På trods af stor risiko for alvorlige bivirkninger og en tidlig død får hver femte af alle mennesker med demens antipsykotisk medicin, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Der er tale om et kæmpe svigt af nogle af de mest sårbare borgere, mener Danske Ældreråd.
Tilbage i 2016 blev der i ”Den Nationale Demenshandlingsplan 2025” fastsat et ambitiøst mål om, at en forbedret pleje- og behandlingsindsats skulle halvere forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens frem mod år 2025. Her kort før årsskiftet, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at andelen af demensramte, der får medicinen, stort set er uændret siden 2014.
Således fik 19 procent af alle mennesker med demens på 65 år eller derover i 2023 antipsykotisk medicin. For 10 år siden i 2014 var tallet 19,9 procent.
Danske Ældreråds formand Inger Møller Nielsen finder det dybt bekymrende, at man stadig ser så udbredt brug af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens.
– Der er tale om nogle af de mest sårbare borgere. De har behov for omsorg og individuel pleje, ikke medicin der kan forværre deres helbred, siger hun.
Alvorlige konsekvenser
Der er mange grunde til, at mennesker med demens som udgangspunkt ikke bør få antipsykotisk medicin.
Først og fremmest kan bivirkningerne være meget alvorlige. Medicinen kan forårsage forstyrrelser i hjerterytmen, øge risikoen for blodpropper og slagtilfælde samt føre til infektioner. Risikoen for at dø stiger endvidere med 35 procent inden for det første halve års brug.
Derudover er medicinen ofte slet ikke er egnet til mennesker med demens. Den er hovedsagligt beregnet til mennesker, som oplever psykoser eller har bipolar affektiv sindslidelse.
Når mennesker med demens udviser adfærd, der kan virke psykotisk eller manisk, er det ofte et tegn på, at de er i mistrivsel. Dette kan eksempelvis vise sig gennem svære søvnforstyrrelser, motorisk uro, koncentrations- og opmærksomhedsproblemer, gråd, irritation eller aggression.
Sundhedsstyrelsen anbefaler da heller ikke antipsykotisk medicin, men personcentreret omsorg, som fokuserer på den enkeltes unikke behov og trivsel og sikrer, at de grundlæggende psykologiske behov bliver dækket. Erfaringen er, at behandling, pleje og omsorg af høj kvalitet kan forebygge adfærd, der ofte misforstås som psykotisk eller problematisk.
– Mennesker med demens er ofte ikke selv i stand til at sige fra eller forklare, hvordan de har det. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi som samfund beskytter dem mod unødvendig og potentielt farlig medicinering. Det er helt utilfredsstillende, at vi i dag ikke er kommet længere, siger Inger Møller Nielsen og fortsætter:
– Sandsynligvis skal forklaringen på brugen af antipsykotisk medicin findes i et samspil af faktorer som utilstrækkelig bemanding på plejehjem, en kultur i systemet, hvor problemer løses medicinsk samt uklar ansvarsfordeling mellem kommune, region og praktiserede læge.
Hun peger på, at der blandt andet forsat er store udfordringer med tilstrækkelig bemanding på plejehjem over hele landet, og at cirka en fjerdedel af medarbejderne i den kommunale ældrepleje er ufaglærte.
– Det kræver stor faglighed at tolke adfærden hos mennesker med demens og – hvis adfærden er tegn på mistrivsel – at vide, hvad der kan gøres for at afhjælpe denne mistrivsel. Derfor er det et kæmpe problem, at fagligheden ikke altid er til stede, for eksempel på plejehjem i aften- og nattetimerne. Det kan føre til, at situationer nemmere eskalerer, så det ender med, at der bliver udskrevet antipsykotisk medicin.
Skal på den kommunale dagsorden
Danske Ældreråd mener, at landets kommunalbestyrelser bør interessere sig mere for, hvordan det står til med brugen af antipsykotisk medicin over for mennesker med demens.
– Der findes masser af statistik på området, og vi kan kun opfordre til, at alle kommuner regelmæssigt sammenligner forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens i egen kommune med niveauet i de kommuner, man typisk vil sammenligne sig med, for eksempel nabokommuner eller kommuner med lignende demografiske forudsætninger, siger Inger Møller Nielsen.
Også landets ældreråd kan spille en vigtig rolle i forhold til at sætte problemet på den kommunale dagsordenen.
– Som rådgivere for kommunerne kan vi pege på nødvendigheden af at implementere ikke-medicinske tiltag og sikre tilstrækkelig faglighed blandt medarbejderne.
Læs mere
Ovenstående nye tal kommer fra Sundhedsdatastyrelsen og fremgår af den seneste udgave af ’Nationale mål for sundhedsvæsnet’, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner offentliggjorde slut november 2024.
Hvert år udgiver Sundhedsdatastyrelsen Rapporten ” ”Opfølgning på demensområdet – status for behandling med antipsykotika”. Rapporten forventes udgivet i starten af 2025.
National alliance til nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens
For at sætte mere fokus på problemet blev der sidste år i Sundhedsstyrelsens regi nedsat en National alliance til nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Her er Danske Ældreråd repræsenteret.
Alliancen har til formål at understøtte et tværfagligt og tværsektorielt fokus og en fælles indsats for at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Den består af en række aktører med relevante ansvarsområder, viden og interesser i forhold til pleje, omsorg og behandling af mennesker med demens.
Læs også ”Så mange ældre mennesker med demens får antipsykotisk medicin i din kommune”