Der er primært to årsager til, at Danske Ældreråd i sit høringsvar generelt tager godt imod regeringens forslag til ældrelov: Loven giver borgerne større selvbestemmelse og vægter helhedsorientering, tværfaglighed og kontinuitet i tilrettelæggelsen af pleje og omsorg. På en række områder er der dog udfordringer, vurderer Danske Ældreråd.
– Først og fremmest finder vi det meget positivt, at borgerens selvbestemmelse i tilrettelæggelsen og udførelsen af plejen er skrevet tydeligt frem i lovforslaget. Det er en vigtig anerkendelse af, at mennesker, når de bliver ældre og afhængige af hjælp, selvfølgelig stadig skal have ret til at bestemme over deres eget liv, siger Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd.
Hun fremhæver desuden, at lovforslaget har en helhedsorienteret tilgang til pleje.
– Vi er grundlæggende enige i de principper, der er fastlagt for udførelsen af helhedsplejen. Det gælder, at hjælpen skal være helhedsorienteret og tværfaglig, at der skal være kontinuitet, og at modtageren skal have selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen.
Behov for åbenhed om den hjælp, der gives
Centralt i helheldsplejen er, at hjælpen skal gives i få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Det mener Danske Ældreråd er positivt, men vi mener ikke, at der i lovforslaget er lagt op til en tilstrækkelig åbenhed om indholdet af pleje- og omsorgsforløbene.
Inger Møller Nielsen fortæller, at der ikke er en forpligtelse for kommunerne til at offentliggøre oplysningerne.
– Vi mener, at et krav om offentliggørelse vil øge gennemsigtigheden og være en sikkerhed for, at ældreråd og andre aktører kan få indblik i de kommunale beslutninger og prioriteringer på området.
Bekymrende, at rehabiliteringsforløb ikke er en del af helhedsplejen
En anden bekymring er, at rehabiliteringsforløb ikke er en del af den helhedspleje, som lovforslaget beskriver. Det fremgår godt nok, at helhedsplejen skal gives med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte, men den indeholder ikke rehabiliteringsforløb.
Danske Ældreråd mener, at der stor forskel på at give hjælp med et rehabiliterende sigte og at tilbyde tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb, hvor der fastsættes mål for indsatsen, og der arbejdes målrettet på at forbedre borgerens funktionsevne i bred forstand.
– Vi er stærkt bekymrede for, at udeladelsen af rehabiliteringsforløb som ydelse vil føre til en nedprioritering af den rehabiliterende indsats, siger Inger Møller Nielsen.
En løs ende i forhold til sygepleje
Danske Ældreråd bemærker i sit høringssvar også, at sygeplejen i lovforslaget ikke er en del af helhedsplejen, da denne kun omfatter personlig pleje, praktisk hjælp og genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse.
Det er et problem, da omkring 70 procent af de borgere, der modtager personlig pleje i eget hjem også modtager sygepleje efter sundhedsloven.
– Man kan vanskeligt tale om helhedspleje, når sygeplejen ikke er med. Udkast til ældrelov løser ikke dette problem, men vi har noteret os, at ældreministeren i forbindelse med regeringens sundhedsreformudspil har udtalt, at det ikke længere bliver en ’kan’-opgave, men en ’skal’-opgave for kommunerne at sikre, at almen sygepleje bliver en del af helhedsplejen. Vi ser frem til det lovforslag, der skal indfri den ambition, siger Inger Møller Nielsen.
Nye snitfladeproblematikker på demensområdet
En meget stor del af målgruppen for en ny ældrelov vil være mennesker med demens. Men en væsentlig del af den støtte som mennesker med demens har brug, forbliver under serviceloven og er ikke inkluderet i ældreloven.
Det gælder eksempelvis rådgivning om støtte til forebyggelse af sociale problemer og socialpædagogisk støtte, der for eksempel styrker borgerens sanser og motivation for at deltage i aktiviteter.
Inger Møller Nielsen fortæller, at Danske Ældreråd betragter det som stor udfordring i forhold til at skabe sammenhæng og tværfaglighed i indsatsen for mennesker med demens, at disse indsatser ikke er en integreret del af en tværfaglig indsats til mennesker med demens.
Uforstående overfor, at man fjerner al statsligt tilskud til Danske Ældreråd
Danske Ældreråd finder det naturligt, at reglerne om ældreråd bliver omfattet af en ny ældrelov, og har noterer sig, at de gældende regler om ældreråd videreføres uændret med lovforslaget.
Danske Ældreråd er dog meget uforstående overfor, at regeringen i finanslovsforslaget for 2025 lægger op til at fjerne al statslig tilskud til Danske Ældreråd. Det vil betyde, at landets 98 folkevalgte ældreråd mister den organisation, der vejleder og uddanner dem.
– Det vil svække ældrerådene lokalt og være et alvorligt slag mod det civilsamfund, som ældreloven ellers tilsigter at understøtte, påpeger Inger Møller Nielsen.