Faste, tværfaglige og selvstyrende teams kan gøre en positiv forskel for borgeres og pårørendes oplevelse af plejen, men skiftende medarbejdere og manglende tværfaglig sammenhæng spænder ben for det fulde potentiale, viser ny VIVE-undersøgelse.
De fleste af landets kommuner er i gang med eller har planer om etablering af faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen.
Faste teams kan ikke alene give bedre trivsel hos medarbejderne, som VIVE tidligere har peget på, men også gøre en positiv forskel for borgernes og deres pårørendes oplevelse af plejen. Det viser en undersøgelse fra VIVE, der gennem observationsbesøg og interviews af borgere og pårørende kaster lys over, hvordan de oplever etableringen af faste teams i tre kommuner.
Stadig hyppig udskiftning af medarbejdere
– Overordnet oplever borgere og pårørende, at faste teams gør en positiv forskel, når kommunerne lykkes med en etablering af organisationsformen i ældreplejen. I praksis er der dog mange faktorer, der kan hindre, at borgere og pårørende mærker det fulde potentiale, siger Rikke Aarhus, chefanalytiker i VIVE i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen viser således, at selvom de tre deltagende kommuner har arbejdet med faste teams i en årrække, oplever mange borgere og pårørende fortsat hyppig udskiftning af medarbejdere trods målsætningen om færre medarbejdere hos den enkelte borger.
Flere oplever således kun periodisk, at det er de samme medarbejdere, der kommer hver dag – blandt andet på grund af sygemeldinger, ferieafvikling og uhensigtsmæssige praksisser for afløsning/vagtdækning på tværs af døgnet set fra borgerens perspektiv. I praksis oplever flere borgere og pårørende dermed, at forudsætningerne for at opbygge en god relation til medarbejderne kan have trange kår.
Undersøgelsen viser tilmed, at borgere og pårørende oplever begrænsede muligheder for medbestemmelse som følge af eksempelvis organisatoriske forhold. Når borgere og pårørende har medbestemmelse, får de en oplevelse af, at ældreplejen opfylder deres behov.
Pårørende føler sig ikke inddraget
Dertil oplever en del pårørende, at det er svært at blive inddraget, og ofte inkluderes pårørendes særlige viden og perspektiver ikke, selvom det kunne være til gavn for borgere og medarbejdere.
– Bredt set bakker borgere og pårørende op om faste teams, men fordi de endnu ikke mærker det fulde potentiale, er kontrasten stor mellem den virkelighed, de oplever, og den generelt positive retorik om organisationsformen i offentligheden, siger Rikke Aarhus.
Hun tilføjer, at retorikken kan betyde forestillinger og forventninger om, at ældreplejen nu bliver bedre, men at oplevelsen forbliver den samme som hidtil, hvilket kan føre til skuffelse og utilfredshed.
– Det er egentlig selvbestemmelse, som borgeren har ret til, og som der henvises til i reformer og politikker, men undersøgelsen viser, at der reelt kun er tale om medbestemmelse, medmindre vi forbliver på niveauet om at sige ja eller nej til at modtage en ydelse.
På baggrund af undersøgelsen peger VIVE på tre centrale fokusområder, kommunerne bør orientere sig mod i den fremtidige organisering i faste, tværfaglige og selvstyrende teams:
- Borgerfokuserede mål.
- Tættere pårørendesamarbejde.
- Øget opmærksomhed på strukturelle og organisatoriske forhold.
– Undersøgelsen viser, at arbejdet med implementeringen af de faste, tværfaglige og selvstyrende teams er en kontinuerlig proces, der kræver et fortsat udviklingsarbejde, før borgere og pårørende i større grad vil opleve det positive aftryk af organiseringsforme, siger Rikke Aarhus.
Dette har stor betydning for oplevelsen af faste teams
VIVEs undersøgelse peger på fire centrale faktorer, der har særlig stor betydning for borgeres og pårørendes oplevelse af ældrepleje i faste, tværfaglige og selvstyrende teams:
- Gensidigt kendskab mellem borger, pårørende og ældreplejens medarbejdere.
- Tværgående sammenhæng på tværs af vagtlag, faggrupper og kommunale instanser.
- Borgeres og pårørendes mulighed for indflydelse og medbestemmelse.
- Et godt samarbejde mellem borger, pårørende og ældreplejen.
Undersøgelsen viser dog, at disse faktorer i praksis har trange vilkår og dermed har indvirkning på realiseringen af organiseringsformens forventede potentialer.