Danske Ældreråd ser frem til arbejdet med implementeringen af ældreformen, men havde gerne set, at flere centrale pointer fra den offentlige høring var indarbejdet i de lovforslag til ældrereformen, der er fremsat.
Torsdag den 7. november blev de lovforslag, der skal udmønte ældrereformen, fremsat i Folketinget. Danske Ældreråd ser frem til arbejdet med implementeringen af lovgivningen, der skal øge borgernes selvbestemmelse og sikre en øget helhedsorientering, tværfaglighed og kontinuitet i ældreplejen. Dog havde Danske Ældreråd gerne set, at flere centrale pointer fra den offentlige høring var indarbejdet i de fremsatte lovforslag.
Det gælder blandt andet på forebyggelsesområdet, hvor ældreloven giver kommunerne meget stor frihed til selv at indrette forebyggelsesindsatsen, men regeringen ikke vil forpligte sig til at evaluere indsatsen.
– Vi ærgrer os over, at regeringen åbenbart ikke ønsker at forpligte sig til at følge op på, hvordan kommunerne lever op til deres ansvar for at levere en generel forebyggende indsats. Regeringen siger blot, at den generelt vil følge arbejdet med ældreloven tæt, og det undrer os. Hvis man i fremtiden skal arbejde systematisk med forebyggelse, er det nødvendigt at evaluere, hvordan det arbejde sker, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd.
Rehabiliteringsforløb ikke en fast del af helhedsplejen
Danske Ældreråd finder det også problematisk, at rehabiliteringsforløb ikke er en selvstændig del af den helhedspleje, som ældreloven skal sikre.
Ganske vist er det nu skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke er noget til hinder for, at kommunerne kan vælge, at der indgår en selvstændig rehabiliteringsindsats som et af flere led i kommunernes pleje- og omsorgsforløb, men kommunerne er således ikke forpligtet til dette – og det bekymrer Danske Ældreråd.
– Vi frygter, at når rehabiliteringsforløb ikke er en fast del af helhedsplejen, så vil det føre til en nedprioritering af den rehabiliterende indsats. For mange ældre er det afgørende for deres livskvalitet at få et konkret og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb med klare mål, fortæller Inger Møller Nielsen.
Intet krav om pårørende-samarbejde
Danske Ældreråd havde også gerne set, at ældreloven var mere præcis i forhold til, hvordan pårørende skal inddrages, og at der var indskrevet en egentlig forpligtelse for kommunerne til at involvere nære pårørende, når det er relevant.
Tilsyn hvert femte år er for lidt
Et fjerde problem i lovforslagene er frekvensen af tilsyn på plejehjem, hvor der kan gå op til fem år mellem hvert besøg.
Danske Ældreråd er enige i, at det giver god mening, at ældretilsynet skal føre et risikobaseret tilsyn, hvor udvælgelsen af enheder til tilsyn sker ud fra, om der er en generel risiko for kvaliteten eller konkret bekymring herfor.
– Vi er også enige i, at det risikobaserede tilsyn bør suppleres med faste besøg på alle plejeenheder. Men vi har svært ved at se fornuften i, at regeringen holder fast i et interval på fem år mellem besøgene. Især på plejehjem er det afgørende at følge forholdene tæt, da beboerne er meget svækkede og i gennemsnit kun bor der i 2½ år, siger Inger Møller Nielsen.
Danske Ældreråd anbefaler, at der skal ske en hyppigere opfølgning, gerne hvert andet år.
Lovforslag
De fremsatte lovforslag til ældrereformen kan hentes her: