Danske Ældreråd er enig i mange af anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen, men er bekymret, hvis ældreplejen ikke længere skal være lokalt forankret hos kommunerne, som foreslået i to ud af tre af kommissionens forvaltningsmodeller.
Den nyligt udgivne rapport fra Sundhedsstrukturkommissionen er et grundigt og omfattende stykke arbejde, der tegner et klokkeklart billede af de udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor. Danske Ældreråd hæfter sig ikke mindst ved, at kommissionen fremlægger nogle meget ambitiøse pejlemærker for udviklingen af sundhedsvæsenet.
– Kommissionens vision om et sundhedsvæsen med “høj kvalitet for alle borgere i hele landet” og “stærk sammenhæng i borgernes forløb” er ambitiøs og helt rigtig. Der er ingen tvivl om, at vi skal sikre, at alle borgere – uanset hvor i landet de bor – har adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd.
Deler ikke visionen om centralisering
Når det kommer til forvaltningsmodellerne, deler Danske Ældreråd dog ikke helt kommissionens vision.
Strukturkommissionen har således fremlagt tre forslag til modeller for nye måder at organisere sundhedsvæsenet på. To af modellerne fjerner store dele af ældreplejen fra kommunerne. Det er en vision, som Danske Ældreråd ikke deler.
– For mange ældre er hjemmeplejen en integreret del af deres hverdag, og vi taler i disse år meget om behovet for mere selvbestemmelse, nærvær og inddragelse af lokalområdet i ældreplejen. En centralisering af ældreplejen ville derfor næppe være den rigtige vej at gå, hvis det skal lykkes, siger Inger Møller Nielsen.
Hun peger i stedet på, at Sundhedsstrukturkommissionens tredje model indeholder en række interessante forslag, som kan styrke det nære sundhedsvæsen og sikre øget sammenhæng i borgernes forløb, uden at man fjerner ældreplejen fra kommunerne og svækker lokaldemokratiet.
– Vi hæfter os blandt andet ved forslagene om en meget stærkere statslig styring af kvaliteten af de kommunale sundheds- og forebyggelsesindsatser, om klare lovgivningsmæssige rammer for midlertidige pladser med fast tilknytning af læger samt om nye tiltag, der skal forbedre kommunernes incitamenter til at investere i forebyggelses- og plejeindsatser, fortæller Inger Møller Nielsen.
Hun finder det også afgørende, at vi holder fast i kommissionens budskab om, at ældrepleje og sygepleje hører sammen.
– Det er enormt vigtigt, at der ikke sker en opsplitning af hjemmeplejen og sygeplejen. Når vi med ældrereformen taler om helhedspleje, så skal vi huske på, at den målsætning når vi kun, hvis vi får alle plejeopgaver i hjemmet med. Ingen helhedspleje uden sygepleje.
Tværgående anbefalinger
Sundhedsstrukturkommissionen kommer også med seks tværgående anbefalinger, som er uafhængige af valget af forvaltningsmodel.
Danske Ældreråd er enig i mange af de tværgående anbefalinger. Og er især glade for anbefalingen om, at der skal ses på en revision af almen praksis, så vi udbygger kapaciteten og indfører en ny styringsmodel, hvor patienttal og honorarer i almen praksis afspejler behandlingsbehovet hos de lokale patienter.
Også anbefalingen om at der skal etableres en ny organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet vil være et stort skridt.
Konkret foreslår kommissionen, at der etableres en organisationen, der får ansvar for fælles digitale løsninger og fælles digital infrastruktur på tværs af sundhedsvæsenet. Det er et forslag, som Danske Ældreråd tager godt imod.
– Desværre ser vi i dag, at det går alt for langsomt med at udbrede de gode løsninger, og at der er stor forskel på, hvilke teknologier borgerne rundt omkring i landet har mulighed for at anvende. For Danske Ældreråd er det vigtigt, at der er lige adgang til de digitale løsninger, da de i mange tilfælde kan gøre en stor positiv forskel i mange ældres liv. Derfor støtter vi, at der kommer større national beslutningskraft og en fælles retning på området, siger Inger Møller Nielsen.
– Vi ser nu frem til at nærstudere hovedrapportens 420 sider og forberede vores høringssvar, slutter Inger Møller Nielsen.