Danske Ældreråd er med i alliance, der i dag præsenterer 10  målsætninger for danskernes sundhed.

Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed præsenterer med 10 klare målsætninger det mest ambitiøse initiativ på forebyggelsesområdet i årtier. Alliancen opfordrer regeringen til at forpligte sig på målsætningerne i de kommende 10 år. Noget der i sidste ende skal være med til at ændre markant på sundhedslandskabet i Danmark.

Forebyggelsesalliancen, som består af 25 danske virksomheder og organisationer – deriblandt Danske Ældreråd – peger blandt andet på, at Danmarks levealder og livskvalitet halter efter vores nabolande. Derfor foreslår Forebyggelsesalliancen, at regeringen arbejder hen imod en national forebyggelsesstrategi for 2025-2035, der skal indeholde forpligtende forebyggelsesmålsætninger og konkrete politiske initiativer.

Til hver af målsætningerne hører der konkrete målpunkter. For eksempel:

”Danskernes middellevealder skal frem mod 2035 stige med mindst 2,5 år – og vi skal på niveau med vores nabolande.”

Målsætningerne  kan alle findes i planen, der hedder ”Et længere og bedre liv”, og som kan læses her.

Til efteråret vil Forebyggelsesalliancen lancere et idékatalog med konkrete forslag til, hvordan man politisk kan indfri målsætningerne. Alliancen ser frem til en fortsat dialog om, hvordan vi løfter den danske forebyggelsesindsats til nye højder.

De 10 målsætninger

  1. Danskerne skal leve længere
  2. Patienterne skal modtage hurtigere behandling – og hospitalerne skal aflastes med færre genindlæggelser
  3. Færre børn og voksne skal rammes af psykisk sygdom
  4. Danmark skal ud af trivselskrisen
  5. Ældre som yngre danskere skal være mere fysisk aktive i deres hverdag
  6. Færre danskere skal være overvægtige
  7. Der skal gøres op med den store ulighed i danskernes sundhed
  8. Kroniske sygdomme skal opspores tidligere og behandlingen forbedres, bl.a. gennem en opprioritering af innovativ teknologi og andet medicinsk udstyr
  9. Danske børn skal vokse op med mindre alkohol og uden tobak
  10. Danskerne skal have færre sygedage som følge af smitsomme sygdomme

 

Forebyggelsesalliancens medlemmer

Danica Pension

Gigtforeningen

Lungeforeningen

Dansk firmaidræt

Danske Ældreråd

Dansk Selskab for Geriatri

Psykiatrifonden

SMVdanmark

Danske Tandplejere

MSD Danmark

Danmarks Apotekerforening

Medicoindustrien

Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Danske Skoleelever

Astma-Allergi Danmark

Nyreforeningen

Aleris

Høreforeningen

Optikerforeningen

Kosmetik- og hygiejnebranchen

Alzheimerforeningen

AIDS-Fondet

Fonden Mental Sundhed

Capio Privathospital

Danish.Care