Ældrereformen stiller store krav til både medarbejdere, ledere og lokalsamfund. I Nyborg Kommune er man allerede godt i gang med at implementere reformen, og ifølge Anne Lerche Nordlund, der er formand for Seniorrådet, er der især tre områder, som er afgørende at lykkes med: helhedspleje, inddragelse af civilsamfundet og en bæredygtig økonomisk model.

Et af de vigtigste indsatsområder er helhedsplejen. I Nyborg Kommune har man valgt at integrere sygeplejen i helhedsplejen fra start, ligesom terapeuter, farmakonomer, og diætister er samlet i samme tværfaglige teams under samme områdeleder. Ifølge Anne Lerche Nordlund skaber det en helt ny kultur, hvor faggrupper taler mere sammen og understøtter hinanden i det daglige arbejde.

- Det betyder blandt andet, at plejepersonalet kan tænke mere i forebyggelse og på en anden måde, når de har terapeuterne tæt på, fortæller hun.

Selvom Nyborg Kommune er godt i gang med at omstille sig til helhedsplejen, understreger Anne Lerche Nordlund, at det er en proces, der tager tid, og der vil komme løbende justeringer. Derfor ser hun det som meget positivt, at der er nedsat en styregruppe med både kommunalpolitikere, fagforeningsrepræsentanter og Seniorrådet, og der er tilknyttet en projektleder til at styre indsatsen.

Økonomisk styring i en ny virkelighed
Nyborg Kommune arbejder lige nu med at færdiggøre de omsorgs- og plejeforløb, der skal træde i kraft fra 1. juli.

En af de store udfordringer, er ifølge Anne Lerche Nordlund at udvikle en økonomisk model, som kan understøtte den nye måde at arbejde på – hvor medarbejdere og borgere langt hen ad vejen sammen skal aftale den konkrete hjælp, der skal gives.

- Det er en kæmpe omstilling for medarbejderne, der ikke længere skal følge faste kørelister, men selv i høj grad skal organisere deres arbejde. Det er en stor ledelsesopgave at få vendt kulturen, og få skabt nye rammer for hjælpen, siger Anne Lerche Nordlund.

Civilsamfundet som medspiller
En anden vigtig søjle i reformen er samarbejdet med civilsamfundet. Her har Nyborg Kommune allerede en civilsamfundsstrategi, der nu også skal udfoldes i ældrereformen. Anne Lerche Nordlund lægger vægt på, at inddragelsen af civilsamfundet sker på en måde, hvor der er klare rammer og forventningsafstemning.

- Samarbejdet skal foregå i nogle rammer, der giver mening for både kommunen og de frivillige.  Der skal være forventningsafstemning, og kommunen skal investere i samarbejdet.

Hun understreger, at det er vigtigt, at kommunen finder en måde for, hvordan den vil samarbejde med civilsamfundet, ellers kommer civilsamfundet ind på alle mulige niveauer i kommunerne, uden en klar retning.  Derfor bør den øverste administrative ledelse tage ansvar for at udarbejde en tydelig handlingsplan med klare præmisser – herunder også økonomiske rammer – for samarbejdet.

Tre formænd peger på de største udfordringer ved ældrereformen

Ældrereformen er ved at blive rullet ud i kommunerne. Danske Ældreråd har spurgt tre ældre- seniorrådsformænd, hvordan opgaven gribes an i deres kommune, og hvad de særligt holder øje med.

Selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og ledelse samt et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet. Sådan lyder de tre bærende værdier for den ældrereform, der beskrives som den største forandring af ældreplejen i årtier.

Men hvordan går det med at omsætte værdierne til virkelighed ude i kommunerne? Hvad fungerer godt? Hvor ligger de største udfordringer? Og hvad holder ældrerådene særligt øje med? Det har Danske Ældreråd spurgt tre formænd for ældre- og seniorråd om: