I 1995 blev det ved lov bestemt, at der skulle vælges ældreråd i alle danske kommuner (lov nr. 1114 af 20/12/1995 Historisk). Loven trådte i kraft d. 1. januar 1997. Efter lovens vedtagelse blev der på frivillig basis også oprettet ældreråd i en række amter. Efter strukturreformen i 2007 blev amterne og dermed også amtsældrerådene nedlagt. I forhold til regionerne er der på frivillig basis blevet dannet regionsældreråd. Flere ældreråd har valgt at kalde sig seniorråd.
Ældre-/seniorrådene udgør et nyt forum i dansk politisk og administrativ praksis. Hensigten er, at det kommunale, politiske og administrative niveau skal inddrage ældre-/seniorråd i og øve indflydelse på beslutninger og handlinger i kommuner på alle områder, der vedrører ældrebefolkningen.
Ved at varetagelse de opgaver opsamler ældre-/seniorråd dels erfaringer om ældres livsbetingelser - herunder behov og muligheder -, dels erfaringer om samarbejde med kommunale råd og forvaltninger. De erfaringer har ældre-/seniorrådene behov for at drøfte og udvikle sammen.
Den viden om ældres livsbetingelser og om virkningen af de offentlige tilbud, som ældreådene er med til at opsamle, er der brug for at sammenfatte og videregive til beslutningstagere i folketing, regering, regioner og kommuner.
Danske Ældreråd hed først Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark. Sammenslutningen blev til på foranledning af en række ældreråd, der alle var medlemmer af Omsorgsorganisationernes Samråd. Ved de tilbagevendende Ældrerådstræf på Askov højskole havde disse gennem flere år diskuteret muligheden for at oprette en selvstændig Sammenslutning af Ældreråd, og i august 1998 nedsattes en gruppe til at undersøge mulighederne og opstille et udkast til vedtægter for en sådan organisation.
Gruppen, der bestod af 25 personer fra forskellige regioner og amter, nedsatte internt en mindre arbejdsgruppe på fem medlemmer til at forestå det praktiske arbejde. Den mindre gruppe arbejdede således videre på mandat fra hovedgruppen og lagde sidste hånd på det forberedende arbejde i slutningen af 1998.
D. 21. januar 1999 blev der indkaldt til møde for hovedgruppen på Askov Højskole, hvor udkast og resultat blev fremlagt. Samme eftermiddag stiftede forsamlingen Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark af de 90 ældreråd, der på daværende tidspunkt var medlemmer af Omsorgsorganisationernes Samråd. Arbejdsgruppen fungerede som midlertidig bestyrelse frem til Sammenslutningens første ordinære generalforsamling i august 1999.
Sammenslutningen ansøgte allerede i 1999 om tildeling af SATS-puljen, en pulje der årligt fordeles af forligspartierne (S, V, K, R, KrF, SF) omkring SATS-forliget. Fra og med finansåret 2000 tildeltes Sammenslutningen en tre-årig bevilling til drift og videreførelse af arbejdet med at støtte op om ældrerådenes arbejde. Ved SATS-puljeforliget i 2001 tildeltes Sammenslutningen ligeledes midler i perioden 2002-2005. I 2006 startede satspuljeprojektet, "Ældrerådene - en aktiv medspiller i nærdemokratiet", som løb til og med 2008. "Ældrerådsnetværk og Ældrerådsrådgivning", som også er et satspuljeprojekt, startede i 2007, og løb til og med 2010. Sammenslutningen/Danske Ældreråd fik ved uddeling af satspulje på det sociale område i 2010 bevilget midler i tre år til projekt "Uddannelse, rådgivning og netværk". Dette projekt tager udgangspunkt i og videreudvikler på resultaterne fra projekt "Ældrerådsnetværk og Ældrerådsrådgivning".
Siden stiftelsen voksede Sammenslutningen fra de oprindelige 90 medlemmer til en medlemskreds på 227 kommunale ældreråd samt to amtsældreråd. Efter strukturreformen, hvor antallet af kommuner blev betydeligt mindre, blev der naturligvis også færre medlemmer.
Ved repræsentantskabsmøde i maj 2007 besluttede de stemmeberettigede deltagere, at Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark skulle skifte navn til Danske Ældreråd.
EU’s ældreår under titlen ”Europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne”. Kirsten Feld, som var formand for Danske Ældreråd, var formand for dommerkomiteen, som udpegede kommunerne Nakskov, Frederiksberg og Skanderborg som vindere af ”De mange generationers by”, en konkurrence om at finde den mest aldersvenlige by.
2013
Valgår i kommuner, regioner og de fleste ældreråd. Danske Ældreråds Satspuljebevilling afløses af en
varig Finanslovsbevilling på 1. mio. kroner årligt til projektet: ”Uddannelse, rådgivning og netværk for medlemmer af ældre-/seniorråd”
Ny vedtægt med reduktion af bestyrelsen fra 23 til 11 medlemmer.
Sekretariatet er nu fælles for fire organisationer: Danske Ældreråd, DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK), Dansk Gerontologisk Selskab (DGS) og Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende Forebyggende Hjemmebesøg (SUFO).
Danske Ældreråd deltager for første gang i Folkemødet på Bornholm. Ny hjemmeside. Formand Kirsten Feld blev afløst af Bent Aa. Rasmussen.
2014
De 98 medlemmer fik førstepræmien i en FN-konkurrence ”Open Government Award”. Præmien blev overrakt til Marianne Lundsgaard i FN-bygningen i New York af statsminister Helle Thorning Schmidt og under overværelse af præsident Barack Obama.
2015
Statsminister Helle Thorning Schmidt holdt tale til repræsentantskabsmødet i maj. Danske Ældreråd blev kåret som ”Best Practice ” i Europa i et studium om borgerinddragelse. De fem regionsældreråd fik en fælles observatørpost i bestyrelsen.
2017
Bent Aa. Rasmussen afgik efter 4 år som formand og blev afløst af Erik Stagsted. Valgår for de fleste ældreråd.
Danske Ældreråd tildeles en varig finanslovsbevilling på 1 mio. kr årligt til projektet ”Det nære sundhedsvæsen – en ny opgave for medlemmer af ældre- og seniorråd”.
Kommunerne fik atter én milliard kroner (”Værdighedsmilliarden”). Vigtigt at bemærke, at loven udtrykkeligt bestemmer, at ”kommunerne skal udarbejde en værdighedspolitik i samarbejde med ældrerådet.”
2019
Mogens Rasmussen bliver valgt som formand for Danske Ældreråd.
2021
Inger Møller Nielsen bliver valgt som formand for Danske Ældreråd
DANSKE ÆLDRERÅD repræsenterer alle landets 98 folkevalgte ældre-/seniorråd.