for meget på tværs af kommuner og for nye boligformer til ældre.

Og der er nok at tage fat på i det nye år.

Efter nytår forventes det, at regeringen vil fremsætte en velfærdslov, der skal forpligtige enhver siddende regering til at afsætte nok penge til velfærd, så de dækker de demografiske træk med flere børn og ældre.

Forude venter også en kommende sundhedsaftale, der skal afstikke de overordnede rammer for fremtidens sundhedsvæsen, hvor stadig flere opgaver flytter fra sygehusene ud i det nære sundhedsvæsen.

Danske Ældreråd vil følge disse og mange andre politiske initiativer nøje. Det vil vi blandt andet gøre med afsæt i mærkesagerne og de mange løsningsforslag, der er beskrevet i dem.

Foråret 2020 byder også på fem temadage, der sætter fokus på samarbejdsrelationer og forebyggelse i kommunerne. Deltagerne får både ældrerådenes og kommunernes syn på, hvad der kendetegner det gode samarbejde, ligesom de får oplæg om tidlig opsporing og forebyggelse i forhold til sårbare ældre.

Programmet kan læses her 

Jeg ønsker alle ældreråds- og seniorrådsmedlemmer en god jul og et godt nytår.

På gensyn i 2020.

Mogens Rasmussen
formand

November 2019

Digitalisering bør ikke være et mål i sig selv

Digitalisering og velfærdsteknologi fylder mere og mere på ældreområdet i kommunerne og det har ført mange gode ting med sig. Men nogle gange virker det som om, at digitalisering er et mål i sig selv i stedet for et middel til at opnå serviceforbedringer.

Paradokserne står i kø, når man taler ældre og digitalisering. Danske ældre de meste digitale i EU. Men samtidig har flere end 100.000 ældre i Danmark aldrig brugt internettet. Danske ældre er også bedre end de unge til at anvende de offentlige selvbetjeningsløsninger, men samtidig er omkring 300.000 ældre fritaget for digital post, fordi de ikke magter de digitale løsninger.

Som ældreråd skal vi have øje for både de digitale og de ikke digitale ældre borgere. Vi skal forholde os kritisk til teknologien, men også se på de mange muligheder, den giver.

To sider af mønten
Begge sider af mønten blev behandlet på Danske Ældreråds ældrepolitiske konference den 26. november i Vingstedcentret i Vejle. Det glæder mig, at flere end 300 ældrerådsmedlemmer fra hele landet mødte op for at diskutere digitalisering og velfærdsteknologi. Du kan læse om konferencen i dette nyhedsbrev.

Digitalisering og velfærdsteknologi er noget, der fylder meget i kommunerne. Ifølge KL’s velfærdsteknologiske landkort har kommunerne de sidste fem år delt viden om godt 1.400 forskellige initiativer. Herudover er der hen over de seneste år sket en omfattende digitalisering af de kommunale sagsgange, som betyder, at al kommunikation med det offentlige som udgangspunkt er digital, med mindre man er fritaget for digital post.

Det ser mange ældre borgere som en positiv udvikling, mens andre oplever, at de bliver sat uden for samfundet.

Som ældreråd skal vi være opmærksomme på, om ældre borgere oplever, at de konkrete digitale løsninger tjener borgerne, medarbejderne eller økonomien. Hvis vi kan svare ja til det hele, er det en rigtigt god løsning. Kan vi ikke, er det godt med en sund portion skepsis.

Noget af det, jeg personligt har undret mig over, er, at den sunde skepsis imidlertid har tendens til at forsvinde, når vi bruger teknologien. Når vi downloader en app, accepterer vi som en refleks brugervilkårene, selvom vi meget vel giver leverandøren og deres samarbejdspartner adgang til vores data. Når vi besøger hjemmesider, accepterer vi ofte blindt, at der bliver placeret cookies på vores computer, der følger vores færden på nettet.

Serviceforbedringer bør være målet – ikke digitaliseringen i sig selv
Vi skal også være opmærksomme på, at digitaliseringen ikke bliver et mål i sig selv, sådan at velfungerende analoge løsninger kasseres til fordel digitale løsninger, der ikke altid magter opgaven. Et af de seneste eksempler fandt sted tidligere på året, hvor busselskabet Movia valgte at fjerne køreplanerne ved stoppestederne, så passagerne i stedet skal finde afgangstider og busruter på internettet eller ved at downloade en app. At Movia efterfølgende har tilbudt at undervise ældre i at anvende den digitale løsning, vidner om, at den digitale løsning ikke magter opgaven godt nok.

Samme problematik går igen i de offentlige selvbetjeningsløsninger. Her fjernes eller begrænses muligheden for telefonisk, skriftlig eller personlig kontakt. Og det selvom muligheden for fx at ringe op til en medarbejder, hvis man gået i stå i selvbetjeningsløsningen, kan gøre, at sagsbehandlingen glider meget hurtigere.

Jeg tror, at de analoge og digitale løsninger sagtens kan gå hånd i hånd – og at de ved at supplere hinanden, kan løfte servicen på ældreområdet.

Mogens Rasmussen
Formand

Oktober 2019

Ældreråd styrker lokaldemokratiet

I 2014 fik Danske Ældreråd overrakt ”Open Government Award” ved en ceremoni i FN-bygningen i New York.

De internationale dommere fandt dengang, at den danske model med ældreråd er en så unik institution, at de skulle hædres med førsteprisen.

I dag fem år senere lever ældrerådene stadig i bedste velgående. Det viser tal fra Danske Ældreråds nye medlemsundersøgelse, som blev gennemført i sommer, og som du kan læse meget mere om i Danske Ældreråds nyhedsbrev.

I undersøgelsen fortæller det store flertal af ældrerådsformænd, at kommunerne både lytter til ældrerådene, og at ældrerådene har indflydelse på de beslutninger, som kommunen tager på ældreområdet. I alt 88 ud af de 95 ældreråd, der deltager i undersøgelsen, vurderer, at de i høj eller i nogen grad har indflydelse på beslutninger i kommunen, der vedrører ældre.

Det er meget glædeligt. Og viser, at de mange timer som ældrerådsmedlemmerne lægger i arbejdet, betaler sig.

Aktive ældreråd
Medlemsundersøgelsen tegner i det hele taget et billede af nogle meget aktive ældreråd, der på tværs af landet styrker lokaldemokratiet. Både gennem klassisk høringsarbejde, men også ved at arrangere borgermøder, indgå i samarbejde med andre organisationer og meget andet.

Alt er selvfølgelig ikke rosenrødt. Der findes flere eksempler på, at kommuner og ældreråd ikke er enige. Det skal der være plads til. Uenighed er en naturlig følge af rollefordelingen, hvor ældrerådene både er rådgiver for kommunalbestyrelsen og de ældre borgeres talerør.

Ofte opstår uenigheden som følge af en besparelser. Rengøring hver 3. uge, et bad om ugen, fjernelse af klippekortet er desværre forslag, der i dag er ikke er usædvanlige, og noget som ældrerådene må kæmpe imod.

Noget tyder på, at samarbejdet mellem de fleste kommuner og ældreråd giver plads til denne uenighed. 82 ud af 95 ældreråd vurderer, at samarbejdet med kommunalbestyrelsen er meget godt eller godt.

Personligt er jeg af den overbevisning, at hvis man skal have et optimalt samarbejde, så skal kommunerne og rådene give plads til et fortroligt rum, hvor man kan diskutere emner, som man senere godt kan blive uenige om – men hvor man holder kritikken på et sagligt og faktuelt plan.

Vil inddrages tidligere
Det er i det hele taget interessant at se på, hvilke knapper der kan skrues på for at optimere samarbejdet mellem ældreråd og kommune.

