En akutfunktion med kvalitet og uden egenbetaling – Danske Ældreråds mærkesag

En akutfunktion med kvalitet og uden egenbetaling – det burde være en selvfølge i Danmark, men er det desværre ikke altid. Derfor har bestyrelsen i Danske Ældreråd besluttet at arbejde for, at alle kommuner lever op til Sundhedsstyrelsens krav til en akutfunktion, og at det ikke skal koste borgerne penge at blive indlagt på en akutplads.

I sommeren 2018 har regionsældrerådet i Region Midtjylland undersøgt forhold vedr. den kommunale akutfunktion i regionen. Resultatet viser, at ikke alle kommuner i regionen har en akutfunktion, og at der er meget forskellig praksis i forhold til opkrævning af egenbetaling for ophold på akutpladser. I nogle kommuner i regionen er opholdet gratis, mens det i andre kommuner koster 120-150 kr. pr. døgn for mad, leje af tøj, tøjvask m.v.

Akutfunktionen udfylder en nøglefunktion i det nære sundhedsvæsen og er ofte et godt alternativ til at være indlagt for ældre borgere. Derfor bør ophold på akutpladser også være gratis. Danske Ældreråd har i oktober 2018 i et brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby opfordret til, at reglerne ændres, så det bliver gjort klart, at der ikke kan opkræves betaling for ophold på akutpladser, og bestyrelsen håber, at dette bliver en del af regeringens nye plan for fremtidens sundhedsvæsen.

Danske Ældreråds holdning er, at det ikke skal koste penge at blive syg og modtage behandling i det danske sundhedsvæsen. Dermed menes, at hvis ældre har behov for kompliceret sygepleje, som ikke kan varetages i hjemmet, skal det være gratis. Er man henvist til en akutplads efter sundhedsloven, så bør det ikke være sådan, at man skal betale for opholdet.

Ikke den politiske intention

Sundhedsministeren har i et svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg i september 2018 oplyst, at det aldrig har været den politiske intention, at de ydelser og indsatser, som sker i hjemmesygeplejen, skulle være forbundet med betaling for borgeren – heller ikke for borgere, der er henvist til en kommunal akutfunktion. Kommunerne må dog gerne, som reglerne er i dag, tage egenbetaling for madservice og andre ydelser efter serviceloven, hvis en borger eksempelvis visiteres til en midlertidig aflastningsplads. Kommunerne har altså mulighed for at kræve egenbetaling efter serviceloven – en mulighed, som mange kommuner vælger at bruge til også at kræve betaling for ophold på akutpladser.

Kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner, som blandt andet beskriver, hvad der skal til for, at man kan kalde noget en akutfunktion. Kvalitetsstandarden forholder sig til, hvad der skal til, for at kommunen lever op til kravene til en akutfunktion, men ikke hvordan kommunen skal nå derhen. Fx ikke noget om, hvor mange fagpersoner eller hvor mange pladser, kommunen skal have, eller hvilke sygdomme man skal behandle.

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner er udarbejdet som led i aftalen om den ældre medicinske patient. Alle kommuner skal fra 2018 leve op til kvalitetsstandarden.

Der er tilført penge til området fra 2016, og fra og med 2019 får kommunerne 170 mio. kr. årligt til ”Styrkede kommunale akutfunktioner i regi af hjemmesygeplejen”.

Nogle kommuner har dog stadig ingen akutfunktion, og i andre kommuner synes der at være problemer i forhold til at definere og levere en akutfunktion, som lever op til standardens krav til faglig bemanding, sygdomsbehandlingskrav, ansvarsplacering m.v.

I et spørgsmål fra Folketinget er sundhedsministeren blevet spurgt om, hvor mange og hvilke kommuner der tager betaling for kost med mere på landets kommunale akutfunktioner. Ministeren svarede i september 2018, at ministeriet ikke selv ligger inde med disse tal, men at man havde bed Kommunernes Landsforening om tallene, og de svarede følgende:

”I alt 86 kommuner har bidraget til besvarelsen. Det fremgår af bidragene, at 60 kommuner angiver at have en eller flere akutpladser, og at 52 af disse opkræver egenbetaling. Det fremgår også, at egenbetalingen i gennemsnit udgør ca. 160 kr. i døgnet, og at den dækker over udgifter til kost, rengøring, vask af linned m.v.”

Se hele ministerens svar til Folketinget her

Få mere at vide om den kommunale akutfunktion

En vigtig opgave for ældre-/seniorrådene landet over er at gå i dialog med kommunerne om, hvordan de lever op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard for akutfunktionen.

Sekretariatet udarbejdede i 2017 et tema til hjemmesiden, som omhandlede den kommunale akutfunktion. I temaet er der en gennemgang af, hvad den kommunale akutfunktion er, hvilke opgaver skal den løfte, og hvad kommunen SKAL gøre, og hvad kommunen KAN gøre, når det kommer til implementeringen af akutfunktionen. Desuden er der en liste af spørgsmål, som det kan være relevant for et ældre-/seniorråd at stille både sig selv og kommunen, når det kommer til akutfunktionen.

Klik her for at læse Danske Ældreråds tema om akutfunktionen

Underernæring – Danske Ældreråds mærkesag

Danske Ældreråds bestyrelse har valgt at underernæring skal være organisationens mærkesag i det kommende år. Underernæring er et problem, som heldigvis kun de færreste i Danmark kommer til at opleve i deres levetid. Desværre ses den aktuelle underernæring hyppigst hos landes svageste ældre, idet risikoen for underernæring er meget høj blandt medborgere på plejehjem og i hjemmeplejen samt indlagte patienter. På denne hjemmeside kan du som medlem af ældrerådet finde viden, inspiration og konkrete værktøjer til at gå i dialog med kommunalbestyrelsen omkring underernæring.

Til at præsentere mærkesagen ”underernæring” og sætte den ind i et fagligt perspektiv, har Danske Ældreråd fået hjælp at en af landets førende eksperter på området, Anne Marie Beck, docent på Professionshøjskolen Metropol. Læs under punktet “Uden Mad og Drikke” herunder Anne Marie Becks faglige introduktion til, hvorfor en god ernæringstilstand og tilstrækkeligt med mad og drikke har så utrolig stor betydning for gamle menneskers velbefindende og funktionsevne.

Introduktion - underernæring Danske Ældreråds mærkesag
 

Danske Ældreråds bestyrelse har valgt at ”underernæring” skal være organisationens mærkesag i det kommende år. Underernæring er et problem, som heldigvis kun de færreste i Danmark kommer til at opleve i deres livsforløb. Desværre ses den aktuelle underernæring hyppigst hos landes svageste ældre, idet risikoen for underernæring er meget høj blandt medborgere på plejehjem og i hjemmeplejen samt indlagte patienter.

I Danske Ældreråd vil vi gerne arbejde for at reducere denne unødvendige underernæring, som har bund i forskellige årsager; i visse tilfælde desværre i omsorgs- og socialfaglige svigt af ældre, som netop har brug for andres hjælp.

Konsekvenserne er betydelig – både for det enkelte menneske og samfundet. Underernæring er nemt at konstatere og nemt at gøre noget ved. Danske Ældreråd mener, at der må gøres en målrettet indsats for at undgå konsekvenserne, og opfordrer til at underernæring sættes højt på den politikernes dagsorden i kommunerne. Landets 98 ældreråd opfordres til at engagere sig i indsatsen mod underernæring hos ældre i deres kommuner.

I øjeblikket er indsatsen mod underernæring i kommunerene meget forskellig –  lige fra slet ingen til mange seriøse og målrettede initiativer.

Danske Ældreråd opfordrer ældrerådene til dialog med kommunerne, samt spørger ind til mulige handlemuligheder der kan begrænse risiko for underernæring. Fx stille forslag til kommunen til om at:

  • Udarbejde en kvalitetsstandard for ernæringsindsatsen for ældre der har behov for kommunale ydelser
  • Sætte fokus på, at Værdighedsmilliardens ene initiativ som gælder ernæringsindsats for svage ældre, økonomisk prioriteres til bekæmpelse af underernæring
  • Sætte fokus på, at ældre der har behov for kommunale ydelser, med mund- og tandproblematikker af betydning for ernæringsindsatsen, støttes i udredning og behandling af disse problemer
  • Sikre faglige kompetencer til rådighed, som kan forebygge, udrede og behandle underernæringsproblematikker i kommunen

Fagligheden bag underernæring
 

Normalt definerer man underernæring ved en lav kropsvægt. Hos den ældre er en lav kropsvægt ikke nødvendigvis i sig selv i et problem. Men hvis en lav vægt eller et vægttab skyldes nedsat appetit og/eller nedsat tab af kræfter (funktionsevne), er der tale om underernæring. Man kan derfor definere underernæring ved at se på, om den ældre har haft et uplanlagt vægttab. Selv et mindre vægttab kan være af stor betydning og kan påvirke lyst og evne til at udføre daglige gøremål, klare sig i eget hjem og den ældres livskvalitet.

Op imod halvdelen af ældre, der bor i plejebolig eller i eget hjem og modtager hjemmepleje, oplever at tabe sig uplanlagt. Vægttab, tab af muskelmasse og funktionsevne ser man også meget hyppigt blandt ældre, der er indlagt på hospitalet og som senere udskrives til eget hjem. En indlæggelse er i sig selv en stor risikofaktor for underernæring.

Risikoen for underernæring, for nogle af de svageste medborgere, nemlig ældre på plejehjem og i hjemmeplejen samt indlagte patienter, er meget høj. Underernæringen inden for ældreplejen koster i dag samfundet lige så meget som behandling af overvægt. Årsagen er at underernæring resulterer i flere, længere og dyrere indlæggelser, øget medicinforbrug, svækket immunforsvar, hyppigere infektioner, længere genoptræning, dårligere livskvalitet og øget dødelighed blandt de svageste ældre.

Specifikke risikogrupper for underernæring er ældre med bl.a.:

Akut sygdom
Forværring i kronisk sygdom
Tygge- og synkeproblemer
Afhængighed af hjælp til at spise – primært ældre i plejebolig og ældre, der modtager madservice, og som ikke formår selv at tilberede maden
Sorg eller depression, fx efter tabet af ægtefælle

Uden mad og drikke - grundlæggende viden og løsningsforslag omkring underernæring
I bogen ”At Skabe Gode Dage” har Anne Marie Beck, skrevet et kapitel der hedder “Uden mad og drikke”. Her svarer hun på en lang række spørgsmål omkring underernæring og giver grundlæggende teori på området. Erfaringerne viser dog, at der kan være langt fra teori til praksis, og der er derfor medtaget cases fra det “virkelige’’ liv. Kapitlet kan således lægge op til en diskussion og refleksion over egen praksis samt overvejelser om, hvorfor det er så svært at omsætte den viden, man har, til konkrete handlinger. Ved at følge nedenstående link, kan du læse Anne Marie Becks egen gennemgang af kapitlet fra bogen.

Læs Anne Marie Becks artikel her

Se hele bogen “At Skabe Gode Dage” her

Ældre borgere i hjemmepleje og plejebolig har stor gavn af en tværfaglig ernæringsindsats

Et studie foretaget af Socialstyrelsen viser de mange fordele ved en tværfaglig ernæringsindsats for både borgeren og kommunen. Blandt forfatterne til denne artikel fra Gerontologisk Tidsskrift er Anne Marie Beck. 

Læs hele artiklen her

Sundhedsstyrelsen - vidensgrundlag: Oplæg om ernæringsindsats for den ældre medicinske patient
 

Formålet med oplægget om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient (DÆMP) er at styrke de indsatser, der allerede i dag finder sted i kommuner og regioner med henblik på at sikre ældre medicinske patienter den rette ernæring. I oplægget fremlægges anbefalinger, der kan bidrage til at sikre målrettede indsatser i forhold til underernæring og uplanlagt vægttab blandt ældre medicinske patienter. Anbefalingerne i oplægget har fokus på:

  • Forebyggelse og tidlig opsporing af underernæring og uplanlagt vægttab blandt ældre
  • Implementering af ernæringsindsatser for ældre i region, kommune og de tværsektorielle forløb
  • Bedre dokumentation og udveksling af information om ældres ernæringstilstand på tværs af sektorer

Læs her

Sundhedsstyrelsens otte anbefalinger om ernæringsindsats i kommunerne
 

Forebyggelse af underernæring og uplanlagt vægttab

  1. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen vil opdatere Forebyggelsespakke – Mad & måltider, således at der i publikationen kommer yderligere fokus på ældre i kommunens arbejde med at gennemføre relevante indsatser for at fremme sund mad og gode måltidsvaner.

Tidlig opsporing og målrettet ernæringsindsats ift. underernæring og uplanlagt vægttab

  1. Kommune, region og almen praksis bør foretage en vurdering af ældres ernæringstilstand ved visitation til hjemmehjælp (herunder madservice), sygepleje, rehabilitering- og/eller genoptræning, ved indflytning på plejecenter/i plejebolig samt ved indlæggelse på og udskrivelse fra sygehus. Ernæringsindsatser bør iværksættes ved behov. Vurderingen foretages ud fra allerede anbefalede værktøjer med fokus på eventuelt behov for supplering af disse.
  2. Sundhedsstyrelsen reviderer og opdaterer Vejledning om screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko, der er målrettet til det sundhedsfaglige personale på sygehuse, således at vejledningen er tidssvarende, har øget fokus på måltidssituationen og overgange mellem sektorer ved indlæggelse på og udskrivelse fra sygehus samt afspejler udviklingen i det samlede sundhedsvæsen. Som led i revisionen vil Sundhedsstyrelsen enten udvide vejledningen eller udarbejde en supplerende vejledning med anbefalinger målrettet den kommunale hjemmesygepleje, hjemmepleje og almen praksis med fokus på tidlig opsporing, behandling og rehabilitering af ældre i ernæringsmæssig risiko. En udvidet eller supplerende vejledning vil i højere grad understøtte et sammenhængende patientforløb mellem sektorer og øget tværfagligt samarbejde såvel ved indlæggelse på og udskrivelse fra sygehus som ved kontakt mellem almen praksis og kommune.

Implementering af ernæringsindsatser

  1. Kommune og region bør i regi af sundhedsaftalerne aftale den konkrete opgavevaretagelse af målrettede ernæringsindsatser. I sundhedsaftalerne kan ernæring vælges som en prioriteret indsats, hvori der indgås aftale om koordinering af ernæringsindsatsen i de patientforløb, der går på tværs af sygehus, kommune og almen praksis. Det kan fx gælde udveksling af information om ernæringsscreening og -vurdering eller inddragelse af ernæring som område i fx udgående sygehusfunktioner eller fremskudt visitation, hvor sådanne initiativer er igangsat.
  2. Kommune og region bør fastsætte krav til den ernæringsmæssige sammensætning af maden i rammeaftalen med leverandører af madservice, således at individuelle ernæringsbehov tilgodeses, som fx tilbud om Kost til småtspisende og Kost med modificeret konsistens. Den ernæringsmæssige sammensætning bør ske med udgangspunkt i Anbefalinger for den danske institutionskost og Den Nationale Kosthåndbog.
  3. Dansk Selskab for Patientsikkerhed bør i samarbejde med relevante aktører inkludere ernæring som et selvstændigt indsatsområde i projekt I sikre hænder. Implementeringen af ernæring i projektet vil øge fokus på betydningen af ældres ernæringstilstand og understøtte handlemuligheder.

Systematisk dokumentation og udveksling af data om underernæring og uplanlagt vægttab

  1. Kommunen bør dokumentere ernæringstilstand og -indsatser systematisk ved brug af Fælles Sprog III, så det er muligt under det sygeplejefaglige problemområde ”Ernæring” at monitorere forekomsten af tilstandene ’uhensigtsmæssig vægtændring’ og ’problemer med undervægt’ på lokalt og nationalt niveau. Til disse tilstande vil en af de mulige indsatser være ’undersøgelse og måling af værdier’, hvortil der kan knyttes et vægtskema til dokumentation og monitorering.
  2. Kommune og region bør inkludere centrale indikatorer på ernæringsområdet i den nyeste version 1.0.3 af MedComs hjemmepleje-sygehusmeddelelser til at beskrive og udveksle data på tværs af sektorer. Centrale indikatorer udgør fx vægt, uplanlagt vægttab, spisevaner, kostform, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom, behandling, kvalme og opkastning samt eventuel ernæringsplan.

Læs her

Sådan hjælper ældrerådet med at skabe fokus på underernæring i kommunen
 

I øjeblikket er indsatsen mod underernæring i kommunerene meget forskellig –  lige fra slet ingen til mange seriøse og målrettede initiativer. Danske Ældreråd opfordrer ældrerådene til dialog med kommunerne, samt spørger ind til mulige handlemuligheder der kan begrænse risiko for underernæring. Fx stille forslag til kommunen om at:

  • Udarbejde af en kvalitetsstandard for ernæringsindsatsen for ældre der har behov for kommunale ydelser?
  • Sætte fokus på, at Værdighedsmilliardens ene initiativ som gælder ernæringsindsats for svage ældre, økonomisk prioriteres til bekæmpelse af underernæring?
  • Sætte fokus på, at ældre der har behov for kommunale ydelser, med mund- og tandproblematikker af betydning for ernæringsindsatsen, støttes i udredning og behandling af disse problemer?
  • Sikre faglige kompetencer til rådighed, som kan forebygge, udrede og behandle underernæringsproblematikker i kommunen?

Kommuner godt i gang
 

Læs her om et projekt der forgår i samarbejde med Albertslund, Vallensbæk og Silkeborg kommune samt Det Danske Madhus, som er en privat madleverandør. Projekters titel er: De Gode Madkasser – Innovativt rehabiliterende madservicekoncept til ældre borgere i eget hjem

De Gode Madkasser er et madservicekoncept, som visiteres til ældre i eget hjem som et midlertidigt rehabiliterings- og/eller genoptræningsredskab ud fra ældres specifikke ernæringsmæssige behov og situation. Fordi nuværende kommunale madservicetilbud tilsyneladende ikke forhindrer, at der forekommer dårlig ernæringstilstand blandt ældre modtagere af madservice, er projektet vigtigt. Projektet De Gode Madkasser undersøger, hvorvidt en mere målrettet og situationstilpasset madservice kan udnyttes til forebyggelse, genoptræning og rehabilitering af ældre i eget hjem. Formålet er at undersøge, om denne form for madservice kan reducere antallet af genindlæggelser, forebygge indlæggelser, øge antallet af ældre, der gennemfører og starter et genoptræningsforløb samt øge antallet af ældre, der forbliver i eget hjem.

De Gode Madkasser – se mere her

Danske Ældreråd er med i Forum for Underernæring
 

Forum for Underernæring – består af aktører omkring underernæring i Danmark, som sætter kompetencer og viden i spil i et tværfagligt miljø. Forum har et ”forretningsudvalg”, som består af Dansk Selskab for Klinisk Ernæring, Kost & Ernæringsforbundet og Landbrug &

Fødevarer, som i fællesskab har ansvaret for:

  • At de relevante aktører inddrages i det politiske arbejde om underernæring
  • At sikre fremdrift for den politiske indsats i Forum
  • At facilitere videndeling blandt aktørerne i Forum om indsatser om underernæring

Forum sekretariatsbetjenes af Landbrug & Fødevarer, som sikrer, at der iværksættes og afholdes 4-6 møder i Forum over det næste år. Danske Ældreråd er med i Forum for Underernæring, repræsenteret ved næstformand Kirsten Nissen.

Det er Forum for Underernærings mål, at god og ordentlig ernæring for patienter og skrøbelige ældre bliver et prioriteret indsatsområde. Forum for Underernæring har siden etableringen i december 2014 delt viden om, erfaringer med og holdninger til underernæring i en bred og tværfaglig kreds rundt om de ældre og de ældres mad. Derigennem har vi opsamlet viden om underernæring blandt ældre og identificeret et klart og tydeligt behov for politisk handling, så vi sikrer, at underernæring blandt ældre bekæmpes og reduceres.

Forum for Underernærings står sammen om seks anbefalinger til politikerne, der kan gøre op med underernæring, udgøre grundlaget for Forum for Underernærings videre arbejde for at forebygge og bekæmpe og dermed reducere omfanget af underernæring i Danmark.

De seks anbefalinger til politikerne er:

  1. Nationale tal på forekomsten af underernæring – fordi en indsats mod underernæring kræver viden om problemets omfang, så man kan sætte effektivt ind med de rette indsatser og måle på, at indsatsen virker
  2. Der skal iværksættes en indsats umiddelbart efter underernæring er identificeret – fordi en tidlig og umiddelbar indsats over for den enkelte, som er i risiko for underernæring/er underernæret, er påkrævet.
  3. Lovgivningen skal afspejle, at maden, ernæringen og måltidet er et grundlæggende og centralt element i forebyggelses-, behandlings-, genoptrænings-, eller rehabiliteringsforløb – fordi underernæring skal bekæmpes i en koordineret indsats.
  1. Økonomiske incitamentsstrukturer skal understøtte en sammenhængende indsats mod underernæring på tværs af sektorer – fordi det fremmer samarbejdet på tværs og medvirker til at styrke indsatsen mod underernæring.
  1. Sæt borgeren i centrum for maden og måltidet – fordi maden, måltiderne og rammerne omkring måltidet skal prioriteres endnu højere end i dag.
  1. Gennemførelse af en oplysningskampagne – fordi den enkelte, den enkeltes familie og pårørende skal gøres opmærksom på, at der kan handles på underernæring

Læs yderligere om anbefalinger og løsningsforslag i linket her.

 

Mærkesag – ”underernæring” - Bestyrelsens mål
 

Tidsramme:

Bestyrelsen i Danske Ældreråd besluttede i august 2017, at underernæring skal være mærkesag i perioden oktober 2017 – ultimo maj 2018

Hvilke mål ønsker bestyrelsen at nå i perioden?

  • Alle ældreråd bliver præsenteret for viden om omfanget af underernæring blandt ældre, der modtager kommunale ydelser
  • Alle ældreråd bliver præsenteret for viden om mulige konsekvenser af underernæring blandt ældre, der modtager kommunale ydelser, både socialt, økonomisk, sundhedsfagligt.
  • Alle ældreråd bliver præsenteret for konkrete handlemuligheder, der kan bidrage til at der lokalt bliver sat fokus på risikoen for underernæring blandt ældre, der modtager kommunale ydelser, samt konsekvenserne heraf.

Hvordan nås målene?

  • Danske Ældreråds sekretariat sikrer ved artikler, viden og forskning om underernæring blandt ældre, et samlet overblik i et tema på Danske Ældreråds hjemmeside.
  • Der indgår artikler om ovenstående i nyhedsmails og nyhedsbreve i perioden.
  • Ældrerådene har fokus på underernæring i deres arbejde

Succeskriterier bestyrelsen ønsker opfyldt

Sekretariatet formidler:

  • Mindst en artikel der giver ældrerådene viden om mulige sociale konsekvenser af underernæring blandt ældre, der modtager kommunale ydelser.
  • Mindst en artikel der giver ældrerådene viden om de mulige økonomiske konsekvenser af underernæring blandt ældre, der modtager kommunale ydelser.
  • Mindst to artikler der giver ældrerådene viden om de mulige sundhedsfaglige konsekvenser af underernæring blandt ældre, der modtager kommunale ydelser.
  • Mindst to artikler der giver ældrerådene viden om mulige handlemuligheder, der kan bidrage til at nedbringe risikoen for underernæring blandt ældre, der modtager kommunale ydelser.

Et flertal af landets ældreråd:

  • Stiller i tidsperioden for mærkesagen spørgsmål til kommunens politik og indsatser med henblik på, at risikoen for underernæring blandt ældre, der modtager kommunale ydelser, samt konsekvenserne heraf, mindskes.

Linkbase
 

Healthandscience
Healthandscience er en international hjemmeside, som overvejende har et medicinsk/fagligt fokus på underernæring. På denne side gives et kort overblik over underernæringens konsekvenser. En tilstand, der øger risikoen for alvorlige sygdomme og flere hospitalsindlæggelser, koster samfundet milliarder af kroner. Mange underernærede har nedsat appetit, der ofte kan stimuleres med bedre mad og tilskud med B-vitaminer.
Læs her

Underernæring – det skjulte samfundsproblem

Publikationen “Underernæring – det skjulte samfundsproblem” er udarbejdet i et samarbejde mellem Arla og Kost- og Ernæringsforbundet i 2014. Overlæge, dr. med Jens Kondrup, Ernæringsenheden, Rigshospitalet har assisteret ved den faglige gennemlæsning af materialet og endelig har kommunikationsbureauet Advice redigeret og sammenfattet den endelige publikation.
Læs her

FMF – Fødevarer til Medicinske Formål
FMF – Fødevarer til Medicinske Formål er et branchenetværk under Dansk Erhverv for producenter og leverandører af fødevarer til særlige medicinske formål. Her redegøres for ernæringsmuligheder.
Læs her

Forum for Underernæring
Landbrug & Fødevarer huser sekretariatet for Forum for Underernæring, som Dansk Selskab for Klinisk Ernæring, Kost & Ernæringsforbundet og Landbrug & Fødevarer står bag. Forum for Underernæring blev stiftet 1. december 2014, som et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Kost & Ernæringsforbundet og DSKE (Dansk Selskab for Klinisk Ernæring).
Læs her

ÆldreSagen
Underernæring og fejlernæring er et problem blandt småtspisende ældre. Op mod hver femte, der er omfattet af ældrepleje, er underernæret. Op imod 60 procent af ældre i plejebolig og i hjemmeplejen er i risiko for underernæring.
Læs her

Hjemmesiden Perspektiv
Almindeligt med underernæring i ældreplejen. Af professor Bengt Saltin, Center for Muskelforskning, Rigshospitalet, Københavns Universitet.
Læs her

Søndags Avisen
6 ud af 10 på plejehjem er underernærede. Ældres underernæring har store menneskelige konsekvenser og koster samfundet milliarder af kroner.
Læs her

Måltidshåndbogen
Måltidshåndbogen skal ses som en guide og et inspirationsværktøj i forlængelse af det kompetenceløft, medarbejdere på plejecentre har haft mulighed for at gennemgået i form af Måltids Certifikater og Iværksætteruddannelse i Odense Kommune. Måltidshåndbogen giver informationer om stort og småt, der knytter sig til madmåltider, ernæringøkonomi i madksserne og hygiejneregler. Derudover indeholder den også forskellige værktøjer, der kan være relevante på plejecentre.
Læs her