I efteråret 2021 har der været valg til ældrerådet i mange kommuner. En ny opgørelse viser, at andelen af kvinder valgt ind i de pågældende ældreråd er 51 procent.

Mens kun lidt over hver tredje nyvalgte byrådsmedlem er kvinde, ser billedet noget anderledes ud i landets ældreråd. Her sætter kvinderne sig på 51 procent af pladserne og mændene på 49 procent.

Det viser en ny opgørelse, der er foretaget af Danske Ældreråd, og som bygger på data fra 69 ældrerådsvalg afholdt efteråret 2021. Formand for Danske Ældreråd Inger Møller Nielsen, glæder sig over kønsbalancen.

– Den ligelige kønsfordeling medvirker stærkt til, at vi landet over har nogle ældreråd, der afspejler indbyggerne i kommunen bedst muligt, siger Inger Møller Nielsen.

Forskellige valgformer giver store forskelle i stemmeprocent
Hun peger samtidig på, at opgørelsen desværre bekræfter et billede, man har set gennem mange år. Nemlig, at antallet af ældre, der benytter deres stemmeret til ældrerådsvalget afhænger meget af den valgform, kommunerne anvender.

I de 42 kommuner, der afholdt ældrerådsvalget som et almindeligt fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget, var stemmeprocenten således 57,78.

I de 6 kommuner, der afholdt valget som et digitalt valg, var den gennemsnitlige stemmeprocent 27,76. I de 6 kommuner, der afholdt valget som brevvalg, var den gennemsnitlige stemmeprocent 40,22. Og i de 15 kommuner, der afholdt valget som en kombination af flere valgformer, var den gennemsnitlige stemmeprocent 40,94.

– Det er dårligt for lokaldemokratiet, at ældre på tværs af landet ikke får de samme muligheder for at stemme til ældrerådsvalget. Ældrerådene er sat i verden for rådgive kommunen og være de ældre borgeres talerør. Derfor er det vigtigt, at alle vælgere har de mest optimale muligheder for at sætte deres kryds, siger Inger Møller Nielsen.

Stemmeprocenten er faldet
Ligesom stemmeprocenten til kommunalvalget er faldet, er stemmeprocenten også faldet til ældrerådsvalgene, viser opgørelsen.

Den gennemsnitlige stemmeprocent i de 69 kommuner er således faldet fra 53,47 (2017) procent til 49,77 procent (2021). Et fald på 3,7 procentpoint.

Størst fald har der været i de kommuner, der har afholdt fremmødevalg. Her er stemmeprocenten gået fra 64,64 i 2017 til 57,78. Et fald på 6,86 procentpoint.

– Det er tankevækkende, at selvom stemmeprocenten ved fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget er faldet næsten syv procentpoint, så ligger den stadig mindst 17 procentpoint højere end andre valgformer. Det understreger, at fremmødevalg –  trods corona – suverænt er den mest demokratiske valgform, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd.

Note. Stemmeprocenten for kombinerede valg i 2021 og 2017 er ikke umiddelbart sammenlignelige, da der i 2021 typisk har været tale om, at man kombinerer brevvalg, digitalt valg og en særlig form for fremmødevalg, hvor man har mulighed for at aflevere medbragt stemmeseddel, når der stemmes til kommunalvalget. I 2017 var den mest hyppige kombination digitalt valg og brevvalg.

I alt har der i efteråret 2021 skullet vælges et nyt ældreråd i 87 kommuner. I 9 kommuner er resultaterne dog endnu ikke tilgængelige. Det skyldes, at det endnu er muligt at stemme, eller at valgene netop er afsluttede, men stemmerne endnu ikke er talt op/resultatet ikke er gjort op. I andre 9 kommuner har der været fredsvalg.

Danske Ældreråds afdækning af efterårets ældrerådsvalg bygger på tilbagemeldinger fra ældreråd og offentlig tilgængelig information. Flere data findes i dette faktablad.