Da det stod klart, at ældreloven fjernede kravet om forebyggende hjemmebesøg til ældre, kom mange medarbejdere ind på Uffe Nymark Breums kontor og spurgte: “Hvad så nu?”. Sandheden er, at vi stadig ikke ved det i dag. Vi forventer fortsat, at der vil være forebyggende hjemmebesøg, men der kan blive en ændring på formen. Det fortalte afdelingslederen for Folkesundhed i Vejle Kommune, Uffe Nymark Breum, på Danske Ældreråds sundhedspolitiske konference den 27. november.

Her gav han sammen med sin kollega sundhedskonsulent og fællesskabskoordinator, Dorte Bladt, et indblik i de overvejelser, en kommune som Vejle – og sandsynligvis mange andre kommuner – gør sig efter, at ældreloven fjerner kravet om forebyggende hjemmebesøg til ældre og erstatter det med en generel forpligtelse til at arbejde med forebyggelse på ældreområdet.

– Hvordan det skal foregå i kommunerne, skal man mange steder til at kigge politisk på i det kommende halve år. Vil politikerne fortsat have fokus på forebyggende hjemmebesøg, eller vil de fjerne nogle af dem, og sætte noget andet i stedet? Eller vil de bruge det som en spareøvelse? Det ved flere endnu ikke, sagde Uffe Nymark Breum, der også er forperson for bestyrelsen i Sund By Netværket.

Prioriterer hjemmesøg
Vejle er i dag en af de kommuner, der prioriterer de forebyggende hjemmebesøg højt. Godt halvdelen af de 75-årige i kommunen modtager et forebyggende hjemmebesøg. Og ifølge Uffe Nymark Breum er de forebyggende hjemmebesøg meget mere end et besøg hos den enkelte ældre. Det er også et middel til at finde ud af, hvad der sker i lokalområderne.

– Vi får rigtig meget kontakt med borgerne, som lige fortæller os, at vi skal være opmærksomme på en nabo, genbo eller en anden. Omvendt finder vi også ud af, hvilke ressourcer og kompetencer der er ude i lokalsamfundet.

Derfor forventer Uffe Nymark Breum og Dorte Bladt da heller ikke, at de forebyggende hjemmebesøg forsvinder, men snarere, at de bliver gentænkt.

– Hvis vi ser med de meget positive briller på, så kan det være en mulighed for at differentiere borgerne forskelligt. Skal alle 75-årige have et besøg, eller er der et behov for at differentiere til dem, vi ved har særlige behov? Eksempelvis borgere fra udsatte boligområder, personer, der har været uden for arbejdsmarkedet i mange år, ældre med etnisk minoritetsbaggrund eller mennesker med syge pårørende, lød det fra Dorte Bladt, der desuden er styregruppemedlem i Folkebevægelsen mod Ensomhed.

– De mere skeptiske vil spørge: Hvad er det så, der menes, når loven siger, at vi skal tilvejebringe en generelt forebyggende indsats over for ældre borgere i kommunen? Er det blot at sætte en annonce i avisen og fortælle om sundhed? Ja, det kan være elastik i metermål. Og der vil jeg opfordre jer til, at I som ældreråd går hjem i kommunen og anbefale en proaktiv forebyggelsesindsats på ældreområdet.

Civilsamfundet tiltænkt nøglerolle
Én ting er dog sikker: Civilsamfundet forventes at spille en større rolle i fremtiden. Både sundhedsreformen og ældreloven peger på et tættere samarbejde med frivillige kræfter.

– Vi snakker rigtigt meget om, hvordan man understøtter et aktivt medborgerskab, og hvordan man kommer dertil, at civilsamfund, borgere, private virksomheder og det offentlige spiller sammen i endnu højere grad. Det offentlige skal ikke væk, men der kunne måske være nogen i civilsamfundet, der kunne være med til at løfte nogle opgaver – for eksempel med at håndtere stress, ensomhed eller andet, fortalte Uffe Nymark Breum.

– Vi tænker, at fremtidens løsningsmodeller ikke er enten eller. Vi skal ikke ligge rent på forebyggende hjemmebesøg, men vi skal måske ligge på noget forskelligt på forskellige niveauer. Og det håber jeg, at det er det man landsmæssigt får ro til at arbejde på. For så tror, at vi kan få mere for de samme midler, forklarede han.

Fællesskabsportal som værktøj mod ensomhed
Et af de initiativer, man allerede har taget i Vejle Kommune er at etablere fællesskabsportalen ”Aktiv Sammen”, hvor man samler alle fællesskaber.

Ensomhed er en voksende udfordring, der påvirker mange menneskers trivsel og helbred. Ifølge Sundhedsstyrelsen handler op mod 1.000 daglige henvendelser til praktiserende læger om ensomhed. Men de praktiserende læger kan være usikre på handlemuligheder, og der er brug for at styrke kendskab og samarbejde.

Derfor er en vigtig del af forebyggelsesindsatsen mod ensomhed i Vejle Kommune at sikre adgang til fællesskaber og aktiviteter.

Fælleskabsportalen gør det nemt for den enkelte borger at finde de fællesskaber, der er i kommunens forskellige lokalområder, men det er også et redskab, som hjemmeplejen kan bruge, når de er ude hos borgere, der måske ikke selv opsøger fællesskaber.

– Tidligere skulle man lede på 17 forskellige hjemmesider, hvis man eksempelvis skulle finde en besøgsven. Nu har vi samlet det hele på én hjemmeside, og en af kategorierne er besøgsvenner. Det betyder, at når hjemmeplejen er ude i hjemmet, har de en app, hvor de kan finde ud af, hvad der eksempelvis findes af besøgsvenner i et område, fortalte Dorte Bladt.

Sundhedsreformen samler ældrerådene: 250 deltagere på konference

Godt 250 ældrerådsmedlemmer deltog på Danske Ældreråds sundhedspolitiske konference om sundhedsreformen i Vingsted Centret ved Vejle. Her gav nogle af sundhedsvæsenets centrale aktører deres vurdering af, om reformen er svaret på alle udfordringerne.

På programmet var blandt andet en politisk debat mellem Anders Kühnau, formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland, Jes Lunde, medlem af KL’s Sundheds- og Ældreudvalg samt rådmand i Aalborg Kommune, og Jørgen Skadborg, formand for PLO.