Når kommunerne en gang om året skal vedtage næste års budget, har man som ældreråd i praksis kun mulighed for at få indflydelse på udgifternes fordeling på forskellige målgrupper og formål. Sådan lød det fra professor Kurt Houlberg på Danske Ældreråds velbesøgte webinar om kommunal budgetlægning.

På det nyligt afholdte webinar gav han et indblik i den kommunale budgetlægning, og de bånd staten har lagt på, hvor mange penge kommunerne må bruge. Bånd som går tilbage til 2011, da folketinget efter flere års kommunale budgetoverskridelser vedtog sanktionslovgivningen.

– Sanktionslovgivningen betyder, at hvis kommunerne samlet set bruger flere penge end det, der er aftalt i den årlige økonomiaftale mellem regeringen og KL, så kan kommunerne blive straffet af staten med beskæring af bloktilskuddet på op til tre milliarder kroner. Og eftersom der ikke står ikke noget i loven om proportionalitet, så ved kommunerne ikke, om en overskridelse på eksempelvis 100 millioner vil blive straffet med en bøde på tre milliarder kroner, fortalte Vive-professoren i kommunaløkonomi.

Fælles serviceramme
Når kommunerne skal finde ud af, hvor mange penge de kan bruge, kigger de på en vejledende serviceramme for den enkelte kommune, som KL hvert år beregner efter økonomiaftalen. Selv om beregningen kun er vejledende, så sætter den alligevel en ramme for, hvor meget den enkelte kommune kan bruge, hvis kommunerne under ét skal holde sig inden for økonomiaftalen.

– Hvis en kommune skal udvide sin serviceramme, vil det kræve, at andre kommuner holder igen og reducerer deres ramme. Og da vi har et skattestop i Danmark, kan en kommune kun hæve skatten, hvis en anden sænker den, sagde Kurt Houlberg.

Truslen om en sanktion har virket. Siden 2011 har kommunerne brugt meget mindre, end de samlet har budgetteret med.

– Som ældreråd kan man som udgangspunkt kun øve indflydelse på, hvordan den enkelte kommune fordeler pengene inden for servicerammen. Man kan reelt ikke foreslå skattestigninger, eller at kommunen hæver sine samlede serviceudgifter. Det man har mulighed for at påvirke er, hvordan penge fordeles.

Kampen om budgetterne ude i kommunerne spidser til i september. Det er her, man som ældreråd har særlig god mulighed for at øve indflydelse på budgettet.

Kurt Houlberg peger på fire økonomiske nøgletal, som det er vigtigt, at ældrerådene kender til, og som de kan bruge i dialogen med og høringssvarene til kommunen.

Statistikbanker med vigtige økonomiske nøgletal for ældrerådene:

IMs Kommunale Nøgletal, http://noegletal.dk

  •  Udgifter til ældre pr. 67+ årig (fra 2018).
  • Antal pladser på plejehjem, i plejecentre, plejeboliger mv. pr. 1.000 65+/67+ årige.

Danmarks Statistikbank, www.statistikbanken.dk

  •  Modtagere af hjemmehjælp, visiterede timer og pladser i boliger til ældre (AED06, AED022 og RESP01). NB: absolutte tal, ikke beregnet som nøgletal.
  • Enkelte nøgletal beregnet i AED21 Serviceindikatorer. Fx andel 67+ årige modtagere af hjemmehjælp.

ECO Nøgletal, https://eco.vive.dk (kræver adgangskode fra kommunen)

  • Landstal for udgifter, hjemmehjælpsmodtagere, pladser i boliger for ældre kan findes under ”demo”.
  • Fri adgang til landkort på https://eco.vive.dk/landkort.asp

I databaserne kan man finde tal for egen kommune, sammenligne egen kommune med andre kommuner og lave landsdækkende udtræk. En stor del af kommunerne har adgangskode til https://eco.vive.dk, så her  kan man som ældreråd spørge sin kommune, om man kan få adgang.