Denne opgørelse viser, hvor mange der stiller op til ældrerådsvalgene i kommunerne, hvordan kønsfordelingen er, og om der er mange nye kandidater.
Denne opgørelse viser, hvor mange ældreråd, der afholder valg i 2021 samt hvilken valgform, de forventer at anvende.
25 ældreråd oplyser i en ny undersøgelse, at deres kommune inden for de seneste fem år ikke har udarbejdet en ældreboligsstrategi for at sikre et tilstrækkeligt udbud af forskellige boformer til ældre bosat i kommunen.
Ny undersøgelse af senest afholdte ældrerådsvalg i alle kommuner slår fast, at fremmødevalg på samme dag som kommunalvalg, giver en markant højere valgdeltagelse end både digitalt og brevstemmevalg. Alligevel afvikler kun 39 af kommunerne ældrerådsvalgene som fremmødevalg.
I 2020 vil ældre borgere i hver fjerde kommune opleve serviceforringelser, som følge af at der ikke er afsat tilstrækkelige midler til ældreområdet i de kommunale budgetter. Det vurderer ældrerådene efter at have gennemgået kommunernes budgetter for 2020.
Danske Ældreråd har undersøgt, hvordan ældrerådene oplever samarbejdet med kommunen.
ÆldreForum og Danske Ældreråd undersøgte i sommeren 2014, hvilke problemer ældre borgere kan løbe ind i, når de skal betjene sig selv via offentlige hjemmesider. Undersøgelsen viser, at noget kan gøres bedre.
Det offentliges kommunikation med borgerne bliver stadig mere digital. Borgerne skal f.eks. betjene sig selv på kommunens hjemmeside eller på borger.dk, når de søger folkepension, boligstøtte eller byggetilladelse m.m. Borgerne forventes også selv at finde information om ydelser og tilbud på kommunens hjemmeside.
ÆldreForum og Danske Ældreråd bad derfor ældrerådene afprøve og vurdere tre digitale ansøgninger samt seks områder med særlig relation til ældre borgere på deres egen kommunes hjemmeside. Hovedspørgsmålet i undersøgelsen var: Er kommunernes hjemmesider og de digitale selvbetjeningsløsninger anvendelige og forståelige for ældre borgere?
Resultatet peger på, at noget kan gøres bedre: Uoverskuelighed, informationer som er svære at finde, svært tilgængeligt fagsprog og søgefunktioner, der giver alt for mange og uvedkommende resultater, er kritikpunkter, der går igen. Undersøgelsen er tænkt som en håndsrækning til den løbende udvikling af kommunernes hjemmesider og de digitale ansøgninger.
[Bestyrelse og repræsentantskab i Danske Ældreråd har gennem flere år drøftet om det offentliges kommunikation med borgerne er god nok. De har peget på huller og kommet med forslag – ikke mindst på nationalt niveau.
Men hvordan ser det ud i kommunerne?
Kan ældre borgere finde, hvad de søger på kommunens hjemmeside?
Er hjemmesiden overskuelig og let at finde rundt på?
Er det nemt at forstå selvbetjeningsløsninger på internettet?
Danske Ældreråd og ÆldreForum har drøftet disse spørgsmål og konstateret, at de faktisk ikke kender svaret, og at der måske er 98 forskellige svar. Stikprøver viser, at nogle ting kan gøres bedre.
Danske Ældreråd og ÆldreForum har derfor besluttet at samarbejde om en landsdækkende undersøgelse af kommunernes digitale kommunikation med ældre borgere. Det kræver hjælp fra ældre-/seniorrådene. Helt konkret fra formanden og mindst fem af medlemmerne.
Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, og bestyrelsen i Danske Ældreråd har testet den og peget på, at det er naturligt, at netop ældre-/og seniorråd deltager i undersøgelsen.
Ved at besvare spørgeskemaerne vil ældre-/seniorråd få værdifuld information om egen kommunes hjemmeside. Information som de kan bruge til at rådgive deres forvaltning og politikere.
Spørgeskemaet udfyldes samtidig med, at ældre-/seniorrådsmedlemmerne tjekker informationer på egen kommunes hjemmeside. Den viden de hermed får, kan bruges til at drøfte hjemmesidens udformning, indhold og tilgængelighed m.m. med de ansvarlige i forvaltningen. F. eks. med den kommunikationsansvarlige for hjemmesiden og/eller med den ansvarlige for ældrestoffet. Eller med borgerservice, som skal hjælpe borgere, der har vanskeligheder med selvbetjeningsløsninger på internettet.
