Som følge af epidemiloven gælder nye regler på sundheds- og ældreområdet. Sundheds- og Ældreministeriet giver i en Q & A svar på de centrale spørgsmål.
Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt et forståelsesnotat om bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet samt et spørgsmål/svar-notat om bekendtgørelser udstedt i medfør af ændring af epidemiloven.
Neden for er de spørgsmål/svar i notatet, der omhandler begrænsninger af rettigheder på ældreområdet. Notatet kan læses i sin helhed her
Notat om forståelse af bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet kan læses her
Spørgsmål/svar vedrørende begrænsning af rettigheder på ældreområdet
Hvorfor er det nødvendigt at give det kommunale sundheds- og socialområde adgang til at prioritere pleje- og personalemæssige kapacitet?
Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forbindelse med håndteringen af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), da kommunerne i denne særlige situation også vil blive udsat for et ressourcemæssigt pres. Der må forventes at komme flere plejekrævende borgere, blandt andet som følge af, at flere kan få behov for hjælp, og flere patienter kan blive udskrevet tidligere fra sygehusene.
Hvorfor er der ikke klageadgang?
Regioner og kommuner må alene foretage indskrænkning af rettighederne, når det er nødvendigt for at kunne målrette kapaciteten. Indskrænkningerne skal ophøre straks, når behovet ikke er er længere.
For at sikre at både kommunerne og sygehusvæsenet ikke skal anvende ressourcer på klagesager, samtidigt med at de oplever helt ekstraordinære kapacitetsudfordringer, er det vurderet, at der ikke bør være klageadgang over beslutninger og afgørelser om begrænsning af rettigheder.
Er det lovligt, at nogle kommuner allerede har taget rengøringen fra ældre borgere med henvisning til prioritering af ressourcerne?
Det er ikke lovligt, hvis en kommune træffer en generel beslutning om, at alle modtagere af en given hjælp vil få helt eller delvist reduceret hjælpen. Det er hverken lovligt efter de gældende regler i serviceloven eller med reglerne i den nye bekendtgørelse.
Det er Ankestyrelsen, der fører det overordnet tilsyn med, om kommunerne agerer i overensstemmelse med reglerne i serviceloven og med reglerne i den nye bekendtgørelse.
Hvis en kommune beslutter at fjerne fx hjælp til rengøring for alle borgere, uden at der er foretaget en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer, kan sagen indbringes for Ankestyrelsens Tilsyn.
Er det ikke risikabelt at aflyse rengøring hos svækkede ældre i en tid, hvor hygiejne er vigtigere end nogensinde?
Det er rigtigt, at hygiejne – og dermed rengøring – er vigtig, især når det drejer sig om svækkede borgere.
Derfor skal der altid foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers særlige behov, inden der træffes beslutning om at reducere eller udskyde hjælp til rengøring.
Samtidig er det dog vigtigt også at understrege, at de foranstaltninger, der nu er taget i brug, sker for at sikre de nødvendige prioriteringer på det kommunale sundheds- og socialområde. Der er tale om en helt ekstraordinær situation, og det vil kunne indebære, at nogle borgere må undvære rengøring i en periode.
Som det fremgår af vejledningen til bekendtgørelsen, bør det indgå i kommunens vurdering af den enkelte borger, om borgeren har pårørende eller andet netværk, med hvem det kan aftales, at de i en periode bistår borgeren med at løse fx praktiske opgaver som indkøb, rengøring og tøjvask.
Hvem holder øje med, at borgere, der har fået reduceret hjælpen, ikke efterlades hjælpeløse i eget hjem?
Det er fortsat kommunens ansvar at tage vare på de svageste borgere i samfundet, herunder svækkede ældre, der er afhængige af hjælp. Der påhviler kommunerne et særligt ansvar for at sikre en fornøden opfølgning på de borgere, der har fået reduceret deres hjælp helt eller delvist.
Det fremgår klart af vejledningen til bekendtgørelsen, at kommunen skal sikre, at hjemmehjælpsmodtagere, der bor alene og ikke har pårørende eller netværk til at hjælpe, ikke efterlades uden hjælp.
