På initiativ fra Danske Ældreråd var ældreråd fra hele Norden i efteråret samlet til arbejdsseminar i Stockholm for at lære af hinandens forskelle og ligheder.

I alle nordiske lande findes en eller anden form for ældreråd eller pensionistråd på kommunalt, regionalt eller nationalt niveau. Rådenes primære opgave er at rådgive politikere og embedsmænd i spørgsmål, som vedrører ældrebefolkningen. Fælles for rådene er, at ingen af dem er beslutningstagere, men alle fungerer som rådgivere for politikere og embedsværk.

Danmark i front
Arbejdsseminar for nordiske ældreråd viste, at Danmark – både i forhold til lovgivning og organisering – ligger i front. Mange var overraskede og imponerede over den model, vi har i Danmark, hvor ældrebefolkningen vælger ældrerådet, og hvor de 98 råd har en landsorganisation.

Planlagt af Nordens Velfærdscenter og Danske Ældreråd
Initiativet til arbejdsseminaret kom fra Danske Ældreråd tilbage i 2021, hvor bestyrelsen sendte en ansøgning til Nordisk Ministerråd med forslag om at oprette et nordisk netværk for medlemmer af ældreråd. Ansøgningen blev imødekommet, og Nordens velfærdscenter – der er udførende på sådanne opgaver – planlagde i samarbejde med Danske Ældreråd arbejdsseminaret, der løb af stablen primo oktober.

Arbejdsseminaret havde deltagere fra Norge, Sverige, Finland, Danmark, Grønland, Island og Færøerne. De 36 deltagere var enige om, at det både er inspirerende og givtigt at høre om og fra hinanden. Fra Danmark deltog formand Inger Møller-Nielsen, ældrerådsmedlemmer fra Syddjurs, Faxe, Helsingør og Fredensborg samt direktør Trine Toftgaard Lund og seniorkonsulent Marianne Lundsgaard.

Her er forskellene og lighederne mellem ældreråd i Norden

Norge

Den måde som ældrerådene er organiseret i Norge ligner på mange måder den danske model. Norge har 365 kommuner, der alle har et ældreråd. Rådet vælges for op til 4 år ad gangen blandt borgere, der er fyldt 60 år.

Siden 1991 har det i Norge været lovfæstet, at kommunalbestyrelsen skal vælge et råd og at det er kommunalbestyrelsen, der beslutter rådets sammensætning og antal af medlemmer – med krav om en bred repræsentation.

Rådet er – som i Danmark – rådgivende og har ret til at få alle relevante sager forelagt og kan selv tage sager op og ytre sig i alle forhold, der vedrører ældre.

Da det i Norge er de enkelte kommunalbestyrelser, der beslutter rådets vilkår, er der på sekretariatsbistand, på godtgørelser (diæter og rejsegodtgørelse) store forskelle rådene imellem.

I de norske regioner (Fylker) findes også regionsældreråd. Norske rådsmedlemmer har ret til frihed fra arbejde.

Sverige

I Sverige har langt de fleste af de 219 kommuner et ældreråd/kommunale pensionistråd, der er udpeget af kommunerne. Rådet består af politikere og ældre, og det er typisk de store pensionistorganisationer, der indstiller kandidater.

Sverige har ikke en lov om ældreråd, men der står i kommunalloven, at ældrepolitikken skal udvikles i samarbejde med brugerne. Et af de store politiske partier har fremført, at ældreråd burde være lovfæstede, men kommuneforbundet er imod lovgivning.

I Sverige findes ingen samarbejde eller koordinering rådene imellem, men der findes råd på regionalt niveau.

Finland

I Finland er det indskrevet i kommunalloven, at hver kommune (eller flere kommuner sammen) skal have et ældreråd.

Det er indskrevet i kommunalloven, at den ældre befolkning skal gives mulighed for at deltage i og påvirke de spørgsmål, som vedrører dem.

Island

Island har et lovbefalet ældreråd i hver kommune, der varetager interesser for de 67+årige. Rådet kan levere forslag til de lokale politikere og består både af politikere og udpegede ældre. Rådet udpeges blandt politikere og ældre samt en person fra forvaltningen.

Island har et nationalt råd for ældre – men det minder mere om en fond eller udviklingscenter, der formidler viden.

Færøerne og Grønland

Både Færøerne og Grønland – som jo er en del af det Danske rigsfællesskab – har former for ældreråd, men meget anderledes end i Danmark. I Grønland findes råd i de større byer. Rådene er ikke lovpligtige og udpeges.

Færøerne fik i 2014 en ældrelov, men det er frivilligt, om kommunerne vil oprette et folkevalgt ældreråd. 4 ud af 8 kommuner har oprettet ældreråd.

Det har de andre Nordiske lande, som vi ikke har i Danmark

Norge og Finland har en national ældreombudsmand eller et nationalt ældreombud, mens Sverige har en ældreombudsmand på kommunalt niveau. Ældreombuddets formål er at fremme ældres interesser generelt i samfundet. Begge ombud er uafhængige forvaltningsorganer og kan komme med indstillinger til politikerne, samt komme med udtalelser.

I Grønland har man etableret en ældretalsmandsfunktion fra begyndelsen af 2022 – med direkte afrapportering til landspolitikerne.

Det har vi i Danmark som, som de ikke har i de andre lande

Danmark har en national lovgivning om ældreråd, ét folkevalgt ældreråd i alle kommuner og   landsorganisationen Danske Ældreråd. Den uddannelses- og rådgivningsvirksomhed, som Danske Ældreråd varetager er ganske unik og det samme gælder Danske Ældreråds involvering i og påvirkning af landspolitiske spørgsmål på ældreområdet. I hovedparten af de nordiske lande er det de store pensionistorganisationer, der påvirker landspolitiske forslag og beslutninger –  gennem lobbyarbejde og for enkeltes vedkommende gennem ret til at mødes med landspolitikere.

Ældrepolitiske dagsordener i Norden

Da ældrerådene arbejder for bedre forhold for ældre i kommuner og regioner, udspringer deres dagsordner typisk af lokale forhold. Men der er nogle store dagsordener, der går igen.

Blandt andet er der på tværs af de nordiske lande udfordringer i forhold til digitalisering, ensomhed og social isolation i ældrebefolkningen. Også mangel på arbejdskraft, mangel på ældreboliger, demens, pårørende og værdig pleje af etniske minoriteter, er store dagsordener, der optager ældreråd i Norden.

Fra Danmark fremhævede delegationen følgende udfordringer: Arbejdet med den nye ældrelov, udfordringer i forhold til økonomien, manglen på arbejdskraft på ældreområdet og ønsket om bedre vilkår for medarbejdernes faglighed.