I undersøgelsen peger hele 65 ud af 95 ældreråd på, at kommunalbestyrelsen skal inddrage dem tidligere. Flere ældreråd mener også, at de selv kan være mere på forkant og opsøgende i forbindelse med nye tiltag.

Alt i alt fortæller medlemsundersøgelsen, at landet over samarbejder kommuner og ældreråd om at udvikle og styrke ældrepolitikken. Det er et samarbejde, der fungerer godt de fleste steder, men som har potentiale til at blive yderligere styrket.

Finanslov på vej
I skrivende stund forhandles finansloven. Danske Ældreråd hilser det velkomment, at regeringen afsætter ekstra milliarder til velfærd i sit finanslovsudspil, men kan desværre samtidig konstatere, at udspillet ikke lægger op til et egentligt velfærdsløft på ældreområdet

Mogens Rasmussen
Formand

September 2019

Stort fremmøde på dialogmøder

August 2019

Det er nu ældreplejen skal have et løft

Danmark har fået en ny regering, der klart har meldt ud, at den vil en føre en velfærdspolitik, hvor pengene følger med, når der bliver flere børn og ældre.

Det hilser Danske Ældreråd velkomment. Og vi ser frem til, at se om løfterne om ekstra milliarder til ældreområdet bliver til virkelighed, når regeringen skal have en økonomiaftale på plads med KL i løbet af efteråret.

Ønsker til regeringen
Vi ser også frem til at samarbejde med den nye sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

Danske Ældreråd har kontaktet ministeren og givet ham vores forslag til, hvordan ældreområdet kan udvikles til gavn for alle landets ældre.

Vi mener, at det først og fremmest handler om, at regeringen – som den har lovet – skal tilføre kommunerne de nødvendige penge til at give ældreplejen et kvalitetsløft.

Men det handler også om, at der skal større fokus på forebyggelse og rehabilitering, som bør have langt mere opmærksomhed i mange kommuner.

Det handler desuden om, at der skal bygges flere boliger til ældre, og om at sikre det nære sundhedsvæsen, hvor kommunerne løfter flere og flere opgaver.

Danske Ældreråd vil tage disse og andre aktuelle sager op med den nye sundheds- og ældreminister. Det er nu ældreplejen skal have et løft.

Efteråret byder på mange arrangementer
Der sker hele tiden nyt på ældreområdet. Derfor afholder Danske Ældreråd hvert år temadage, kurser og møder for og med ældrerådene.

I september/oktober dykker vi ned i kommunernes sundhedsfaglige opgaver nu og i fremtiden. Det sker på fem temadage, som afholdes i hele landet. Temadagene henvender sig til alle ældrerådsmedlemmer.

I efteråret er der også arrangeret møder mellem Danske Ældreråd og ældrerådenes formænd- og næstformænd.

Her vil vi meget gerne høre om, hvilke udfordringer ældrerådene oplever på ældreområdet, og hvad Danske Ældreråd kan gøre for at sætte dem på dagsordenen hos centrale samarbejdspartnere.  Herudover bliver der på møderne lejlighed til at drøfte bestyrelsens oplæg til mærkesager, som udarbejdes på et bestyrelsesseminar i uge 32.

De gode historier skal frem i lyset
I det hele taget er Danske Ældreråd meget interesserede i at høre fra ældrerådene, så vi kan dele erfaringer og de gode historier.

I dette nyhedsbrev kan du fx læse om, hvordan Ældrerådet i Aarhus må kæmpe for plejehjemsbeboeres ret til selv at bestemme, hvad de vil spise. Årsagen er, at byrådet i Aarhus har besluttet, at der skal serveres mindre kød på plejehjem og mere grønt for at lette kommunens klimaaftryk.

Du kan også læse om Horsens Ældreråds arbejde med at etablere en bevægelse, der gør det nemmere for ældre at hjælpe andre.

Og du kan læse om, hvordan Ældrerådet i Favrskov sammen med kommunen har gennemført en undersøgelse af nattevagtsnormeringen.

Hvis du har en god historie, kan jeg kun opfordre til at kontakte Danske Ældreråds sekretariat. Ambitionen er at kunne bringe flere af den slags inspirationshistorier.

Mogens Rasmussen, formand

Lederen er fra Danske Ældreråds nyhedsbrev

Maj 2019

Politikerne skal holdes fast på deres velfærdsløfter

Debatlyst og stort engagement. Det var kendetegnede for Danske Ældreråds velbesøgte repræsentantskabsmøde og ældrepolitiske konference den 29. og 30 april på Hotel Nyborg Strand.

En stor tak til alle 500 deltagere, til afgående bestyrelsesmedlemmer og til alle de ældrerådsmedlemmer, der til daglig lægger tid og kræfter i at forbedre forholdende for landets ældre.

Og der er nok at tage fat på. Kommunerne er økonomisk pressede og i de kommende år bliver der flere ældre, som har behov for hjælp. De serviceforringelser vi i dag oplever på ældreområdet, bliver kun værre, hvis ikke der gøres noget.

Flere penge til ældreområdet
 ”Grænsen er nået for forringelser”, lød derfor overskriften i den fælles udtalelse, som blev vedtaget på repræsentantskabsmødet.

I udtalelsen opfordrede et enigt repræsentantskab til, at et kommende Folketing tilfører flere midler til kommunerne, så ældre med behov for hjælp kan leve et anstændig og værdigt liv.

Jeg er derfor glad for at se, at flere partier i forbindelse med det aktuelle folketingsvalg lover flere penge til ældreområdet, og at man fra både rød og blå blok tilkendegiver, at man vil lade udgifterne til ældre stige proportionalt med, at antallet af ældre stiger.

Hos Danske Ældreråd vil vi holde folketingspolitikerne fast på disse velfærdsløfter, ligesom de lokale ældreråd til daglig arbejder på at holde kommunalpolitikerne fast på deres.

Vi vil også opfordre til, at I ude i de enkelte ældreråd spørger ind til, hvordan jeres kommune demografiregulerer budgetterne. Det er Danske Ældreråds opfattelse, at kommunerne anvender vidt forskellige modeller, og at det derfor er vigtigt at være ekstra opmærksom på, om den demografiregulerede budgetlægning reflekterer sammensætningen af ældre i kommunen.

Samarbejde har høj prioritet
På repræsentantskabsmødet var der også valg om formandsposten. Jeg er glad for den tillid, der blev vist mig, og vil gøre midt yderste for at leve op til den. Blandt andet vil jeg sammen med bestyrelsen og sekretariatet arbejde for, at alle ældreråd på kryds og tværs kan inspirere hinanden med gode ideer og erfaringer.

Som led i det arbejde gennemfører Danske Ældreråd i juni en spørgeskemaundersøgelse blandt alle ældrerådsformænd. Formålet er at få afdækket ældrerådenes arbejdsbetingelser og undersøge om der er nogle problematikker, som Danske Ældreråd skal arbejde videre med på landsplan.

Men det er ikke kun vigtigt for Danske Ældreråd, at der er et godt samarbejde og fælles fodslag på tværs af landets ældreråd. Det er også vigtigt, at der et godt samarbejde med andre organisationer. Og det er der heldigvis. Danske Ældreråd får mange positive henvendelser fra organisationer, der vil samarbejde.

Et eksempel på det er årets Folkemøde på Bornholm den 13. – 16. juni, hvor Danske Ældreråd har en plads i menneskerettighedsteltet, og blandt andet skal diskutere skærmbesøg i hjemmeplejen. Dagen efter er der fælles-arrangement med Højskoleforeningen under konceptet ”Spis, Syng og Snak” på tværs af generationer. Desuden deltager vi i paneldebat med Danske Seniorer om værdihed i ældreplejen. Håber de af jer, der deltager på Folkemødet har lyst til at kigge forbi.

Læs mere om arrangementerne her i vores nyhedsbrev

Mogens Rasmussen Formand