Ældreplejen står med enorme udfordringer. Der er mangel på medarbejdere samtidig med, at antallet af ældre bare stiger og stiger. Den problematik bliver ikke løst, hvis man ikke omstrukturer og gør nogle ting helt anderledes i ældreplejen.

Det var budskabet fra tidligere departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet Per Okkels, da Danske Ældreråd holdt konference for landets ældreråd.

Fra scenen i Odense Congress Center gav han de mere end 200 fremmødte ældrerådsmedlemmer et unikt indblik i forarbejdet til en ny ældrelov. Et arbejde, der blev startet af den afgående regering, og som Per Okkels har stået i spidsen for – både som formand for et rådgivende panel, leder af tre ekspertgrupper og som ansvarlig for den endelige afrapportering, der kom i september 2022.

Ny organisering
Per Okkels understregede, at alene det at begynde at lave en ny ældrelov er et fantastisk instrument, da det giver nogle nye muligheder for at tænke nyt i stedet for at lappe med gaffatape og forlænge med brædder.

– Det, vi har kigget på i arbejdet med ny ældrelov er, om der er nogle ting, man kan omkalfatre og omstrukturere. Og her var der konsensus om, at der er potentiale i organisering i faste tværfaglige teams og i visitation tæt på borgeren og i dialog med borgeren, fortalte han.

Det er blandt andet i forhold til at fastholde og rekruttere medarbejdere, at der er noget at hente ved at arbejde i mindre, faste og tværfaglige teams. For i de mindre teams vil medarbejderne i højere grad kunne bruge deres faglighed, hvilket vil gøre arbejdet mere attraktivt. Men der er også logik i en sådan organisering. For selvfølgelig er det den, der er tæt på borgeren, der ved, hvad der foregår, forklarede Per Okkels.

– Det giver den mulighed, at medarbejderne i dialogen med den ældre og pårørende får en fleksibilitet, så de kan indrette sig i forhold til noget, der kan ændre sig dag for dag. Men det er klart, at det skal foregå i en dialog, og det stiller nogle krav til den social- og sundhedsassistent, der står derude. For nu kan vedkommende ikke bare sige, at det er noget, som visitationen har besluttet. Nu er det pludselig mig og teamet – og derfor er det ikke bare lige noget, der kommer af sig selv, sagde Per Okkels.

Dokumentationspraksis skal ændres
Står det til Per Okkels, er det ikke alene organiseringen af ældreplejen, der skal laves om. Det er også kommunernes praksis for dokumentation.

– Jeg tror, at det nuværende system ikke er skabt til den medarbejder, der står på gulvet. Det er ikke skabt til det, der foregår i hverdagen. Det er bygget til at være et statistiksystem. Systemet skal tænkes forfra – og tænkes i forhold til, hvad der giver mening for den enkelte medarbejder derude.  Vi skal ikke lappe på det eksisterende system, men tænke helt forfra.

Tilsyn skal have et andet fokus
Per Okkels pegede desuden på, at der er behov for at se på måden, der føres tilsyn på, så de i højere grad er risikobaserede.

– Vi skal lade være med at bruge alt for mange kræfter der, hvor det fungerer godt, men i stedet bruge kræfterne der, hvor det ikke fungerer. Og så skal der skal være nogle færre målepunkter. For de målepunkter, der er, er kopieret over fra et højt specialiseret sygeplejesystem. Det giver ikke mening. Der er altså forskel på en intensivpatient på et universitetshospital, og hvad der foregår i hjemmeplejen.

For den tidligere topembedsmand er det desuden afgørende, at politikerne ikke forfalder til, automatisk at ville stramme på tilsynene, hver gang der dukker en dårlig sag op i medierne.

– Det er kulturen på de her plejehjem, vi skal have ændret – hver dag – også de dage, hvor tilsynet ikke kommer. Jeg vil holde fast i, at det, der er brug for, er dialog og ledelse – og navnlig, at tilsynet går i dialog med ledelsen. Vi kan da godt komme uanmeldt noget mere, men det har også den bagside, at ledelsen måske er væk, lød det fra Per Okkels.

Vi skal turde sige, I skal!
Noget af det, der er blevet talt meget om i forbindelse med ny ældrelov, er at der skal gøres op med unødvendig dokumentation og uhensigtsmæssige arbejdsgange. Her pegede Per Okkels på flere indsatser, der vil kunne frigøre ressourcer. Blandt andet efterlyste han en mere systematisk tilgang til teknologi, der kan aflaste personalet.

– Jeg savner, at der er nogen, der sætter sig for bordenden og siger, de her fem teknologier, de virker, kan I så komme i gang med at indføre dem i alle 98 kommuner.

Når det ikke sker, skyldes det ifølge Per Okkels, at man i den offentlige sektor er bange for at sige, ”I skal”.

– Vi har uddelegeret vetoretten til de faglige strukturer. Hvorfor dosisdispenserer man ikke bare som udgangspunkt medicin? Det kan frigøre masser af hænder. Eller hvorfor kan man ikke lave en ramme, så social- og sundhedsassistenter kan give en Panodil i stedet for, at de hver skal bruge 20 minutter på at komme igennem til en læge, der i øvrigt altid siger ja?

– Så er der det med hjælpemidler, ja, men så giv dem dog, der er jo ikke nogen, der shopper bækkener eller rollatorer. Giv dog social- og sundhedsassistenter mulighed for at sige, hvis du vil have en rollator, så værsgo i stedet for, at det skal op i organisationen og ned igen, lød opfordringen fra Per Okkels.

Danske Ældreråds konference blev afholdt den 16. november 2022. På dagen var der også oplæg af Jacob Birkler, tidligere formand for Det Etiske Råd, Nanna Skriver, innovations- og evalueringschef i Københavns Kommune og flere andre eksperter. 

Afrapportering: En ældrepleje med tid til omsorg, kan downloades her