Hvordan kan man som ældreråd blive en aktiv spiller i kommunens arbejde med trafik? Det er et spørgsmål, som Rita Stokholm Vinding fra Danske Ældreråds bestyrelse, har undersøgt i en stikprøvemåling blandt ældreråd i Midtjylland.

Målingen, der bygger på tilbagemeldinger fra ældreråd i Region Midtjylland, viser, at ældrerådene modtager mange henvendelser fra borgere om trafiksikkerhed og trafikken generelt. Henvendelserne spænder vidt – fra ujævnheder på fortove, for få fodgængerovergange til cykelstiers placering.

Men målingen viser også, der i ældrerådene arbejdes vidt forskelligt med trafik. Nogle ældreråd er meget involveret i kommunens arbejde – andre er ikke.

Gode forudsætninger
Rita Vinding Stokholm undrer sig over, at ikke flere kommuner bruger ældrerådene, når de arbejder med trafikspørgsmål. For ældrerådene har gode forudsætninger for at bidrage konstruktivt til arbejdet.

– Dem, der er bedst til at se, hvad der kan fremme gode adgangsforhold og trafiksikkerhed for ældre borgere og dårligt gående er dem, der selv er i aldersgruppen, fortæller Rita Stokholm Vinding, der til daglig er formand for Ældrerådet i Syddjurs Kommune.

Hun peger på, at mange af dem, der sidder med den kommunale planlægning, har de lidt yngre briller på og ikke indsigt i, hvad det betyder for ældre, at man for eksempel ikke har mulighed for at benytte bussen eller toget, fordi man er dårligt gående.

– Det samme gælder med trafiksikkerhed. Her er ældre ofte mere opmærksomme på dårlige trafikforhold. For eksempel manglende fodgængerovergange og ujævnheder i fortovet eller dårlige oversigtsforhold, når man kører ud fra en beboelsesejendom, siger Rita Stokholm Vinding.

Vigtig med formaliseret samarbejde
Kendetegnende for de ældreråd, der i stikprøvemålingen oplyser, at de er involveret i kommunens arbejde med trafik, er at det foregår i en eller anden form for formalisereret samarbejde.

I for eksempel Favrskov Kommune, er Ældrerådet fast deltager i Færdselssikkerhedsrådet. Her diskuteres projekter og idéer, der kan gavne trafiksikkerheden i kommunen. I Norddjurs Kommune er Ældrerådet repræsenteret i Kollektiv Trafik Rådet, som er et dialogforum og samarbejdsorgan mellem foreninger, interessegrupper, institutioner og Norddjurs Kommune.

Det formaliserede samarbejde kan ikke stå alene
Men selvom man som ældreråd er godt repræsenteret i råd og udvalg, er det ikke den eneste vej til at opnå resultater. Det er en erfaring, som blandt andet Ældrerådet i Randers Kommune har gjort sig. Her er Ældrerådet repræsenteret i et trafiksikkerhedsråd, der har en sammensætning fra mange forskellige organer, blandt andet politi, byråd, ældreråd samt de berørte embedsmænd i kommunens forvaltning, i alt 16 personer.

– Det kan være vanskeligt på de to møder, vi afholder om året, at opnå konkrete resultater. Der er mange deltagere, og der er typisk tale om meget bred snak. Så i forhold til at løse de problemer, der løbende opstår, er det vores erfaring, at det er bedre, at Ældrerådet til enhver tid kan henvende sig til kommunen for at drøfte eventuelle tiltag, som kan gøre livet lettere for ældre borgere. Derfor er det meget op til Ældrerådet selv at fremkomme med ønsker og behov og derefter viderebringe dem, forklarer Carsten Brandenborg fra Ældrerådet i Randers Kommune.

At man som ældreråd ofte selv må tage initiativet, når det gælder trafik, er også et vilkår, som Ældrerådet i Lemvig Kommune indretter sig efter. Formand for Ældrerådet, Bodil Bang Carstensen, fortæller, at der på Ældrerådets dagsorden altid er et fast punkt, hvor to rådsmedlemmer, der løbende holder øje med dagsordenen i Teknik- og Miljøudvalget, orienterer det øvrige ældreråd. Herudover har de også et formaliseret samarbejde, hvor de tager emner op med kommunen.

– Vi har et fast årligt møde med formanden for Teknik- og Miljøudvalget, hvor vi drøfter nogle på forhånd fremsendte emner. Det kan for eksempel være ønsker om at rette ujævnheder i fortovene, bedre opkørsler fra vej til fortov, flere fodgængerovergange, cykelstiernes placering og vejenes beskaffenhed. Ældrerådet hører, hvad der er af aktuelle planer, og hvad der arbejdes med i forvaltningen, fortæller Bodil Bang Carstensen.

I stikprøvemålingen tegner der sig således et klart mønster af, at ældrerådene ser en stor relevans i at blive inddraget i trafikarbejdet og gerne vil bidrage. Men der tegner sig også et billede af, at det er i kombinationen af et formaliseret samarbejde og et proaktivt ældreråd, der løbende byder ind med deres ønsker til forbedringer i trafikken, at ældrerådet får mest at sige.

– Jeg tror, at man som ældreråd skal gøre det tydeligt for kommunen, at ældrerådet ønsker at blive involveret. Og vel og mærke, at vi skal involveres i et systematisk samarbejde. Samtidig må vi nok erkende, at det ofte er nødvendigt at holde øje med trafikdagsordener i forvaltningerne og i det hele taget at have øjne og ører åbne, når vi ser, hvor der er udfordringer, hvor vi selv færdes, siger Rita Stokholm Vinding.

Hun understreger, at det kræver tid og ressourcer at arbejde systematisk med trafik. Og at det altid er op til det enkelte ældreråd at vurdere, om det er et område, der skal prioriteres højt.

Danske Ældreråd anbefaler:

• Forhør jer hos kommunen, om I kan blive en fast deltager i det lokale færdselssikkerhedsråd. Som medlem af færdselssikkerhedsrådet får man til opgave at diskutere projekter og idéer, der gavner trafiksikkerheden i kommunen.
• Afhold et årligt fast møde med formanden for det respektive fagudvalg, hvor I drøfter nogle på forhånd fremsendte emner. Det kan for eksempel være ønsker om at rette ujævnheder i fortovene, bedre opkørsler fra vej til fortov, flere fodgængerovergange, heller, cykelstiernes placering og vejenes beskaffenhed.
• Vær proaktiv og fortæl kommunen, hvis I har kendskab til problemer i trafikken og kom gerne med ideer og anbefalinger.
• Hold nøje øje med trafikdagsordener i forvaltningerne.