Kommunen har desuden pligt til løbende at vurdere nødvendigheden af de beslutninger og afgørelser, der er truffet i medfør af bekendtgørelsen, ligesom kommunen løbende skal vurdere, om betingelserne for foranstaltningerne efter bekendtgørelsen fortsat er opfyldt.
Hvordan kan man tage hjælp som hjemmehjælp fra mennesker, der er afhængige af denne hjælp?
Kommunerne skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om den enkelte borger kan undvære hjælpen. Det er altså ikke muligt generelt at stoppe med at levere hjemmehjælp. Men det er ikke al hjælp, der kan defineres som kritiske funktioner, og det kan blive nødvendigt, at myndigheder kan prioritere ressourcer og kapacitet.
Hvor ofte skal regionen/kommunen vurdere, om begrænsningen kan fastholdes? I bekendtgørelsen står bare, at det skal ske løbende.
Der er med bekendtgørelsen skabt en fleksibel ramme for, at regioner og kommuner på baggrund af en samlet vurdering af behandlings- pleje og personalekapaciteten har mulighed for prioritere denne kapacitet til patienter med COVID-19 og andre med akutte og livstruende sygdomme (regioner), eller andre livsnødvendige og kritiske støttebehov (kommuner).
Hvis det i regionen eller kommunen vurderes, at der er udfordringer med den behandlings-, pleje-, eller personalemæssige kapacitet, der gør at man ikke både kan behandle, pleje m.v. akutte, livstruende og livsnødvendige tilfælde, herunder patienter med COVID-19, samtidigt med at andre normale funktioner varetages, at der således mulighed for begrænse en række rettigheder, der lægger beslag på ressourcerne.
De ressourcer, der frigives som følge af, at der foretages begrænsning af rettigheder, skal bruges på de akutte, livstruende og livsnødvendige tilfælde.
Der fastsættes ikke med bekendtgørelsen i øvrigt regler om, hvordan kapaciteten skal anvendes eller prioriteres. Der henvises i den forbindelse til de faglige anbefalinger og vejledninger fra Sundhedsstyrelsen.
Spørgsmål/svar vedrørende besøgsrestriktioner på plejehjem m.v.
Gælder det udstedte forbud også andre boligformer?
Ja. Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020 givet alle landets kommunalbestyrelser påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder m.v.
Kommunalbestyrelsen kan vel ikke forbyde besøg i min plejebolig?
Jo. Forbud eller restriktioner kan gælde såvel fællesarealer som den del af boligen, som borgeren selv råder over.
Min datter bor på et botilbud. Må jeg ikke besøge hende?
Nej. Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020 givet alle landets kommunalbestyrelser påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder m.v.
Det fremgår af retningslinjerne fra Styrelsen for patientsikkerhed, at besøg skal være strengt nødvendige. Som udgangspunkt skal pårørende ikke komme på besøg på hospitaler, plejecentre eller lignende med mindre, det er strengt nødvendigt. Hvis pårørende selv har symptomer på sygdom, må de under alle omstændigheder ikke kommer på besøg.
Institutionen skal sikre, at et nødvendigt besøg kan foregå forsvarligt, så andre personer eller personale på institutionen ikke udsættes for smittefare. Det gøres ved at iværksætte en række initiativer, der alle har til formål at mindske smitterisikoen. Fx kan institutionen opfordre til, at besøg holdes kort og med få mennesker, og at besøgende ikke opholder sig i fællearealer samt undlader at have fysisk kontakt eller anvender fælles faciliteter. Ø Min mor er døende.
Må jeg ikke sige farvel?
Jo. Kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at beslutte, at forbud eller restriktioner ikke gælder kritiske situationer eller besøg hos døende og er forpligtet til at sikre, at sådanne besøg kan gennemføres på en forsvarlig måde.
Kilde Sundheds- og Ældreministeriets ”Q & A vedrørende bekendtgørelser udstedt i medfør af L 133 – epidemiloven”
Læs også “Danske Ældreråd bakker op om stop for besøg på plejehjem”
Publiceret den 23. marts. 2020.