Der kan være såvel roser som tidsler på kommunens hjemmeside, og det er selvfølgelig vigtigt at videregive såvel ros som konstruktiv kritik.
Bestyrelsen i Danske Ældreråd håber, at denne undersøgelse kan være med til at forbedre de kommunale hjemmesider og dermed gøre det lettere for borgerne at få svar på spørgsmål som:
Hvem kan få tilbudt et forebyggende hjemmebesøg, og hvordan kommer en aftale i stand?
Hvilken hjemmehjælp kan jeg få, og hvordan søger jeg om hjemmehjælp?
Har kommunen en medarbejder med viden om demens, og hvem skal jeg kontakte?
Hvilke plejehjem er der i kommunen, og hvad koster det at bo på plejehjem?
Hvor hjælpsomme er vejledninger og hjælpetekster, når du skal beregne boligstøtte, søge om indefrysning af ejendomsskat, anmelde flytning?
Af praktiske hensyn sendes materiale og information til formanden for ældre-/seniorrådet. Formanden skal finde fem ældre-/seniorrådsmedlemmer, der vil påtage sig opgaven. Danske Ældreråd håber, ældre-/seniorrådene er parate til at bakke op – selv med en kort tidsfrist.
Alle svar fra spørgeskemaerne samles først på kommuneniveau, efterfølgende på landsniveau, og ældre-/seniorrådene får dem tilsendt.
Der refunderes 37 mio. kr. til ældre-/seniorråds drift og 9 mio. kr. til diæter.
Beløbet refunderes til kommunerne via bloktilskuddet. Det er en samlet sum penge, som fordeler skatteindtægterne mellem kommuner efter nogle forskellige kriterier. Kriterier som eksempelvis alderssammensætning, antal ledige, ø-kommuner m. fl.
Som konsekvens af en lovvedtagelse af bindende karakter justeres det statslige bloktilskud svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne.
Hvilke udgifter refunderes?
Statens kompensation dækker alle udgifter til ældrerådets arbejde, inklusiv lokaler, sekretariatsbistand, afholdelse af valg m.m.
Derudover dækkes diæter og udgiftsgodtgørelser (f.eks. kilometer-penge) til ældre-/seniorrådsmedlemmer, da lov om diæter er en selvstændig lov som kommunerne kompenseres særskilt for.
Hvordan er den enkelte kommunes refusion beregnet?
Danske Ældreråd har forsøgt at beregne, hvor stort et beløb der kompenseres til den enkelte kommune. Den af Danske Ældreråd gennemførte beregning er behæftet med usikkerhed, idet det ikke har været muligt at få udleveret den konkrete fordelingsnøgle fra Indenrigs- og Økonomiministeriet eller Kommunernes Landsforening (KL).
Som alternativ, har Danske Ældreråd taget udgangspunkt i Socialministeriets oversigt over tildelte § 18-bloktilskud til hver enkelte kommune og brugt den nøgle disse midler er fordelt efter i 2014.
I det alfabetisk opstillede skema fremgår:
- kommunens samlede refusionsbeløb,
- beløb til ældre-/seniorrådsarbejde,
- beløb til diæter og udgiftsgodtgørelser.
I 2013/14 gennemførte Danske Ældreråd en spørgeskemaundersøgelse blandt ældre-/seniorråd om forløb og erfaringer fra det seneste valg. 95 ud af 98 formænd svarede, hvilket gav en flot besvarelsesprocent på 97. Vi har sammenholdt resultaterne fra dette valg med resultater fra valget i 2009.
80 ældreråd holdt valg i 2013, heraf 51 i november måned. De sidste 11, der besvarede spørgsmålet, holdt valg tidligere.
Hovedtal fra undersøgelsen
- Den gennemsnitlige stemmeprocent var 51,9 blandt kommuner, der afholdt valg. Det er en lille fremgang fra forrige valg, der havde en gennemsnitlig stemmeprocent på 51,3.
- 71,4 var den gennemsnitlige stemmeprocent for de 21 ældre-/seniorråd, der holdt fremmødevalg samtidig med kommunalvalget i 2013.
