Inddragelse af civilsamfundet er vigtigere end nogensinde og et nøgleord i regeringens stort anlagte ældrereform. Alligevel vil regeringen nu fjerne al støtte til Danske Ældreråd. Hermed risikerer landets 98 ældreråd at miste deres fælles talerør og den organisation, der uddanner og vejleder dem i deres lokale arbejde. Et kæmpe slag mod lokaldemokratiet, siger formand for Danske Ældreråd, Inger Møller Nielsen.
Regeringen trækker i sit forslag til finanslov for 2025 tæppet væk under ældrerådenes landsorganisation (Se her brev fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet). Danske Ældreråd står således til at miste hele sit statslige driftstilskud på 2,4 millioner kroner allerede fra næste år. Bliver det en realitet, så må Danske Ældreråd vinke farvel til mere end halvdelen af sin finansiering, og der vil formentlig ikke i fremtiden vil være et fælles talerør for landet 98 ældreråd.
Et slag mod lokaldemokratiet
- Vi er dybt rystede. Det vil være et kæmpe slag mod lokaldemokratiet, hvis regeringen hiver tæppet væk under Danske Ældreråd. Ældrerådsmedlemmer er folkevalgte, de arbejder frivilligt og beskæftiger sig ofte med svært tilgængeligt stof. De har brug for en organisation, der kan klæde dem på til deres opgaver lokalt og samtidig være deres talerør på den landspolitiske scene, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd.
Virker helt uforståeligt
Regeringens forslag om at fjerne støtten til Danske Ældreråd kommer samtidig med, at vi står over for implementeringen af en stor ældrereform, hvor et af nøgleordene er inddragelse af civilsamfundet, og hvor det er vigtigere end nogensinde at have stærke ældreråd, der er klædt på til opgaven.
- Regeringen har igen og igen talt for, at ældreplejen skal udvikles i tættere samspil med civilsamfundet, og derfor virker det helt uforståeligt, at regeringen samtidig vil fjerne en stor del af støtten til de 98 folkevalgte ældreråd. Det hænger ikke sammen, lyder det fra Inger Møller Nielsen.
Ældre mister indflydelse
Hun understreger, at det er i alles interesse at have nogle stærke ældreråd, der er godt klædt på til deres opgave med at rådgive kommunerne , ligesom det er i alles interesse, at ældrerådene har en stemme på Christiansborg.
- Hvis Danske Ældreråd lukker ned, så mister ældrerådene deres stemme på Christiansborg. Det er Danske Ældreråd, der giver landspolitikerne indblik i den viden og de erfaringer, som ældrerådene gør sig lokalt. Er der ikke en landsorganisation, så er der heller ikke en forbindelse mellem det lokale arbejde og Christiansborg, siger Inger Møller Nielsen.
Regeringens begrundelse giver ikke mening
Regeringen begrunder sin beslutning om at fjerne støtten til Danske Ældreråd med, at antallet af årsværk i staten skal reduceres. Det er en begrundelse, som Danske Ældreråd mener ikke giver mening.
- Danske Ældreråds medarbejdere er ikke ansat i staten. Vi er en organisation, der er forankret i civilsamfundet, og vi finder det ganske enkelt absurd, at regeringen vil fjerne grundlaget for en civilsamfundsorganisation under påskud af, at det reducerer antallet af årsværk i de statslige myndigheder, slutter Inger Møller Nielsen.
Om Danske Ældreråds aktiviteter
Hvert år afholder Danske Ældreråd en række velbesøgte temadage, kurser, dialogmøder og konferencer for ældreråd, ligesom organisationen løbende rådgiver og informerer ældrerådene om aktuelle problemstillinger.
Samtidig opsamler Danske Ældreråd ældrerådenes erfaringer og holdninger og bruger dem aktivt i kommunikationen med omverdenen, politikere og samarbejdspartnere.
Danske Ældreråd har endvidere en stor opgave i at rådgive ældrerådene om ældrerådsvalg, som skal afholdes hvert fjerde år i alle kommuner. Det er også Danske Ældreråd, der laver undersøgelser af kandidatsammensætningen i rådene og sørger for at indsamle information om stemmeprocenter og valgformer på tværs af landet.
Danske Ældreråd er også repræsenteret i en lang række reference- og følgegrupper på tværs af ældre- og sundhedsområdet, ligesom Danske Ældreråd blandt andet er dybt engageret i arbejdet med ældrereformen.
Om Danske Ældreråd
Danske Ældreråd er landsorganisation for de 98 folkevalgte ældreråd i kommunerne og varetager deres interesser over for regering, Folketing og centrale samarbejdspartnere. Hertil arbejder Danske Ældreråd for at styrke og videreudvikle ældrerådene i deres lokale virke og for en ældrepolitik, der bidrager til, at alle ældre kan få et godt liv.
Danske Ældreråd historie begynder i 1999 på et møde på Askov Højskole, hvor de dengang 90 eksisterende ældreråd besluttede at etablere en landsorganisation, der kunne samle ældreråd på tværs af landet og være deres talerør på den landspolitiske scene.
Det er med udgangspunkt i ældrerådenes erfaringer, at Danske Ældreråd udvikler sine holdninger og anbefalinger og sammensætter en bred vifte af uddannelsestilbud.
Om Danske Ældreråds finansiering
En stor del af Danske Ældreråds sekretariat er finansieret af driftstilskud fra staten. I 2023 var driftstilskuddet på 2,2 millioner kroner. I 2024 blev driftstilskuddet øget til 2,4 millioner kroner.
Herudover har Danske Ældreråd indtægter på medlemskontingenter fra ældrerådene (1,2 millioner kroner årligt) og et mindre overskud på arrangementer.
Danske Ældreråds sekretariat er et fællessekretariat, der foruden Danske Ældreråd også betjener organisationerne Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK), Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg (SUFO) og Dansk Gerontologisk Selskab (DGS). Danske Ældreråd har intet overskud på betjening af øvrige organisationer.