Større fokus på multisyge borgere, øget brug af velfærdsteknologi og faste, tværfaglige og selvstyrende teams. Det er nogle af anbefalingerne fra ekspertråd for fremtidens ældrepleje.
Efteråret 2023 nedsatte Odense Kommune et ekspertråd, der skulle rådgive politikerne i en situation, hvor ældreområdet står overfor alvorlige udfordringer med et stigende antal ældre og stadigt større vanskeligheder med at rekruttere tilstrækkeligt med kompetent personale.
Ekspertrådet, der blandt andre tæller tidligere departementschef Per Okkels og projektchef i VIVE Pia Kürstein Kjellberg har nu offentliggjort 38 anbefalinger til Odense Kommune, men som også andre kommuner og ældreråd kan finde inspiration i.
Anbefalinger, der bør lyttes til
Blandt de anbefalinger, som Danske Ældreråd mener alle kommuner bør lytte til, er øget fokus på gruppen af multisyge ældre borgere, integra-tion af sundheds- og ældreområde, organisering af ældreplejen i tværfaglige og selvstyrelsen teams, nye fleksible boligformer og øget brug af velfærdsteknologi.
Én anbefaling bekymrer
Når det gælder ekspertrådets anbefaling om velfærdsteknologi, har Danske Ældreråd dog en bekymring.
Ekspertrådet mener, at det skal være frontlinjepersonalet, der skal vurdere, om den teknologiske løsning giver mening og er brugbar i forhold til at møde borgerens behov, og at borgeren ikke skal stilles i en valgsituation.
Danske Ældreråd undrer sig over, at ekspertrådet på den måde lægger op til, at borgerne ikke skal have noget at sige i forhold til, om de skal anvende bestemte velfærdsteknologier, men at det alene skal være op til frontpersonalet at afgøre. At indføre tvang i forhold til velfærdsteknologi virker unødvendigt og kontraproduktiv, når der generelt ikke er den store modstand mod velfærdsteknologi blandt borgerne.
Borgerne er ikke en barriere
Kommunerne peger endda selv i en ny undersøgelse på, at den største barriere for at indfri potentialet ved velfærdsteknologi slet ikke er borgerne, men forhold hos dem selv.
I undersøgelsen, som Teknologisk Institut har lavet sammen med CareNet og Danish Care, fortæller således kun 6,2 procent af kommunerne, at accept af teknologien hos borgerne, er den største barriere for at indfri potentialet ved velfærdsteknologi.
Til gengæld peger hele 55,6 procent af kommunerne på implementering i praksis, som den størst barriere. De øvrige barriere, som scorer højt er økonomi (53,1 procent), accept af teknologien hos medarbejderne (33,3 procent) og manglende ledelsesfokus (32,1 procent).
Meget tyder derfor på, at de største barriere for udbredelse af velfærdsteknologi er nogle, man finder internt i kommunerne og ikke ude hos borgerne.
Det ville være mere fornuftigt at gøre meget mere ved de barrierer, i stedet for at gøre borgerne til et stort problem.
For ja, vi skal øge udbredelsen af velfærdsteknologi, men netop derfor skal det være borgernes ønsker og behov, der skal drive udviklingen.
Ekspertrådets overordnede anbefalinger
#1 Prioriter gruppen af multisyge ældre borgere med behov for behandling og pleje i hjemmet.
#2 Integrer ældre-og sundhedsområdet.
#3 Saml personlig pleje, sygepleje og træning/rehabilitering.
#4 Udskil praktisk bistand, madservice mv.
#5 Tag dialogen om hvilke indsatser, der evt. ikke fremadrettet skal være del af det offentlige tilbud.
Ekspertrådets anbefalinger samlet under syv temaer
TEMA 1: Ny organisering med faste, tværfaglige og selvstyrende teams
#6 Etabler små, tværfaglige og selvstyrende teams med sygeplejersker, terapeuter, social-og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, evt. pædagogisk personale samt uuddannede på vej mod en relevant sundhedsfaglig uddannelse.
#7 Redefiner myndighedsfunktionen, så der i højere grad bliver tale om en gatekeeperfunktion.
#8 Læg de faglige beslutninger ud til teamet, og etabler et nyt system for faglig og økonomisk styring baseret på 1) dataanalyse og stikprøveaudit, samt 2) tre måneders opfølgning ved sygeplejerske eller terapeut i teamet.
#9 Tag dialogen, om opgaven hensigtsmæssigt kan udbydes i en del af kommunen, og hvad der i givet fald skal stilles af krav til den private leverandør om henholdsvis 1) kompetencer, 2) tværsektorielt samarbejde, samt 3) samarbejde ind i kommunen.
TEMA 2: Ny digital understøttelse og øget brug af velfærdsteknologi
#10 Skab et nyt, helhedsorienteret og brugervenligt system for digital understøttelse.
#11 Samarbejd med private aktører om udvikling, afprøvning og ibrugtagning.
#12 Indfør og understøt et krav om “teknologi først” i hele organisationen.
#13 Invester i kompetenceudvikling af borgere og medarbejdere.
#14 Prioriter ledelsesindsatsen i implementeringsprocessen.
TEMA 3: Nyt og forbedret samarbejde med civilsamfundet
#15 Fortæl borgerne i Odense Kommune, at I har brug for deres hjælp til at sikre fremtidens ældreomsorg.
#16 Indstil jer på en langt mere vidtgående opgaveoverdragelse til naboer, familie og netværk, end vi kender i dag.
#17 Tænk over, hvordan I kan sikre oplæring, støtte og fleksibilitet til fremtidens uformelle omsorgsgivere.
#18 Vær opmærksomme på, at opgaveoverdragelsen ikke må gå ud over erhvervsindsatsen.
TEMA 4: Nye og mere fleksible boligformer, der understøtter fællesskab og sundheds- og velfærdsteknologi
#19 Etabler nye fleksible boliger, der er indrettet, så de understøtter fællesskab og aktiv livsførelse og samtidig giver mulighed for behandling og pleje i eget hjem.
#20 Indgå et strategisk samarbejde med private aktører om udvikling på området.
TEMA 5: Nye attraktive arbejdspladser, hvor udvikling integreres med drift
#21 Inddrag flere i det direkte borgerrelaterede arbejde (dag, aften, nat, weekend, ferie).
#22 Foretag en kritisk gennemgang af hvor mange medarbejdere med relevant sundhedsfaglig baggrund, der er beskæftiget med kvalitet, udvikling, styring og administration, og hvor mange der er ansat i vagtfrie stillinger.
#23 Inddrag medarbejderne i at identificere unødigt bureaukrati samt i at komme med konkrete forslag til konkrete forbedringer på sundheds-og ældreområdet.
#24 Stil krav på nationalt niveau om at gennemføre de ændringer, der er nødvendige, for at I lokalt kan lykkes med at afbureaukratisere og frigive tid til kerneopgaven.
25 Skab attraktive stillinger, hvor der både er mulighed for at arbejde med udvikling og drift.
#26 Synliggør den tid, som hvert team har til rådighed for teamudvikling, kompetenceudvikling, ferie og andet fravær ved siden af det direkte borgerrelaterede arbejde.
#27 Understøt en fleksibelt arbejdstilrettelæggelse med større mulighed for at få indflydelse på egen arbejdstid.
#28 Brug kompetencerne bedre via tillid, supervision og delegation.
#29 Skab en kultur, hvor beslutninger tages nedefra og op, med afsæt i borgernes og medarbejdernes perspektiv.
#30 Fokuser ledelsesindsatsen på udvikling af driften.
#31 Vis tillid til hinanden, og indstil jer på, at forandring tager tid.
TEMA 6: Nyt og forbedret tværsektorielt samarbejde
#32 Invester i et bedre og tættere samarbejde med almen praksis og sygehus.
#33 Stil krav ind i klyngen om, at ældreområdet prioriteres på linje med øvrige sygdomsområder.
#34 Præciser rollefordelingen, hvor I sikrer borgeren adgang til de fornødne almene kompetencer indenfor sygepleje, træning og rehabilitering – men både har brug for at kunne trække på regionens almene lægefaglige kompetencer og de specialiserede kompetencer, der findes på sygehusniveau.
#35 Stil krav om rammedelegation, så I kan bruge kompetencerne bedre og frigive tiden til sparring og supervision.
TEMA 7: Vedvarende praksisnær kompetenceudvikling
#36 Skab rammerne for vedvarende praksisnær kompetenceudvikling med afsæt i borgerens og de udførende medarbejderes behov.
#37 Giv både mulighed for formel kompetenceudvikling og for, at teamet kan bruge tiden på at indhente relevant viden, undervise hinanden og give/modtage undervisning udefra.
#38 Husk, at vedvarende praksisnær kompetenceudvikling er nødvendig for at sikre kompetencerne i fremtidens ældreomsorg –og herunder kompetencen til ibrugtagning af ny teknologi.