- 47,8 var den gennemsnitlige stemmeprocent for de 30 ældre-/seniorråd, der afholdt brevvalg i november 2013.
- 45,3 blev stemmeprocenten for 22 ældre-/seniorråd, der holdt valg på andre tidspunkter i 2013.
Brevvalg var den foretrukne valgform (46 svar). Dernæst fremmødevalg med mulighed for at brevstemme (18), elektronisk valg med mulighed for at brevstemme (9) og fremmødevalg (6). Ingen har angivet, at valget blev afviklet som udelukkende elektronisk valg, fremmødevalg med mulighed for at stemme elektronisk eller som valgmøde. Desværre blev valget aflyst i 12 kommuner, og heraf havde 9 planlagt valget til at blive afholdt i 2013.
Hvordan ser et ældre-/seniorråd ud?
Det gennemsnitlige ældre-/seniorråd anno 2014 ser sådan ud:
- Rådet består af 10 medlemmer. Gennemsnitligt 9,7 medlemmer (baseret på 93 besvarelser). Derudover er der valgt fem suppleanter/stedfortrædere. De otte mindste råd har fem medlemmer, det største (Københavns Ældreråd) har 25.
- Medlemmerne består af næsten lige mange kvinder og mænd. Mænd udgør 52 % af medlemmerne.
- Aldersfordelingen gennemsnitligt set viser, at fire af medlemmerne i rådet er 70 – 79 år, tre medlemmer er 65 – 69, to er 60 – 64, og én er 80 år eller derover.
- Der kan godt være ét ældrerådsmedlem, som er erhvervsaktivt, da der er erhvervsaktive medlemmer i 38 % af rådene.
- 8 % af rådene har et medlem, som også er medlem af kommunalbestyrelsen.
************************************
2012
************************************
Undersøgelse om ændringer i ældre- og seniorråds praksis
I november 2011 udsendte Danske Ældreråd et spørgeskema til formænd for de 98 ældre- og seniorråd. Baggrund for undersøgelsen var at påvise, om der er sket ændringer i rådenes praksis, siden ny lovgivning for ældreråd trådte i kraft juli 2010.
69 formænd besvarede undersøgelsen. Heraf svarede kun fire, at der overordnet er sket ændringer: Én pga. organisationsændringer i kommunen, mens en anden formand svarede, at rådet får langt flere sager sendt til høring nu end tidligere. En anden ændring er, at forvaltningen i en del kommuner i dag træffer flere beslutninger på ældreområdet end for et år siden. Næsten en fjerdel (16) af formændene mener, at forvaltningen i deres kommune træffer flere beslutninger på ældreområdet i dag end for et år siden.
”Det er kun kommunalbestyrelsen, eller den myndighed kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til, der… skal høre ældrerådet”.
Fra Vejledning om ældreråd (VEJ nr 40 af 11/05/2011).
Næsten alle 16 råd bliver inddraget i forvaltningens beslutninger som høringspart.
Høringssvar og høringsfrist
Ældre- og seniorråd bliver hørt og bruger deres høringsret: Ét ud af fire råd har i perioden - fra loven trådte i kraft frem til november 2011 - afgivet flere end 31 høringssvar. Det svarer til to eller flere høringssvar pr. måned. Heraf har to råd afgivet flere end 75 høringssvar, dvs. i gennemsnit mere end fire høringssvar om måneden. Over halvdelen har afgivet ml. 11-30 høringssvar. De resterende 14 afgav mindre end 11 høringssvar i perioden.
Lovændringerne bevirker, at ældreråd og kommunalbestyrelse skal lave aftale om høringsområder. Aftalen indgås i begyndelsen af en kommunal valgperiode. For næsten alle ældre- og seniorråd er funktionsperioden sammenfaldende med kommunalbestyrelsens valgperiode. Valg til rådene ligger som hovedregel på samme dag som eller i nærheden af kommunalvalg. Funktionsperioden for rådene er fire år.
”Kommunalbestyrelsen har derefter pligt til at høre ældrerådet om de sager, der er omfattet af aftalens fastlagte rammer. Det er dog en betingelse, at rådets formål fortsat opfyldes ved fastlæggelsen af de nærmere rammer for rådets virke”.
Fra Vejledning om ældreråd (VEJ nr 40 af 11/05/2011).
