Der kan efterhånden ikke herske tvivl om, at ældre- og sundhedsområdet står på en brændende platform. Der er akut mangel på medarbejdere samtidig med, at antallet af ældre med behov for pleje vokser og vokser.

På ældreområdet er det en ældrelov, som regeringen mener skal løse problemerne. Det er snart to år siden, at statsminister Mette Frederiksen gav løfte om, at ældreplejen skulle styres efter klare værdier om værdighed, valgfrihed og selvbestemmelse.

Vi har endnu ikke fået en ældrelov. Men det forventes, at regeringen kommer med sit udspil i starten af 2024.

På sundhedsområdet lægger regeringen op til, at en væsentlig del af løsningen skal findes i en ny organisering.

Sundhedskommissionen peger blandt andet på, at der mangler sammenhæng i de patientforløb, som går på tværs af sygehus, kommune og almen praksis, og at der er stor geografisk ulighed i fordeling af sundhedstilbud.

Sundhedsstrukturkommissionen afslutter sit arbejde med én samlet afrapportering i foråret 2024. Og regeringen skal herefter komme med sit udspil.

Der er ingen tvivl om, at de to udspil kommer til at få afgørende indflydelse på fremtidens ældreliv.

Ønsker til 2024
Derfor har Danske Ældreråd da også en række ønsker til, hvad der kommer til at ske på de to områder i 2024.

Noget af det vi finder særligt vigtigt er, at Sundhedsstrukturkommissionen kommer med et beslutningsgrundlag, der blandt andet har fokus på strukturel forebyggelse og forpligtende strukturer for samarbejde. Og som lægger op til bindende kvalitetsplaner for det nære sundhedsvæsen. Ligeledes er det nødvendigt med skærpede rammer for midlertidige pladser i kommunerne.

Helhedstænkning i plejen
Når det gælder den kommende ældrelov, mener vi, at det er afgørende, at den understøtter borgerens frie valg i hverdagen og giver borgeren langt større indflydelse på den hjælp, de modtager.

Det kræver blandt andet, at helhedstænkning bliver en integreret del i plejen, så borgernes behov kan varetages fleksibelt på tværs af forskellige faggrupper i et fast team af medarbejdere.

Vi ønsker også, at der bliver oprettet endnu flere plejehjemsråd frem for egentlige bestyrelser. Vi mener i modsætning til regeringen ikke, at professionelle plejehjemsbestyrelser løser noget. Tværtimod vil de give mindre demokratiske kontrol med plejehjem og endnu mindre tid til faglige ledelse på plejehjemmene.

Bedre rammer for ledelse
I det hele taget er der behov for, at der bliver skabt bedre rammer for ledelse i ældreplejen. I dag har ledere i ældreplejen et alt for stort ledelsesspænd. Det gør det svært for dem, at være dem, der stiller spørgsmål, vejleder, anerkender dygtige medarbejdere og sætter retningen for kulturen i det daglige.

Øget brug af velfærdsteknologi
Danske Ældreråd har også et ønske om, at 2024 for alvor bliver året, hvor der for alvor bliver sat skub i udbredelsen af velfærdsteknologiske løsninger. Men det skal ske det med afsæt i borgernes ønsker.

Sætter man borgerne i en situation, hvor de ikke har mulighed for at sige ja eller nej til konkrete velfærdsteknologier, er der stor risiko for, at borgerne oplever at få trukket teknologien ned over hovedet. Derfor skal det være borgernes ønsker og behov, der skal drive udviklingen.

Inger Møller Nielsen
formand