Selv om der er kommet markant flere ældre med behov for pleje det seneste årti, har hverken bevillingerne eller medarbejderne set en tilsvarende vækst. Desuden tyder alt på, at væksten i antal ældre de næste ti år vil accelerere.

Sådan lyder det fra professor Jes Søgaards konklusion i et indlæg på sundhedsmonitor.dk, hvor han præsenterer nogle nøgletal for økonomi og ressourcer for ældreplejen.

Den helt store udfordring er, at andelen af ældre danskere med et plejebehov vokser.

I dag er der 516.619 ældre over 75 år, hvilket er 33 procent flere end for 10 år siden, og 273.685 ældre over 80 år, hvilket er 20 procent flere end for 10 år siden. Ifølge Danmarks Statistik vil antallet af ældre over 75 år i løbet af de næste 10 år vokse med 36 procent, og antallet af ældre over 80 år vil vokse med 58 procent.

Samtidig vokser finansieringen ikke i samme takt som antallet af ældre. Jes Søgaard konkluderer, at i det seneste årti, er antallet af medarbejdere per ældre faldet med knap en tredjedel, og bevillinger per ældre er faldet med omkring 15 procent. For eksempel var der i 2009 186,5 fuldtidsmedarbejdere per 1.000 ældre over 75 år. Mens der i 2020 er 127,5 fuldtidsmedarbejder per 1.000 ældre.

Udfordringerne bliver ikke mindre af, at der er stor mangel på uddannet plejepersonale, og at flere penge i sig selv derfor ikke løser rekrutteringsproblemerne.

Den største økonomiske udfordring i de kommende år, er at få uddannet nok plejepersonale, lyder det fra Jes Søgaard. Og han anbefaler, at dette sammenkobles med bedre ledelse – eksempelvis ved at etablere en overbygning på sosu-uddannelserne, så sosuer i højere grad kan lede i den kommunale plejesektor og dermed sig selv.

Læs indlægget ”Så meget er bevillingerne til ældreplejen blevet udhulet det seneste årti”.

Pressede kommuner
Også KLs analytiske nyhedsbrev Momentum har for nylig beskrevet udfordringerne på ældreområdet.

I en ny kortlægning på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning konstaterer Momentum, at man i hver sjette kommune allerede om 10 år vil stå med en befolkning, hvor mindst 10 procent er over 80 år.

I 2030 vil antallet af plus 80-årige være steget så meget, at de i 17 kommuner vil udgøre mellem 10 og 17 procent af den samlede befolkning.  Det svarer til, at de plus 80-årige i 2030 vil udgøre 7,2 procent af den samlede danske befolkning. En markant stigning fra i dag, hvor de plus 80-årige udgør 4,7 procent af befolkningen.

Momentums kortlægning viser også, at det ikke kun er ø-kommunerne, der har udsigt til meget høje andele af 80+-årige borgere, da også større kommuner, som Hørsholm, Odsherred, Lolland, Gribskov, Lemvig, Bornholm, Struer, Frederikshavn, Vordingborg, Halsnæs, Morsø og Kerteminde kan se frem til, at minimum hver 10. borger er over 80 år i 2030.

Det presser kommunerne for andelen, der får hjemmepleje eller anden hjælp fra kommunerne, er høj blandt borgere over 80 år. En tidligere Momemtun-undersøgelse viser således, at 70 procent af de plus 80-årige modtager en kommunal indsats som eksempelvis hjemmesygepleje, hjemmehjælp, genoptræning eller bor i plejebolig.

Formand for KL Jacob Bundsgaard siger til Momentum:

– Der er et helt klart behov for, at vi har de ressourcer, vi skal bruge til ikke bare at følge med udviklingen i befolkningen, men også give et reelt løft af kvaliteten. Tiden er kommet til, at de nationale politikere handler på, at vi står i en meget presset situation, hvor det er meget svært at rekruttere de hænder, vi skal bruge. Man har snakket om det, men det har ikke rigtigt resulteret i permanente løsninger for ældreområdet. Det er der behov for, at Christiansborg tager hånd om nu.

Læs kortlægningen ”Om 10 år vil hver 10. borger være over 80 år i hver sjette kommune”.

Danske Ældreråd mener
De to undersøgelser viser, at der efter flere år, hvor pengene og antallet af medarbejdere ikke er fulgt med stigningen i antallet af ældre, er et stort efterslæb, som skal rettes op.

Der er ikke alene brug for flere penge til ældreområdet, der er også brug for større gennemsigtighed i kommunernes prioriteringer på ældreområdet.

Danske Ældreråd mener, der skal være øget åbenhed om de enkelte kommuners udgifter til ældreområdet set i forhold til antallet af ældre borgere, og vi anbefaler, at der udarbejdes nationale anbefalinger til kommunerne om brug af demografimodeller i budgetlægningen på ældreområdet.

Demografimodellerne er helt afgørende for at kunne beregne de forventede økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling og dermed synliggøre, hvilke budgetreguleringer der skal til for at fastholde et uændret serviceniveau, når antallet af ældre borgere ændre sig.