I de fleste råd er høringsområder ikke blevet ændret siden juli 2010, hvor de nye regler om ældreråd trådte i kraft. Ét ældreråd får langt flere sager sendt til høringer end tidligere. Næsten en tredjedel af formændene angiver, at der er politiske udvalg med relevans for rådenes arbejdsområde, som aldrig inddrager rådet som høringspart. Det drejer sig især om teknik-, miljø- og kulturudvalg.
”For at sikre, at ældrerådets rådgivende funktion får reel betydning, skal rådet høres i god tid, inden kommunalbestyrelsen træffer endelige beslutninger. Ældrerådet bør derfor tilsendes relevante dagsordener med bilag. Proceduren og høringsemnerne kan med fordel fastsættes i vedtægten.”
Fra Vejledning om ældreråd (VEJ nr 40 af 11/05/2011).
Næsten alle formænd angiver i undersøgelsen, at høringsmateriale for det meste eller altid tilsendes rådet senest fire dage før svarfristen.
Dialog, aktivt samarbejde og plads til forbedring
”Ældrerådet skal sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og kommunalbestyrelsen fastholdes og udbygges. Ældre skal have mulighed for at drøfte og følge indholdet og udformningen af kommunens ældrepolitik”.
Fra Vejledning om ældreråd (VEJ nr 40 af 11/05/2011).
29 formænd har svaret på, hvor tilfredse de er med deres muligheder for at drøfte og følge indhold og udformning af kommunens ældrepolitik. Tre ud af fire er overvejende tilfredse med deres muligheder, mens syv formænd mener, der er plads til forbedring fra kommunens side.
”Det forudsættes, at ældrerådet selv aktivt indgår i samarbejdet med kommunalbestyrelsen, dels ved at komme med ideer og forslag om ældres forhold, dels ved at rejse spørgsmål og komme med synspunkter inden for de områder, som kommunalbestyrelsen og ældrerådet i fællesskab har besluttet, at ældrerådet skal beskæftige sig med”.
Fra Vejledning om ældreråd (VEJ nr 40 af 11/05/2011).
Undersøgelsen viser, at rådene primært samarbejder med kommunalbestyrelsen gennem dialog- og orienteringsmøder. Det gælder særligt møder med social- og sundhedsudvalg samt forvaltning. De fleste har minimum ét årligt møde med social- og sundhedsudvalg og løbende kontakt med forvaltning. Nogle råd har et meget tæt samarbejde med forvaltningen via deres kommunale sekretær, som deltager i (en del af) rådets egne møder. Andre råd har møder med borgmesteren, inviterer politikere til at holde oplæg på deres egne møder, skriver læserbreve, indsender idéer/forslag til kommunalbestyrelsen, deltager i temadage, borgerhøringer m.m.
************************************
2011
************************************
Effektmåling 2. del
I slutningen af 2010 gennemførte Danske Ældreråd en undersøgelse om ældrerådenes indflydelse, synlighed og samarbejdsrelationer, som en del af Projekt Ældrerådsnetværk og Ældrerådsrådgivning.
Læs effektmålingen her
En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 2009 for at kunne sammenligne resultaterne - se under "2009" på denne side.
************************************
2010
************************************
Påvirkes ældrerådene af de kommunale sparebudgetter?
Danske Ældreråd har i løbet af november 2010 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med henblik på at vurdere om, og eventuelt i hvilken grad, ældrerådene bliver påvirket af de kommunale sparebudgetter.
Baggrunden for spørgeskemaundersøgelsen er, at flere ældreråd over for Danske Ældreråd har udtrykt bekymring for ældrerådenes budget i de kommende år. Danske Ældreråd er således blevet opfordret til at råbe vagt i gevær. For at kunne levere saglig og valid argumentation til beslutningstagere om ældrerådenes økonomi, gennemførte Danske Ældreråd en spørgeskemaundersøgelse blandt ældrerådsformænd.
84 ældrerådsformænd ud af 98 har medvirket, hvilket giver en svarprocent på godt 85%.
Ældrerådenes budget
Undersøgelsen viser at 17 ældreråd (26%) får beskåret deres budget i 2011 i forhold til 2010, samt at 14 ældreråd (21%) får forøget budgettet i 2011.
Ud af de ældreråd hvis budget beskæres får 6 ældreråd budgettet beskåret med henholdsvis 11-25% og 26-50%. 3 ældreråd får budgettet beskåret med 1-10% og 2 ældreråd får budgettet beskåret med 51-75%. Ingen ældreråd får beskåret budgettet med 76-100%.
Blandt de ældreråd, hvis budget beskæres i 2011, vil disse skære i følgende aktiviteter, i prioriteret rækkefølge: 1. Ældrerådsmedlemmers deltagelse i temadage og konferencer, 2. opgaver såsom borgerhøringer, blad og lignende, 3. andet, 4. antal møder, udvalg og udvalgsmøder i ældrerådet, 5. udbetalingsaftaler for diæter, kørepenge og tabt arbejdsfortjeneste og endelig 6. kontingenter.
Undersøgelsen viser at 14 ældreråd (17%) får forøget budgettet i 2011 i forhold til 2010.
Ud af de 14 ældreråd, hvis budget forøges har 10 ældreråd forøget budgettet med 1-10%. 2 ældreråd får budgettet forøget med 11-25% og endelig får 1 ældreråd budgettet forøget med 51-75%.
Blandt de ældreråd hvis budget forøges i 2011, vil disse forøge følgende aktiviteter, i prioriteret rækkefølge: 1. Ældrerådsmedlemmers deltagelse i temadage og konferencer, 2. Andet, 3. kontingenter, 4. udbetalingsaftaler for diæter, kørepenge og tabt arbejdsfortjeneste og 5. møder, udvalg og udvalgsmøder i ældrerådet.
Kommunernes sekretariatsbistand til ældrerådet
Undersøgelsen viser at 3 ældreråd beskæres i sekretariatsbistanden i 2011 i forhold til 2010. Sekretariatsbetjeningen bliver beskåret i følgende prioriterede rækkefølge: 1. Øvrig administration, 2. andet, 3. kommunal sekretær, 4. lokale.
For de 3 ældreråd hvor sekretariatsbistanden forøges i 2011 i forhold til 2010, forøges denne i følgende prioriterede rækkefølge: 1. Andet, 2. kommunal sekretær, 3. lokale.
Se resultater fra denne og nedenstående undersøgelse her.
Kommunernes brug af tildelte midler fra pulje til forbedring af kvalitet i ældreplejen i 2010 og 2011
Danske Ældreråd har i løbet af november 2010 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med henblik på at vurdere om, og eventuelt i hvilken grad, de 300 millioner kroner der i 2010 og frem er tildelt kommunerne med henblik på at styrke kvaliteten i ældreplejen, er anvendt til det som de var tiltænkt. Midlerne er fordelt til kommunerne på baggrund af en demografisk nøgle med afsæt i antallet af ældre.
84 ældrerådsformænd ud af 98 har medvirket, hvilket giver en svarprocent på godt 85%.
Når der spørges til hvor stor en andel af de bevilligede midler der i 2010 blev anvendt til at forbedre kvaliteten i ældreplejen angiver 31 ældrerådsformænd (46%), at alle midler blev anvendt til at forbedre kvaliteten. 18 ældrerådsformænd (26%) angiver at en del af midlerne er anvendt til det tiltænke formål og 19 (27%) angiver, at ingen af midlerne er anvendt til at forbedre kvaliteten i ældreplejen.
Når der efterfølgende fokuseres på, hvor stor en andel af de bevilligede midler som kommunalbestyrelsen i 2011 har budgetteret til at forbedre kvaliteten af ældreplejen i kommunen, angiver 28 ældrerådsformænd (43%) at kommunalbestyrelsen vil anvende alle budgetterede midler, 18 ældrerådsformand (27%) angiver, at kommunalbestyrelsen vil anvende en del, og endelig angiver 20 ældrerådsformænd (30%) at kommunalbestyrelsen ikke anvender nogle af de bevilligede midler til at forbedre kvaliteten af ældreplejen i kommunen.
Danske Ældreråds bestyrelse vil på førstkommende møde diskutere undersøgelsens resultater og beslutte hvilke initiativer der skal tages på baggrund af resultaterne.
Se resultater fra denne og ovenstående undersøgelse her.
Kompensering til kommunernes udgifter til ældrerådsarbejdet
Danske Ældreråd har forsøgt at beregne, hvor mange midler hver kommune er kompenseret med i 2010, i forhold til kommunernes forpligtelse til at nedsætte et ældreråd. Som konsekvens af en lovvedtagelse af bindende karakter justeres det statslige bloktilskud svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne.